Da vi havde afsluttede vores besøg på Vikingeskibsmuseet, gik vi via Sankt Claravej og Sankt Ibs Vej hen til Sankt Ibs Kilde ….

… hvor vi afsluttede vores rundtur i Roskildes centrum med at gå hen til Sankt Ibs Kirke …

… samt kirkegård, hvor min Skat og Kahty har deres farfar, far og en fætter begravet.

Vi var også lige et lille hurtigt smut indenfor i Sankt Ibs Kirke, som, man mener, er fra cirka år 1100. Den bruges ikke længer som kirke og i dag henstår den som en velbevaret ruin. Kirken blev nedlagt i 1808 og den er siden blevet brugt til både feltlazaret og som lagerrum for en købmand. I dag er den fredet og kirkerummet …

… med rester af kalkmalerier står i dag i et fredfyldt åndehul lige midt i Roskilde.

🙂

Så gik vi hen til bilen, hvor efter vi kørte rundt om Farmor, før vi kørte hjem til os, hvor vi lige holdt en pause på cirka halvanden time, så Kathy og Todd kunne se, hvordan vi er kommet til at bo, før vi kørte ud til familien i Store Valby, hvor en traditionelt dansk menu ventede os.

Peter har også skrevet om vores byvandring i Roskilde sammen med Kathy og Todd og man kan se de billeder, som han har taget under vores rundtur her.

Vikingeskibsmuseet …

… er Danmarks museum for skibe, søfart og bådbygningskultur i oldtiden og middelalderen. Den ældste del af museet, Vikingeskibshallen, der er tegnet af professor Erik Christian Sørensen, åbnede i 1969.

I 1997 blev Vikingeskibsmuseet udvidet med Museumsøen. Her ligger museets bådeværft, hvor publikum kan følge med i bådebyggernes arbejde. Der ligger også et Aktivitetshus, som indeholder museets Skoletjeneste samt Arkæologiske værksted, hvor skibsfund fra Danmark bliver registeret og målt op. Og i Museumshaven ligger museets store samling af traditionelle nordiske træbåde samt rekonstruerede vikingeskibe.

Vi startede med at deltage i den engelske rundvisning, som fandt sted fra 15:00 til 15:45, der efter gik vi rundt i museet på egen hånd.

🙂

Der er kun udstillet fem skibsvrag, der alle som en er fundet i Peberrende ved Skudelev cirka 20 kilometer nord for Roskilde. Her blev i slutningen af vikingetiden – det vil sige sidst i 1000-tallet – tre gamle skibe sænket på tværs af sejlløbet, så de kunne fungere som værn for den vigtige handelsby Roskilde. Kort tid der efter blev denne spærring forstærket ved sænkningen af yderlige to skibe. Spærringen fremtrådte før udgravningen som en undersøisk stenryg. Den har altid været kendt af fiskerne ved fjorden og den lokale tradition ville vide, at den rummede et skib, som dronning Margrethe den 1. havde ladet sænke.

Men ved de undersøgelser, som Nationalmuseet foretog i perioden fra 1957 til 1959, blev det erkendt, at spærringen var noget ældre nemlig fra vikingetiden og at den var opbygget af adskillige skibe.

Som allerede skrevet, så er der kun udstillet fem skibsvrag, men hvis man tager rundvisningen med, hvor man får fortalt en hel del om vikingernes rejer og om deres hverdag, samt især om fundet af de fem skibe og så derefter giver sig god tid og læser alt, hvad der står ved de udstillede genstande, så får man virkelig et indblik i, hvordan vikingerne levede samt om deres samtid.

🙂

Det første indtryk, som man får af Vikingeskibsmuseet, lige når man træder ind i den store hal, hvor de fem skibe er udstillet …

I 1962 blev en spunsvæg af jern rammet ned omkrig spærringen i Peberrenden ved Skudelev, så den kunne tørlægges. På mindre end fire måneder lykkedes det at udgrave de fem vikingeskibe af stendyngen og optage dem i tusinder af små og mindre brudstykker. Alt vragtømmeret blev bragt til Nationalmuseets konserveringsanstalt i Brede, hvor det gennemgik en langvarig behandling. Det vanddrukne træ tålte ikke udtørring, men måtte udfyldes i alle dets porrer med konserveringsmidlet polyethylengkol, som er en vandopløselig kunstvoks. Fundet omfattede fem forskellige skibstyper, der tilsammen giver et godt indtryk af vikingetidens samfund og spændevidden i vikingetidens skibsbygningskunst.

