Månedsarkiv: juni 2009

En forsat god morgen


Hverdagen.

Dagens smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 5:45 …

2009/06/25/101.jpg

… klokken cirka 5:50 …

2009/06/25/102.jpg

… klokken cirka 5:55 …

2009/06/25/103.jpg

… og klokken cirka 6:00 …

2009/06/25/104.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse, imens jeg sad ved min computer, hvor jeg skrev lidt på min blog, samtidigt med jeg nød min morgenmad og min morgenthe.

God morgen


Hverdagen.

Dagens smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 4:45 …

2009/06/25/001.jpg

… klokken cirka 4:50 …

2009/06/25/002.jpg

… klokken cirka 4:55 …

2009/06/25/003.jpg

… klokken cirka 5:00 …

2009/06/25/004.jpg

… klokken cirka 5:05 …

2009/06/25/005.jpg

… og klokken cirka 5:15 …

2009/06/25/006.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse, imens jeg nussede rundt og lige fik klaret at ordne en god håndfuld af diverse små helt almindelige hverdags ting, som blandt andet er med til at give min Skat en god start på hans arbejdsdag.

Sankt Knud Lavards dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens efter Sankt Hans er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for at straffe røvere samt tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sit til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar og den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

Godnat onsdag


Hverdagen.

Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:40 …

2009/06/24/201.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan, da jeg var blevet færdigt med at vande alle vores knap så små planter derude.

Nedtællingen er begyndt …


Hverdagen.

… for med mindre der sker noget fuldstændigt uforudsigeligt med det kæmpe projekt, min Skat har knoglet så hårdt med og som er skyld i, at vores sommerferies start indtil videre er blevet udsat med tre ugers tid, så tager vi hul på vores sommerferie på mandag.

Så håber vi på, det rigtigt dejlige sommervejr gør det sammen. For en hel sommerferie med regn og kulde er altså knap så spændende som en hel sommerferie med solskin og varme.

🙂

Lige midt imellem


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet onsdag morgen igen og dermed er vi endnu en gang nået til midten af en arbejdsuge. Min Skat på hans arbejde og jeg herhjemme, hvor jeg lige for tiden er i fuld gang med at prøve på at komme til bunds i alle de mange både små og store hængepartier, der igen har nået at hobe sig op i vores hjem. På et eller andet tidspunkt langt ude i fremtiden, er jeg vel nået igennem dem alle sammen, men mon der så ikke bare er dukket nogle nye både små og store hængepartier op ?

Det er Sankt Hans Dag i dag og der er helt sikkert nogen, der skal sove ud efter afbrændingen af midsommerbålet i går aftes. Jeg håber ikke, at alt for mange små dyr og fugle er omkommet i bålenes grådige flammer i går. For det er godt nok synd, at forsvarsløse dyr og fugle skal lade livet på denne grufulde og fuldstændige meningsløse måde på grund at nogle ubetænkelige menneskers dumheder.

Det er også den 24. juni, hvilket vil sige, at det lige præcist er et halvt år tids ( 182 dage ) siden, det var juleaften, og at der er lige præcist et halvt års tid ( 183 dage ) til, det igen er juleaften.

Så det er ved at være på høje tid med hensyn til så småt at komme i gang med diverse forberedelser med hensyn til afholdelsen af julaften i år, med mindre man altså lige frem elsker at jage og stresse rundt i de allersidste dage eller på den allersidste dag før juleaften.

Noget jeg bestemt ikke selv gide at spilde mit liv og min tid på. For hvorfor dog jage og stresse rundt, når man kan klare det hele på en langt hyggeligere måde, bare man sørger for af begynde i nogenlunde god tid ?

Så sprang …


Hverdagen.

… de første af vores brudeslør …

2009/06/23/401.jpg

… ud og selv om de ikke er hverken særlige farvestråelende eller store, så er de nu alligevel rigtigt søde.

Nu er det ved at være på høje tid, vi begge to kommer i seng, for en ny både aktiv og lang dag venter os igen i morgen.

Godnat tirsdag


Hverdagen.

Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:35 …

2009/06/23/301.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan, da jeg var blevet færdigt med at vande alle vores knap så små planter derude.

Så er endnu en tirsdag ved at være brugt helt op, og min Skat samt jeg er igen ved at være på vej i seng, så vi kan nå at få bare cirka 6:00 timers søvn, før vi tager hul på ny aktiv dag.