Lige nu regner det ikke sådant en styrk øsregn, men en blid og ganske stille sensommerregn, hvis dråber kun lige kan frembringe en ganske let og næsten lydløs rytmisk trommende, når de rammer altanens tag.

Min Skat sidder ved skrivebordet inde i vores arbejdsværelse, hvor han prøver på at aflive et eller andet lille hængeparti på sin computer, og jeg sidder på et lille tæppe, der er lagt på vores altans gulv, hvorfra jeg holder vores planter derude med selskab, imens jeg hækler på det igangværende projekt.

Meget kort skrevet … så er der i den grad lige nu dømt sensommer eftermiddags hygge i det lille hjem.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lucius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Lucius dag og rent faktisk ved man ikke ret meget om ham udover at han var pave fra år 253 til år 254 samt at han led martyrdøden under en kristenforfølgelse. Uden for Danmarks grænser var samt er Sankt Lucius stort set ukendt, og den eneste grundt til, han er kendt i Danmark, er, fordi han er værnehelgen for Roskilde Domkirke, hvori man også finders hans relikvier i form af hans hjerneskal og ifølge legenden, der med meget stor sandsynlighed blev skrevet i Roskilde, foregik hjembringelsen af Sankt Lucius hjerneskal på følgende måde …

To af Tre-enigheds-kirkens altså den nuværende Roskilde Domkirkes kanniker blev en gang i løbet af 1100-tallet sendt til Rom for at hente et kraftfuldt relikvie efter en romersk martyr, der kunne kaste glans over både Tre-enigheds-kirken, byen samt dens opland.

Da de to udsendte kanniker trådte ind i Sankt Cæcilie Kirken i Den Hellige Stad, fandt de Sankt Lucius hjerneskal, der lyste og strålende som selveste solen, hvilket de antog for at være et helt sikkert tegn på, at dette var det rette relikvie og derfor erhvervede de straks det fantastike relikvie, hvorefter de begav sig hjemad.

Da skibet med blandt andet de to udsendte kanniker, der havde hente Sankt Lucius hjerneskal i Rom, var nået til Roskilde Fjor, blev fjordens vand pludseligt meget uroligt og et stor søuhyre eller trold ( det komme lidt an på hvem, der fortæller legenden ) steg op af det, monstret forlagte, at en af skibens passager skulle ofre sig, så det kunne få noget at spise, for ellers ville det sænke hele skibet og alle ombor på det ville drukne.

Man besluttede derfor at kaste en af de to kanniker overbor, men da han ramte vandet sammen med Sankt Lucius hjerneskal, lagde uvejret sig og monsteret forsvandt ned i dybet og det har indtil videre aldrig nogensinde vist sig igen.

I Roskilde Domkirke findes der for øvrigt et kalkmaleriet, hvorpå man kan se, hvordan Sankt Lucius træder uhyret under fode.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lucius dag, hverken den i dag eller den den 4. marts.

Når man allerede klokken 5:40 kan opleve, at solen så småt er ved at stå op over Astersvej i Roskilde …

… med en fuldstændig skyfri helt klar blå himmel som baggrund og det på nuværende tidspunkt af døgnet allerede er plus 16,6 grader udenfor, kan man så ikke godt tillade sig at håbe på, at det virkelig er en både dejlig og smuk sensommerdag, der lige har taget sin begyndelse ?

Der er desværre ikke længere nogen som helts form for tvivl om, at sommeren for alvor nu synger på sit sidste vers og at efteråret står klar ude i kollisen for at overtager scene efter den. Hvilket dagens solnedgang er et tydeligt bevis på.

Klokken 20:08 var jeg lige et hurtigt smut ude på vores altan for at tjekke om dagens solnedgang …

… måske kunne blive en af den slags, som jeg genre vil fastholde ved hjælp af et billede eller måske en hel serie billeder.

Klokken 20:16 gik jeg igen ud på vores altan for at fotografere den nedgående sol blot for at konstatere, at den stor set var gået ned …

… og da jeg klokken 20:28 gik ud på vores altan for at vande alle planterne derude samt nippe visne blade og blomster af dem, var solen allerede helt forsvundet …

… så det blev godt nok ikke til ret mange billeder af dagens solnedgang.

