Dagsarkiv: fredag, 11. juli 2008, 20:00

Vi er stadigvæk på vej …


Oplevelser.

… for det gælder jo om at nå at opleve og se så meget som over hovedet taget muligt, når nu vi er i dette smukke og spændende område af Danmark.

Så derfor har vi nu forladt Møndsted Kalkgrubbe, som var en utrolig både smuk og spændende oplevelse, og vi er atter ved at køre af de midtjyske landevaje …

2008/07/11/401.jpg

Man kan vist roligt påstå, at vi får set en hel del af Danmark og især af de danske veje …

2008/07/11/402.jpg

… samt landskabet …

2008/07/11/403.jpg

… langs med de danske veje i løbet af vores sommerferie i det jyske igen i år.

Godt nok har vi på nuværende tidspunkt ikke nået at køre det samme antal kilometer, som vi nåede at køre på kun fire dage sidste år, hvor vi havde lejet et sommerhus i Mou, men vi er ved at være tæt på.

Vi er også ved at være tæt på den næste forhåbentligt gode oplevelse …

2008/07/11/404.jpg

… for vi har lige fundet en god parkeringsplads til bilen, og vi er selv på vej over på den anden side af vejen, hvor vi finder Dollerup Bakker, og dem kommer der helt sikkert meget mere om i det næste indlæg.

Buttet flagermus


Oplevelser.

Vi afsluttede vores spændende besøg i Mønsted Kalkgruber med at går en hurtigt tur igennem stedets souvenirbutik, hvor vi så en masse forskellige små og store modeller af det nu nedlagte kalkværk samt et hav af forskellige former for flagermus.

Selvfølgeligt skulle vi have en eller anden form for flagermus med hjem som et godt minde om endnu en skøn oplevelse i vores sommerferie i det midtjyske. Det endte med, at vi kom til at købe denne glade buttede keramik flagermus …

2008/07/11/301.jpg

… som kostede 25,00 kroner og disse tre små sjove glas flagermus …

2008/07/11/302.jpg

… som kostede 20,00 kroner per styk. End videre købte vi også en tynd uindbundet bog om Mønsted Kalkgruber, som kostede 35,00 kroner, samt fire postekort ( så har vi da i hvert fald dem, hvis de billeder, som vi tog under besøget, ikke er blevet gode ), som kostede 3,00 kroner per styk eller fire for en rund tier. Jeg synes, at det var en helt rimelig pris for alle fire dele.

Den store keramikflagermus kommer nok til at stå fremme året rundt, når jeg først har fundet ud af, hvor den skal stå, og de små glas flagermus kommer helt sikkert til at hænge på vores troldegrene i vasen inde i stuen hvert efterår og i hvert flad hvert år til Halloween.

Vi er på vej


Oplevelser.

Vejret er ikke særligt spændende i dag. For det både blæser samt småregner, og det føles koldt. Så derfor er min Skat og jeg blevet enige om, at dagens først mål skal være noget, der både er indendørs og udendørs. For så kan vi opholde os indenfor, når det regner, og vi kan opholde os udenfor, når regnen holder pauser.

Derfor har vi sat kursen mod Mønsted Kalkgrube, og vi håber på, at den bliver en lige så stor oplevelse, som vores besøg i Thingbæk Kalkmine & Bundgaards Museum var det sidste år. For det var en rigtigt god en på opleveren, vi fik der.

Min Skat styrer bilen og vores lille navigator viser vej …

2008/07/11/101.jpg

… og lige nu har den fortalte os, at vi skal denne vej …

2008/07/11/102.jpg

… det er vi bare ikke helt sikker på. For det kan godt være, at dette er den korteste vej, men vejen bliver dårligere og dårligere samt mere og mere hullet samt mudret …

2008/07/11/103.jpg

… og vi kommer altså ikke til at spare tid nok snare tværtimod, hvis vi kører fast i mudderet. Så derfor vender vi om og kører tilbage til den asfalterede vej igen. Så kan det godt være, vi kommer til at køre en lille omvej, men heller det end vi kører fast og skal trækkes fri igen.