Når min Skat kommer hjem fra sit arbejde i eftermiddag, kan han ikke se, at jeg har nået noget som helst fornuftigt i vores hjem og det er der ikke noget underligt i. For jeg har simpelhen ikke rigtigt nået noget som helst endnu i løbet af denne dag.

Faktisk er det kun blevet til, at jeg har talt i mobiltelefon med Anne i lidt over to timer, med Wivi i næsten en time og med Mette i lidt over en halv times tid. Der udover har jeg fået vasket to maskinefuld tøj, som jeg har hængt til tørre på dels det lille tørrestativ og dels vingetørrestativet ude på altanen. Det var, da jeg hængte det sidste hold tøj til tørre, jeg fik øje på denne "lille" størrelse …

… der sad kold samt ikke helt vågne på det ene af vores altans nederst ruder. Jeg ved godt, at der helt sikkert er mange, der er bange for sådant en, men det er jeg altså ikke. Jeg ville hellere benytte mig af lejligheden og så prøvede jeg på at få et godt billede af den på trods af jeg havde modlys. Desværre er billedet så bare blevet så godt, at man også lige kan se, at vi endnu ikke har nået at pudse altanens vinduer i år, men der har simpelhen ikke været hverken overskud eller tid til det.

🙁

Selv om min Skat og jeg holdt "ferie" i hele sidste uge, da min Skats arbejdsplads var så forstående i forbindelse med Farmors bortgang, at den gik med til, at han holdt flex-fri hele ugen. Så føler vi godt nok begge to, at vi er godt "mis"-brugte og at vi mest af alt har behov for noget ferie og meget gerne så hurtigt som muligt. Desværre har min Skat ikke mulighed for at holde fri igen i dag og slet ikke i hele denne uge, selv om det er mere end hårdt tiltrængt, men så kunne han jo altid starte denne dag og dermed denne uge med at møde lidt senere.

Så da vores clockradio begyndte at larme ved 4:45, blev den slået fra, min Skat vendte sig om og han sov videre til klokken 7:00, hvor han så stod op, og lige nu er han i fuld gang med at gøre sig klar, så han kan tage på arbejdet.

Selv om denne uge kun byder på fire arbejdsdag, da det er Store Bededag på fredag, bliver den både anstrengende, hård og lang at komme igennem.

Min Skat var i forvejen meget ophængt med masser af arbejdsopgaver med meget stramme deadlines og det er jo ikke ligefrem blevet bedre af, at han har været væk fra sit arbejde i en hel uge og at der kun er fire arbejdsdage i denne uge. Dertil kommer, at vi i løbet af denne uge skal til et møde med Farmors advokat, da han har lovet at tage hvervet som kurator for Farmors bo samt stå for bodelingen, dels skal vi have tømt hele Farmors plejebolig samt gjort hovedrent i den, dels skal vi have fordelt alle Farmors ejendele … hvem vil gerne have hvad, hvad skal sælges og hvad skal bare smides ud, og dels skal vi også lige deltage i en konfirmation.

Så er der jo også lige vores eget hjem, som bestemt ikke ligefrem er blevet kønnere eller mere ryddeligt af, at vi stort set ikke har foretaget os andet i det end at aflive dagens samlede opvask hver aften. Så der er kommet masser af nye hængepartier til på den konto.

Så min Skat og jeg ved mere end godt, hvad vi skal bruge tiden til i denne uge og det er i hvert fald helt sikkert, at vi nok ikke ligefrem på noget som helst tidspunkt af ugen kommer til at kede os !

Så lige præcist som i hele sidste uge er det vel bare med at komme i gang og så tage opgaverne en for en efterhåndens, som vi komme i tanke om dem. På et eller andet tidspunkt kommer vi vel bare nogenlunde lige med igen med det hele.

Jeg vil starte dagen med at ringe til min tandlæge for at melde afbud til min tid klokken 8:10, og derefter skal jeg ringe til udlejeren af Farmors plejebolig for at finde ud af, hvorfor vi ikke har modtaget nogen som helst form for respons på den mail ( hvori vi opsiger Farmors plejebolig per den 15. maj 2009 ) som min Skat sendte til dem i tirsdag.

Allerførst vil jeg dog lige vise jer et billede af dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 7:30 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, imens min Skat spiste sin morgenmad. Det ser ud til, at solen også har lidt svært ved at komme i gang med dagens opgaver eller også så kæmper den og skyerne om, hvem af dem der skal hærske over himlen i dag.