Det allerførst skibsvrang, som man ser, når man træder ned i selve skibshallen, er dette havskib …

… som bliver kaldt: “Skudelev 1”. Det er et kraftigt lastskib måske af typen “knarr”, som omtales i de skriftlige kilder. Skib og last kunne være ejet af en stormand, som selv drog på handelstogt med sit følge eller af flere købmænd, som i fællesskab sejlede skibet og handlede på de omkringliggende markeder.

Man mener, at skibet er bygget ved Sognefjorden i Vestnorge af kraftige fyrreplanker og at det senere er blevet repareret i Oslofjorden samt i Østdanmark. Det har haft dæk for og agter samt et åbnet lastrum i midten af skibet.

I øverste planke forude er spor af et pileskud. Besætningen har været på 6-8 mand og havskibet har kunnet bruges overalt i Nord- og Østersøen samt på Nordatlanten. På grund af den lave dybgang kunne det også nå langt ind i land ad fjorde og åer.

Under gunstige vindforhold har det kunnet holde en gennemsnitsfart på cirka 5 knob og under ekstreme vindforhold har skibet nok kunnet sejle dobbelt så hurtigt.

Det store langskib …

… som bliver kaldet: “Skudelev 2” er et havgående krigsskib, måske af typen “Skeid”. Da det har været bemandet med 70-80 krigere, hørte det til de stormandsskibe, der prises i sagaer og skjaldekvad.

Skibet er bygget af eg og analyser af årringsmønsteret i tømmeret har vist, at skibet er bygget i Dublin området omkrig år 1042. Vikingerne slog sig på et meget tidligt tidspunkt ned i Irland og grundlagde flere byer som befæstede baser langs den irske kyst. Dublin blev hurtig den vigtigste af disse byer. Her etablerede vikingerne sig som købmænd, lejesoldater og skibsbyggere.

Skibets lange og smalle form har givet det en stort fartpotentiale og med 60 mand ved årerne har det nok kunne holde en gennemsnitsfart af 6 knob over længere afstande, mens farten for sejl i gunstig vind har været noget højere.

Efter et par hyggelige og meget interessante timer indendørs, gik vi udenfor, for at gå os en tur på selve Museumsøen. Her er der også en del at se på.

Hvad dette …

… går ud på, ved jeg dog ikke noget om, men sjovt så det ud.

😉

Vi gik ud på en af bådbroerne og her er udsigten derfra …

… Vikingeskibsmuseet i baggrunden og et par af de rekonstruerede vikingeskibe, som ligger til kaj, i forgrunden.

I forbindelse med anlæggelsen af Museumsøsen blev der fundet ni skibe fra vikingetiden og middelalderen. Dette skibsfund, Roskildeskibene, er sammen med skibene fra Skudelev et af de mest betydningsfulde skibsfund i Danmark.

De rekonstruerede vikingeskibe, som indgår i museets bådsamling, kan ses i Museumshaven. Her er et billede der fra …

… Bådsamlingen tæller 40 fartøjer og er den største samling af nordiske, klikbyggede træbåde i Danmark. Ud over rekonstruktioner omfatter samlingen originale brugsbåde, som er restaurerede og ført tilbage til deres oprindelige udseende samt af traditionelle bådtyper, der er bygget til museet som led i udstillings- og dokumentationsprojekter.

I sommerperioden arrangeres der sejlture på Roskilde Fjord i de traditionelle nordiske både.

🙂

I det Arkæologiske Værksted …

… kan man lige for tiden se, hvordan vragdelene fra de to skibsvrag fra vikingetiden og syv fra middelalderen, som dukkede frem, da Museumsøen- og havnen blev etableret, renses og opmåles digitalt samt en udstilling om, det store skibsfund og undervandsarkæologernes arbejde i forbindelse med at rede skibene.

Vandet, som skibsvragdelene ligger i, ind til man kan gå i gang med at udfylde alle deres porrer med konserveringsmidlet polyethylengkol, som er en vandopløselige kunstvoks, er så rent, at der kan leve små fisk i det …

🙂

Hvis man vil vide mere om Vikingeskibsmuseet kan man besøge dets hjemmeside www.vikingeskibsmuseet.dk

Peter har også skrevet om vores besøg på Vikingeskibsmusset sammen med Kathy og Todd og man kan se de billeder, som han har taget under vores besøg her.

