Det ene øjeblik var klokken 05:45, solen …

… var ved at stå op, imens min Skat var på vej til sit arbejde og jeg sad foran min computer, hvor jeg havde selskab af min morgenmad … det næste øjeblik er klokken 20:15, solen …

… er ved at gå ned og vi er begge to på vej i seng, for vi er godt trætte og vi kan simpelhen ikke længere holde os vågne. Så jeg tror, at der højst når at gå fem minutter, før vi begge to befinder os i drømmeland.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bernhards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bernhards dag og dagen er officiel mindedag for Bernard af Clairvaux, der blev født i år 1090 og som døde i år 1153. Han anset for at være cistercienser-munkeordens altså de såkaldte hvidebrødres samt søstres fædre og i middelalderen var der flere cistercienserkloster i Danmark.

Det specielle kendeten ved cistercienser-munkeordens klostrene var, at munkene var opdelt i to grupper, der blev holdt skrap adskilt selv om de boede under det samme tag. For de rige belæste brødre blev holdt for sig selv og de fattige arbejdsbrødre blev holdt for sig selv.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så blæser Bernhard hårdt.