Dagen solopgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 7:50 …

… klokken cirka 7:55 …

… og klokken cirka 8:00 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en noget kold fornøjelse, da udendørs temperaturen her i Roskilde lige nu er minus 7,4 grader.

For øvrigt så er det jo fredag den trettende februar 2009 i dag og derfor vil jeg lige bringe et lille udklip af et indlæg, jeg skrev for cirka otte år side, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, om fredag den trettende …

Fredag den trettende er en dag, der i rigtigt mange kulturers overtro forbindes med uheld.

Da både fredage samt 13-tallet anset for at bringe uheld, må kombinationen af begge dele altså fredag den trettende jo være en ekstra uheld dag og pudsigt nok så falder den trettende i en hvilken som helst af årets tolv måneder oftere på en fredag end på nogen af de andre seks ugedage. For eksempel så i løbet af de sidste fire hundrede år har den trettende været en fredag 688 gange, hvorimod onsdag og søndag kun været den trettende 687 gange også selv om der kun er tale om, at fredag den trettende kun har en enkelt dags overtal.

Blot for at komme med et enkelt eksempel på at kombinationen af fredag og den trettende … så var det fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer altså riddere af den gejstlige Tempelherreorden blev fanget, tortureret samt efterfølgende brændt på bålet og alle deres skatte blev beslaglagt efter ordre fra Kong Philip den fjerde af Frankrig, og efter den har fredag den trettende varslet udheld også i de rettroendes kredse.

Så er det allerede blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentlig sidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, da jeg stadigvæk er en hel del indlæg bagud, imens jeg nyder min morgenmad og min morgenthe …

Det er køligt her til morgen, for temperaturen udendørs er cirka minus 7,5 grader i hvert fald her i Roskilde. Ifølge DMI vil der være en meget stor mulighed for, at solen kommer til at skinne fra en klar blå næsten skyfri himmel stort set hele dagen, men det allerbedste af det hele er … det er lige før, det er weekend !!!

🙂

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

Indtil videre er det med sådant nogenlunde rimelighed lykkedes for mig at nå alle de tinge, som jeg havde sat mig for, at jeg ville nå i løbet af denne uge. Jeg har godt nok ikke nået det alt sammen, men lidt har vel også ret ?

God fredag med efterfølgende weekend til jer alle sammen der ude i Blog-land.

Solen går en lille bitte smule senere ned for hver dag, der gå, hvis den vel og bemærket har været fremme.

🙂

Dagens solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 17:00 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse samtidigt med jeg talte i mobiltelefon med Mor 2006.

I mandags, da jeg rydde op i alle de mange bunken, som efterhåndens havde nået at hobe sig op på mit skrivebord, fandt jeg blandt meget andet skabelonerne til de gækkebrev, som jeg i løbet af de sidste fem års tid har haft klippet for Hanne. Det fik mig til at komme i tanke om, at jeg for ni år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Gækkebreve, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Gækkebrevene er en helt specifik danske tradition i forbindelse med påsken, som man ikke kender noget til andre steder i verden.

Grundprincippet med et gækkebrev er … at man klippe et som meget ofte symmetrisk mønster i et stykke papir, som man så sender til en anden person, der så ud fra det antal prikker – en prik for hvert bogstav i afsenderens fornavn, der står under gækkeverset skal gætte hvem, som har sendt det fint klippet gækkebrev med tilhørende gækkevers.

Disse gækkevers spænder vidt lige fra en enkelte sætning over vrøvlevers til de mere poetiske vers. Et eksempel på et af de allermest brugte gækkevers er …

En vintergæk en sommernar,
en fugl foruden vinger,
en lille ven, som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.

I dag er traditionen med at sende gækkebreve nok mest udbredt blandt børn og barnlige sjæle, men sådan har det langt fra altid været. Da man mener, at gækkebrevene er en videreudvikling af de såkaldte bindebreve, der stammer fra Tyskland, og som kom til Danmark i begyndelsen af 1600-tallet. Bindebrevene, der også var drillebreve, var især meget populære her i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet.

Man kunne blive bundet med et bindebrev på sin navnedag eller på en af de så kaldte fire tamperdage. For afsenderen gjaldt det om at placere brevet et sted, hvor modtageren ville få fat i det, og dermed bandt man vedkommende. Bindingen kunne også ligge i, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Knuden kunne ikke løses op, fordi den enten var bundet meget fast i meget tynd tråd eller fordi den var tegnet.

I gækkebreve blev bindebrevenes knuder blot udskiftet med indviklede, knudelignende papirklip. Skikken blev i sin tid især brugt til flirt imellem unge mennesker, og et typisk gækkebrevsklip kunne for eksempel være kærlighedsknuden, hvor papirklippets knudemønster formede flere hjerter.

En tradition foreskriver, at man kun har tre gæt til at finde ud af hvem, som har sendt gækkebrevet. Hvis man ikke gætter afsenderen inden for de tre gæt, så skylder man afsenderen et påskeæg. En anden tradition tilføjer endnu en regel til førnævnte … nemlig at for hvert gæt, man gætter forkert, skylder man et påskeæg til hvert af de forkert udpegede afsendere. Denne skik er dog ikke særlig udbredt, for så kunne det jo også blive en virkelig dyr fornøjelse at modtage et gækkebrev.