Vi havde aftalt med Kathy og Todd, at de selv skulle finde til Roskilde med regionaltoget i dag og da klokken var 11:30 ringede Kathy for at fortalte os, at de ville være på Roskilde station klokken cirka 12:00, hvor vi så skulle møde dem.

Min Skat gik lige på posthuset ( for selvfølgelig var der kommet to pakker med posten i går, hvor vi ikke var hjemme og kunne tage imod dem ) imens jeg prøvede på at finde Kathy og Todd, som stod uden for stationsbygningen.

🙂

Vi gik hen til vores bil, som vi havde parkeret på taget af Føtex og kørte ned til Strandengen, hvor vi parkerede bilen, da det er sådan cirka lige midt imellem Domkirken og Vikingeskibsmuseet.

🙂

Vi startede vores byvandring i Roskilde med at gå via Sankt Ibs vej hen til Roskildes Miniby, hvor vi bare endnu en gang kunne se, at der er en eller flere, som har ødelagt den endnu mere. Denne gang var det gået ud over Domkirken, som stort set var helt væk.

🙁

Roskilde Miniby er ellers et rigtigt godt udgangspunkt for en byvandring i Roskilde, da den giver en et godt indtryk af, hvordan Roskilde så ud i 1400-tallet, da den afspejler middelalderens Roskilde lige fra Røde Port til Støden og fra Jernbanegade til haven.

Så gik vi igennem Byparken og via Tuttesti hen til Sankt Hans Kilde …

… som i middelalderen blev betragtet som helligkilde. Når de syge drak af kildens vand skulle det ske med et helt nyt lerkar, som derefter skulle slås i stykker, for så kunne sygdommen ikke overføres til andre.

🙂

Så gik vi via Skolegade op til Domkirken, som stadigvæk er godt pakket ind, da den er ved at blive renoveret, hvor fra vi så gik via Lille Maglekildestræde …

… ned til Maglekilden …

… som er byens mest vandrige kilde, selv om den er blevet mindre, da Neptunhovedet ved Maglekildevej nu kun spyr cirka 15.000 liter vand ud i timen.

De store vandmængders indehold af meget opløst kalk, afsattes omkring kildens udløb. Kildekalken er blød og let at bearbejde, så længe luften ikke har iltet den. En gang var aflejringerne flere meter tykke og et oplagt bygningsmateriale. Det var før, man havde teglsten.

I 1000- og 1100-tallet blev der bygget mange kirker i Roskilde og omegn af kildekalken. Da brydningen af kildekalk ophørte, var der dannet en stor sø, der kom til at fungere som mølledam, indtil den i 1846 blev fyldt op. Der skulle bygges en vandkuranstalt på stedet, og i 1849 rejstes en træbeklædt bygning i tre fløje med tilhørende park og et ottekantet kildehus over kilden. Fra kildehuset løb vandet i en underjordisk rende til et kildested ved Maglekildevej. Her strømmede vandet ud i en grotte gennem Neptuns mund. Kurstedet blev nedlagt allerede efter to år, og bygningen havde en omskiftende tilværelse indtil den i 1972 blev nedrevet og grunden blev omdannet til en stor parkeringsplads. Kildehuset forsvandt tidligt, men i 1927 opførtes et mindre sekskantet hus, som er bevaret …

… ovenpå dets tag sidder en vindfløj i form af en kvinde med svømmehale …

… det er en søjomfrue, som kun holder til i det ferske vand. Denne søjumfrue skal beskytte kildens vand, så en basilisk ikke finder på, at den vil bo nede i kilde.

En basilisk er det, som kommer ud af det æg, som en gammel hane lægger og hanen må være meget gammel for ellers har han ikke kunne nå at finde ud af, hvordan hønsene bære sig ad med at lægge æg. Når så den gamle hane skal lægge sit æg, så sker det i en møgning, hvor varmen vil ruge ægget ud. Skal det være rigtigt fint, så får han en gammel tudse eller snog til at vogte over ægget.

Basilisken, som kommer ud af ægget, minder allermest om en lille drage, den er så grim, at hvis man kommer til at se den, så dør man lige på stedet.

