Da vejret var nogenlunde flot her til morgen, blev vi enige om, at vi ville køre en tur til Frilandsmuseet, så vi kunne se den halv del af det, som vi ikke nåede at se sidste gang, vi besøgte det.

Da vi sidste gang havde taget bygningerne i nummerorden, blev vi enige om at gøre det samme i dag, dog tog vi dem så i omvendt rækkefølge.

🙂

Frilandsmuseet blev grundlagt i 1897 på et meget beskedent område inde i Kongens Have i København. Det blev oprette som en bygningsafdeling til Bernhard Olsens Danske Folkemuseum, hvis opgave var at formidle den brede befolknings kulturhistorie.

Hvordan man arbejdede, boede, spiste og klædte sig, var de overordnede temaer.

Som en helt naturlig del af udvidelse af Folkemuseet kom en samling af bygninger og således en genskabelse af datidens bønders boliger og de nærmeste omgivelser i fuld skala.

Pladsen i København blev dog hurtig for lille og Bernhard Olsen købte i stedet for jord i Sorgenfri, hvor han så grundlagde starten af det Frilandsmuseum, som vi kender i dag.

Fra 1901 er Frilandsmuseet såledelse vokset fra cirka 4 tønder land til de cirka 85 tønder land, som der er i dag.

Så der er masser af plads og endnu mere at se på under et besøg. En dag er langt fra nok. Hvis man vil se det hele og være et lille smut indenfor i alle bygningerne, må man dele det over mindst to dage.

🙂

Vi startede ved Frilandsmuseets varetegn …

… en stubmølle fra Karlstrup på Sjælland. Den ligger på sin bakke nær landsbyen og er en vindmølle af en ældre form. Navnet "stubmølle" kommer fra stubben – den massive midterstolpe – hvor om hele møllehuset kan drejes op mod vinden.

Denne mølletype er meget gammel og den var den mest almindelig vindmølletype i Danmark til op i 1800-tallet, men den stubmølle, som blev flyttet til Frilandsmuseet i 1921, blev opført i 1660-erne.

Møllen var landbyens og omegnens mølle. I 1683 gav "Dansk Lov" møllerne monopol på formaling af korn inden for en mils ( cirka 7 kilometer ) omkreds fra møllen. Monopolet betød, at møllerne havde en rigtigt god indtjening og en solid økonomi samt en høj status i landsbyerne.

Sammen med museets møllerlaug kan man på visse dage komme op i møllen, men i dag var ikke en af de dage.

🙁

Denne gård …

… fra Lundager på det rige Fyn er opført i første halvdel af 1700-tallet og udvidet i 1830. Det er en solid firlænget gård med rødmalet bindingsværk og hvide tavl, med tofteport mod marken og gadeport mod landsbyen. Gården var en fæstegård, som hørte under godset Brahe-trolleborg. Fæstet gik i arv i den samme familie i næsten 100 år, før fire af de syv børn overtog gården i 1882 til selveje, det vil sige, at de købte den fri af godset, og i 1922 blev den så solgt til Frilandsmuseet.

Lidt efter nåede vi til Frilandsmuseets gadekær og dermed også til smedjen fra Ørbæk på Fyn …

… den blev opført af præsten i Ørbæk til udlejning i 1846. Der hørte ingen jord til smedjen, men smeden havde lidt fjerkræ og en enkelt gris. Han blev betalt med penge eller med naturailler som for eksempel korn, flæsk eller fjerkær.

Bygningen er en sen type af bindingsværk, hvor loftbjælkerne ligger ovenpå tagremmen fremfor at være tappet gennem vægstolperne.

Udenfor står den store slipesten …

… vi fik lov til at kigge ind i selv smedjen …

… så vi rigtigt kunne se smedjens store ovn …

… samt alt smedens værktøj …

Så gik vi videre til et husmandshus fra Årup på Fyn …

… og ved siden af det ligger træskomageren hus fra Kirke-Søby lige ledelse fra Fyn …

… huset, som er bygget i solidt bindvingsværk med ekstra dokker i de nederste tavl, blev opført i 1700-tallet som en trelænget gård, som blev udvidet med et nyt stuehus i 1860-erne. Huset havde nogle få tønder landjord og husfaderen fremstillede træsko for at få en ekstra indtægt ved siden af landbruget.

Husmandshuse med tre eller fire længer var meget almindelige på Fyn.

Vi fik lov til at kigge ind i træskomagerens værksted …

… og der var mange spændende ting at se på …

Sprøjtehuset …

… fra landsbyen Kirke-Såby vest for Roskilde på Sjællland.