… kogte babygulerødder samt fine ærter, kogte kartofler, frikadeller ala Peter og nogle skiver rugbrød.

Hvis det var helt rigtigt, så skulle både min Skat og jeg havde været ude at løbe, når vi kom hjem efter vores lille shopping tur samt turen rundt om Sankt Ib´s, men det endte med, at vi begge to hoppede dagens løbetur over og at vi i stedet for tog frokost.

Derefter gik min Skat igen i gang med at potte vores blomster babyer og børn om.

Vi kan hvis nok godt blive enige om, at der er noget om snakke, når nogle af vores blomster babyer og børn påstår, de har fået alt for meget rod …

… i deres urtepotte.

😉

Efterhåndens som min Skat fik potte vores blomster babyer og børn om …

… fik jeg stillet dem "på plads" dels på deres hylde …

… dels på gulvet langs med den ene af altandørene …

… samt på gulvet langs med husmuren …

… der er godt nok nogle af dem, der efterhåndens er blevet ret så store.

Min Skat nåede ikke at få pottet ret mange af vores blomster børn om, før der ikke var mere pottemuld tilbage i den store pose, som vi købte i Jem & Fix i midten af marts måned. Så det endte med, at vi var nødt til at køre en tur i Jem & Fix for at købe en pose mere. Til al held viste det sig, at såmulden stadigvæk var på tilbud, så vi også denne gang fik en pose med 50 liter for 29,95 kroner.

Vi blev enige om, at vi på hjemvejen lige ville køre rundt om Sankt Ib´s Kirkegård for at se til graven samt flytte de af blomster buketterne fra Farmors bisættelse, der var nået at blive lidt for kedelige at se på.

Da vi nåede til den store rundrørelse i krydset imellem Klosterengen og Kong Valdemars Vej, som i dagligt tale er kendt som Frøspringvandet, fordi der er en lille rund dam, hvori der står et lille springvand, der er formet som en frø, skulle jeg lige have et billede af rundkørslens midte …

… for i dag var den virkeligt et rigtigt flot skue med træerne i fuld blomst samt alle de flotte fuldt udsprungne gule og røde tulipaner.

Vi nåede ned til Sankt Ib´s Vej, hvor vi parkerede bilen på den meget lille parkeringsplads, der er kun plads til maximalt to biler, foran Sankt Ib´s Kilde …

… der springer livligt lige foran Sankt Ib´s Kirkegård samt Sankt Ib´s Kirke. Man mener, at Sankt Ib´s Kilde tidligere har været en helligkilde og det giver jo god mening, siden man har valgt at bygge en kirke på den meget lave høj i kildens umiddelbare nærhed …

… man mener, kirken er fra cirka år 1100. Den bruges ikke længer som kirke og i dag henstår den som en velbevaret ruin. Kirken blev nedlagt i 1808 og den er siden blevet brugt til både feltlazaret og som lagerrum for en købmand. Han nedrev både hvælvingerne, koret, tårnet og våbenhuset. Den gamle dybefront er dog bevaret. Den står stadigvæk på sin gamle "plads" med nu ude i det frie.

I dag er Sankt Ib´s Kirke fredet og dens dør er som oftest åben alle dage fra solopgang til solnedgang i perioden fra og med 30. marts til og med den 19. oktober hvert år. Så man har stadigvæk mulighed for at gå ind i kirken og nyde dens store rum med højt til loftet …

… samt rester af kalkmalerier, da kirken i dag står som et fredfyldt lille åndehul lige midt i Roskilde.

Vi forsatte hen til graven …

… og vores ide om, at nogle af de mange flotte blomster buketter fra Farmors bisættelse var blevet lidt tætte og dermed kedelige at se, holdt. Vi fjerne de af blomster buketterne, der var blevet kedelige at se på, og de af blomster buketterne, der stadigvæk er friske at se, lod vi blive liggende. Vi har aftalt, at vi på tirsdag, når vi har haft mødet med Farmors advokat, lige vil køre rundt om Sankt Ib´s Kirkegård igen, så vi kan få fjernet de sidste af blomster buketterne.

Stort set alle vores små blomster børn …

… der godt nok blev potte om for kun lidt over tre ugers tid siden, samt stort set alle vores små blomster babyer …

… der blev sået for små to ugers tid siden, trænger til at blive potte om.

