I et meget letsindigt kort øjeblik kom jeg vist nok til at love jer, at jeg ville prøve på at fotografere vores hovedsalathovedes blomster, når de en gang var sprunget ud, samt at hvis dette billed eller de billeder ville blive rimelig gode, ville jeg vise jer dem.

Nu er jeg jo af den opfattelse, at hvis man er letsindigt nok til at love nogen noget, så skal man også holde det, med mindre man altså kan komme med en virkelig god samt brugbar undskylding for, hvorfor man ikke skal gøre det.

Det kan jeg så bare ikke lige, så derfor kommer de lovede billeder her …

…blomsterne er ikke særlige store, for de har cirka den samme diameter som en dansk enkrone …

… men deres forholdvis ringe størrelse gør dem bestemt ikke mindre søde nok snare tvært imod og især hvis man har det lige som mig, der godt kan lide små ting.

Min Skat og jeg er blevet enige om, at vi i dag vil være topegoister og derfor vil vi begge to primært bruge denne lørdag på at opdatere hver sin blog, og hvad sker der så … jo vores web-hotel har tekniske problemer, hvilket betyder, at vi ikke kan komme til at upload billeder.

🙁

Der er altså ikke ret meget ved endelig at have mulighed for at skriver om bare nogle ganske få af alle de mange skønne stunder, vi har haft i løbet af vores nu vel overstået fire uger lange sommerferie, når vi ikke kan komme til at putter billeder ind i indlæggene.

🙁

Jeg håber, at problemet bliver løst i løbet af dagen, for lige indtil det er tilfældet, så kommer der kun billedeløse indlæg på min blog, og det er jo ikke særligt sjovt at skrive om en eller flere af de gode nogle, som vi har fået på opleveren i løbet af den sidste måneds tid, når der ikke er mulighed for at krydre indlægene med billed dokumentation.

Så er vi sørme allerede nået til den 1. august og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredje del af denne sommer. For man plejer jo at kalde juni, juli og august for de tre sommermåneder.

Sådant en sommer går simpelhen bare alt for hurtigt. Jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver efterår og derefter vinter igen.

Jeg føler simpelhen ikke, at vi har haft nok af de der rigtigt dejlige sommerdage, hvor solen bager fra en høj klar blå skyfri himmel og temperaturen ligger på den rigtigt ( læs: den høje side ) af de 25 plus grader. Jeg har i hvert fald endnu ikke fået hverken solskin eller varme nok til, at det kan gøre det ud for en hel sommer efter min mening.

Derfor tillader jeg mig også at håber på, at august måned overasker os alle sammen ved at blive en virkelig god og huskværdig sommermåned med masser af både solskin og varme.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Peters fængsels dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Peters fængsels dag, men i virkeligheden burde dagen nok snare hedde Peters lænkers dag, da den er officiel mindedag om en hændelse, der fortælles om i Apostlenes Gerninger kapitel 12.

Ifølge legenden kastede kong Herodes Agrippa apostlen Peter i fængsel i Jerusalem i år 43, men han slap efterfølgende ud derfra ved en engels hjælp.

I det gamle bondesamfund var det dog ikke lige frem apostlen Peters fængsling samt efterfølgende lænkning bønderne tænkte på, men der imod først og fremmeste høsten og vejret, især fordi det meget ofte regner på lige præcist denne dag og derfor har dagens også fået tilnavnet Våde Peter.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så gør Peters fængsel regn rugen klejn, og hvis det regner på Våde Peter, bliver resten af måneden regnfuld. Det må for øvrigt heller ikke blæse på Våde Peter, for Peters fængsels dag blæst slår kerneren ud af aksene.