Slangesprøjter med vandpumpe blev opfundet i Holland i 1600-tallet. I 1764 udstedte regeringen en forordning om, at enhver bondeby skulle have sin egen slangesprøjte med tilbehør.

Godsejere og bønder skulle "efter formue og tilstand" holde sprøjter samt de tilhørende branddamme og gadekær i orden. Desuden skulle hver landsby udnævne en brandfoged.

Næste bygning på vores vej var denne gård …

… fra Pebringe på Sjælland. Gården var fæstegård under Bregentved gods. I 1870-erne blev fæstet gjordt arveligt fra far til søn. På det tidspunkt havde denne gård cirka 40 tønder land jord. Kornavl var det vigtigste for gården, men man havde også får, grise og køer.

Gården er et så kaldt ovnhus med centralt ildsted til bryggers, køkken og stue. Den er bygget efter sjællandsk skik, det vil sige … hvidkalket over tømmer og tavl …

… nogle af tavlene er udfyldt med kridsten fra Stevns og klumper af Fakse-kalk. Under gårdens fundament fandt man spor fra gårde fra 1300- og 1500-tallet.

Gårdene på Sjælland var ofte ringere bygget end gårdene på Fyn. Dette skyldes, at de var under et hårdere godstryk …

… gården fra Pebringe viser mange spændende træk i sin konstruktion og en stor opfindsomhed i de mange reparationer, som bonden selv har foretaget …

… og så er den både vind og skæv både ude og inde. Ja, selv trappen op til loftrummet og forrådshylderne er vind og skæve …

🙂

Overfor gården fra Pebringer ligger en bypost lige ledelse fra Pebringe …

Byposten var fælles for landsbyens beboere. Den øverste tud blev brugt til at fylde vand i kar på en vogn, det kunne for eksempel være brandtønden.

Hjulmagerhuset …

… fra Kalvehave på Sjælland blev opført i 1694, det blev udvidet i 1700-tallet samt igen i både 1835 og 1869. Det var et fæstehus, som blev bygget til en soldat i Vordingborgs rytterdistrik. Det blev købt til selveje i 1808. Beboerne var daglejere og håndværkere. De fremstillede kurve, træredskaber og tøndebånd. I 1869 blev husets aftægtslejlighed udvidet til hjulmagerværksted med tilhørende bolig.

Bygningens bindingsværk er af solidt tømmer fra egnens gode skove. Udhusets tavl er fyldt med spaltet granit og gavlene er lavet af tang presset mellem stokke.

Ved siden af hjulmagerhuset ligger et landarbejderhus …

… fra Englerup ved Roskilde på Sjælland. Det blev opført i begyndelsen af 1800-tallet og udvidet i sidste halvdel af 1800-tallet. Det er opført efter sjællandsk stik, da det er kalket hvidt.
Lervæggene er beklædte med rør, som beskytter mod vind og vejr.

Huset var et fæstehus under godset Ryegård og dets beboere arbejdede på godset og dyrkede selv lidt jord. Flere af stuens møbler er gaver fra godsets frue.

Vi kom forbi endnu et sjællandsk hus …

… Væverhuset fra Tystrup, som ligger i landsbyens udkant, som de ygmyge huse ofte gjorde.

Huset blev opført i 1700-tallet og det havde oprindeligt lerklinede tavl. I tidens løb blev flere af tavlene udmurede med mursten. Nordgavlen er lukket med dukker, det vil sige: sammenvredne halmbundter, som er presset ned mellem lodrette stokke.

Til huset hørte en lille smule jord og under tagudhænget er der plads til et par grise og nogle høns.

Huset beboere levede af det lille landbrug og som daglejere. I 1800-tallet var husfaderen væver. Han vævede for folk i de nærmeste landsbyer. Hele husets indretning er domineret af hans store væv …

… i det lille kammer bag væven og omhængssengen er der plads til en aftægtsmand.

Frilandsmuseet er også et hyggeligt sted at gå en tur, da man har sørget for, at landskabet er varieret, så det passer til landskaberne i de forskllige egne af Danmark samt Skåne i Sverige, som de forskellige bygninger kommer fra. Der er også flere små gadekær, søer og vandløb …

… dette vandløb fører hen til en Skvatmølle …

… den blev opført i Gryteryd i det vestlige Småland i Sverige, som jo var dansk på det tidspunkt, i 1700-tallet. Møllen hørte til en gård i Gryteryd sogn på grænsen mellem Halland og Småland. Møllen malede mest til gårdens eget forbrug.

