Ugeblade og kulørte magasiner siger mig ikke noget og det eneste ugeblad, som jeg køber er "Anders And & Co.", som kommer med posten hver tirsdag. Så læser min Skat og jeg det, før det går en tur til min storebror og så kommer det tilbage til mig igen, da jeg jo som bekendt samler på ænder også i bladform.
🙂
Det der med at samle Anders And-blade gør vi nu begge to, så her forstår min Skat mig fuld ud. Det er også derfor, at vi stadigvæk køber gamle Anders And-blade, hvis vi finder nogle i en god stand til en rimmelig pris, som vi ikke har i forvejen.
🙂
Af månedsblade holder jeg "Anders And Ekstra", "Gaffa", som jeg henter gratis hos Guf, "Kiwi", som jeg henter gratis hos Netto, samt "IngeLise alt om håndarbejde" og af øvrige blade holde jeg "Alt om mad", "Hobby idéer" samt "i Form".
I dag har jeg fået ryddet op i alle mine "IngeLise alt om håndarbejde", som jeg har holdt fra og med nummer 1 år 1992, så det er blevet til ret så mange. Nu har jeg så fået dem lagt i nummerorden og fordelt dem over seks klare grå SmartBokse, som indtil videre er kommet til at stå under vores seng.
🙂
Det sammen har jeg også nået at gøre ved mine "I form", som jeg har holdt siden nummer 1 år 2006 samt "Hobby idéer", som jeg har holdt fra og med nummer 1 år 1999. Disse blade fylder dog kun en klar grå SmartBoks hver, som jeg også har fundet plads under vores seng.
🙂
Nu vil jeg i ikke se flere blade i dag, da jeg går i seng for at sove.