🙂

Så gik turen via ad Maglekildevej og Blågårdsstræde, hvor Todd fik øje på en dansk cykelforretning, som han lige var "nødt" til at skulle en tur ind i, så han kunne se forskellene på en dansk og amerikansk cykelforretning.

🙂

Derfra gik vi via Skomagergade, hvor vi lige var et lille smut inde hos Kiosken i Peberrenden, hvor vi købte nogle rigtigt gode is, som vi nød på vores videre tur op til Stændertorvet …

… Stændertorvet var Roskildes rådhustorv indtil den 1. januar i år, hvor rådhuset flyttede til en stor bygning på Køgevej og det er her, hvor der er markedsplads hver onsdag og lørdag hele året rundt. Stedet hvor man finder både "loppere" samt andre handlende og hvor man kan købe alt lige fra friske blomster, frugt og grønt til fersk fisk og kød samt almindelige loppefund.

Vi startede ved det tidligere rådhus trappe på Stændertorvet og det først, som vi så på, var det gamle rådhustårnet …

… der oprindeligt blev bygget som kirketårn til Sankt Laurentius kirke, der blev bygget en gang i 1100-tallet.

Oppe på kirketårnet er der en sandstensfigur af Sankt Laurentius med en rist i den ene hånd og en bog i den anden. Han led martyrdøden ved at blive grillet levende på en stor rist. Historien fortæller … at han udholdte de frygteligste smerter, men at tårerne løb ud af hans øjne og ned af hans kinder. Da han havde ligget på risten i et godt stykke tid, sagde han: "Nu er jeg stegt på den side, så kan I godt vende mig". Hvorpå han døde. Hans tårer blev sat på himlen som stjerneskud og de kan ses hvert år omkrig hans dødsdag den 8. august.

Da håndværkersvendene i ældre tid vandrede fra by til by for at arbejde, var Sankt Laurentius-figuren det tegn, som de skulle have med, når de skulle levere et bevis på, at de havde været samt arbejdet i Roskilde.

Sankt Laurentius kirke er i dag kun en udgravet ruin under Stændertorvet lige under fortovet ved rådhuset. Ved at stå på rådhustårnets trappe kan man tydelig se de mørke brosten, som viser kirken grundplan. Mellem bænkende ved springvandet er der en rude, så man kan kigge ned til kirkeruinen og man kan komme ned i selv kirkeruinen, hvis man vil se den, da man kan låne en nøgle på det tidligere rådhus.

På Stændertorvet ved den røde mur ind til Roskilde Palæ, som huser Museet for Samtidskunst ( et besøg på det, er en oplevelse, man ikke bør gå glip af ) står en statue af Roar og hans bror Helge …

… den er udført af billedhuggeren Johan Galster i 1939.

Sagnet fortæller om de to danske prinser fra Lejre, som ville hævne deres fars død og derefter blive konger af Danmark.

Helge – det er ham med sværdet – ville være konge til søs altså en rigtigt viking – imens Roar ville være den konge, som sørgede for lov og orden i landet.

Sagnet fortæller end videre, at Roar flyttede til en by, som lå meget dårligt for handel ud til en fjord og at han opkaldte byen efter sig selv samt efter dens mange kilder, der af navnet Roskilde.

Nu er der jo bare det, at det daværende danske ord for kilde ikke er det samme som i dag, men der imod, så betyd datiden ord kilde faktisk fjor og det er der også mere sandsynligt, at det har været Roar og fjor, som har givet byen dets navn.

Så gik vi ind af porten …

… til Roskilde Palæ …

… som rummer Museet for Samtidskunst, hvor vi så den nuværende udstilling, som hedder: "Samling07". Denne udstilling kan ses til og med den 9. september i år.

Vi var lige en tur rundt i Palæhaven, hvor vi så denne sten …

… før vi gik ind i Palæfløjen …

… hvor der til og med den 2. september i år er en særudstilling, som hedder: "Rum i tid – tid i rum" og hvor vi blandt meget andet så denne and …

🙂

Vi gik langs med muren indtil Roskilde Palæ, hvor der står to natursten. Den ene sten, den som vi ser her …

… er beviset på, at Fanden har besøgt Roskilde, det skete en Store Bededag.

