Da vi havde brugt næste to timer på at gå rundt på Statens Museum for Kunst, hvor vi havde studeret cirka 700 års vesterlandsk kunst, blev vi enige om, at vi ville forsætte dagen med en lille byvandring i København.

Så vi gik langs med Kongens Have op ad Sølvgade, derefter via Bogergade og Dronningens Tværgade til Bredgade, hvor første stop på vores byvandring blev Frederiks Kirke …

… som i folkemunde bliver kaldt for Marmorkirken. Den har en særpræget historie, som jeg kun vil fortælle lidt om … for cirka 800 år siden sluttede København bebyggelse ved den nuværende Østergades udmunding i Kogens Nytorv og her stod Østerport i næsten 500 år.

Vores store byplanlægger Christian den 4. købte i 1606 området fra Kongens Nytorv og Gothersgade til søerne og videre ud til Øresund for 13.107 rigsdalere. Dette var efter datidens forhold en meget stor sum penge, men til gengæld fulgte der så 39 større og mindre landbrug med. Gennem dette område snoede sig landsvejen til Helsingør, og senere kom så "den store Stenbro", som vi i dagen kender som Store Kongensgade ud til "de nye Boder", som vi i dag kender som Nyboder, der med sine efterhåndens 59 længer strakte sig fra den nuværende kirkes plads til den tredie Østerport.

Fra våbenhuset går man ind i det vældige barokrum, der har godt 46 meter til lofthøjde ( det er cirka det samme som i Grundvigskirkens tårn ) og som bliver domineret af kuplen …

… der i sin art er en af verdens største, og dens tolv piller er efter danske forhold enorme. Freskerne i kuplen skyldes Henrik Olrik og Chresten Overgård og de omfatter Apostlene.

Inde i kuplen er der siddepladser og udenom selv kuplen er der hele vejen rundt en gang …

Der findes to orgler inde i Frederiks Kirke / Marmorkirken, det ældste er fremstillet af orgelbygger Olsen og det nye af arkitekt Rolf Gråe og orgelbyggerfirmaet Marcussen & Søn …

Udenfor igen forsatte vi ad Frederiksgade til Amalienborg samt Amalienborgs Slotsplads, hvorfra turen gik til Amaliehaven …

… med Københavns nye operahus i baggrunden og mulighed for at betragte disse store container …

Så gik vi via Larsens Plads og Nordre Toldbod til Gefion-springvandet …

… der er Københavns største monument og springvand. En række utætheder gør dog, at springvandet indtil videre er tørlagt og under reparation.

Gefion er en af oldtidens gudinder og sagnet vil vide, at den svenske konge Gylfe tilbød Gefion så meget land, som hun kunne ompløje med fire oksers hjælp på en dag og en nat.

Hun omskabte fire af sine sønner til jættestærke okser og lod dem pløje så dybt, at de løftede landet op og trak det ud i havet, hvor det dannede Sjælland. De efterlod et stort hul i Sverige, nemmelig søen Vänern, der i omrids kan minde om Sjællands kystlinie.

🙂

Man kan se en lang række kunstværker og monumenter langs med Langelinie …

… før man når ud til Den lille Havfrue …

… statuen, der er udført af billed-huggeren Edvard Eriksen og som blev opstillet den 23. august 1913, er blevet et symbol på Danmark, og den er lige så værdifuld for København, som Eiffeltårnet er for Paris, og Frihedsgudinden er for New York.

Todd sagde: "Hvor er hun lille !" og sådan siger nok de fleste mennesker, når de ser Den lille Havfrue for første gang. Med sin højde på kun 1,25 meter syner hun heller ikke af så meget, når hun sidder på sin pyramide af kampesten, og kigger mod Langeliniepromenaden, men hun er en lidt tung dame, for en vejning af havfruen vil vise 175 kg.

Som en rigtig havfrue er hun halvt menneske og halvt fisk. Med sine bare bryster og fiskehale, ser hun ind mod land og de mennesker, som hun drømte om at tilhøre. Og når bølgerne slår op om stenen, er hendes tanker måske at forlade det store hav, og vinde en jordisk prins og en udødelig sjæl. Ganske som H. C. Andersen har skrevet det i hans historien om Den lille Havfrue.

På den anden siden af havnen har man Holmen med den gamle mastekran …

Vi forlod Den lille Havfrue og gik ad Langelinie, Nordre Toldbod, Larsens Plads samt Toldbodgade til Nyhavn og derfra tværs over Kongens Nytorv, hvor vi lige tog et kig på Det Kongelige Teater …

… før vi gik ned af Strøget, hvorfra vi gik et lille smut ned af Købmagergade, hvor vi fik øje på denne ko, der er medlem af Cowparade Copenhagen 2007 …

… den hedder "Lunchcow" og den er fremstillet af Klaus Gjørup.

Vi forsatte til Rundetårn, men Kathy var for træt til, at hun ville gå helt op til toppen af det, så vi kunne vise dem København sådant lidt fra oven af, så vi gik tilbage til Strøget, som vi så fulgte til Rådhuspladsen i vores søgen efter et godt sted, hvor vi kunne få noget at spise. Vaglet faldt på A Hereford Beefstouw lige ved siden af Tivoli.

Vi fik et bord til fire på "Tivoli-terrassen", hvor man kan være en del af Tivolis eventyrlige stemning, da man har Pantomimeteatret som nærmeste nabo.