Se nu har jeg jo den holdning, at man aldrig nogen sinde skal lade mad og slet ikke varm mad vente på sig, og derfor så skyndte jeg mig at spise vores aftensmad, imens den stadigvæk var varm og spændende.

Dette resulterede så i, at jeg helt glemte, at jeg skulle fotograferede aftenens menu, inden jeg gik i gang med at spise den. Så derfor må I i aften nøjes med et billede af en næsten tom tallerken, hvor I kun lige kan skimte aftenens menu …

… der var hurtigt pande ala Peter ( læs: godt krydret hakket oksekød, som er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, og dertil nogle skriver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.

I lørdags var jeg helt stolt af mig selv, fordi der var nået at gå lidt over to måneder imellem, jeg kom til at foretage en ups, og så kom der kun til at gå to dage, før jeg igen kom til at foretage en ups. Det skete, da jeg besøgte Kvickly inde i Algade i formiddags, for der "kom" jeg til at købe dette …

… 17 nøgler gråt 100% økologisk bomuld fra Coop Danmark, der var sat ned fra 24,95 kroner per nøgle til syv nøgler for 49,95 kroner, og derfor fik jeg de 17 nøgler, som havde det samme indfarvnings nummer, for kun 121,31 kroner, hvilket gav en besparelse på 302,84 kroner.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.

Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv disciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.

Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: "At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels Dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af" samt "At Sankt Bertels dag bryder strå".

I det gamle bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.

I de gode gamle dage sørgerede husmoderen for, at den potion smør, hun kærnede på Sankt Bertels Dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne potion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue Dag – Maria Bebudelse, måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels Dag.

… det er lige før, det snart er jul igen. For i dag er der så lige præcist fire måneder ( 122 dage ) til, det igen er juleaften.

Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede nået at få hæklet de tolv bløde hjemmefremstillede julegaver, som jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første tredjedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en tredjedel af årets julegaver, som jeg skal give væk.

Med hensyn til de pakkekalender, som jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt af året fået købt en hel del mere end det, som de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, jeg tillader mig at undre mig ret så meget over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme fuldstændigt bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet eller også så "elsker" alle disse personer måske lige frem at stresse rundt i allersidste øjeblik ved juletid ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget sådant helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det desvære er de færreste, som er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som årets julegaver, kalendergaver med mere skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sine kunder og sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så derfor tillader jeg mig at mene … at det måske i virkeligheden bare er et spørgsmål om, at folk generelt bruger en mere end dårlig og faktisk ret så "slidt" undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at planlægge og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille egoistiske næsetip ?

Jeg ved udemærket godt, at jeg har været inde på det før, men et af de motiver, som jeg nok aldrig bliver træt af at fotografere, er Solens op- og nedgang. Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg er dybt fascineret af, at den hel sammen sol og både opstarten samt afslutningen på dens daglige vandring hen over den helt samme himlen kan være så vidt forskellige, som det jo rent faktisk er tilfældet.

Så derfor kommer der en lille billedserie over dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:55 …

… klokken cirka 20:00 …

… klokken cirka 20:05 …

… klokken cirka 20:10 …

… klokken cirka 20:15 …

… klokken cirka 20:20 …

… klokken cirka 20:25 …

… og klokken cirka 20:30 …

… som min Skat og jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra vores altan, samtidigt med vi lige nussede lidt rundt for fik klart en lille håndful af diverse helt almindelige hverdags ting, som ingen ser, når man når dem, og som alle ligger mærke til, når man ikke når dem. Det er samtidigt den der slags småting, som tager en pokkers masse tid at få klaret.

… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, stegte kryddersaltet kalve venøsteaks og dertil nogle skiver rugbrød.

Det smagte mindst lige så godt, som det så ud til at gøre, og derfor er der mere end det maximale antal kokkehuer til min Skat for aftens lækre menu.

🙂

De kryddersaltet kalve venøsteaks var for øvrigt et af denne uges tilbud hos Super Spar, som jeg kom til at benytte mig af, der jeg var derude sammen med Anne under vores powershoppingtur i fredags. Så jeg købte syv ( 360 gram ) kryddersaltet kalve venøsteaks for 46,95 kroner.

Hvilket vil sige, at selv om vi i aften har fået en virkelig både lækker og luksuøs søndags menu, så har den stadigvæk inklusiv drikkevare koste under halvfedes kroner og det vel og bemærke for både mad og drikkevarer til os begge to.