Lige nu ser det ikke rigtigt ud som om, det er ved at klare op, men så kan vi jo altid starte med at glæde os over, det er holdt op med regne.

🙂

Dangens lidt triste solopgang over Astersvej klokken cirka 7:30 …

… som jeg lige har oplevet og fotograferet den fra det lukkede vindue i vores soveværelse.

Kom nu frem sol ! For vi længes noget så frygteligt efter dig og din dejlige varme !

Lige nu er der desværre ikke så meget som bare et eneste lille bitte straf af solen på himmel, men det er dog trods alt holdt op med at regne, og det kan vi jo starte med at glæde os over. Hvis det altså ikke bare holder en nødvendig pause, før det forsætter med fornyet styrke.

😉

Min Skat og jeg har lige været en hurtigt tur ude på vores altan for at se om gulvet har nået at tage skade af alt det vand, som det blev udsat for i går. Til al held ser det ikke ud til at være tilfældet og nu ved vi så, at der også er en utæthed lige præcist der, som vi skal huske at sætte en klud for, næste gang himlen uhæmmet åbner sine sluser.

Imens vi gik rundt ude på vores altan, som faktisk kun er på søllede seks kvadratmeter, så fik vi øje på de sødeste små klare "glas" perler, som en lille alf eller måske en lille fe har sat på langt de fleste af vores spiselige planter, og især på undersiden af vores tomatplanters blade og stængler …

… og på spiserne af alle vores agurkeplanters blade …

… og især et af de helt nye store skud …

… er blevet dekoreret med et helt lille hav af disse fine helt gennemsigtelige vanddråber. Moder natur er nu altså helt fantastik, når hun sådant folder sin kreativitet ud på denne måde.

🙂

… hurtigt pande ala Peter ( læs: hakket svinekød, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ) samt kogte grønne bønner og crispy majs, og dertil nogle skriver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.

… og det ser ud til, at det virkelig har tænkt sig at forsætte med at regne hele dagen i dag. Da det samtidigt også blæser kraftig og oven i købet med en ret så kold vind, så er det jo lige før, man kommer til at tro, at sommer allerede er overstået for i år og at vi igen er nået til en gang midt ind i efteråret. Hvilket, jeg bestemt ikke håber, er tilfældet.

Det blæser og regner så meget, at jeg lige for tredje gang i dag har været en tur ude på vores altan for at tørre dens gulv, hvor der igen havde nået at samle sig en hel lille sø ..

… fordi altanen ikke er bare tilnærmelsesvis så tæt, som den skulle havde haft været, hvis den var blevet bygget uden sjuskeri. Det er langt fra første gang, vi har prøvet, det regner ind derude, og vi har også prøvet at skulle "skovle" sne væk fra vores altan blandet i februar 2007 og i marts 2008.

… og det ser ud til, at det bliver ved med at regne i hvert fald hele indeværende døgn, hvis man skal tro på DMIs prognoser for Roskilde og omegn.

Jeg har lige fået en lille e-mail fra min Skat, der hvis meget godt beskriver, hvor meget vand vi har fået indenfor det sidste døgns tid og især i løbet af natten og morgen …

"Der er specielt meget vand på afslutningen af motorvejen lige før Jyllingevej. Ikke i den venstre bane jeg kørte i, men i den højre bane og i midter banen. Der var en bil i pæn fart i højre bane og den nærmest forsvandt i vandet, hvorfor jeg satte farten ned, for jeg lå vel 100 meter fra ham. Jeg gætter på, der var 30 til 40 centimeter vand på vejbanen i det højre spor. Der var ingen problemer i venstre. Da jeg kom til Herlev, snakkede de netop om søen på motorvejen i Trafik Radioen."

Hvor er jeg altså bare så glad for, at jeg ikke har behov for at skulle udendørs i dag, hvis jeg ikke har lyst til det, og hvor er jeg altså især bare så glad for, at vi ikke skal rundt om Farmors hus i løbet af eftermiddagen eller aften for at tjekke, om der er trængt vand ind i det via kloakafløbet i kælderen. Det er altså bare så dejligt, vi er kommet af med det ansvar med alle de tilhørende arbejdsopgaver.

🙂

… er der godt nok rigtigt mange timer til vi er nået til her hos os. Da vi aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:00, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftenens menu.

I de sidste tre måneders tid har der været en følgeton, der hedder "Aftenens menu …", her på min blog. Fordi jeg hver aften har taget et fotografi af den først potion af vores middagsmad, som jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftenens menu blevet lagt ud på min blog.

Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation og ord, hvad vi har fået at spise til middagsmad i løbet af de sidste tre måneders tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer "at det har vi da lige fået".