Nu er der jo bare det, at Fanden ikke kan udstår lyden af kirkeklokker og lige som han var kommet til byen, begyndte alle byens kirkeklokker deres Store Bededags ringende, som på det tidspunkt tog en times tid, så han løb, alt hvad han kunne for at komme ud af byen og væk fra larmen så hurtig som muligt, men han faldt ved stendiget på Borgerdiget og tog fra sig ved en stor sten.

Det er nu ikke hans negle, som har ridset de dybe riller i stenen, men det er imod han bedstemors negle. Det gjorde hun en gang, hvor hun og Fanden kom op at skændes om, hvem af de to, som bestemte i Helvedet. Så tog Fanden sin bedstemor og smed hende ud af Helvede og op på jorden, hvor hun så landende i Roskilde i Borgergade og sætte sine negle / klør ned i denne sten.

Geologerne mener nu, at denne sten har fået sine dybe riller under Istiden, hvor nogle små sten har ligget og rullet frem og tilbage i takt med, at det har været tø og frost.

Men de to andre historier er nu sjovere.

🙂

Den anden sten, den som vi ser her …

… som står ikke så langt fra den først, er et bevis på, at den dagværende svenske konge ( jeg kan ikke lige huske hans navn og nummer ) ikke kunne erobrer København. Han sagde til en af sine mænd, som var i tvivl om kongens evne: "Det vil være lige så let for mig at indtage Køberhavn, som det vil være for mig at kløve denne sten".

Steen blev ikke kløvet og København blev ikke indtaget.

Hvad stenen så gør i Roskilde, mælder historien ikke noget om.

🙂

Så gik turen ned til Domkirken – ingen byvandring i Roskilde uden at Domkirken kommer med. Desværre var der ikke mulighed for os at komme indenfor i dag, da der i løbet af dagen skulle finde ikke mindre end fem bryllupper sted.

Så i stedet for at besøge Domkirken, gik vi via Folkeparken, Byparken og Sankt Claravej ned til Vikingeskibsmuseet for at se det, men det er et nyt indlæg.

🙂

Peter har også skrevet om vores byvandring i Roskilde sammen med Kathy og Todd og man kan se de billeder, som han har taget under vores rundtur her.

Da vi havde brugt næste to timer på at gå rundt på Statens Museum for Kunst, hvor vi havde studeret cirka 700 års vesterlandsk kunst, blev vi enige om, at vi ville forsætte dagen med en lille byvandring i København.

Så vi gik langs med Kongens Have op ad Sølvgade, derefter via Bogergade og Dronningens Tværgade til Bredgade, hvor første stop på vores byvandring blev Frederiks Kirke …

… som i folkemunde bliver kaldt for Marmorkirken. Den har en særpræget historie, som jeg kun vil fortælle lidt om … for cirka 800 år siden sluttede København bebyggelse ved den nuværende Østergades udmunding i Kogens Nytorv og her stod Østerport i næsten 500 år.

Vores store byplanlægger Christian den 4. købte i 1606 området fra Kongens Nytorv og Gothersgade til søerne og videre ud til Øresund for 13.107 rigsdalere. Dette var efter datidens forhold en meget stor sum penge, men til gengæld fulgte der så 39 større og mindre landbrug med. Gennem dette område snoede sig landsvejen til Helsingør, og senere kom så "den store Stenbro", som vi i dagen kender som Store Kongensgade ud til "de nye Boder", som vi i dag kender som Nyboder, der med sine efterhåndens 59 længer strakte sig fra den nuværende kirkes plads til den tredie Østerport.

Fra våbenhuset går man ind i det vældige barokrum, der har godt 46 meter til lofthøjde ( det er cirka det samme som i Grundvigskirkens tårn ) og som bliver domineret af kuplen …

… der i sin art er en af verdens største, og dens tolv piller er efter danske forhold enorme. Freskerne i kuplen skyldes Henrik Olrik og Chresten Overgård og de omfatter Apostlene.

Inde i kuplen er der siddepladser og udenom selv kuplen er der hele vejen rundt en gang …

Der findes to orgler inde i Frederiks Kirke / Marmorkirken, det ældste er fremstillet af orgelbygger Olsen og det nye af arkitekt Rolf Gråe og orgelbyggerfirmaet Marcussen & Søn …

Udenfor igen forsatte vi ad Frederiksgade til Amalienborg samt Amalienborgs Slotsplads, hvorfra turen gik til Amaliehaven …

… med Københavns nye operahus i baggrunden og mulighed for at betragte disse store container …

Så gik vi via Larsens Plads og Nordre Toldbod til Gefion-springvandet …

… der er Københavns største monument og springvand. En række utætheder gør dog, at springvandet indtil videre er tørlagt og under reparation.

