Man køber en bog på udsalg eller tilbud, fordi man har en drøm eller et ønske om at læse den, men hver gang man lige har sat sig eller man er lige ved at sætte sig med bogen, kommer der lige et eller andet, man lige skal gøre for eller hjælpe en anden med og derfor bliver bogen lagt til side. Det er jo ikke vigtigt at læse den bog og den kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst meget senere.

Man køber en CD på udsalg eller tilbud, fordi man har en drøm eller et ønske om at høre den, men hver gang man lige får lagt skiven i afspilleren eller man er lige ved at ligge skiven i afspilleren, kommer der lige et eller andet, man lige skal gøre for eller hjælpe en anden med og derfor bliver CDen lagt til side. Det er jo ikke vigtigt at høre den CD og den kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst meget senere.

Man køber en DVD på udsalg eller tilbud, fordi man har en drøm eller et ønske om at se den, men hver gang man lige får puttet skiven i afspilleren eller man er lige ved at putte skiven i afspilleren, kommer der lige et eller andet, man lige skal gøre for eller hjælpe en anden med og derfor bliver DVDen lagt til side. Det er jo ikke vigtigt at se den DVD og den kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst meget senere.

Man køber et broderikit på udsalg eller tilbud, fordi man har en drøm eller et ønske om at broderer den pågældende ting, men hver gang man lige har sat sig eller man er lige ved at sætte sig med det, kommer der lige et eller andet, man lige skal gøre for eller hjælpe en anden med og derfor bliver broderikittet lagt til side. Det er jo ikke vigtigt at brodere den pågældende ting og den kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst meget senere.

Man køber nogle nøgler garn på udsalg eller tilbud, fordi man har en drøm eller et ønske om at hækle eller strikke et eller andet af det, men hver gang man lige har sat sig eller man er lige ved at sætte sig for at føre ideen ud i livet, kommer der lige et eller andet, man lige skal gøre for eller hjælpe en anden med og derfor bliver garnet og ideen lagt til side. Det er jo ikke vigtigt at føre den ide ud i livet og den samt garnet kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst meget senere.

Man køber et hobbykit på udsalg eller tilbud, fordi man har en drøm eller et ønske om at samle den eller de pågældende ting, men hver gang man lige har sat sig eller man er lige ved at sætte sig for at samle den eller det, kommer der lige et eller andet, man lige skal gøre for eller hjælpe en anden med og derfor bliver hobbykittet lagt til side. Det er jo ikke vigtigt at samle den eller de pågældende ting og den eller de ting kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst meget senere.

Man køber et stykke stof på udsalg eller tilbud, fordi man har en drøm eller et ønske om at sy et eller andet af det, men hver gang man lige har fundet symaskinen frem eller man er lige ved at finde symaskinen frem, kommer der lige et eller andet, som man lige skal gøre for eller hjælpe en anden med og derfor bliver stoffet lagt til side. Det er jo ikke vigtigt at føre den ide ud i livet og den samt stoffet kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst meget senere.

Man har tilladt sig at bruge lidt tid på at gå en hyggelig tur i sit lokalområde eller man har har været så topegoistisk, at man har hevet en halv eller en hel dag ud af kalenderen og brugt den til at få en god en på opleveren. End videre har man også tilladt sig at tage sit kameram med for at bruge det. Når man så kommer hjem og man lige har sat sig eller man er lige ved at sætte sig for at gennemse disse billeder, så man kan udvælge hvilke af dem, der skal lægges ud i ens digitale fotoalbum eller skal ledsage et indlæg på ens blog om den pågældende dejlig oplevelse, så man på den måde har mulighed for at kunne huske og især genopleve den, kommer der lige et eller andet, man lige skal gør for eller hjælpe en anden med og dermed bliver der sluttet for computerne og endnu et indlæg bliver ført på ens liste over de indlæg, man så gerne vil have lov til at skrive, men som man også kun alt for godt inderst inde ved, man nok aldrig får lov til at skrive. Der er jo ikke vigtigt at ligger billeder ud i sit digitale fotoalbum og det er lige så lidt vigtigt at skrive på sin blog, så derfor bliver det udsat til senere og allerhelst til meget senere.

