… den tredje dag i den tredje uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg indrømmer heller end gerne, at vi ikke rigtigt fatter, hvad der bliver af tiden lige for tiden. Vi har i hvert fald mere end svært ved at følge med den og vi føler begge to, at vi ikke bare tilnærmelsesvis når halvdelen af alt det, vi meget gerne vil nå.

Ingen vi fik set os om, havde vi begge to igen i dag brugt hele morgen, hele formiddagen samt det meste af eftermiddagen på diverse helt almindelige hverdagsting. Altså den der slag ting som ingen ligger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem.

Min Skat har dog også nået at aflive et par mere af de helt små hængepartier og jeg har nået at vaske og stryge to maskinefulde ( 59 stykker ) tøj, som er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.

Dertil kommer, at vi begge to nåede ud at løbe den tur, som vi ikke nåede at løbe i går, fordi vi kørte til Vordingborg, hvor vi jo blandt andet nåede at se Gåsetårnet.

Da det jo trods alt er sommerferie, som vi holde lige for tiden, skal der også være tid til lidt hygge ind imellem løsningen af alle de mange praktiske gøremål og derfor deltog vi i en byvandring til tre af Roskildes nu desværre for længst forsvundne kilder samme med vores ynglingst guide Lotte Fang, og som altid, når vi er ude at gå med hende, blev vi meget klogere. For igen i dag fik vi en masse "nyt" at vide om vores by og dens meget spændende historie.

… kogte kartofler, kogte majs kobler, stegt berberi andebryst og dertil nogle skiver rugbrød.

Det er, hvad min Skat og jeg kalder for en forkælende, lækker og velsmagende hverdags menu og så dyrt var det så heller ikke. For de friske majs kobler kostede 3,95 kroner per styk og andebrystet kostede 27,95 kroner for 300 gram. Begge dele er for øvrigt købt i Aldi.

🙂

Det er godt meget sjældent og rigtigt længe siden, vi har nået at spise til aften allerede klokken 17:30, men i dag skal vi havde nået både at spise vores aftensmad samt have aflivet det medfølgende opvask, før vi skal ud af hoveddøren, hvilket vi skal seneste klokken 18:30. For vi skal på byvandring til tre af Roskildes desværre nu for længst forsvundne kilder sammen med vores ynglingst guide Lotte Fang.

Så er det sørme endnu en gang blevet onsdag morgen igen og dermed er vi allerede igen nået til midten af en uge. Godt nok holder min Skat og jeg sommerferie lige for tiden, men det forhindre os bestemt ikke i at undre os over, hvor tiden dog bliver af.

Jeg kan kun endnu en gang konstatere, at vi ikke rigtigt ved, hvad der er galt med os, men lige for tiden så føler vi begge to, at tiden simpelhen bare flyver af sted og vi har mere end almindeligt svært ved bare tilnærmelsesvis at følge med den.

Årsagen er jo nok, at vi bruger det meste af tiden på at komme til bunds i samt på andre måder få løst alle de alt for mange både små og store hængepartier, der har nået at hobe sig op i vores hjem og som kræver, at vi løser dem i fællesskab. Noget vi jo ikke lige frem har mulighed for at gøre i det daglige, hvor min Skat jo er på arbejdet.

Dagens meget smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 5:30 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra den lukkede vindue i vores soveværelse, lige før jeg trak gardinerne for, så Solen ikke kunne komme til at forstyre min Skats skønhedssøvn.

… på en dejlig dag … det er, hvad jeg vil kalde dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:30 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den, lige efter jeg havde vandet alle vores knap så små planter ude på altanen samt jeg også lige havde nået at nippe visne blade og blomster af dem.

… den anden dag i den tredje uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg indrømmer heller end gerne, at vi ikke rigtigt fatter, hvad der bliver af tiden lige for tiden. Vi har i hvert fald mere end svært ved at følge med den og vi føler begge to, at vi ikke bare tilnærmelsesvis når halvdelen af alt det, vi meget gerne vil nå.

Ingen vi fik set os om, havde vi begge to brugt hele morgen samt lidt af formiddagen på diverse helt almindelige hverdagsting samt aflivningen af endnu et lille hængeparti. Så blev vi enige om, at det jo trods alt er sommerferie, vi holder lige for tiden, og at det ikke er eller kan være meningen, at vores sommerferie kun skal bruges på alle de der helt almindelige hverdagsting, som ingen ligger mærke til, når man når dem og som alle bemærker, når man ikke når dem, samt aflivningen af diverse små og store hængepartier.

Så derfor pakkede vi hver sin rygsæk med lidt både fast og flyende proviant, et kamera med et helt ny opladet batteri samt et tomt hukommelsekort og så kørte vi hjemmefra. Det gælder jo også om at nyde det nogenlunde fine sommervejr, når nu det endeligt kigger forbi vores breddegrader.

Kursen blev sat mod det sydelige Sjælland nærmere bestemt Vordingborg, og de næste fire timer brugte vi på at gå en dejlig tur omkring samt på det gamle voldanlæg, besøge Gåsetårnet, Danmarks Borgcenter samt Den Historiske Botaniske Have. Vi nåede også at gå en dejlig tur rundt i Vordingborgs gamle centrum samt at se Vor Frue Kirke udefra. Før vi satte kursen mod Roskilde igen.

Da vi kom hjem, nåede vi begge to at aflive endnu et par af de helt små hængepartier, før min Skat gik i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg nåede at stryge den maskinefuld ( 18 stykker ) tøj, som jeg havde nået at vaske samt hænge til tørre på vingetørrestativet ude på altanen i løbet af morgen.

Nu har vi så lige i fællesskab nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter den kæmpe opvask, der havde nået at samle sig i løbet af dagen, og lige om lidt så går vi begge to i seng. For nu kan ingen af os igen holde sig vågne og hvorfor skal vi så blive oppe ?

… hurtigt pande ala Peter ( læs: hakket oksekød, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, og dertil nogle skriver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.

Som jeg også skrev i del 1, del 2, del 3, del 4, del 5 og del 6, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

Barndommens land skal være fuld at læredom og nye spændende udforinger, men hvad nu hvis man altid kun får at vide af ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – at det kan du ikke finde ud af og det er du for alt for dum til at kunne lære ?

Vil det give en lyst til at prøve på at lære noget nyt ?

I barndommens land skal man lære at tror på sig selv, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – altid fortælle en, at man ingen hjerne har og at man ikke kan finde ud af noget som helst ?

Vil det være medvirkende til at give en en god og sund selvtillid ?

Hvad nu hvis man adskillige gange dagligt af sin mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – får at vide, at "alle piger og kvinder skal stilles op af den nærmeste mur og skydes ( læs: dræbes ) med lort. For krudt er alt for godt til at blive brugt til noget så værdiløst !".

Hvad vil det gøre ved ens selvværd ?

Og vil det give en et fornuftigt og sundt forhold til sit eget køn ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for bekymringer, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tåber – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?