For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud den Helliges dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Knud den Helliges dag og dagen er officiel mindedag for Knud den anden, der var Danmarks konge fra år 1080 samt til år 1086.

Sankt Knud den Hellige er for øvrigt sammen med Ansgar Danmarks nationalhelgen, men i virkeligheden var Knud den anden nok ikke lige frem nogen særligt from konge, for han prøvede at indføre tungen tiende altså en beskatningsform, hvor alle bønderne skulle betale en tiendedel af deres høst til kirken, og dermed blev han naturligvis populær hos landet præster, men altså ikke hos den i forvejen meget fattige befolkning, der primært levede af landbrug.

Knud den anden fik dog aldrig gennemført indførelsen af tiendeafgiften altså den tvungne skat til kirke og i det hele taget blev han stadigvæk mere og mere upopulær hos både landets bønder samt stormænd.

I foråret 1086 ankom Knud den anden til kongsgården i Vendsyssel for at sætte gang i et sort planlagt plyndringstogt til England, der var blevet udskudte, men han blev ikke som forventet mødt af kampklare soldater, men derimod af en rasende menneskeskare, der drev ham på flugt gennem Jylland og Fyn.

Knud den anden nåede at flygte til Odense, hvor han gemte sig i Sankt Albani Kirke altså den daværende domkirke, der kun var en meget simpel lille trækirke og foran hvis altan han ved højlys dag blev dræbt den 11. juli 1086.

Efter Knud den andens død kom der kraftig misvækst i hele landet og alle fattige samt rige sultede, da præsterne så begyndte af fortælle om de undrer, der skete ved kongens grav, blev befolkning overbevist om, at modet på Knud den anden nok havde været en frygtelig fejltagelse og derfor ansøgte man paven om lov til at helgenkåre ham, hvilket fandt sted ved en stor højtidelighed i Rom i år 1101.

Som bekendt så fosætter høbjærgningen jo i juli måned og har foråret været meget mildt, så kan den først rug godt være moden allerede nu, derfor sagde man meget håbfuldt i det gamle bondesamfund: "Sankt Knud kører bonden med leen ud" eller "På bondeknud begynder høsten", men rugen eller i hvert fald de øvrige kornsorte skal jo gerne vokse lidt endnu og derfor sagde man også "Sankt Knud tørke gør bondens tanker mørke".

… den fjerde dag i den anden uge af vores fire uger lange sommerferie sørme allerede ved at synge på sidste vers. Jeg aner simpelhen ikke, hvor tiden den bliver af lige for tiden. Jeg har i hvert fald mere end svært ved at følge med den.

Hvis jeg skal komme med en meget kort beskrivelse af denne dag, så har den i modsætning til både i går, i forgårs og i mandags ikke stået i oprydningen og rengøringens tegn. For min Skat og jeg har stort set ikke nået andet end at køre en lille tur for at handle ind hos Super Best og Netto på Holbækvej samt i Aldi på Søndre Ringvej, og eller så har vi begge to hver især brugt det meste af dagen på at rydde lidt op på hver sin computer, men den slags skal der altså også være tid til ind imellem og det er jo trods alt også sommerferie, og så må man godt hygge sig samt slappe lidt af ind imellem de mange fornuftige og praktiske gøremål.

… kogt blomkål, kogte kartofler, godt krydret stegt kyllingbryst og dertil nogle skiver rugbrød.

Et af denne uges tilbud i Netto er 1.200 gram kyllingbryst for 59,00 kroner og et af denne uges tilbud hos Super Best er et blomkålshoved for 7,00 kroner. Så alt i alt har aftenens menu inklusiv rugbrød og sodavand til to personer kostet under 30,00 kroner.

Som jeg også skrev i del 1, del 2, del 3, del 4 og del 5, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

Barndommens land skal være fuld af glad og uforpligtende leg, men hvad nu hvis man altid får at vide af ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – at den slags pjat har man altså ikke tid til. For har man det, er det fordi, man er doven og ikke tænker på andre end sig selv samt ikke hjælpe sin syge og dødende mor nok.

Hvilken indvirkningen har det på en, at man hver gang man leger, hver gang man læser i en bog med mindre man læser op for sin mor eller man sidder med et håndarbejde med mindre det er noget, man skal fremstille til sin mor, fortæller ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – en at den slags tidsspild har man altså ikke tid til. For har man det, er det fordi, man er doven og ikke tænker på andre end sig selv samt ikke hjælpe sin syge og dødende mor nok.

