Månedsarkiv: juli 2009

Aftenens menu …


Hverdagen.

2009/07/01/701.jpg

… kogt blomkål, kogte kartofler, masser af bløde løg, oksemedaljoner og dertil nogle skiver rugbrød.

Et af denne uges tilbud hos Super Spar er fire ( 360 gram ) oksemedaljoner for 39,95 kroner. Så godt nok forkælede vi os selv med en virkelige lækker luksus middag i aften, men så dyr blev den nu heller ikke, og slet ikke hvis vi sammenligner prisen med, hvad vi skulle have givet for den samme menu, hvis vi havde spist ude.

Hjemad


Hverdagen.

Min Skat og jeg har haft en rigtigt dejlig dag, hvor vi virkeligt har fået ikke kun en, men adskillelige gode nogle på opleveren, imens vi har gået rundt i den gamle hyggelige købstad Helsingør, der ligger på den nordøstlige spids af Sjælland lige ud til Øresund.

Nu er vi desværre begge to ved at være godt trætte samtidigt med vi også er sultne. Vi talte godt nok lidt om, at vi måske skulle finde et eller andet hyggeligt og ikke alt for dyrt sted, hvor vi kunne få lidt at spise, før vi kørte hjemad, men så kom vi tanke om, de dejlige oksemedaljoner, der står hjemme i køleskabet og venter på os. Så derfor har vi lige forladt Helsingør …

2009/07/01/041.jpg

… og vi har nu sat kursen mod Roskilde …

2009/07/01/042.jpg

… og lige som på udturen, har vi fordelt opgaverne sådant … at min Skat styrer bilen, hvilket nok også er det klogeste, da jeg ikke har og jeg meget stor sandsynlighed heller aldrig får et kørekort. Vores lille navigator viser vej og jeg hækler på et helt nyt projekt, der gerne skal ende med at blive en sweaters i raglan facon.

Den gode og den onde …


Ænder.

… eller er det snare en engel og djævle eller den dydige og den uartige ?

Det er så smart, at Kronborgs souvenirshop har åbnet til klokken 17:30. Det vil sige, at man har mulighed for at bruge en halv times tid på at gå rundt og se på butikkens fine udvalg af forskellige varer efter selve Kronborg Slot og Museum er lukket. Vi nåede godt nok ikke at besøge Kronborg i dag, men det er jo også kun lige knap og nap tre års tid siden, vi besøgte det, og selv om vi har talt om, at vi nok skal besøge det igen, så blev det altså ikke i dag. For i dag nøjes vi med at fotograferede i Kronborgs gård samt besøge Kronborgs butik.

Sidste gang, vi besøgte butikken på Kronborg, kom jeg til at købe en "sø ( m ) and" samt to små søde træ sprællenisser, som vi har hængende på vores juletræ hvert år ved jultid, og i dag kom jeg til at købe to små gummi badeænder …

2009/07/01/031.jpg

… de kostede en rund tier per styk. Hvad de så har med Kronborg at gøre, det kan jeg ikke lige regne nu. Den ene af dem, det vil sige den med dødningehovederne, havde jeg godt nok i forvejen, men da den hænger i en nøglering, ville jeg også gerne have den uden et hul til en nøglering i hovedet.

En rap rapand


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Under vores rundtur på egen hånd i Helsingørs bymidte kom min Skat og jeg forbi en meget spændende butik, der hedder Kræmmeren, i Stengade nummer 60. Denne butik er en mellemting imellem en traditionel brugskunstbutik, en isenkræmmer og en souvenirshop, og i følge dens indehaver, som vi faldt i snak med, så findes der kun en eneste af den slags butikker i hele landet og det er hans. Du kan roligt besøge den, for du skal nok finde et eller andet, som du kan bruge til et eller andet.

Han havde mange spændende ting både i sit udstillingsvindue, stillet op ude på gaden og især inde i butikken, som er en af den der slags butikker, hvor man hele tiden kan finde nye og spændende ting. Det lykkedes da også for os, at finde en rap rapand …

2009/07/01/021.jpg

… som vi, efter vi pænt havde sluppet 39,95 kroner, fik lov til at tage med os hjem. Hvad den rappe rapand så siger til at flytte fra Helsingør til Roskilde, melder historien ikke noget om, men mon ikke den vil få en hjerteligt velkomst af vores "få" andre ænder, når vi kommer hjem med den ?

