Solen …

… er for længst gået ned og selv om klokken kun er 21:00, så er både min Skat og jeg på vej i seng. Vi er begge to så trætte ovenpå en lang arbejdsdag, hvor vi virkelig har nået meget i vores lejlighed og især i stuen, at vi simpelhen ikke længere kan holde os vågne.

ZZZzzz ZZZzzz ZZZzzz ZZZzzz ZZZzzzz ZZZzzz

Det havde været vores mening, at vi ville bruge denne lørdag på at få en god en på opleveren ved at besøge tre forskellige musser her i Roskilde, men det viste sig, at Domkirkemusset var lukket på grund af et bryllup, at Palæsamlingerne kun har åbent en gang mere og det er på næste søndag og at der er gratist rundvisning i Roskilde Museums særudstilling om "Da spaniolerne kom – et kulturmøde i 1808" om søndagene, så derfor blev den ide droppet.

I stedet for har vi så brugt hele dagen på at handle lidt ind, rydde op samt især gøre rent.

Vi startede med at køre en tur ud til Shurgard, da vi dels havde fem SmartBokse, som jeg har nået at pakke i løbet af ugen, som skulle derud og da vi dels skulle hente de to billedrammer, som vi skulle bruge til de to billeder, som min Skat ville hænge op i dag. Da vi så alligevel var nået derud, brugte vi næsten 1:30 time på at rokere lidt rundt på diverse kasser, så de dels kommer til at stå bedre og dels kommer til at fylde mindre.

Så kørte vi hjem, spiste frokost samt aflivede opvasken fra vores morgenmad samt vores frokost, hvorefter vi gik i gang med at rydde op, støvsuge samt tørre støv af i vores stuen, og min Skat var som altid yderst effektiv …

… for han støvsugede også lige loftet samt fik borret hullerne, så vi kunne få disse to billeder …

… som han først skulle sætte ind i rammerne, hængt op. Min Skat har selv fotograferet begge billeder og ingen af de to billeder kan tages om. Da min Skats far, som er manden på billedet ved madboden, er død og World Trade Center jo blev jævnet med jorden under tragedien den 11. september 2001.

Jeg synes, at begge billeder er gode både sammen, men også hver for sig og jeg kan rigtigt godt lide dem begge to. De viser jo også, at min Skat, selv om han kun er amatørfotograf, har sansen for at finde motivet og tage det fra den rigtigt vinkel, hvilket man kan se mange flere eksempler på i hans fotoalbum.

Dermed har min Skat fået aflivet endnu et af de mange små og store hængepartier, som vi desværre har haft samt stadigvæk har i vores hjem. Det må jo så efterhånedens betyde, at vi er ved at være kommet igennem bunken med uløste opgave. Det er vi også, hvis vi lige ser bort fra, at det er sådant, at for hver gang vi får klaret en opgave, kommer vi i tanke om mindste to andre ting, som det også ville være skønt, hvis vi fik klaret.

Så skal jeg være helt ærlig, så tror jeg aldrig, at vi bliver færdige med at indrette samt ordne vores hjem og på en måde er det jo ganske dejligt at vide … for så længe man har ønsker og drømme lige så længe er man ikke kun i live men derimod levende.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Tobias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Tobias dag og dagen er officiel mindedag for en meget from mandlig jøde, der omtales i det apokryfe skrift "Tobits Bog" i "Det Gamle Testamente" fra omkring år 200 før vores tidsregning.

Ifølge legenden blev Tobias af sin blide far sendt til Medien efter en stor sum penge og på denne farefulde rejsen blev han beskyttet af englen Rafael.

Lige ledelse ifølge legenden befalede Gud, at Tobias skulle gifte sig med enken Sara fra Ekbatana, der allerede havde haft syv ægtemænd, der alle som en var blevet dræbt på brudenatten af dæmonen Asmodis, men den fromme Tobias gennemførte brudenatten og overvandt dæmonen.

Den sidste af de to legender skulle ifølge diverse overleveringer være baggrunden for, at man i det gamle bondesamfund havde skikken med Tobiasnatten, hvor den nygifte brud og brudgom ikke måtte havde samleje den allerførste nat efter brylluppet for ikke at udfordre Gud eller andre, der efterfølgende ville hævne sig ved at dræbe brudgommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Tobias dag.

Solen …

… er for længst gået ned og selv om klokken kun er 20:30, så er både min Skat og jeg på vej i seng. Vi er begge to så trætte ovenpå en lang arbejdsuge, at vi simpelhen ikke længere kan holde os vågne.

Det er godt nok ved at være trættende, at vi begge to har det på denne måde, når vores længe ventede weekend endeligt langt om længe begynder.

ZZZzzz ZZZzzz ZZZzzz ZZZzzz ZZZzzzz ZZZzzz

Så er det allerede blevet fredag morgen igen og solen er igen ved at stå op.

Dagens solopgang klokken cirka 06:30 …

… og klokken cirka 07:00 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores badeværelsevindue.

