Månedsarkiv: februar 2009

Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp og dagen er officiel mindedag for apostlen samt paven Peter, der ifølge legenden den 22. februar omkring år 62 blev udnævnt som biskop i Antiochia. Da han jo dermed satte sig i bispestolen, bliver dagen derfor kaldt Peters Stol, men nogle steder bliver den kaldt for Peter Kat.

Sankt Peter har for øvrigt to helgendage mere i løbet af et kalender år nemlig Peters fængsels, der falder den 1. august, samt Peters og Pouls fælles mindedag, der falder den 29. juni.

Sankt Peter blev født i Betsaida i Galilæa nogenlunde samtidigt som Jesus blev født i Betlehem. Sankt Peters far var Jonas, hans bror apostlen Andreas og hans helgensymbol er en nøgle, da Jesus jo som bekendt overgav himlens nøgler til Peter.

Der fortælles flere legender om Sankt Peter, der blev en folkekær apostel, discipel samt helgen, blandt andet om, hvordan han efter sin tid som biskop i Betsaida i Galilæa kom til Rom, hvor han blev romerrigets allerførst biskop samt at alle paver lige siden den dag har regnet sig selv for at være hans efterfølger i embedet som kirkeleder.

De steder rundt omkring i verden, hvor man stadigvæk fejrer Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, har festen udviklet sig til en ren taksigelsesfest for den kirkelig enhed og på den måde altså også den måde, hvorpå den romerske biskop altså paven løser sine opgaver samt kirkens apostolske fundament, men allerede før man indførste Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp blev der i Rom afholdt en fest i tidsrummet fra og med den 13. februar samt til og med dem 22. februar til minde for alle de døde. Efter otte dage med sørgende over den afdøde mødtes alle vedkommens slægtninge på den niende dag til et fælles afsluttede måltid, hvor der skulle være sat en tom stol frem ved bordet til den afdøde.

I det gamle bondesamfund var Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp en af årets helt store vejrvarselsdage, og mange mener den dag i dag, at foråret indvarsels den 22. februar … for på den dag kaster Sankt Peter den store varme sted i vandet og det betyder, at nu vil det tø lige så meget nedefra som det eventuelt vil fryse oppefra samt at stenbiderne denne dag slipper sit greb i stenene og dermed igen kan spises fra i dag af, men … hvis Sankt Peter har skæg ( læs istapper ), så vil frosten vare ved i nogen tid mere.

I et gammelt nordisk udsagn hedder det sig … at for Peters Kat løfter vinteren sin hat, samt at hvis frosten er borte og fuglene vælger deres mage, så vil Sankt Peter os våren inddrage.

I det gamle bondesamfund mente man også, at det vil blive et rigtigt godt høstår, hvis mulden på Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp nu er så optøet, at man kan stikke en kæp i jorden, ligesom de også mente, at der på denne dag helst skal stå så meget vand i plovfugerne, at en hest kan drikke af det.

Der er for øvrigt endnu en god grund til at se lidt nærmere på vejret i dag, for i det gamle bondesamfund mente man … at sådant som vejret er på Sankt Peter altså Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, sådant vil det uden tvivl blive de efterfølgende fyrre dag.

Nu med kørepose


Hverdagen, Håndarbejde, Ænder.

Bilens første and påstår jo, at den frysser. Så som den omsorgsfuld og kreative and, jeg nu en gang er, var jeg jo nødt til at finde på en god løsningen af det problem. Så derfor har vores lille ælling nu fået sig en fin kørepose …

2009/02/21/001.jpg

… som fremover kan holde den varm, når den er med os ude at køre i bil.

😉

Der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt halvandet nøgle snart grønt ( farve nummer 772 ) "Cotton" fra Stof & Stil, som jeg har taget fra mit "lille" garnlager.

Så håber jeg, at den lille ælling fremover kan holde varmen.

Fastelavnsriset


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg en artikel om Fastelavn, som jeg vil bringe et uddrag fra i morgen, samt en artikel om fastelavnsriset, som jeg vil bringe et lille udklip fra her i dag …

I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse traditioner.

En af disse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.

En anden af disse traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for "drilleskik", som man holdt fast ved meget længe.

I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene op af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge "Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have", lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle lækre fastelavnsboller til dem.

Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris som dem, vi kender i dag. Som er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik, og måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller spil.

Så er det …


Hverdagen.

… endeligt langt om længe blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentligt allersidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, imens jeg nyder min morgenmad og min morgenthe.