De påstår i hvert fald alle som en, at de har fået så meget rod i deres urtepotte, så den er begyndt at klemme om deres fine sarte rødder …

… så derfor er min Skat ….

… gået i gang med at potte dem alle sammen om …

… imens prøver jeg på at finde ud af, hvor jeg skal starte med hensyn til aflivningen af alle de mange både små og store hængepartier, der har nået at hobe sig op i løbet af indeværende uge.

Det ser ud, det var godt, det var i går, vi forkælede os selv ved at hive det meste af en dag ud af vores kalender og så bruge den til kun at være kærester samt hygge os sammen ved at besøge Sagnlandet Lejre. Hvor vi både så på dyreunger sammen med en naturvejleder og vi nød det meget smukke landskab, imens vi gik rundt på egen hånd. For lige nu virker det ikke som om, dagens vejr bliver særligt spænende samt at det slet ikke kommer til at indbyde en til at opholder sig udendørs det meste af tiden.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 7:30 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vendue i vores badeværelse. Det virker som om, solen er træt, og at den har opgivet at kampe med skyerne og dermed har den giver dem lov til at hærske over himlen her til morgen

Det er nu ikke kun solen, der er træt her til morgen. For det er min Skat og jeg så sandelig også. Indeværende uge har virkeligt været en uge, der har taget hård på os begge to og især vores ressourcer både de fysikske såvel som de psykiske, men vi regner med, at det allerværste er ved at være overstået, og at vi snart får mulighed for at finde os selv igen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vår Korsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Vår Korsmesse er fra meget tidligere tider en kirkefest til minde om kejser Konstantin den stores mor, der hed Helena, og ifølge legenden fandt Helena under et besøg i Jerusalem i år 326 tre kors samt fire nagler i en stencisterne lige øst for Golgata.

Da man var overbevist om, at de tre kors, Helena havde fundet, var de tre kors, der var blevet brugt til korsfæstelsen af Jesus samt de to røver, men man samtidigt ikke ønskede at bevare de to kors, der var blevet brugt af de to røver, var man jo nødt til at finde ud af, hvilke af korsene Jesus havde hængt på og derfor tog man en død kvinde samt lagde hende på de tre kors efter tur. Lige ledelse ifølge legenden så da man lagde kvinden på det tredje af de tre fundne kors, så skete miraklet og kvinden blev vækket til live igen. Dermed var man ikke længere i tvivl om, at Helena havde fundet Kristi kors.

Legenden fortæller end videre, at korset ikke var nogen helt almindelig simpel trækonstruktion, da det var fremstillet af det træ, der var spiret frem fra livets træ i paradiset. Altså fra det træ hvoraf Arons stav også var fremstillet. Arons stav er for øvrigt den stav, der bar dronningen af Saba over floden Kiron og hans stav er også med i mange andre af de bibelhistoriske hændelser.

Før reformationen i år 1536 blev landbyskirkerne processionskors på Vår Korsmesse båret hen over markerne for at velsigne årets afgrøder, og bønderne troede, at årets høst af korn blev særdeles god, hvis kornet blev sået på Vår Korsmesse efter landbyens kirkes processionskors var blevet båret hen over markerne for at velsigne dem samt årets afgrøder.

Selvfølgelig er der også varsler og vejrvarsler i forbindelse med Vår Korsmesse, for i følge de gamle folketraditioner så vender svalerne tilbage på Våd Korsmesse Dag og derfor er det et rigtigt dårligt varsel for sommeren, hvis landsvalerne endnu ikke er ankommet denne dag og sådant som vejret er på Vår Korsmesse Dag, vil det blive det meste af sommeren.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:25 …

… klokken cirka 20:30 …

… og klokken cirka 20:35 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan samtidigt med jeg bar vores blomster børn fra deres hylde ude på altanen og ind til vores spisebord inde i stuen.

Min Skat og jeg har haft en rigtigt dejlig dag, hvor vi har hygget os sammen under et besøg i Sagnlandet Lejre, hvor vi startede med at gå en rundtur sammen med dets naturvejleder, der fortalte om samt vist os alle de mange små nye dyreunger. Derefter gik vi selv det meste af området igennem på egen hånd.

Nu er solen gået helt ned og lige om lidt er både min Skat og jeg gået i seng, for efter en yderst anstrengende uge både på det arbejdsmæssige såvel som det følelsesmæssige område, er vi nu desværre begge to så trætte, at vi simpelhen ikke længere kan magte at holde os vågne.