I formiddags efter min Skat var kommet hjem fra træning og før vi kørte til Slangerup, fik han støvet sin cykel af, hvorefter han smurte den og pumpede dens dæk. Nu har han skiftet til sit varmeste cykeltøj og lige om lidt har han også fået cykelskoene på …

Han fik lige tjekket, at han havde lappegrej med sig, hvis han skulle være så uheldig at punkter under årets første cykeltur …

… og så blev cykel båret ned at trappen …

… og ud i det fri. Hvordan er det nu, at man skal gøre det ? …

… det virkede som om, cyklen var helt vild meget med på hans ide, men det er desværre også ved at være over halvandet års tid siden, han sidste har været ud at cykle. Så der er vel ikke noget at sige til, at hans cykel har følt sig noget forsømt og svigtet ?

Nu er han kørt …

… og jeg håber, at han husker at passe godt på sig selv, for det er der nok ikke nogen andre, der gør, der ude i trafikken.

Da min Skat kom hjem fra trædning, tog han og jeg lige noget hurtigt frokost og derefter kørte vi en tur til Slangerup, hvor vi skulle hente nogle jumbobøger samt lommeænder, som min Skat har købt via QXL.

Selv om det stadigvæk var lettere diset, så var der nu alligevel en ret så smuk udsigt oppe fra vejen ned til Roskildefjord …

… som jeg ikke kunne dy mig for ar fotografere.

🙂

Vi havde en dejlige køretur og nu skal vi bare lige have skrevet ind, hvilket hæfter vi er kommet hjem med i dag og så skal vi i gang med at læse dem.

Vi havde godt nok talt om, at vi måske ville lade den lange af de to lyskæder, som vi hængte op ude på altanen i slutningen af november måned sidste år, blive hængende, men det endte dog med, at vi eller rettere min Skat pillede den ned …

… for den hænger i vejen og den kommer i klemme, hver gang vi åbner og især lukker altanens vinduer. Så nu er den pakket ned i sin æske igen …

… hvor den så kan ligge og slappe af, imens den venter på, det atter skal blive jul, hvor den så igen vil blive hængt op ude på altanen. Vi har talte om, at i år vil vi prøve på at komme lidt tidligere i gang med at pynte op derude, end vi gjorde det sidste år, hvor det var en ret så kold fornøjelse at hænge de to lyskæder op.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 7:30 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse. Jeg håber, at det kommer til at lykkes for solen at trænge igennem skyerne igen i dag.

🙂

Så er vores ti sammenhængende fridage lange påskeferie desværre allerede ved at være brugt op og skal jeg være 100% ærligt, så fatter hverken min Skat eller jeg, hvad der er blevet af de dage. De er mere eller mindre bare forsvundet fra os.

Det skyldes jo nok mest af alt, at vi har haft alt for travlt med at aflive endnu en god håndfuld af diverse små og store hængepartier i stedet for at nyde vores vores frihed samt at ting tager tid og at visse ting tager langt mere tid, end man umiddelbar er klar over eller vil være ved.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om påsken, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var om mandagen, at kirken tog en gammel hedensk tradition til sig, i det at man ved at velsigne afgrøderne og maden, lige som de gamle hedninger gjorde, ville sikre sig, at det ville blive et godt høstår.

I middelalderen blev nylagte æg fint dekoreret, før de blev båret ind i Guds hus til præstens velsignelse.

Dagen er officiel helligdag i både Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Jeg håber, at I alle sammen derude i Blogland har haft en god påske.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:15 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan.

🙂

Selv om klokken ikke er mere end et kvarter over tyve, så er både min Skat og jeg ved at være rigtigt godt gammeldags trætte. For igen i dag har vi begge to knoglet rundt, imens vi har prøvet på at få aflivet endnu en god håndfuld af diverse små og større hængepartier.

Faktisk har vi brugt hele vores påskeferie til at prøve på at komme lidt til bunds i alle de mange opgaver, som vi alt for længe har været nød til at udsætte, simpelhen fordi vi begge to har manglet det nødvendige overskud samt den fornyde tid til at klare dem.

Vi er langt fra kommet til bunds med hensyn til aflivningen af diverse små og store hængepartier. For hver gang vi få klaret en opgave, så dukker der lige et par tre nye opgaver op, som det også ville være skønt, hvis vi lige kunne få klaret, og på den måde bliver vores liste over ting, som vi gerne vil have klaret, jo kun længere og længere, jo mere vi prøver på at afkorte den.

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, skinkeculotte og dertil nogle skiver rugbrød.

En dejlig lækker og yderst velsmagende søndags menu, som egentlig ikke var særlig dyr. Da skinke-culotten blev købt på tilbud hos Føtex i går. Så vi fik 732 gram skinkeculotte for 36,53 kroner og det er for vores vedkommen kød nok til to dage.

Så menuen i morgen bliver nok mere eller mindre en genudsendelse fra i dag.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:30 …

… og klokken cirka 19:45 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan, imens min Skat var i fuld gang med at tilberede vores aftensmad, som er lige ved at være klar til at blive spist.

Det endte med, at min Skat ikke kunne finde ud af, hvilken af bogens 112 forskellige opskrifter, han skulle bruge, og derfor så fandt han på sin egen opskrift, som kom til at indeholde noget af det, som vi havde hjemme. Det vil blandt andet sige ananas …

… som blev skrået i meget små terninger, der kom ned i dejen, som også lige havde fået en skefuld kakao.

Dejen blev så fordelt i de tolv muffins-forme …

… og de ser dejlige ud nu …

… hvor de lige er kommet ud af ovnen. De skal dog nok lige have lov til at køle lidt af, før vi smager på dem.

😉

Den ene af de to novemberkaktusser, som vi har stående på svævehylden i køkkenet, er kommet i forårs- og påskehumør, så derfor har den sat to meget fine store blomster …

… og der er flere på vej. For den har masser af små og store grønne knopper og den slags plejer at ende med at blive til lyserøde blomster. Faktisk er det ret så pudsigt, for små lyserøde knopper på en novemberkaktus plejer at ende med at blive til grønne blade.

🙂

Vores to nye mini orkideer er sprunget lidt mere ud …

… og lige nu ser det ud til, at de konkurrer med novemberkaktussen om, hvem af de tre der er kønneste.