… godt nok ikke ret meget, men alligevel nok til at det ser ud som om, det er noget som bliver liggende …

… kunne det ikke meget snart begynde at bliver forår i stedet for ?

Det hele begyndte i går formiddags, da jeg sad ved mit skrivebord, imens jeg talte i telefon med Anne ( der her på blog mest er kendt som min veninden fra Store Valby ). Så kom jeg til at tage nogle af de ark papir, som lå allerøverst på toppen i den øverste af de fire brevbakker, som jeg har stående på mit skrivebord, for at kigge lidt på dem samt finde ud af, hvorfor de i grund ikke var lagt på plads ?

I virkeligheden viste jeg det jo kun alt for godt. Dette skyldes jo ene og alene mangel på overskud og tid, samt at jeg så har udskudt opgaven til, når jeg igen fik det fornødne overskud samt den nødvendige tid til at løse den.

Denne uvane har desværre stået på stort set lige siden min Skat og jeg flyttede samme og så lige indtil jeg begyndte at gå hjemme, fordi jeg var blevet 100% fuldtidhjemmegående. For af en eller anden underlig årsag, fandt jeg intet, der var dateret efter den 1. juli sidste år, hverken i brevbakkerne, der alle som en havde en høj top på, eller i de store løse bunker af papirer, som lå på mit skrivebord.

Godt nok talte jeg "kun" i telefon med Anne i en lille times tid, og aldrig så snart havde hun lagt på, før Wivi ringede til mig, og vi talte så sammen i næsten en halv times tid, men da jeg var færdigt med disse to telefonsamtaler, var jeg kommet så godt i gang med hensyn til at kigge på samt sortere i alle de ting, som lå og fyldte godt op i den stor rodebunke, som skulle forstille at være mit skrivebord, at jeg simpelhen forsatte med opgaven.

Jeg brugte ganske enkelt vores seng som et stor bord, hvorpå jeg så lagde alle de ting, som jeg var færdig med, indtil de så blev endeligt lagt eller sat på plads der, hvor de egentlig skal være. På et tidspunkt var jeg nået igennem alt det, som lå på mit skrivebord og så flyttede jeg de øvrige ting, så jeg kunne komme til at vaske bordpladen af, før jeg så lage skriveunderlaget, der også var blevet vasket af, på plads. Jeg fik også lige vasket brevbakkerne af, før de kom på plads.

Så begyndte jeg at kigge med meget kritiske øjne på resten af det, som lå på vores seng, og som skulle på plads igen på mit skrivebord. Det endte med, at jeg fik bunken reducere ned til det halv og at mit skrivebord nu ser sådant her ud …

… rent, pænt og på alle andre måde nydeligt. Det føles godt nok godt, at jeg endelig langt om længe har fået aflivet dette i mine øjne meget store hængeparti, men det tog så godt nok også det meste af dagen i går.

🙂

I dag forsatte jeg så med at kigge alt det igennem, som lå i de fire skrivebordsskuffer. Jeg startede simpelhen med at ligge de fire skuffers indhold …

… over på vores seng. Hvorefter jeg så lige fik vasket skufferne af, før jeg begyndte at kigge det hele igennem. På den måde fik jeg sorteret i det med meget kritiske øjne, før jeg så begyndte at ligge det på plads i de fire skuffer igen.

Det set godt nok ikke ud af meget, men det er faktisk, hvad det meste af denne dag er gået med. Her til aften kan jeg så glæde mig over, at jeg nu ikke alene endeligt langt om længe har fået aflivet endnu et af mine mange hængepartier, men at jeg også har fået mere plads i alle fire skuffer. Så jeg måske kan få noget mere lagt på plads i dem, når jeg forsætte med at rydde op i alt mit rod, som er spredt ud over det meste af vores hjem.

I går, da min Skat og jeg gik en lille hyggelig tur igennem skoven for at komme over til dammen for at hilse på "vores" ænder, fik vi øje på nogle af årets første meget små spæde forårtegn, og her til morgen, imens jeg sad ved min computer, hvor jeg var ved at opdatere min blog, fik jeg så øje på endnu et … for solen begyndte jo at stå op "allerede" ved 7:30 tiden.

🙂

Dagen solopgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 7:30 …

… klokken cirka 7:40 …

… klokken cirka 7:50 …

… klokken cirka 8:00 …

… og klokken cirka 8:30 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse.

Så er det allerede blevet mandag morgen igen og dermed har min Skat og jeg endnu en gang taget hul på en helt ny arbejdesuge med helt nye muligheder ( han på sit arbejde og jeg herhjemme ).

Jeg vil ikke påstå, at jeg har det ligesom Garfield, for jeg hader ikke mandage, selv om jeg da godt nok synes, at de har alt for travlt med at afløse de alt for korte weekender.

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af denne uge, jeg rent faktisk også kommer til at nå.