Når man så endelig har gjort det for eller hjulpet den anden med det, der var årsagen til, at man lige lagde bogen, CDen, DVDen, broderikittet, garnet, hobbykittet, stoffet, udvælgelsen af billeder eller blogskrivningen til side, så er man så afkræftet og træt, at man ikke har hverken overskudet eller tiden til at beskæftige sig med det, man i første omgang havde ønsket at gøre, men det gør nu ikke noget, for det var jo lystbetonet og her i livet skal der ikke være plads til andet end pligter, pligter samt endnu flere pligter og allerhelst kun dem, som andre ikke selv gider at nedværdige sig til at gøre og som man derfor skal udfører for dem.

Det er lige præcist på denne måde, at alle vores små og mindre hængepartier er opståret.

Inden man får set sig om, så har man lagt alle sine egne drømme, planer og ønsker til side, fordi man hele tid har brugt alt sin energi, hele sit liv og al sin tid på at gøre noget for eller hjælpe anden med noget. Det er jo ikke vigtigt at gøre noget for eller hjælpe sig selv og da slet ikke, hvis det er noget, der er lystbetonet eller er noget, som ville få en til at føle sig bedre tilpas, og det kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst så meget senere, at det aldrig bliver til noget.

Så gjorde vi det igen … "Skat, hvad tog du ud af fryseren i går aftes til vores middagsmad i dag ?" "Mig ? Intet ! Jeg troede, at du tog noget ud" … så er det jo mere end godt, at vi havde noget i fryseren, som kunne gå direkte derfra via ovnen samt stegepanden og så ind på middagsbordet …

… pomfrit, fiskefiller, fiskepinde og dertil nogle skiver rugbrød.

Vi havde en lille rest af begge fiskeprodukter, men ingen af dem var store nok til at udgøre en middag med mindre de blev brugt samtidigt, så det blev de.

For de tekniske problemer, som vores web-hotel har haft siden fredag morgen, er desværre stadigvæk ikke blevet løst, hvilket betyder, at vi ikke kan komme til at upload billeder.

🙁

Jeg håber, at problemet bliver løst i løbet af i morgen, for lige indtil det er tilfældet, så kommer der kun billedeløse indlæg på min blog, og det er jo ikke hverken særligt sjovt eller spændende at skrive om en eller flere af de gode nogle, som vi har fået på opleveren i løbet af den sidste måneds tid, når der ikke er mulighed for at krydre indlægene med billed dokumentation.

Så er de nybagte chokolade- og kakaomuffins …

… lige blevet taget ud af ovnen. Så nu skal vi bare lige vente på, de er kølnet lidt af, så kan vi komme til at smage på dem.

Min Skat synes, at vi skal forkæles bare en lille bitte smule, for det er jo trods alt weekend. Så derfor er han gået i gang med at rive chokolade, som han skal bruge til fyld i en omgang muffins.

Lige nu synes jeg så bare, at der er næsten lige så meget revet chokolade på vores køkkenbord …

… som der er i rivejernets beholder.

😉

Nu er dejen rørt helt færdigt samt fordelt i de tolv muffinsforme …

… så nu skal de bare lige en tur ind i den varme ovn, hvor de kan hygge sig, imens de bliver bagt.

Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – fortalte mig altid, at jeg var en mere end doven og ugidelig topegoist, der ikke foretog mig noget som helst praktisk, men kun tænke på at spilde min tid på fuldstændige tåbelige ligegyldigheder.

Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – var jo selv i hvert fald efter hendes eget udsagn meget flittigt og mere end hårdt arbejdende. For Mor og Far havde fordelt opgaverne sådant … så han gik på arbejdet samt tjente pengene og hun gik hjemme passede lejligheden, børnene samt især brugte pengene, som Far tjente.

Det var der også et virkelig hårdt og mere end anstrengende dags- og ugeprogram Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – udførte eller var det nu også det ?

For i det daglige nåede Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – stort set ikke så forfærdeligt meget andet end at drikke otte til ti halv liters øl plus det løse per dag, læse tre aviser per dag samt samtlige ugeblade og månedbalde, der udkom på det tidspunkt, tømme et glas med 50 opkvikkende samt et glas med 50 beroligende piller per uge og så selvfølgelige at følge med i samtlige serier på fjernsynet.

Denne enorme arbejdsindsat eller rettere mangel på sammen skyldes jo, at Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – kun vejede 65 pund. For når man kun vejer 65 pund, kan man ikke klare at foretage sig andet end lige præcist det, man har lyst til at gøre, og Mor havde ikke lyst ikke at gøre noget som helst af alt det huslige og derfor så skulle hun heller ikke gøre det, for hun vejede jo kun 65 pund !

