Da jeg kom hjem, åbnede jeg døren ud til vores altan, for selv om ingen af dens vinduer er åbne, så kommer der alligevel lidt frisk luft ind i stuen.

Imens jeg sad foran computerne, hvor jeg skrev lidt på min blog, samtidigt med at jeg spise min frokost, hørte jeg lidt "støj" ude fra vores altan. Jeg gik ud på den for at se, hvad det var … det var denne lille størrelse …

… som sad på kanten under et af altanens vinduer, hvor den prøvede på at komme til kræfter igen.

Hvor længe den har befundet sig på vores altan, ved jeg ikke, men da jeg ikke har haft et eneste af altanens vinduer åbne i dag, og det vindue, som jeg havde åbnet i går, blev lukket ved 19:00 tiden, så kan det godt have været i rigtigt mange timer, den lille musvit har været spæret inde på vores altan.

Det virkede da også som om, den desperat har prøvet på at komme ud i det fri igen og at den gang på gang har fløjet direkte ind i et af altanens vinduer. For den var meget træt, og da jeg prøvede på at fange den – tage den i mine hænder – havde den kun lige kræfter til at flyve ned og sætte sig på en af vores tomatplanters grene …

… da jeg greb ud efter den, fløj den ned og satte sig på jorden …

… i tomatplandtens urtepotte, og der var den så nem at få fat på, at jeg kunne tage den i mine hænder, imens jeg talte meget blidt til den, hvorefter jeg løftede den op, så jeg kunne slippe den ud af et åbent altanvindue.

Det virkede som om, den var meget glad og lettet for endelig langt om længe at være kommet ud i det fri igen, også selv om den kun fløj hen og satte sig på kanten under vinduet til vores arbejdsværelse, hvor den sad og sundere sig i lidt tid, før den fløj sin vej, men ingen den fløj af sted, kom den med nogle små glade pip, imens den så på mig.

Så hvad der kunne have været en meget tragisk historie endte med at ende lykkeligt … for musvitten slap fri, imens den endnu var i live og i fuld stand til at flyve sig vej.

Lige nu er jeg i gang med at spise min frokost, som i dag består af to af mine ynglingsmadder. For jeg kom til at solde, da jeg var i Føtex, hvor jeg købte en pakke jordbær. Den var godt nok lidt halv dyr, for den kostede 20,00 kroner for 250 gram, men på den anden side så plejer jeg at bruge jordbær på en efter de fleste mening lidt utraditionel måde …

… nemlig som pålæg og så kan man vel ikke ligefrem påstå, at 20 kroner for 250 gram friskt, sundt og velsmagende pålæg er nogen dyr kilopris og især ikke hvis man sammenligner med kilopriser på så meget andet og langt mere usundt pålæg.

Efter jeg havde været inde hos El Giganten, hvor jeg købte en ny el-kedel, gik jeg over i Føtex på Ro´s Torv, hvor jeg kom til at købe lidt nyt Halloween pynt, da jeg kom til at købe disse fire små søde keramik hekse…

… der kostede 7,95 kroner per styk. Så nu skal jeg bare lige have fundet ud af, hvor de skal står.

For små to ugers tid side stod vores el-kedel definitivt af. Den havde fået en lille utæthed i den ene side, hvorfra der konstant sivede vand ud af den og derfor kunne den ikke længere bruges.

🙁

Vi var dog så heldige, at vi havde gemt min Skats el-kedel og vi var ovenikøbet så heldige, at den stod på den øverste hylde i skabet over emhætten, så den var nem at få fat på. Det betød så, at vi kunne bruge den til at starte med.

🙂

Min Skats el-kedel vil dog ikke blive en permanet løsning, for den er ikke ledingfri og der kan jeg altså desværre ikke vende mig til, men det var der dejligt, at vi havde den og at vi kunne bruge den. Så vi ikke lige skulle ud og indvisere i en ny el-kedel, men derimod kunne vi vente med at købe en ny el-kedel lige indtil, der dukker en el-kedel op af det "rigtige" mærke og til en rigtigt pris.

Hvilket der så gjorde i dag, da denne Tefal el-kedel …

… er på tilbud i denne uge hos El Giganten. Den var sat ned fra 199,00 kroner til 129,00 kroner og så håber jeg, at den holder i mindst lige så lang tid som den el-kedel, den afløser, gjorde, for den holdt i lidt over 4½ år.

Så er det allerede igen blevet mandag morgen og både min Skat samt jeg har taget hul på en helt ny arbejdsuge ( han på sit arbejde og jeg herhjemme ). Jeg vil ikke påstå, at jeg har det ligesom Garfield, for jeg hader ikke mandage, selv om jeg da godt nok synes, at de har alt for travlt med at afløse de alt for korte weekender.

