… et hel år plus to mindst lige så hele måneder, siden jeg mere eller mindre meldte mig ud af samfundet og det er en beslutning, som jeg stadigvæk ikke har fortrudt !!!

Snare tværtimod for jeg kan faktisk stadigvæk godt mærke, at der er kommet en eller anden form for ro og især tryghed over mig, som jeg egentligt aldrig før i hele mit liv har følt. Måske fordi jeg altid har været samt stadigvæk er alt for omsorgsfuld samt pligtopfyldende og derfor har jeg hele tiden mere eller mindre dårlig samvittighed over at slappe af samt fortage mig noget af simpel lyst. Det var jo nok også det, som var en af årsagerne og nok også hovedårsagen til, at jeg kørte helt ned i slutningen af oktober måned forrige år.

I løbet af den periode jeg har været 100% fuldtids hjemmegående for egen regning, har jeg så fundet ud af samt fået at vide, at der er flere af personerne i min Skats og min daglige omgangskreds ( det vil sige i blandt vores familiers medlemmer, vores kollegaer og eks kollegaer, vores venner og veninder ) der har kendskab til en meget stor del af alle de mange negative ting, som jeg desværre har oplevet i diverse arbejdsforhold både som fastansat, ansat med en tidsbegrænset kontrakt eller som vikar. Det er nu ikke lige frem kommet som den helt store overraskelse for mig. For det har fremgået og fremgår stadigvæk i al tydelighed, hver gang jeg har kontakt med dem, uanset om det er via skrift eller tale.

Derimod glæder det mig rigtigt meget, at efter jeg er blevet 100% fuldtids hjemmegående, er der flere af dem i vores daglige omgangskreds, der nu tør står ærligt frem og dermed helt åbent tør indrømme, at de hellere end gerne for et kortere eller længere stykke tid valgte den samme livsform, som den min Skat og jeg har valgt lige for tiden, hvis de altså bare kunne få muligheden til det.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg simpelhen ikke fatter, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i fjorten måneder. For det var bestemt ikke min mening, at jeg skulle være hjemmegående i så lang tid. For tiden er simpelhen bare fløjet af sted og jeg har haft mere end svært ved at følge med den.

Godt nok har jeg ikke nået bare tilnærmelsesvis halvdelen af alle de mange forskellige ting, som jeg havde håbet på, at jeg skulle nå, imens jeg var 100% fuldtids hjemmegående, men til gengæld har jeg fundet eller måske rettere genfundet mig selv, og det har nok været langt bedre og sundere for mig, end hvis jeg havde nået at få klaret alle de der mange praktiske ting, som jeg havde sat mig for, at jeg ville nå.

Så bort set fra at jeg simpelhen ikke kan fatte, at der allerede er nået at gå to hele måneders tid siden, jeg i forbindelse med, jeg på daværende tidspunkt havde været 100% fuldtidshjemmegående i et helt års tid, gjorde fuldstændig status over min nuværende livform, så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg stadigvæk nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående fuldt ud hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtids hjemmegående i et så langt stykke tid mere, som det overhovedet taget er muligt og meget gerne som minimum året ud.

Det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg en gang begynder at arbejde igen.

Jeg er bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og stadigvæk har min Skats 100% fulde opbakning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtids hjemmegående. For uden hans forståelse og støtte havde jeg simpelhen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtid hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning. Da det lige for tiden kun er ham, som arbejder samt tjener penge, og dermed er det også ham, som forsøger os begge to.

Både min Skat og jeg er for øvrigt stadigvæk 100% fløjtende ligeglade med, hvad andre mener om os og især vores nuværende valg af livsform. For det er nu en gang vores liv og ikke deres liv, vi skal leve, og det har vi altså tænkt os at forsætte med at gøre !

… som jeg simpelhen bare er nødt til at gemme via mit kamera samt min blog, er den solnedgang …

… over Køgevej, som jeg lige her klokken 20:00 har oplevet, nydt og især fotograferet fra vores altan.

Billedet fortælle vist nok mere end nok i sig selv, og jeg vil derfor ikke kommentere det yderligere.

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegt svinelever og dertil nogle skiver rugbrød.

Min Skat og jeg kan stadigvæk ikke forstå, hvordan noget, der smager så godt, kan sælges så billigt.

Min Skat og jeg vil prøve på at finde overskud og tid til at få sorteret lidt i planterne ( læs: får smidt nogle af dem ud ) ude på vores altan i løbet af denne weekend, fordi nogle af dem er begyndt at være lidt mere end bare ked af det samt trætte at se på.

Det er især de fem solsikker, der har takket af, og da min Skat meget gerne vil have nogle af deres kerne, så han kan så nogle af dem næste år, har han lige været en tur ude på altanen for at høste dette …

…så lige nu er han gået i gang med noget af et pillearbejde, for han er i fuld gang med at sortere solsikkekerne fra, så han kan komme dem ned i kuvert, så han kan gemme dem til næste år, så han har noget at så.

Så bliver det spændende at se, om han gemmer lige så mange solsikkekerne fra årets høst, som han gemte sidste år fra årets høst.

… at man bruger ugens fem første dage på at glæde sig til ugens to sidste dage, og når man så endeligt langt om længe er nået til den længe ventede weekend, bruger man den til at aflive alle de hængepartier af helt almindelige hverdagsting, der har nået at hobe sig op i løbet af ugen, fordi man ikke lige har haft energien, overskudet og tiden til at klare dem i ugens løb.

For i virkeligheden skulle man vel egentligt meget heller i stedet for bruge weekenden på at hygge sig sammen med sin kæreste og fortage sig noget sjovt ?