Skvatmøllen er en mølle med lodret mølleaksel og en skvatmølle kræver ikke en særlig stor vandstrøm …

… til gengæld skal vandet fald være stejlt for at give møllen kraft. Dens vægge er knudetømrede af svære stokke og taget er af træspån og skal tjæres jævnligt …

Efter en kort pause på et par store sten, hvor vi nyd lidt af den medbragte proviant, gik vi videre til Pottermagerværkstedet …

… fra Sorrige i Østjylland. Huset blev bygget i 1844 og det er delvis bygget af genbrugstræ. Tre af dets sider er opmuret af marksten. Taget er af teglsten. Med brandfaren fra den store ovn …

… var det mere sikkert end stråtag. Værkstedet ..

… blev opført af en lokal bonde …

I 1870-erne var næsten alle landsbyens familier pottemagere ved siden af deres landbrug. Pottermageri fra Sorrig kendes fra cirka år 1700 og landsbyen blev Danmarks største center for produktion af glasseret lertøj.

🙂

Efter vi havde set denne uldne flok …

… på græs, gik vi videre mod nogle bygninger af noget nyere dato … da Frilandsmussets i disse år er ved at opføre en lille typisk andelslandsby anno cirka år 1900.

Indtil videre er det blevet til en Brugsforeningen og et forsamlingshust fra Stadager på Falster samt Snedkertømrer- og hjulmagerværkstedet fra Borre …

… som er opført over nogle år. I 1857 blev bindingsværks stuehuset opført, hjulmagerværkstedet kom til i 1890, snedkerværkstedet kom til i 1905 og garage samt lager i henholdsvis 1921 og 1922.

I 1890 blev stuehuset erhvervet af karetmager Jørgen Lyshøft. Han indrettede hjulmagerværksted og byggede nye bygninger til. Snedkerværkstedet gik i arv i familien i tre generationer, indtil det lukkede i 1981.

Vi blev inviteret indfor, så vi kunne se hele huset. Vi lagde især mærke til den flotte opsætning af el …

… i køkkenet, vi var også på en rundtur i alle værkstederne …

… hvor man blandt andet fremstillede hestevogne og trækarosserier til biler, man skar planker og tømmer samt udførte snedkerarbejde …

Dette Smede- og maskinværksted fra Rynkeby på Nordfyn, som blev opført over to omgange dels i 1880 og dels i 1899 samt ændret i 1919, måtte vi ikke komme ind i …

… men vi kunne alligevel godt se hele dets indretning …

… og her fra en anden vinkel …

Dets historie er kort og godt den, at i 1914 købte maskinbygger H. C. Henriksen smedjen og startede en maskinfabrik, som byggede landsbrugsmaskiner til egnens bønder. Han fremstillede også smedjearbejde på bestilling samt vvs-arbejde og reparationer for de lokale andelsmajerier og private kunder. Efter hans dø blev virksomheden ført videre af en af hans sønner, indtil den lukkede i 1980.

Udenfor igen hilse vi på disse glade grissebasser …

… før vi holdt en pause på den nye Centralplads …

… som stadigvæk er under opførelse …

… før vi afsluttede vores rundtur på Frilandsmusset med et besøg på Greve Hospital …

… som er et fattighus, der blev opført i 1710 og ændret i 1800-tallet. Det blev opført af Gjeddesdal gods som bolig for fattige og
opførelsen og driften blev betalt af indtægterne fra godset kirker.

Læseren stod for den daglige drift og han holdt andagt for fattiglemmerne. Fattighuset blev beboet til op i 1970-erne, de sidste årtier dog som ældreboliger.

Her ser vi et typisk køkken anno cirka 1890 …

… og her ser vi et tilsvarende køkken indrette anno cirka 1965 …

Da vi havde nået at se alt det, som vi ikke nåede at se sidste gang, vi besøgte Frilandsmuseet, var klokken nået at blive lidt over 16:00 og så begynder museets folk at lukke og låse husene af. Men selv om vi nu godt nok over to gange har fået nået at se alle bygningerne på Frilandsmuseet, så ved vi allerede nu, at vi nok vil besøge det igen, dels fordi der bliver ved med at komme "nye" bygninger til og dels fordi vi bliver ved med at kunne finde "nye" sjove og spændende delajler.

🙂

Man kan læse mere om Frilandsmuseet på www.frilandsmuseet.dk

Peter har også skrevet om vores tur på Frilandsmuseet og man kan se de billeder, som han tog under vores besøg her.