😉

Den nu vel overstået weekend havde nu også mere end travlt med at gå, men når jeg her til morgen se mig rundt omkring i vores hjem, kan jeg da godt se, at det var fordi, vi begge to knoglede hårdt i det meste af weekenden. Imens vi nåede at aflive en god håndfuld diverse små og store hængepartier i cirka 25% af vores lejlighed, rydde op i cirka 50% af vores lejlighed samt tørre støv af i cirka 75% af vores lejlighed. Min Skat fik hængt to billeder op inde i stuen samt støvsuget 100% af vores lejlighed og jeg nåede at pynte op til Halloween i vores stue.

Så selv om det godt nok var to meget trætte personer, som gik i seng ved 20:45 tiden i går aftes, så kunne vi glæde os over, at vi have fået et næsten helt nyt rent og ryddeligt hjem. Der nu er så flot, at det er lige før, at Bo Bedre eller et af de mange andre indlandske såvel som udenlandske indretnings blade kan komme forbi os med en fotograf og skrive en lang artikel om, hvor dejligt flot, hyggeligt og ryddeligt vi bor.

😉

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om efterårsjævndøgn, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er efterårsjævndøgn, går vi ind i vinterhalvåret, idet at det er i dette døgn, at dag og nat på hele Jorden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man vinterhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september, til forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts.

Helt præcist er det i dag klokken 17:44 efter dansk tid, at Solens passere Ækvator og dermed begynder vinterhalvåret.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene mellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinter på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mauritius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mauritius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen officer, der var hærfører for en legion med 6.666 mand af udelukkende kristne soldater, der alle som en var blevet rekrutteret i området Theben i det øvre Ægypten og derfor kaldtes legionen for Den Thebanske Legion.

Ifølge legenden så i år 287 nægtede Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater at offer til de hedenske guder og derfor lod kejser Maximian Herculis helt unde nogen som helst form for tøven dem alle som en nedhugge.

Ifølge en anden legende så blev Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater i Den Thebanske Legion sendt ud for at udrydde alle kristne i området, hvortil Sankt Mauritius svarede: "Vi er soldater og ikke mordere", hvorefter han sammen med alle sine soldater nægtede at deltage i nedslagtingen af kristne brødre og søstre, da de ikke mente, de var kejserens fjender.

Kejser Maximian Herculis ville ikke finde i sig i denne lydighedsnægtelse og derfor udstedte han en disciplinærstraf gående ud på, at hver tiende soldat i Sankt Mauritius legionen skulle henrettes, men da Mauritius sammen med sine befalingsmænd og menige fortsat trodsede befalingen, gentog dødsstraffen over hver tiende sig indtil alle mand havde lidt martyrdøden.

Lige ledelse ifølge legenden så efter det store blodbad på Sankt Mauritius samt hele Den Thebanske Legion holdt Kejser Maximian Herculis soldater et gilde og under dette gilde kom en gammel afskediget soldat, der hed Viktor, forbi. Han blev indbudt til at slå sig ned samt deltage i festlighederne, men han bebrejdede de festende soldater, at de kunne feste og svire blandt så mange døde.

Da de festende soldater så fortalte Victor, at ofrene kun var kristne, brast han i gråd, hvorefter han tilstod, at han selv var kristen samt at han sørgede over, at han ikke havde delt de andres martyrium, men soldaterne sørgede for, at han meget hurtigt fik sit ønske opfyldt, da han øjeblikkelig blev dræbt.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Mauritius dag.

De sidste fire år har jeg håbet på, at jeg i løbet af sensommeren eller i starten af efteråret ville have det fornødne overskud samt den nødvendige tid til at pynte op til Halloween og hvert år er det desværre endte med, at det eneste Halloween pynt, som er kommet frem det pågældende år, er det, som er købt det samme år.

I går, da vi gik i gang med at rydde op samt gøre rent i vores stuen, fik jeg pakke de ænder ( som normalt står til hygge og pynt ovenpå vores reoler inde i stuen ) ned, og dermed blev der plads til, at Halloween pynten kunne komme frem.

Så nu kan jeg glæde mig over, at jeg har nået at pynte op til Halloween i år. Godt nok har jeg ikke lige så mange ting til Halloween, som jeg har til både jul og påske og derfor kan jeg heller ikke pynte lige så "vildt" op til Halloween, som jeg normalt gør det til jul og påske, men derfor blev det nu alligevel rigtigt hyggeligt på en lidt uhyggelige måde.

