Månedsarkiv: juli 2009

Smuk og spændende …


Hverdagen, Oplevelser.

… er nok de to allerbedste ord, jeg kan finde til at beskrive dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:55 …

2009/07/11/401.jpg

… klokken cirka 21:00 …

2009/07/11/402.jpg

… klokken cirka 21:05 …

2009/07/11/403.jpg

… klokken cirka 21:10 …

2009/07/11/404.jpg

… klokken cirka 21:15 …

2009/07/11/405.jpg

… klokken cirka 21:20 …

2009/07/11/406.jpg

… klokken cirka 21:25 …

2009/07/11/407.jpg

… klokken cirka 21:30 …

2009/07/11/408.jpg

… klokken cirka 21:35 …

2009/07/11/409.jpg

… klokken cirka 21:40 …

2009/07/11/410.jpg

… klokken cirka 21:45 …

2009/07/11/411.jpg

… klokken cirka 21:50 …

2009/07/11/412.jpg

… klokken cirka 21:55 …

2009/07/11/413.jpg

… klokken cirka 22:10 …

2009/07/11/414.jpg

… og klokken cirka 22:15 …

2009/07/11/415.jpg

… som min Skat

2009/07/11/416.jpg

… og jeg oplevede, nød og fotograferede den fra vores altan.

Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at nyde et så smukke og spændende skue som dette og slev ikke hvis jeg får lov til at dele oplevelsen sammen med min Skat.

Så er næsten …


Hverdagen.

… den næstsidste dag i den anden uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at synge på sidste vers. Jeg aner simpelhen ikke, hvor tiden den bliver af lige for tiden. Jeg har i hvert fald mere end svært ved at følge med den.

Hvis jeg skal komme med en meget kort beskrivelse af denne dag, så har den i modsætning til både i går, i onsdags, i tirsdags og i mandags ikke stået i oprydningen og rengøringens tegn. For min Skat og jeg har stort set ikke nået andet end at gå en lille tur ind til Roskildes centrum for at handle ind og derfra hjemad via Roskilde Ringen, og selv om jeg havde taget mit kamera med, så fik jeg ikke taget så meget som bare et eneste billede under hele turen.

Eller så har vi begge to hver især brugt det meste af dagen på at rydde lidt op på og ved hver sin computer, men den slags skal der altså også være tid til ind imellem og det er jo trods alt også sommerferie, vi har lige for tiden, og så må man godt hygge sig samt slappe lidt af ind imellem de mange fornuftige og praktiske gøremål.

Jeg har for øvrigt også nået at hækle nogle flere rækker på det igangværende projekt, der gerne skal ende med at blive en sweaters i ranglan facon.

Borte titte


Hverdagen.

Lige nu leger solen og skyerne "borte titte" eller "hide´n´sick" med hinanden. Det har de for øvrigt gjort det meste af dagen igen i dag.

😉

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:30 …

2009/07/11/301.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan lige efter jeg var blevet færdig med at vande alle vores knap så små planter derude.

Det kan godt være, at det store flertal holder mere af vejret, når det er, som det har været i hele denne uge, men jeg holder nu meget mere af vejret, når det er, som det var i hele sidste uge og jeg håber, at det flotte varme sommervejr kommer tilbage og at det i næste omgang bliver i en hel del længere end tid, end det var her i første omgang. For vi har brug for meget mere sol og varme, før det atter bliver efterår, vinter og dermed koldt igen.

Hvad med mig ?


Hverdagen.

… spurgte den en af de kønne grønne planter, som vi har stående inde i vores arbejdsværelse, mig. "Må jeg ikke få lov til at vise mine flotte blomster frem på dig blog ?".

Selvfølgelig må den det. Så derfor kommer der her et billede af den ene af de to blomster ranker …

2009/07/11/103.jpg

… og her et billede af den anden af de to blomster ranker …

2009/07/11/101.jpg

… som den har lige for tiden, samt et lille nærbillede af nogle af blomsterne …

2009/07/11/102.jpg

… for selv om dens blomster ikke er hverken særlige store eller særlige farvestrålende, så skal denne af vores kønne grønne planter også have lov til at vise min blogs læsere, hvad den lige for tiden glæder og overasker os med.

🙂

Jeg ved for øvrigt ikke, hvad det er for en plante eller hvad den hedder. Så hvis du ved det, må du meget gerne fortælle mig det.

Mere billig plastik fra Østen ?


Hverdagen.

Lige for tiden har den anden af de to voksblomster …

2009/07/11/001.jpg

… som vi har stående i vindueskarmen inde i vores soveværelse, en flot ny udsprunget blomster klase …

2009/07/11/002.jpg

… og som om det ikke var nok, så har den første af vores to voksblomster, der ellers i så rigelig mængde har glædet os med blomster i løbet af forsommeren, igen sat en blomster klase her …

2009/07/11/003.jpg

… samt yderligere en lille en her …

2009/07/11/004.jpg

… så der ser altså ud, at den giver en omgang mere.