I barndommens land skal ens forældre kærligt lære en at klare sig selv, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – forlanger og forventer at man tager det fulde ansvaret for ikke kun sit eget, men også for hendes og resten af husholdningens ve og vel. Fordi hun, der jo kun vejede 65 pund, ikke kan klare det og man må jo kunne forstå, at når man som hun kun vejer 65 pund, kan man ikke klare at gøre andet end det, man har lyst til og hun har ikke lyst ikke at gøre noget af det huslige og derfor så skal hun heller ikke gøre det, for hun vejer jo kun 65 pund !

Hvordan skal man dog kunne forstå, at ens mor, der vejer meget mere end en selv, ikke kan klare de ting, hun godt mener, man skal kunne klare ?

End videre har man jo kun godt af at lære at gøre alle de mange forskelige huslige ting så tidligt som muligt, så man kan klare sigt eget og resten af husholdningens ve og vel uden sin mors hjælp. Fordi ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber – ikke skal spilde sin tid på at hjælpe en. Fordi man er mere end både gammel og stor nok til at kunne klare sig selv.

Er der ikke en eller anden form for nedre grænse for, hvornår man kan klare at tage det fulde ansvar ikke kun sig selv, men også for rensten af husholdningen ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for skyldfølelser, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at alt det onde, der er sket hende i løbet af hele hendes liv, er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tåber – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?

… den tredje dag i den anden uge af vores fire uger lange sommerferie sørme allerede ved at synge på sidste vers. Jeg aner simpelhen ikke, hvor tiden den bliver af lige for tiden. Jeg har i hvert fald mere end svært ved at følge med den.

Hvis jeg skal komme med en meget kort beskrivelse af denne dag, så har den lige som i går og i forgårs mest af alt stået i oprydningen og rengøringens tegn. For min Skat og jeg har nået at aflive en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartier, og jeg har der ud over nået at vaske samt stryge fire maskinefulde ( 103 stykker ) tøj, der er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.

… vi har fået lov til at se samt mærke solen varme livgivende stråler i dag. Så derfor gælder det om at fasteholde et af de meget få øjeblikke med et billede … dagens spændende solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:00 …

… som jeg lige har oplevet, nydt samt fotograferet den fra vores altan.

Skal jeg være 100% helt ærlig, så vil jeg altså meget heller have at dags temperaturen ligger imellem de 25 til 30 plus grader og at solen bager fra en høj klar blå skyfri himmel, end jeg vil have at dags temperaturen ligger imellem de 15 til 20 plus grader og vi kun i meget korte perioder i løbet af dagen får lov til at hilse på solen, fordi det primært er overskyet med masser af små og store regnbyger.

… luksus udgaven af frugtsalat ala Tine med ananas og melon, kogte kartofler, skinkesnitter kryddert samt stegt som bøf og dertil nogle skiver rugbrød.

Så er det sørme allerede blevet onsdag morgen igen og dermed er vi endnu en gang nået til midten af en uge. Godt nok holder min Skat og jeg sommerferie lige for tiden, men det forhindre os bestemt ikke i at undre os over, hvor tiden dog bliver af.

Vi ved ikke rigtigt, hvad der er galt med os, men lige for tiden så føler vi begge to, at tiden simpelhen bare flyver af sted og vi har mere end almindeligt svært ved at følge med den. Lige for tiden skulle vi vel ellers som sådant i hvert fald i teorien have muligheder nok for at kunne følge med tiden, når vi holder vores længe ventede sommerferie.

Årsagen er jo nok, at vi bruger det meste af tiden på at komme til bunds i samt på andre måder få løst alle de alt for mange både små og store hængepartier, der har nået at hobe sig op i vores hjem og som kræver, at vi løser dem i fællesskab. Noget vi jo ikke lige frem har mulighed for at gøre i det daglige, hvor min Skat jo er på arbejdet.

Ting tager som bekendt tid og visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over eller vil være ved.

Jeg har for øvrigt ladt mærke til, at hver gang min Skat og jeg i fællesskab eller en af os alene får aflivet et af vores alt for mange hængepartier, så er vi enten kommet i tanke om noget "nyt", som vi også lige skal have klaret, eller også så har vi fundet ud af noget helt nyt, som det også lige ville være skønt, hvis vi kunne få klaret. Så hver gang vi få slette et punkt på vores "vil gerne nå at få ordnet liste", så har vi nået at tilføre to nye punkter og på den måde bliver listen jo kun længere og længere.