At jeg så vejede langt mindre end 65 pund på det tidspunkt, hvor Mor allerede syntes, at det var helt rimeligt, at jeg skulle havde det fulde ansvar for ikke kun mit eget, men også for resten af husholdningens inklusiv Mors ve og vel, er vel fuldstændigt ligegyldigt og skal vel derfor heller ikke nævnes i dette sammenhæng ?

Hvordan kan en mor forvente, at et barn, der er langt yngre og vejer meget mindre end dets mor, dog skal kunne forstå, at det skal kunne klare alle de huslige ting, som dets mor, der vejer meget mere og er betydelig ældre end det, ikke kan klare ?

På et tidspunkt begyndte jeg at skrive dagbog, hvilket Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – tog som bare endnu et mere end tydeligt bevist på, at jeg dels ingen hjerne og dermed forstand havde samt dels at jeg var en mere end doven og ugidelig topegoist, der ikke foretog mig noget som helst praktisk, men kun tænke på at spilde min tid på fuldstændige tåbelige ligegyldigheder.

Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – skrev godt nok selv dagbog over hendes mere end spændende samt begivenhedrige liv og alle disse dagbøger ville i hvert fald efter hendes eget udsagn sangens kunne være blevet til storsælgende bøger på verdens plan, der havde gjort Mor til en meget berømt forfatter, hvis hun altså bare havde haft lyst til at dele sit spændende og begivenhedsrige liv med andre.

Dette tillader jeg mig nu at stille et meget stort spørgsmåltegn ved, for jeg har nemmelig læst lidt i flere af Mors dagbøger. Dette tillod jeg mig at gøre efter hendes død, da jeg håbede på, at jeg dermed måske kunne finde en bare nogenlunde brugbar forklaring på, hvorfor Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – var blevet, som hun nu en gang var på både godt og især ondt, men jeg fandt dog langt fra det, jeg søgte, for jeg fandt absolut intet brugbart i den retning.

Tilbage til Mors – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – dagbøger … for hvilken "enorm spændende læsning" de dog var, så vil jeg altså til hver en tid meget heller læse om, hvordan en nymalet væg tørrer.

Tilbage til mine dagbøger … for jeg begyndte kort fortalt at notere, hvor mange gange jeg i løbet af dagen havde været i Brugsen og senere Fakta, hvor mange gange i løbet af dagen jeg havde været til den lokale købmand samt hvor mange gange i løbet af dagen jeg havde været til butikkerne i Herlev bymidte. Jeg notereder også, hvor mange stykker tøj, jeg havde nået at vaske og stryge i løbet af dagen og så videre og så videre.

Når jeg så om aften efter Mors – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – mening fuldstændigt helt uden grund tillod mig at være træt, så satte jeg mig at se lidt på notaterne på dagens liste.

Når jeg så kunne tælle mig frem til, at jeg på en helt normalt gennemsnitsdag havde været otte til ti gange til købmanden og jeg viste, at sådant en tur i gennemsnit tog 30 minutter, at jeg i løbet af en hel normal gennemsnits dag havde været fire til seks gange i Brugsen og senere Fakta og jeg viste, at sådant en tur i gennemnit tog 20 minutter, at jeg på en hel normalt gennemsnits dag havde været to til fire gange til butikkerne i Herlev bymidte og jeg viste, at sådant en tur i gennemsnit tog 45 til 60 minutter samt jeg så regnede mig frem til, hvor langt tid jeg i grunden sådant totalt havde brugt på at handle ind, så begyndte jeg så småt at kunne forstå, hvorfor jeg var træt.

Især når jeg så også lagde tiden, jeg havde brugt på at vaske og stryge, støvsuge og tørre støv af, rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads, ordne haven med meget mere samt også den tid, som jeg efter Mors – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – mening havde misbrugt på noget så fuldstændigt totalt ligegyldigt som at gå i skole og senere på at passe mit arbejde, som så godt nok til at starte med kun var halv eller trekvart tids … ja, så kunne jeg altså desværre kun alt for godt forstå, hvorfor jeg endnu en gang var nået at blive træt. Hvorfor jeg endnu en dag ikke havde haft overskud til at gøre en eneste lille bitte ting af alt det, jeg havde lyst til at gøre og så videre og så videre.