🙂

De tre glade keramik svampe …

… samt den lille keramik svampefamilie har fundet sig godt til rette i hinandens selskab.

Heksemutter står i et hjørne, hvorfra hun …

… beundre de tre glade keramik græskar, som jeg har sat et elektrisk fyrfadslys ind i, så de kan være tændte også selv om vi ikke lige sidder og holder øje med dem hele tiden.

Det ser ikke ud til, at Frederik …

… ( spareanden, som jeg fik i fødselsdagsgave af min Skat i år ), er spor bange for de fire små keramik spøgelser og selv bliver jeg kun i rigtigt godt humør, hver gang jeg får øje på dem og især på ham med skiltet.

Fugleskræmslerne …

… mangler en lille plante til hver deres urtepotteskjuler, men det forhindre dem bestemt ikke i at være glade og smilende.

Et lille kig på lidt af Halloween pynten …

… det viste sig, at selv om jeg har hæklet 10 sorte runde, 15 sorte flade edderkoppe-formede samt 15 små sorte stjerne-formede mellemlægsservieter, har jeg desværre ikke fået hæklet nok af den slags. For jeg var nødt til at bruge nogle lysegrønne også. Så nu har jeg lige en lille håndfuld ting mere, som jeg meget gerne vil i gang med at hækle.

Disse to keramik græskar …

… ser bestemt ikke særlig rare ude, hvad mod de kan finde på at grumme ting ?

De små hekse …

… er i fuld gang med efterårets helt store hovedrengøring. Imens de to store spøgelser …

… meget hellere vil bruge tiden på at danse og synge. Det ser ud til, at træet …

… ikke længere kan holde deres larm ud.

Endelig fik jeg fundet en god plads til dette glade glas spøgelse …

… der er en lampe samt de små keramik katte, der sidder ved siden af hver deres lille urtepotteskjuler, som stadigvæk mangle en lille plante.

Selv de to små græskar …

… som Heidi har fremstillet for otte år siden af styropor og psykisk ustabilt ( læs: nervøs ) velour er kommet frem i lyst i år. De står ovenpå den ene højtaler, hvorfra de spreder glæde og hygge omkring sig.

🙂

Ikke alene kan jeg mærke, at jeg så småt begynder at have overskud samt tid til at foretage mig noget af alt det, som jeg har lyst til, men jeg kan også mærke, at jeg er begyndt at få ideer samt have lyst til kreative udfoldelser igen. For imens jeg gik og pyntede op til Halloween, kom jeg i tanke om, at jeg et eller andet sted i mine gemmer har en meget lille trebenet kobbergryde, som jeg har fået af min mormor, og at den ville være rigtigt god til at stille foran en af de store hekse, så hun har en stor gryde, hvori hun kan røre sig en god gang heksebryg.

At jeg ud af enten tyndt bomuldsgarn eller broderigang kan hækle nogle forskellige små visne blade, som jeg med rund hånd kan drysse ud imellem de udstillede Halloween ting eller hænge til pynt på mine troldegrene, som lige nu er lidt bare, da der kun hænger tre små keramik hekse samt tre små glas flagermus på dem.

At jeg har nogle såkaldte "Wine Charms" med små glas bolcher, som jeg vil kunne bruge til at hænge op på mine troldegrene samt at jeg med lidt held nok godt selv kan fremstille nogle forskellige Halloween relateret ting til at hænge til pynt på mine troldegrene.

Ideer mangle jeg bestemt ikke, spørgsmålet er mere, om jeg nogensiden kommer til at få det fornødne overskud samt den nødvendige tid til at føre dem ud i livet, hvilket jeg selv håber på, i hver flad lige indtil det modsatte er bevist.

Selv om det er søndag, behøver man vel ikke at sove det meste af morgen væk ?

Dagens solopgang klokken cirka 07:00 …

… og klokken cirka 07:15 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores badeværelsevindue.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Matthæus Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Man ved ikke ret meget om Sankt Matthæus ud over, at han oprindeligt var tolder og at han efter Jesus opfordring blev en af hans tolv disciple samt at han også er en af de fire evangelister.

Ifølge en legende led Sankt Matthæus martyrdøden i Etiopien og ifølge en anden legende døde han i Persien, men hvilken en af den, der er den rigtige, eller om han døde på en hel tredje måde, har jeg ikke kunnet finde ud af.

I det gamle bondesamfund var man af den opfattelse, at vejret helst skulle være fint på Sankt Matthæus Dag, da det betød, at frugthøsten ville blive speciel god det efterfølgende år.