Allerede nu her efter de første tre måneds tid med "Aftenens menu …", kan jeg se, det ikke er helt forkert, når vi selv føler, at der er visse af retterne, som vi får temmeligt tit, for det er der. På den anden side kan vi også se, at tit ikke er helt så tit, som vi selv troede.

Der er da også mange retter, som vi selv føler, at vi får tit, som vi slet ikke har nået at få i løbet af de sidste tre måneders tid. Så for lige som at have en mulighed for at finde ud, hvor lang tid der går imellem, vi genbruger middagsmads ideerne, så forsætte jeg med "Aftenens menu …" i et stykke mere.

… millionbøf ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, kogte ris, de ligger i bunden, og dertil nogle skiver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle de varme retter.

I dag fik jeg så taget mig sammen til at få pakket resten af påskepynten væk. Det vil sige alt det, der ikke kunne komme ned i de fire flade hvide Kassett kasser fra Ikea, som jeg nåede at pakke i tirsdags. Fordi tingene er for store og fylder for meget, til at de kunne få en plads i disse fire ret så flade kasser.

Så nu har jeg lagt de små plys kaninerne og de lidt større plys ænder ( for ændernes vedkommen der er tale om nogle dubletter, som vi kun har fremme om foråret og ved påsketid, fordi vi allerede har en af slags stående fremme året rundt ), metal æggene, der kan dels, og de øvrige store ting ned i en klar grøn plastik SmartBoks …

… i en anden klar grøn plastik SmartBoks har jeg lagt alle de sart grønne stykker psykiske stabilt ( læs: nervøse ) velour …

… vi bruger som dels dug til sofabordet og dels som underlag på vores reoler inde i stuen, så man kan få en fornemmelse af at alle de små får og lam, harer og kaniner samt haner, høns og kyllinger bolter sig på en frisk lysegrøn græs eng.

Imens jeg så var i gang med at rydde op og ligge på plads, fik jeg også lige lagt alle de hvide stykker psykiske stabile ( læs: nervøse ) velour …

… som vi dels bruger som dug på vores sofabord samt til vores snelandskaber på reolerne ved jule- og vintertid ned i endnu en klar grøn SmartBoks. Hvor jeg også fik plads til de 24 hvide sekskantede mellemlægs servietter samt de tre runde hvide mellemlægs servietter, som jeg næsten lige har hæklet. For de skal nemmelig også kun bruges ved jule- og vintertid.

Så nu har jeg fået lige så meget styr på vores forårs- og påskepynt, som jeg allerede har fået på vores jule- og vinterpynt minus det til juletræet, samt på alt vores pynt til Halloween.

Jeg er altså helt stolt af mig selv, hver gang jeg får aflivet endnu et af mine alt for mange små og store hængeparti, og især hvis det gør, at jeg får mere styr på, hvor vores forskellige ting befinder sig. For selvfølgelig har jeg også i dag nummereret de tre grønne plastik SmatBokse, lige som jeg har oprettet et regneark til dem hver på min computer, hvor i jeg har skrevet, hvad der er blevet lagt ned i den enkelte SmatBoks. På den måde er det meget nemmere at finde tingene igen, når vi næste gang skal bruge dem. Fordi jeg kan nøjes med at læse disse regneark igennem i stedet for at skulle "stå på hovedet" i en masse forskellige kasser.

🙂

Som jeg også skrev i går morges, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

Barndommens land skal indeholde masser af glæde, latter og sang, men hvad nu hvis man under hele sin barndommen ikke får lov til at udvise nogen form for glæde, da ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – anser ens glæde, latter og sang som et bevis på, man ingen forstand har og man kun er ude på at gøre hende fortræd ?

Hvad nu hvis man aldrig nogen siden i løbet af ens barndom har fået lov til at vise nogen som helst form for følelser hverken de gode og positive eller de dårlige og negative, fordi ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – er den eneste, der må den slags og hun rummede kun de dårlige og negative af slags, men de blev så til gengæld også levet ud i overflod så det battede ?

Barndommens land skal blandt andet være befolket af en far og en mor, der overøser en med kærlighed og omsorg, men hvad nu hvis ens far stort set aldrig er hjemme, da han skal passe sit arbejde, og ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – hele tiden forlanger man skal bekræfte at man elsker hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% og hun påstår, at man ikke har fortjent hendes kærligehed, fordi man ikke elsker hende ?

Barndommens land skal være fuld af knus, kram og kys fra ens forældre, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – mener, det ikke er nødvendigt med fysiks kropskontakt og hun anklager din far for at være pervers og dig for at være lidelig, hvis han for eksempel krammer og nusser dig eller tage dig op på hans arm eller skød ?

Barndommens land skal være fuld af læredom og nye spændende udforinger, men hvad nu hvis man altid kun får at vide af ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – at det kan du ikke finde ud af og det er du for dum til at kunne lære ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for angst, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun er alvorlig syg og at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?