Der er uger, hvor man glæder sig lidt mere til, det skal blive weekend, end hvad man normalt plejer at gør det, og denne uge er helt sikkert en af dem, hvor vi virkelig har længest efter, det atter skulle blive weekend. I denne uge begyndte vi faktisk nedtællingen til den kommende weekend allerede søndag aften.

Så nu håber jeg, at vi begge to kommer til at slappe lidt af samt hygge os både sammen og hver for sig i den kommende weekend. For det har vi godt nok begge to et meget stort behov for.

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget lidt mere fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af alt det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

Indtil videre er det med sådant nogenlunde rimelighed lykkedes for mig at nå stort set alle de tinge, som jeg havde sat mig for, at jeg skulle nå i løbet af denne uge. Jeg har godt nok ikke nået det alt sammen, men lidt har vel også ret ?

God fredag med efterfølgende weekend til jer alle sammen der ude i Blog-land.

Hobby rod


Hverdagen.

I løbet af den sidste lille uges tid har jeg nået at få tømt to af de fem endnu ikke udpakket flyttekasser, som vi har stående i vores stue. Det er så desværre bare ikke alt deres indhold, jeg har kunnet finde en god plads til, men alene det, at jeg har fået sorteret i det, er jo også en form for oprydning.

🙂

Under min oprydning har jeg blandt andet fundet en stor del af alle de mange forskellige små og store hobby-ting og især hobby-kit, som jeg har fået eller købt i årenes løb, og det er da godt nok blevet til en hel del. Nu har jeg så prøvet på at fordele dem, sådant at alle hobby-kitene, som har noget med jul at gøre, er samlet i en stabel-kurv …

2009/02/19/102.jpg

… og alle de øvrige hobby-kit er samlet i en stor folde-kasse …

2009/02/19/101.jpg

… så må vi se, hvornår jeg får den nødvendige tid og især det fornødne overskud til at komme i gang med at fremstille alle de mange sjove og spændende ting, der er materialer til i alle disse mange forskellige små og store hobby-kit.

Måske skal jeg simpelhen bare tage et hobby-kit hver dag, lige indtil jeg har fået fremstillet det alt sammen.

😉

Det sner


Hverdagen.

Det ser ud til, at vi får endnu en "hvid" dag. For lige nu sner det igen …

2009/02/19/001.jpg

… og selv jeg synes, det er både kold og upraktisk, så er det nu også flot, når det hele sådant er mere eller mindre pakket ind i hvid nyfaldet sne. Lige nu er udsigten fra vores køkkenvindue så køn …

2009/02/19/002.jpg

… og sådant er udsigten fra vinduet i vores arbejdsværelse …

2009/02/19/003.jpg

Jeg tror, at jeg vil holde mig indedørs igen i dag i hvert fald lige indtil i eftermiddag, hvor min Skat og jeg skal ud at løbe.

Små lyserøde hæklet kræmmerhuse


Hverdagen, Håndarbejde.

Det endte med, at jeg ( ganske som jeg forudsagde det i morges ) kom til at bruge hele denne onsdag på at rydde op samt vaske og stryge to maskinefulde ( 61 stykker ) tøj.

Efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet og han havde fået noget at spise. Kørte vi en tur ud til Farmor for at besøge hende. På vej hjem der ude fra handlede vi lige lidt ind hos Kvickly Xtra i Hyrdehøjens Butikscenter samt i Aldi på Ringvejen. Efter vi var kommet hjem igen og vi i fællesskab havde fået sat de nyindkøbte varer på plads, satte jeg mig ind i sofaen, hvor jeg sammen med min hæklenål fik omdannet de små rester fra den lille lyserøde pyntehagesmæk i forklæde facon, som jeg blev færdig med i går, til disse tre små kræmmerhuse …

2009/02/18/001.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har kun brugt ni gram lyserødt ( farve nummer 407749 ) "id. 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg tror, at jeg har købt i den lokale Kvickly inde i Algade, men det kan også godt være, at jeg har købt det i Kvickly på Herlev Torv, hvis jeg da ikke har fået nøglet forærende af min veninde over på Bornholm, da hun ryddede op i sit garnlager, lige før hun flyttede derover.

De er søde og så er de noget, som går hurtigt at fremstille. Det tager mig godt og vel en lille halv times tid at hækle et kræmmerhus inklusiv den tid, som det tager mig at hæfte de i alt otte hæfte-ender, som de har, og så er de en rigtigt god måde at komme af med de helt små garnrester på, for der går kun cirka tre gram garn til et kræmmerhus.