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag – Maria Himmelfart, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 15. august støder vi så for fjerde gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun tre tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var Jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året. Denne gang er det så hendes dødsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

At alle apostlene var samlet ved Jomfru Marias dødsleje samt at Jesus sammen med mange engle kom ned til hende i lige præcist det sekund, hun døde, så de kunne tage hendes sjæl med op til himlen, hvor ærkeenglen Mikale tre dage senere tog hendes sjæl med til Paradiset, hvor hun blev kronet som Himlens dronning.

Lige som med årets øvrige seks Vor Frue Dage er der også knyttet flere varslet til dagens Vor Frue Dag, for eksempel så siges det helt generelt, at sådant som vejret er på den ene Vor Frue dag vil det også blive på den næste Vor Frue dag.

Hvis det regner på Vor Frue Dag – Maria Himmelfart, så vil det regne de næste ni døgn og dermed så ved man, at man lige så godt kan holde en pause med årets høstarbejdet. Hvis høsten derimod er vel overstået på Vor Frue Dag – Maria Himmelfart, så er dagen særlig velegnet til såning af vintersæden.

End videre så mente bønderne i gamle dage, at æg, der blev lagt på Vor Frue Dag – Maria Himmelfart eller i Mariameesen, det vil sige fra og med i dag til og med den næste Vor Frue Dag – Maria Fødselsdag, der falder den 8. september, er langt bedre end æg, der er langt på alle andre tidspunkter af året, samt at de kunne gemmes meget længere rent faktisk helt frem til påske. Der var også en meget udbredt opfattelse, at kyllinger, der blev udruget i Mariamesse, ville udvikle sig til særlige givende læggehøns.

… blev en af de helt hurtige tilberedte …

… pitabrød med fyld at hakke løg og godt krydret oksekød, der blev stegt på en stegpande, før det blev rørt sammen med en gul fint snittet købt peberfrugt, to fint snittet solmodne tomater af egen avl samt en håndfuld frisk pillede købte ærter.

I et meget letsindigt kort øjeblik kom jeg vist nok til at love jer, at jeg ville prøve på at fotografere vores hovedsalathovedes blomster, når de en gang var sprunget ud, samt at hvis dette billed eller de billeder ville blive rimelig gode, ville jeg vise jer dem.

Nu er jeg jo af den underlige opfattelse, at hvis man er letsindigt nok til at love nogen noget, så skal man altså også holde det, med mindre man altså kan komme med en virkelig god samt især brugbar undskylding for, hvorfor man ikke lige skal gøre det.

Det kunne jeg så bare ikke lige, så derfor har jeg allerede vist jer, hvor hovedsalathovedets blomster så ud, da de endelig sprang ud samt hvordan de så ud, da de var ved at afblomstre.

Derfor vil jeg så også lige vise jer, hvordan hovedsalathovedets blomster se ud lige nu, hvor de stort set alle som en er helt afblomstret …

… min Skat har lige været en tur ude på altanen for at samle frø fra dette hovedsalathoved …

… så han kan så dem til næste år. Han nøjes dog med "kun" at gemme 100 frø, da han mener, der må være langt mere end nok til næste år forbrug af hovedsalatfrø.

Jeg er overbevist om, at vi også til næste år skal have hovedsalathoveder på vores altan og jeg ved allerede nu, at vi også til næste vil nøjes med at plukke af dem, så vi kan have bare et af dem så længe, at vi også kan komme til at glæde os over dets blomster, og næster år har vi masser af frø, som vi kan så, fra dettes års hovedsalathoved.

Det er ikke kun mig, der nyder, at solen lige nu sørger for, at der er masser af både lys og varme ude på vores altan. For det gør alle vores planter derude og især deres blomster samt frugter også. For slet ikke at tale om alle de små fartstribede fluer.

Hvilket følgende billeder vel mere end tydeligt beviser …

… både de rosa og røde blomster, der ligesom blomstre i etager, samt de mere normale gule blomster …

… i det japanske bed bliver ved med at fryde og glæde os hver dag. Det sammen gør vores Oxalis lykkekløver, der også hver dag har en god håndefuld helt ny udsprungne blomster …

Både cherrytomaterne …

… og de helt almindelige tomater …

… bliver mere og mere solmodne for hver dag, der går, og vi kan stort set daglig småspise af dem.

Solen skinner fra en høj klar blå og stort set næsten skyfri himmel, så selv om temperaturen kun er lige under de tyve plus grader, er der dejligt varmt og lækkert ude på altanen lige nu.

Derfor havde jeg lagt et lille tæppe på altanens gulv, hvorpå jeg havde sat mig, imens jeg nød varmen, solskinnet og livet. Jeg sad med ryggen til vores tre agurkeplanter, og jeg var optaget af at hækle på det igangværende projekt, så derfor så jeg ikke, hvad der sket, men jeg hørte det … først lyd der en svag raslen af blade, der tog til i styrke og derefter et højlydt knæk !

Den ene af asieagurkerne var blevet for tung til, at planten kunne bære dens vægt, så de tråde, som planten havde hængt sig selv op ved hjælp af, havde givet efter for vægten og asieagurken faldt ned. Desværre betød det så også, at planten kækkende lige midt over lige på midten …

… det er jo desværre en af den slags kedelig ting, der sker ind imellem, og det er der jo lige som ikke rigtigt noget at gøre ved. På den anden side betyder det vel bare, at det er ved at være på tide, at vi kommer i gang med at "høste" om ikke det hele så i hvert fald de to helt store asieagurker …

… der er skyld i det sket, og så kan det være, at vi skal være lidt mere opmærkesom på, hvor tung denne voksende asieagurk …

… bliver, så vi kan nå at plukke den, før den også bliver for tung for planten og derfor knækker den plante, som den hænger på.