Her vil jeg lige indskyde, at de mange indkøbsturer blandet andet skyldes, at øllerne jo helst ikke skulle købes mere end en maximalt to af gangen og gerne i en "ny" butik hver gang. For der var jo ingen, som skulle få den fuldstændige vanvittige ide, at Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – havde et alkoholproblem. For det havde hun i hvert fald efter eget udsagn altså slet ikke lige så lidt som hun havde et pillemisbrug.

Til al held lever Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tumper – ikke længere, men der er altså desværre stadigvæk mange personer i mine nærmeset omgivelser, der mener, at jeg er en mere end doven og ugidelig topegoist, der bare går der hjemme og ikke foretager mig noget som helst praktisk ud over at at spilde min tid på fuldstændige tåbelige ligegyldigheder, men når jeg så ser på dagens liste, kan jeg se, at det altså meget langt fra bare tilnærmelsesvis er den fulde sandhed samt tilfældet.

Derfor ved jeg altid, hvor mange gange jeg har været hvor samt hvor mange stykker tøj, jeg har nået at vaske og stryge per dag, og når jeg på denne måde så får sat lidt tal og især tid på dagens udfoldelser, så har jeg altså en rigtigt god fornemmelse inderst inde. For så ved jeg også, at jeg ikke har brugt min tid på kun at gøre ingen verdens ting.

At jeg så mange gange har brugt betydeligt mere tid på andre og deres ting end på mig selv og mine egne ting, det er en hel anden historie, men det er også noget af det, som jeg lige for tiden er i fuld gang med at prøve på at ændre ret så kraftigt på !

… kogt blomkål, kogte kartofler, hverdags steaks fra Netto, og dertil nogle skiver rugbrød.

Jeg havde desværre glemt at købe løg, da jeg handlede ind sammen med Anne i går formiddags og derfor fik jeg ingen bløde løg til aftenens menu.

Jeg har før både vist fotografier af samt omtalt de små hyperaktive fartstribede fluer, som lige for tiden holder til i en så rigelig mængde ude på vores altan, og som min Skat og jeg startede med at tro, var små bier, men da jeg også her til aften har haft held med at tage nogle få virkelige gode billeder af, må I altså lige bære lidt over med mig og især min træng til at vise dem frem.

😉

Jeg har for øvrigt lige via "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004, fundet ud af … at det er sumpsvirrefluer …

… samt at der findes flere forskellige arter af sumpsvirrefluer, der ligner hinanden til for veksling. Da jeg desværre ikke er zoolog, selv om jeg er meget glad for samt interesseret i dyr, kan jeg ikke lige finde ud af, hvilken art af sumpsvirreflue, der er tale om, men der er dog nogle fælles træk ved alle sumpsvirreflue-arternes livsforløb.

Den almindelige sumpsvirreflue er meget almindelig ( det er vel lige som derfor den har fået navnet ? ) og den er udbredt over hele landet, hvor den findes på mange forsekellige typer af levesteder blandt andet på enge, i haver, på marker, i moser samt i skove.

Den almindelige sumpsvirreflue er ganske som andre svirrefluer typiske solskinsdyr, som tager nektar og pollen i blomster og meget gerne af kurve- og skærmblomster.

Når sumpsvirrefluens laver knækkes, falder de ned i vandet, hvor de som en såkaldt rottehalelarve lever af organisk materiale under nedbrydning, det kan for eksempel være jordstængler af dunhammer.

Sumpsvirrefluer ligner til forveksling hvepse, men de har som andre svirrefluer kun et par vinger og de kan holde sin længe svævende på det sammen sted i luften.

Alle former for svirrefluer kaldes også for blomsterfluer eller svævefluer, og de kan varierer meget i både størrelse og udseende. For nogle af dem ligner vingede myrer og andre af dem minder om sandhvepse. Nogle af dem er store som humlebier og de mest kendte af dem ligner gedehamse samt hveps. Ved at have et udseende, der ligner et farligt insekt uden selv at kunne stikke, undgår svirrefluerne i nogen udstrækning at blive ædt af fugle, der tror, at de er farlige.

Er vi mon så heldige, at det er ved at klare lidt op ?

Dagens begyndende solnedgang over Køgevej klokken cirka 18:30 …

… og klokken cirka 18:45 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den henholdvis før og efter, jeg vandende alle planterne ude på vores altan.