🙂

Så er næsten …


Hverdagen.

… den femte dag i den anden uge af vores fire uger lange sommerferie sørme allerede ved at synge på sidste vers. Jeg aner simpelhen ikke, hvor tiden den bliver af lige for tiden. Jeg har i hvert fald mere end svært ved at følge med den.

Hvis jeg skal komme med en meget kort beskrivelse af denne dag, så har den lige som både i onsdags, i tirsdags og i mandags stået i oprydningen og rengøringens tegn. For min Skat og jeg har nået at aflive en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartie. Der til kommer, at jeg har nået at vaske og stryge tre maskinefulde ( 83 stykker ) tøj, der er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Så nu er det lige før, jeg har en hel gabende tom vasketøjskurv. Hvilket det godt nok er ved at være rigtigt længe siden, jeg sidste har oplevet at have.

🙂

Min skat og jeg har dog ikke brugt hele dagen kun på oprydning. For han nåede ud at træne i formiddags, og vi nåede at få en lille god en på opleveren, da vi i eftermiddags besøgte Danmarks kommende Rockmuseums lille prøveudstilling "Rock Me" Det er jo trods alt sommerferie, vi holder lige for tiden, og derfor skal der også være både plads og tid til, at vi foretager os noget hyggeligt og sjovt ind imellem de mange praktiske gøremål.

🙂

Rock Me …


Oplevelser.

… og her henviser jeg ikke til Falcos storhit fra 1985 "Rock Me Amadeus", men der i mod til den mini- eller rettere prøveudstilling, som Danmarks kommende Rockmuseum lige nu vise i Hal 10, der ligger på Rabalderstræde i den kommende kreative bydel Musicon her i Roskilde.

Hele ideen bag Musicon projektet er, at det område, der tidligere har huset en meget stor og nu for længst nedlagt cementfabrik, i stedet for at ligge øde hen med masser af tomme og faldenfærdige bygninger skal omdannes til en kreativ bydel her i Roskilde. Sådan nærmest en by i byen.

Det er meningen, at Musicon skal være lige som alle andre byer. Det vil sige, den skal huse både boliger og erhverv i en skøn forening, men boligbyggeriet skal være lidt mere kreativt og nytænkende end det, man normalt oplever, og erhvervsvirksomhederne skal primært være af en eller andre kreativ art som for eksempel værkesteder for forskellige kunster og kunstneriske udfoldelser samt butikker, hvori man kan købe det, de fremstiller, udstillingslokaler og gallerier, spisesteder samt cafeer, spillesteder og så selvfølgelig Danmarks kommende Rockmuseum.

I dag blev Min Skat og jeg så enige om, at vi ville benytte os af muligheden for at se en lille prøveudstilling af, hvordan man har tænkt sig at bygge udstillingerne op i Danmarks kommende Rockmuseum. Så derfor gik vi over til Musicon området, der ligger klemt inde imellem Holbækmotorvejen, Køgevej, Maglegårdsvej og Søndre Ringvej her i Roskilde.

Man er endnu ikke begyndt at bygge på området, der indtil for nyligt husede en stor cementfabrik, så området og den gamle fabriks bygninger …

2009/07/10/001.jpg

… ligger mere eller mindre øde hen, men forhåbentlig varer det ikke så længe, før man begynder at føre nogle af de mange gode ideer, som man har omkring den fremtidige bruge af området, ud i livet. Ind til videre er man begyndt at bruge nogle af de gamle bygninger til diverse små udstillinger og man har fundet ud af, hvor bydels hovedgade, der hedder Rabalderstræde efter Gasolins hit fra 1975, kommer til at ligge. Den er som sådant allerede taget i brug, men den er dog langt fra bare tilnærmelsesvis færdiganlagt.

Vi fandt meget hurtigt hen til den 1.700 kvartmeter store Hal 10 …

2009/07/10/002.jpg

… og dermed også til indgangen til Danmarks kommende Rockmuseums prøveudstilling "Rock Me" …

2009/07/10/003.jpg

… der med sine kun 70 kvartmeter …

2009/07/10/004.jpg

… er en lille kompakt forsmag på det kommende museum. Grunden til, at man har valgt Hal 10 til denne prøveudstilling, er, at det er lige præcist her, Danmarks kommende Rockmuseum vil blive placeret.

"Rock Me" er som sådant ikke i traditionelt forstand en udstilling, men mere en form for appetitvækker, hvor i man viser nogle få af de mange forskellige formidlings former samt virkemilder, man har tænkt sig at gøre brug af i de endelige udstillinger i Danmarks kommende Rockmuseum.