🙂

Lige nu er min Skat i fuld gang med at tilberede vores aftensmad og lige om lidt, når jeg har dækket bordet, så er den klar til at blive spist, og da man aldrig nogensinde skal lade mad vente på sig, vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang.

😉

Det er en kold tid …


Hverdagen, Ænder.

… som vi lever i, som Gasolin sang det en gang i midten af 1970erne. Faktisk er det så koldt lige for tiden, at selv bilens første and er begyndt at synes, at nu er det blevet for koldt. Den påstår i hvert fald, at den fryser. Så nu har dens omsorgsfulde forældre pakket den ind i et fleece tæppe …

2009/02/18/201.jpg

… så må vi se, om det hjælper på det ellers må den kreative and jo går i gang med at fremstille et eller andet lunt til sin lille ælling.

😉

Lige midt i arbejdsugen


Hverdagen.

Dagens solopgang eller hvad det nu hedder, når det er overskyet, over Holdbækmotorvejen klokken cirka 7:30 …

2009/02/18/101.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelset, hvilket var en mere end kold fornøjelse, da udendørstemperaturen lige nu er minus 9,8 grader her i Roskilde. Det vil så sige, at temperaturen er steget med næsten en grad i løbet af morgen, for den var minus 10,7, da min Skat kørte hjemmefra i morges.

🙂

Jeg tror, at denne onsdag for mit vedkommen kommer til at gå med at rydde op. Så må vi se, hvor langt jeg når med det i dag. Indtil videre har jeg nået en hel del på den front i løbet af de sidste to små ugers tid.

Lyserød hæklet pynte hagesmæk


Hverdagen, Håndarbejde.

I lørdags gik jeg i gang med at tømme en af de fem endnu ikke udpakket flyttekasser, som vi desværre stadigvæk har stående i vores stue. For jeg vil meget gerne meget snart have dem tømt. Dels fordi det ikke lige frem hverken hygger eller pynter at havde nogle flyttekasser stående i en stue og dels fordi jeg ved, at de alle som en indeholder ting, som jeg skal bruge, når jeg igen får det fornødne overskud til at være kreativ. Det er altså ikke særligt sjovt, nu, hvor jeg så småt er begyndt at have dette overskud, at jeg så ikke lige kan finde det, som jeg skal bruge.

Jeg troede faktisk ikke, at jeg havde mere garn liggende, som ikke allerede var kommet på lager, ud over det, som jeg købte under vores lokale Panduro Hobbys ophørsudsalg, men jeg blev lidt klogere … for det gik op for mig, at der altså også var garn i den flyttekasse, som jeg var gået i gang med.

Da den indeholdte nogle både små og lidt større rester fra nogle tidligere hækle- og strikkeprojekter samt nogle få hele nøgler garn, som jeg har fået eller som jeg har haft i overskud. Blandt andet var der et nøgle lyserødt "id. 8/4 bomuldsgarn", som jeg er kommet til at omdanne til endnu en lille pynte hagesmæk i forklæde facon …

2009/02/17/301.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt et nøgle lyserødt ( farve nummer 407749 ) "id. 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg tror, at jeg har købt i den lokale Kvickly inde i Algade, men det kan også godt være, at jeg har købt det i Kvickly på Herlev Torv, hvis jeg da ikke har fået nøglet forærende af min veninde over på Bornholm, da hun ryddede op i sit garnlager, lige før hun flyttede derover.

Så dermed fik jeg så lige en pynte hagesmæk i forklæde facon mere på lager. For det er jo altid skønt at havde nogle forskellige små ting liggende på lager, så jeg kan tage af dem, hvis jeg sådant lige pludseligt samt mere eller mindre helt uventet skal af med en lille gave.

Dette er også en af årsagerne til, at jeg lige for tiden har sådant cirka rundt regnet tyve par grydelapper i forskellige farver og med forskellige motiver liggende på lager. En anden af årsagerne er jo, at jeg allerede er godt i gang med fremstillingen af indeværende års julegaver.

😉

Ingen jeg gik i gang med at hækle den overfor viste pynte hagesmæk i forklæde facon, ryddede jeg for øvrigt op i de øvrige garnrester, som lå i den omtale flyttekasse, så jeg nu – så vidt jeg ved – har fået alle mine garnrester samlet i den samme grå SmartBoks – den uden for nummer – som står ude på altanen. De hele nøgler garn er dog blevet fordelt over de øvrige tolv SmartBokse, lige som de er blevet skrevet ind i de tilhørende regneark.