🙂

Efter vi havde nydt en rigtigt god middag, fulgte Kathy og Todd med os til Hovedbanegården. Hvilket de mest af alt gjorde, da vi lige skulle vise dem, hvordan de i morgen skal finde frem til, hvilket tog som de skal tage for at komme til Roskilde, da vi har aftalt, at vi alle fire skal mødes på Roskilde Station i morgen og så skal vi sammen have en på opleveren i vores hjemby.

🙂

Peter har også skrevet om vores byvandring i København sammen med Kathy og Todd og man kan se de billeder, som han har taget uder vores rundtur her.

Kathy ringede ved 11:30 tiden og min Skat talte med hende. De aftalte, at vi alle fire skulle mødes ved 13:00 tiden udenfor Statens Museum for Kunst …

… som ligger i Sølvgade nummer 48-50 i København. Når vi så havde set det, som vi gerne ville se der, så skulle vi forsætte dagen med en hyggelig "lille" gåtur i det indre af København.

🙂

Da vi sad i regionaltoget på vej mod Københavns Hovedbanegård, indrømmede min Skat …

… at han glædede sig rigtigt meget til at se sin lillesøster igen. Da det nu efterhåndens er otte år siden, de sidste har set hinanden. Han var også meget spændt på, om hun og jeg ville kunne lide hinanden … men sådant er det vel altid, når man skal præsentere sin "nye" kæreste for sin nærmeste familie.

😉

Jeg kan godt forstå, at det må også være meget svært for dem begge to, at der er så stor en fysisk afstand imellem dem. Jeg mener … efter min Skat og jeg er flyttet sammen, kan jeg ikke altid lige se min storebror på lige det tidspunkt, hvor vi begge to har mest lyst til at se hinanden, da han bor i Herlev og jeg bor i Roskilide, hvilket giver en afstand på cirka 30 kilometer. Tænk så på hvor svært det må være, når afstanden imellem to søskende er fra Roskilde i Danmark til Washington DC i USA.

Vi ankom til Statens Museum for kunst ved 13:00 tiden og Kahty samt Todd ankom ved 13:15 tiden. Efter vi lige havde hilst på hinaden ( det var første gang Min Skat mødte Todd, ligesom det var første gang Kahty mødte mig ), samt talt lidt sammen om diverse småting, gik vi indenfor …

På Statens Museum for Kunst vises en enestående samling af både dansk og udenlandsk kunst fra de seneste 700 år. Man kan altså se stort set alle stilarter indefor kunsten lige fra den klassiske kunst fra 1300-tallet og op til den helt moderne samtidskunst. Den ældste del af samlingen har oprindeligt tilhørt de danske konger.

Samlingerne på Statens Museum for Kunst rummer alt lige fra grafik over installationer, malerier samt skulpturer til tegninger og disse værker er fremstillet af så forskellige kunster som for eksempel Eckersberg, Hammershøj, Jorn, Kirkeby, Købke, Matisse, Rambrandt og Rubens.

Det er altså et fornemt udpluk af cirka 700 års kunst fra samlingerne på Statens Museum for Kunst, som bliver præsenteret i en både fyldig og formidlingsstærk nyophængning. Samlingerne udfolder på forundrende vis de store linjer i den vesterlandske kunst fra den tidlige renæssance og op til kunsten af i morgen.

Da der løbende er nyophængninger og nyopstillinger samt nye særudstillinger i samlingerne er museet altid et besøg værd.

🙂

Vi startede vores rundtur på Statens Museum for Kunst i afdelingen med moderne kunst fra cirka år 1900 og frem. I afdelingen med danske malerier og skulpturer fra cirka år 1960 og frem …

… var der et af værkerne, som Kathy og Todd lige skulle nærstudere …

🙂

I dette rum kan man blandt andet se skulpturer, som er fremstillet af Jobert Jakobsen …

Statens Museum for Kunst rummer også en hel del værker af Per Kirkeby …

… samt en masse forskellige danske skulpturer, som er fremstillet i perioden fra cirka år 1860 og op til cirka år 2005 …

Det 700 års store spænd i samlingerne kræver de helt rette rammer og parallelt med Vilhelm Dahlerups røde museumsbygning fra år 1896 ligger den nye hvide bygning, som er tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio og som blev indviet i 1998. Bygningerne er på en og samme tid både friholdte og forbundet med hinanden igennem den lange glasoverdækkede Skulpturgade …

… hvor der lige for tiden er en særudstillingen, som hedder: "Mens vi venter". Denne særudstilling viser værker af en af Danmarks helt store billedhuggere … Jørgen Haugen Sørensen, som igennem en lang karriere har arbejdet med skulpturens pontiale og er nået frem til en monumental spændstighed, hvor i formen og materialerne forenes i en ofte både overrumplende og kompleks abstraktion.

Særudstillingen kan ses frem til og med den 3. februar næste år.

I midten af Skulpturgaden findes der en scene og bag den er der dette flotte syn ….

… igenmme det store panoramvindue ud til Østre Anlæg med Den Hirschsprungske Samling i baggrunden.

Efter vi havde holdt en lille kort pause, hvor vi nyd det før omtalte syn, forlod vi Statens Museum for Kunst for at gå en "lille" tur i det indre af København, men det er et helt nyr indlæg …

🙂

Man kan læse mere om Statens Museum for Kunst på www.smk.dk.

Peter har også skrevet om vores rundtur på Statens Museum for Kunst og man kan se de billeder, som han har taget af det her.