Man har derfor valgt at tage udgangspunkt i et enkelt begreb nemlig fan-kultur. For hvordan er den opstået, hvilken rolle spiller medierne og hvordan mødes fansene med deres idoler ?

Man har blandt andet mulighed for at høre både Annisette, Jacob Binzer, Tim Christensen, Ib Jensen, L.O.C. og Kira Skov fortælle om, hvem de er fan af, hvilken indflydelse deres idoler har på deres egen musik samt hvilket forhold de har til deres egen fans. Man har også mulighed for at finde ud af, hvem nogle af Danmarks toppolitiker er fan er. Lige som man kan finde ud af, hvilken lighedstegn der er imellem de forskellige personlighedertyper og deres musiksmag. Det sidste er resultatet af en undersøgelse, der er foretaget af Adrian Norht, hvori ikke mindre end 35.000 musikelskere deltog.

Man har også mulighed for udforske de forskellige musik genrer …

2009/07/10/005.jpg

… samt få chancen for at selv at skabe musik og fremføre sit eget mix for de andre besøgende. Det sidste gør man ved hjælp af de højteknologiske Beatblocks …

2009/07/10/006.jpg

… der er udviklet af Center for Playware.

I udstillingen finder man også en planche, der viser en mulig model …

2009/07/10/007.jpg

… over Danmarks kommende Rockmuseum samt nogle kommentar fra fremstående danske musikere og musik interesseret mediepersonligheder. Jeg kan især godt lide Simon Kvamms kommentar: "Jeg synes, ideen er rigtigt god, for vi er nogle, der altid har været pissetrætte af at kigge på gamle landbrugsredskaber og antikke våben …", og jeg vil give ham ret. For vi mangler lige som et museum som det kommenden Rockmuseum, og så er det ærgerligt, at vi skal vente til mindst år 2012, før det måske bliver til noget.

🙂

Det er ganske gratist at besøge udstillingen "Rock Me", og den er åben alle dage fra og med den 2. juli 2009 til og med den 10. juli 2009 i tidsrummet fra klokken 11:00 til klokken 15:00. Bagefter kan udstillingen "Rock Me" besøges alle onsdage fra klokken 10:00 til klokken 13:00 samt alle søndage fra klokken 12:00 til klokken 17:00 i hele august samt september måned i år. Derefter er det meningen, at udstillingen skal på turne til Aalborg, København, Odense og Århus.

Man kan læse mere om Danmarks kommende Rockmuseum på www.danmarksrockmuseum.dk og man kan læse mere om den kommende kreativebydel Musicon på www.musicon.dk.

Fredags morgen tanker


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet fredag morgen igen og dermed er også den anden uge af vores fire ugers lange skønne sommerferie desværre allerede ved at være brugt helt op.

Indtil videre har min Skat og jeg ikke rigtigt mærket noget til, at vi har haft sommerferie i snart to ugers tid. Hvis vi altså lige ser bort fra den virkelige dejlige dag, vi havde onsdag i sidste, som vi brugte på at køre en tur til Helsingør, fredag i sidste uge, som vi brugte på at køre til Vest-Lolland samt lørdag i sidste uge, som vi delvis brugte på at gå en dejlig tur i Roskildes sommervarme centrum, der jo er en vigtigt del af vores lokalområde. Vi fik en rigtigt god en på opleveren alle tre dage.

Bort set fra det så måtte min Skat jo arbejde hjemmefra både mandag, tirsdag og torsdag i sidste uge og resten af sidste uge samt ind til videre i denne uge har vi begge to brugt det meste af tiden på diverse helt almindelig hversting samt aflivningen af diverse små og mindre hængepartier.

Nu har vejret jo heller ikke lige frem været for godt i denne uge, hvor det stort set kun har været overskyet og med mange små og større regnbyger hver dag. Jeg håber virkelig, at vejret bliver noget bedre i næste uge. For det kan simpelhen ikke passe, at vi igen i år kun må få godt og vel en uges tid med virkeligt flot og varmt sommervejr. For det er simpelhen ikke nok til at gøre det ud for en hel sommer.

Så bliver det spændende at se, hvor meget vi når i løbet af i dag. Jeg håber på, jeg i løbet af dagen måske kan finde lidt tid til at gennemgå, udvælge samt pakke nogle af alle de mange billeder, som min Skat og jeg nåede at fotografere i løbet af vores tur til henholdsvis Helsingør og Vest-Lolland i sidste uge, og måske hvis jeg er meget heldig, kan jeg også finde lidt tid i løbet af dagen til at skrive bare et enkelt lille bitte indlæg om noget af alt det, som vi nåede at opleve samt se under de to turer.