På den anden side … så længe man har drømme og ønsker om ting, som man gerne vil nå en gang ude i fremtiden, så er man i live. For den dag, hvor man ikke længere ser fem til noget, så har man opgivet og så er man dødende eller død.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Kjelds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er der rent faktisk lidt rod i navene, for i virkeligheden er det en helgen, der hedder Sankt Kilian, der har helgendag i dag, men her i Danmark er der det altså vores egen Sankt Kjeld, der har fået tildelt den 8. juli som helgendag også selv om det egentlige burde være den 11. juli, der er datoen for hans kanonisering, eller den 27. september, der er hans dødsdato.

For at vende tilbage til Sankt Kjeld så ifølge legende blev han født i begyndelsen af 1100-tallet og han voksede op på Randersegnen, hvor hans forældre, der var velstående, boede på en gård.

Da Kjeld var en meget gudfrygtig dreng, blev det allerede tidligt i hans liv besluttet, at han skulle have en fremtid inden for kirken og han blev derfor sendt til Viborg, hvor han blev optaget i domkapitlet ved domkirken, hvor han kom til at trives.

Kjeld blev senere valgt som leder af domkapitlets skole og omkring år 1145 blev han valgt til provst af de øvrige kannikker.

I Sankt Kjelds helgenbiografi fortælles det, at da Viborg by i år 1145 var truet af en brand, løb Kjeld op i domkirkens tårn, hvor han bad inderligt til Gud om at skåne både byen og kirken, hvorefter brandens rasen dæmpedes mærkbart.

Kjeld var tilsyneladende en meget barmhjertig, gavmild samt omsorgsfuld person og han gav alt det, han kunne, til de fattige, nødlidende samt syge.

På trods af at kannikkerne jo rent faktisk selv havde udvalgt Kjeld til at være deres provst, kom det meget snart til stridigheder mellem dem og ham, højst sandsynligt fordi de ikke brød sig om hans store gavmilde uddeling af domkapitlets midler til de fattige, nødlidende samt syge og kannikkerne valgte derfor en ny provst, hvorefter Kjeld flyttede til Ålborg, hvor han boede i et stykke tid.

Selvom Kjeld også blev populær i Ålborg, længtes han efter at udbrede den kristne tro samtidigt med han så en muligheden for at opnå et martyrium blandt venderne. Derfor begav Kjeld sig på en pilgrimsfærd til Rom, hvor han besøgte apostlenes grave samt fik foretræde for pave Eugenius den tredje, der var pave fra og med år 1145 samt til og med år 1153.

Kjeld bad pave Eugenius den tredje om tilladelse til at drage på mission blandt venderne, men selv om paven gav ham denne tilladelse, udtrykte paven, at han altså hellere så, at Kjeld vendte hjem til Viborg for at fortsatte sit arbejde som provst ved domkapitlet. Derfor skrev pave Eugenius den tredje til Viborgs domkapitlet, der så måtte bøje sig for paven ønske samt tage Kjeld tilbage, men allerede den 27. september 1150 altså kort tid efter Kjeld var vendt tilbage til Viborg, døde han og han blev efterfølgende gravsat i byens domkirke.

Nogen tid efter Kjeld gravsætning i Viborg domkirke begyndte diverse fortællinger om mirakler ved hans grav at florere. For syge blev tilsyneladende raske efter et besøg ved han grav og især synes blinde at have gavn af et besøg ved graven, for ifølge den officielle helgen-biografi havde mindst tolv blinde mennesker fået synet tilbage efter et besøg ved Kjelds grav. På grund af disse mirakler ønskede de kirkelige myndigheder i Danmark at få Kjeld kanoniseret og de sendte derfor en ansøgning herom til paven i Rom.

I år 1188 tillod pave Clemens den tredje, der var pave fra og med år 1187 samt til og med år 1191, at den danske ærkebiskop Absalon gav Kjeld en lokal helgenkåring, hvilket skete den 11. juli 1189.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund … så skoldes byggen, hvis der er megen sol på Sankt Kjelds dag og derfor kaldes dagen også for Kjeld Sviebyg.

Når jeg i aften kunne nå at opleve, nyde og fotografere dagens smukke og spændende solnedgang over Køgevej klokken cirka 22:30 …

… fra vores altan, og jeg endnu ikke en gang bare tilnærmelsesvis er nået at blive færdigt med det, som jeg meget gerne som minimum lige vil være helt færdigt med, før jeg gå i seng. Kan jeg udemærket godt selv fornemme, at jeg kommer alt for sent i seng igen i aften.