Gefion er en af oldtidens gudinder og sagnet vil vide, at den svenske konge Gylfe tilbød Gefion så meget land, som hun kunne ompløje med fire oksers hjælp på en dag og en nat.

Hun omskabte fire af sine sønner til jættestærke okser og lod dem pløje så dybt, at de løftede landet op og trak det ud i havet, hvor det dannede Sjælland. De efterlod et stort hul i Sverige, nemmelig søen Vänern, der i omrids kan minde om Sjællands kystlinie.

🙂

Man kan se en lang række kunstværker og monumenter langs med Langelinie …

… før man når ud til Den lille Havfrue …

… statuen, der er udført af billed-huggeren Edvard Eriksen og som blev opstillet den 23. august 1913, er blevet et symbol på Danmark, og den er lige så værdifuld for København, som Eiffeltårnet er for Paris, og Frihedsgudinden er for New York.

Todd sagde: "Hvor er hun lille !" og sådan siger nok de fleste mennesker, når de ser Den lille Havfrue for første gang. Med sin højde på kun 1,25 meter syner hun heller ikke af så meget, når hun sidder på sin pyramide af kampesten, og kigger mod Langeliniepromenaden, men hun er en lidt tung dame, for en vejning af havfruen vil vise 175 kg.

Som en rigtig havfrue er hun halvt menneske og halvt fisk. Med sine bare bryster og fiskehale, ser hun ind mod land og de mennesker, som hun drømte om at tilhøre. Og når bølgerne slår op om stenen, er hendes tanker måske at forlade det store hav, og vinde en jordisk prins og en udødelig sjæl. Ganske som H. C. Andersen har skrevet det i hans historien om Den lille Havfrue.

På den anden siden af havnen har man Holmen med den gamle mastekran …

Vi forlod Den lille Havfrue og gik ad Langelinie, Nordre Toldbod, Larsens Plads samt Toldbodgade til Nyhavn og derfra tværs over Kongens Nytorv, hvor vi lige tog et kig på Det Kongelige Teater …

… før vi gik ned af Strøget, hvorfra vi gik et lille smut ned af Købmagergade, hvor vi fik øje på denne ko, der er medlem af Cowparade Copenhagen 2007 …

… den hedder "Lunchcow" og den er fremstillet af Klaus Gjørup.

Vi forsatte til Rundetårn, men Kathy var for træt til, at hun ville gå helt op til toppen af det, så vi kunne vise dem København sådant lidt fra oven af, så vi gik tilbage til Strøget, som vi så fulgte til Rådhuspladsen i vores søgen efter et godt sted, hvor vi kunne få noget at spise. Vaglet faldt på A Hereford Beefstouw lige ved siden af Tivoli.

Vi fik et bord til fire på "Tivoli-terrassen", hvor man kan være en del af Tivolis eventyrlige stemning, da man har Pantomimeteatret som nærmeste nabo.

🙂

Efter vi havde nydt en rigtigt god middag, fulgte Kathy og Todd med os til Hovedbanegården. Hvilket de mest af alt gjorde, da vi lige skulle vise dem, hvordan de i morgen skal finde frem til, hvilket tog som de skal tage for at komme til Roskilde, da vi har aftalt, at vi alle fire skal mødes på Roskilde Station i morgen og så skal vi sammen have en på opleveren i vores hjemby.

🙂

Peter har også skrevet om vores byvandring i København sammen med Kathy og Todd og man kan se de billeder, som han har taget uder vores rundtur her.

Kathy ringede ved 11:30 tiden og min Skat talte med hende. De aftalte, at vi alle fire skulle mødes ved 13:00 tiden udenfor Statens Museum for Kunst …

… som ligger i Sølvgade nummer 48-50 i København. Når vi så havde set det, som vi gerne ville se der, så skulle vi forsætte dagen med en hyggelig "lille" gåtur i det indre af København.