Min Skat har taget hul på denne uges sidste arbejdsdag, vaskemaskinen er i fuld gang med dagens første maskinefuld tøj og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, da jeg stadigvæk er en hel del indlæg bagud.

Det er køligt her til morgen, da temperaturen udendørs kun er cirka 7,5 grader varm. Ifølge DMI kommer solen til at skinne fra en klar blå næsten skyfri himmel og det ser ud til, at den får lov til at skinne i hvert fald her til morgen og formiddag, før det så igen bliver overskyet. Dog lover DMI for en gangs skyld ikke regn eller nogen som helst anden form for nedbør, men det allerbedste af det hele … det er lige før, det er weekend !!!

Nogen kan måske få den opfattelse, hvis de har læst mit indlæg i går og især hvis de har læst min Skat kommentar til det indlæg, at han og jeg har svært ved at snakke sammen … intet kan dog være mere forkert end lige præcist den opfattelse … for vi kommunikere fint sammen både i skrift, tale og tanke … men jeg er bare sådant indrette, at hvis eller retter når jeg har en komflik med en eller anden ( og så er det lige meget om det er i familien, på arbejdet, blandt vennerne og så videre ), så prøver jeg på at løse den selv i stedet for at blande tredje part ind i den.

Derfor fortæller jeg heller ikke altid min Skat eller nogen som helst andre noget som helts om, hvilke diskussioner eller komflikter jeg har haft samt med hvem.

Det kan godt være, at forholdene omkring min Skats farmor er hans og kun hans ansvar, men lige så længe han og jeg danner par, mindst lige så længe er vi også fælles om de opgaver, problemer med mere, som opstår, ikke kun i forbindelse med hans farmor, men i alle de forhold og på alle de område, hvor der kan opstå opgaver, problemer med mere, som der skal tages stilling til og som skal løses.

For danner man par, er man et par og ikke kun når det går godt, men så sandelig og især også når det går dårligt. At elske et andet menneske er efter min opfattelse også at kunne være noget for vedkommen samt støtte op omkring vedkommen, når der er brug for det. Hvilket min Skats selv altid har praktiseret og stadigvæk gør mere end rigeligt og en større kærlighedserklæring, end den han dagligt giver mig, kan ingen simpelhen ingen nogenside få.

Skat, jeg elsker dig af hele mit hjerte og mere end det, hvis det er muligt !

Dagens solopgang klokken cirka 07:00 …

… klokken cirka 07:10 …

… og klokken cirka 07:20 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores badeværelsevindue.

Med hensyn til mit indlæg i forgårs så glæder det mig bestemt ikke at få at vide, at Mor06 har kendskab til en stor del af de negative ting, som jeg listede op, men det kom nu ikke som en overraskelse for mig. Da det har fremgået i al tydelighed, hver gang vi har skrevet såvel som talt sammen.

Derimod glæder det mig meget, at hun i sin kommentar tør står ærligt frem og at hun helt åbent tør indrømme, at hun for et stykke tid gerne valgte den samme livsform, som den min Skat og jeg har valgt lige for tiden, hvis hun havde muligheden til det.

Jeg er nemlig bange for, at hun og jeg ikke er de eneste, som har det på denne måde, men langt de fleste tør bare ikke indrømme det over for sig selv og da slet ikke over for andre.

Jeg tillade mig dog stadigvæk at undre mig over … hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der ni personer, som føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtaleser både om vores nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelhen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.

Jeg er begyndt at få det bedre meget bedre både fysik og psykisk, men der skal desværre ikke ret meget til at få mig bombet tilbage til den tilstand, som jeg var i både fysisk og psykisk de sidste par måneder, jeg arbejdede.

I sidste uge for eksempel ringede et medlem af min Skats familie til mig, og selv om den telefonsamtale varede i under ti minutter, så nåede vedkommen både at kritisere den måde, vi takler løsningen af de praktiske ting omkring min Skats farmor og valget af vores nuværende livsform samt at fortælle os, hvordan vi skal løse de praktiske ting omkring min Skats farmor og at når jeg nu bare går hjemme, så kunne jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut.

Da jeg havde lagt telefonrøret på efter den samtale, så havde jeg det desværre næsten præcist lige så dårligt, som jeg havde det, når jeg sidste efterår efter en arbejdsdag forlod min daværende arbejdsplads, men forskellige fra den gang og nu er, at nu vil jeg simpelhen ikke længere finde mig i at skulle have det dårligt, bare fordi andre blander sig i noget, som rent faktisk ikke kommer dem ved og at jeg ikke længere er bange for at fortælle dem det direkte.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lambertus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Lambertus dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Lambertus, der blev født i Flandern omkring år 635. Ifølge legenden var Sankt Lambertus, der var biskop af Maastricht fra år 670 samt frem til sin død, en meget energisk missionær.

Legende fortæller end videre, at Sankt Lambertus omkring år 705 blev dræbt i sit hjem af nogle franske adelsmænd, hvilket sandsynligvis skyldes, at han havde anklaget dem for blodskam samt hor.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lambertus dag.