Tilbage til vores snak med Kræmmerens indehaver, så snakkede vi om det danske sprog og hvor svært det mange gang er for udlændinge at lære det. Især fordi vi har mange ord, der alt efter sammenhænget betyder noget helt forskelligt … butikkens indehave fortalte, at han en gang havde solgt en rap rapand lige som vores til en udenlandske kunde med ordene "Du har nok fundet dig en rap rapand", hvortil kunden havde svaret "Stammer du ?". For kunden viste ikke, at ordet rap både er den lyd en and siger, men samtidigt også betyder at noget går rasende hurtigt eller er ekstra smart.

Selv kunne jeg så komme med følgende lille eksempel … for fire et halvt års tid siden arbejdede jeg i et patentbureau, hvor en af min kollegaer var fra Porto Rico. I anledningen af min fødselsdag, havde min Skat bagt en stor bradepandekage, som jeg havde haft med på arbejdet, og min omtalte kollega kom så hen til mig og sagde: "Vil du fortælle din kæreste, at han har bagt en rigtigt god kage ?". Det vil jeg gerne" svarede jeg "Jeg skal nok gå hjem og rose ham" … jeg kunne se at samtlige tankhjul med mere i min kollegas hjerne arbejdede på højtryk, hvorefter hun spontant udbrød "Nej ! Nej, du skal ikke giver ham blomster !". Hun viste nemlig ikke, at ordet rose ikke kun er en blomst, men også kan betyde at man giver en eller anden form for verbal anderkendelse.

Hjemmefra


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser.

Det er helt utroligt flot sommervejr i dag, og jeg nyder virkelig de meget få dage hvert år, hvor dagtemperaturen ikke alene når op over de 20 grader, men der imod helt op omkring de 25 til 30 grader. Det er simpelhen bare så lækkert og derfor skal det også nydes fuldt ud, lige så længe det varer ved.

🙂

Desværre ser det så bare ud til, at det heller ikke denne gang får lov til at vare meget mere end en lille uges tid. For allerede i løbet af den kommende weekend vil dagtemperatueren igen falde ned til cirka 15 grader og der vil komme masser af nedbør i form af regn.

🙁

Da min Skat, selv om han godt nok både i går og i forgårs har måtte arbejde hjemmefra, har sommerferie i denne uge, er vi blevet enige om, at vi i dag vil prøve på at få en rigtigt god en på opleveren, og derfor har vi pakket vores udflugtskurv, hvorefter vi lige er kørt hjemmefra.

Kursen er sat mod Helsingør …

2009/07/01/011.jpg

… og vi har fordelt opgaverne sådant … at min Skat styrer bilen, hvilket nok også er det klogeste, da jeg ikke har og jeg med meget stor sandsynlighed heller aldrig får et kørekort. Vores lille navigator viser vej og jeg hækler på et helt nyt projekt, der gerne skal ende med at blive en sweaters i raglan facon.

Lige midt imellem


Hverdagen.

Så er det allerede blevet onsdag morgen igen og dermed er vi endnu en gang nået til midten af en uge. Godt nok holder min Skat og jeg sommerferie lige for tiden, men det forhindre os bestemt ikke i at undre os over, hvor tiden dog bliver af.

Vi ved ikke rigtigt, hvad der er galt med os, men lige for tiden så føler vi begge to, at tiden simpelhen bare flyver af sted og vi har mere end almindeligt svært ved at følge med den. Lige for tiden skulle vi vel ellers som sådant i hvert fald i teorien have muligheder nok for at kunne følge med tiden, når vi holder vores længe ventede sommerferie.

Det er også den 1. juli, hvilket vil sige, at det lige præcist er et halvt år tids ( 181 dage ) siden, vi tog hul på indeværende år, og at der er lige præcist et halvt års tid ( 184 dage ) til, det igen er nytårsaften.

Er der mon noget om, at tiden den simpelhen bare flyver af sted ?

Endnu et smukt morgengry


Hverdagen.

Dagens både meget smukke og spændende solopgang over Astersvej klokken cirka 5:10 …

2009/07/01/001.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede det fra det lukkede vindue i vores soveværelse, lige før jeg træk gardinerne for. Så den opstående sols stråler ikke skal genere min Skat alt for meget, imens han sover lidt videre.

Nu vil jeg gå ud i køkkenet, hvor jeg med meget stor sandsynlighed kommer til at forgribe mig på både rugbrødet og jordbæerne, der gennem sig i vores køleskab.