🙂

Da vi sad i regionaltoget på vej mod Københavns Hovedbanegård, indrømmede min Skat …

… at han glædede sig rigtigt meget til at se sin lillesøster igen. Da det nu efterhåndens er otte år siden, de sidste har set hinanden. Han var også meget spændt på, om hun og jeg ville kunne lide hinanden … men sådant er det vel altid, når man skal præsentere sin "nye" kæreste for sin nærmeste familie.

😉

Jeg kan godt forstå, at det må også være meget svært for dem begge to, at der er så stor en fysisk afstand imellem dem. Jeg mener … efter min Skat og jeg er flyttet sammen, kan jeg ikke altid lige se min storebror på lige det tidspunkt, hvor vi begge to har mest lyst til at se hinanden, da han bor i Herlev og jeg bor i Roskilide, hvilket giver en afstand på cirka 30 kilometer. Tænk så på hvor svært det må være, når afstanden imellem to søskende er fra Roskilde i Danmark til Washington DC i USA.

Vi ankom til Statens Museum for kunst ved 13:00 tiden og Kahty samt Todd ankom ved 13:15 tiden. Efter vi lige havde hilst på hinaden ( det var første gang Min Skat mødte Todd, ligesom det var første gang Kahty mødte mig ), samt talt lidt sammen om diverse småting, gik vi indenfor …

På Statens Museum for Kunst vises en enestående samling af både dansk og udenlandsk kunst fra de seneste 700 år. Man kan altså se stort set alle stilarter indefor kunsten lige fra den klassiske kunst fra 1300-tallet og op til den helt moderne samtidskunst. Den ældste del af samlingen har oprindeligt tilhørt de danske konger.

Samlingerne på Statens Museum for Kunst rummer alt lige fra grafik over installationer, malerier samt skulpturer til tegninger og disse værker er fremstillet af så forskellige kunster som for eksempel Eckersberg, Hammershøj, Jorn, Kirkeby, Købke, Matisse, Rambrandt og Rubens.

Det er altså et fornemt udpluk af cirka 700 års kunst fra samlingerne på Statens Museum for Kunst, som bliver præsenteret i en både fyldig og formidlingsstærk nyophængning. Samlingerne udfolder på forundrende vis de store linjer i den vesterlandske kunst fra den tidlige renæssance og op til kunsten af i morgen.

Da der løbende er nyophængninger og nyopstillinger samt nye særudstillinger i samlingerne er museet altid et besøg værd.

🙂

Vi startede vores rundtur på Statens Museum for Kunst i afdelingen med moderne kunst fra cirka år 1900 og frem. I afdelingen med danske malerier og skulpturer fra cirka år 1960 og frem …

… var der et af værkerne, som Kathy og Todd lige skulle nærstudere …

🙂

I dette rum kan man blandt andet se skulpturer, som er fremstillet af Jobert Jakobsen …

Statens Museum for Kunst rummer også en hel del værker af Per Kirkeby …

… samt en masse forskellige danske skulpturer, som er fremstillet i perioden fra cirka år 1860 og op til cirka år 2005 …

Det 700 års store spænd i samlingerne kræver de helt rette rammer og parallelt med Vilhelm Dahlerups røde museumsbygning fra år 1896 ligger den nye hvide bygning, som er tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio og som blev indviet i 1998. Bygningerne er på en og samme tid både friholdte og forbundet med hinanden igennem den lange glasoverdækkede Skulpturgade …

… hvor der lige for tiden er en særudstillingen, som hedder: "Mens vi venter". Denne særudstilling viser værker af en af Danmarks helt store billedhuggere … Jørgen Haugen Sørensen, som igennem en lang karriere har arbejdet med skulpturens pontiale og er nået frem til en monumental spændstighed, hvor i formen og materialerne forenes i en ofte både overrumplende og kompleks abstraktion.

Særudstillingen kan ses frem til og med den 3. februar næste år.

I midten af Skulpturgaden findes der en scene og bag den er der dette flotte syn ….

… igenmme det store panoramvindue ud til Østre Anlæg med Den Hirschsprungske Samling i baggrunden.

Efter vi havde holdt en lille kort pause, hvor vi nyd det før omtalte syn, forlod vi Statens Museum for Kunst for at gå en "lille" tur i det indre af København, men det er et helt nyr indlæg …

🙂

Man kan læse mere om Statens Museum for Kunst på www.smk.dk.

Peter har også skrevet om vores rundtur på Statens Museum for Kunst og man kan se de billeder, som han har taget af det her.