Imens jeg gik rundt ude på vores altan, hvor jeg var i fuld gang med at vande de resterede planter samt nippe visne blade og blomster af dem, hørte jeg en ret så høj summen. Den kom over fra den ene af de tre helt store tomatplanter eller retter fra kanten af altanen bag den ene af det tre helt store tomatplanter og den var kom fra denne lille størrelse …

… der i følge "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004 er en stenhumlebi …

… de er meget almindelig og vidt udbredt over det meste af landet, hvor de især træffes overalt i haver samt det åbne land, og nu har en af dem så også aflagt vores altan et kort besøg.

Stenhumlebier, der er store og brede bier med en sot krop med en orangerød spids på bagkroppen, etablere et bo enten lige over eller under jorden i gærder, stenbunker eller lignende. En familie består typisk af op til 300 individer. Deres hvidelige æg lægges på en voksdækket pollenklump i boet og de hvide laver lever lige ledelse i boet.

De nye dronninger, der er cirka 2,00 til 2,70 centimeter lange, samt de nye hanner, der er cirka 1,50 til 1,80 centimeter lange, knækkes i juli og august måned og straks efter parringen går dronningerne i hi i jorden, imens resten af samfundet går til grunde.

… kogte ris, kyllingbrystfilet ( der er skrået i små tern ) samt rød peberfrugt ( der er skrået i endnu mindre tern ) i karry og dertil nogle skiver rugbrød.

Dagens solopgang over Astersvej bød på nogle ret så spændende farver både klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… klokken cirka 6:20 …

… klokken cirka 6:25 …

… samt klokken cirka 6:40 …

… og jeg sørgede selvfølgelig for at både opleve, nyde og især fotografere den fra det åbne vindue i vores badeværelse samtidigt med jeg nussede lidt rundt i vores lejlighed og jeg lige fik klaret af aflive en god håndfuld af alle de der helt almindelig hverdagsting, som ingen lægger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Vor Frue dag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 8. september størder vi så for femte gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag, men så er der også kun to tilbage af slagsen. Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og i følge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året. Denne gang er det så hendes fødselsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

Joakim havde været gift med hans kone Anna i tyve år og selv om de begge to levede et yderst gudfrygtelig og retskaffent liv, så var de aldrig blevet beriget med børn, hvilket de begge to var kede af for på dette tidspunkt af menneskehedens historie kunne det jo ikke tænkes, at man skulle danne par, hvis ikke det var for at få børn.

Joakim gik derfor ud i ørken, hvor han fastede i de næste fyrretyve dage, imens han bad til Gud. Pludseligt fik han øje på en engel og den sagde til ham: "Drag til dit hjem og gå igennem den byport i Jerusalem, der bliver kaldt for "Den Gyldne Port", der vil du møde Anna, og hun vil så ni måneder senere føde jeres datter, som i skal kalde for Maria, og hun vil så en dag, når tiden er til det, føde verdens frelser".

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets femte Vor Frue dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue Dag skal det også blive på den kommende Vor Frue dag samt at flot vejr med solskin fra en høj klar blå himmel varsler et mildt efterår.

I følge folkeovertroen i det gamle bondesamfund forsvinder alle svalerne på denne dag, fordi de søger ned til bunden af moser og søer, hvor de vil sove deres vintersøvn lige ind til Mariæ bebudelses dag, det vil sige den 25. marts, hvor de så vil vise sig igen. På dette tidspunkt var man nemlig ikke klar over, at svalerne lige som så mange andre af de fugle, vi har haft glæde af i løbet af sommeren, trækker sydpå og dermed bort fra os, når kulden begynder at komme.

… er en genudsendelse fra i går …

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt frisk kværnet peber, frikadeller ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.

Imens min Skat var til dobbelt træning, fik jeg lige klaret at aflive endnu et af vores mange "hængepartier" ( læs: en af de opgaver eller ting, som vi meget længe har haft lysten, men desværre ikke hverken energien, overskudet eller tiden til at ændre på ).

For jeg nåede at tømme skabet i badeværelset, så jeg lige kunne få det vasket af indevendigt såvel som udvendigt, før jeg så begyndte at rydde op samt sortere i dets indhold ….

… på en eller anden for mig fuldstændig uforklarlig måde, lykkedes det underligt nok for mig at få det alt sammen samt en hel del ting, som stod på vores køkkenbord og som ret faktisk hører til i skabe i badeværelset, proppet ind i skabet …

… hvor det nu igen er blevet både nemt og overskueligt at finde lige præcist den eller de ting, som man lige her og nu skal bruge.

Hermed har vi lige kunne slette endnu et lille punkt på vores "vil meget gerne meget snart have aflivet af praktiske opgaver" liste, hvilket er enormt dejligt.

… og dermed også en hel ny uge har lige taget sin begyndelse. Så bliver det spændende at finde ud af, hvad den mon har af oplevelser og især opgaver til os alle sammen.

Min Skat og jeg har også lige taget hul på en hel ny arbejdsuge, han på sit job og jeg herhjemme, hvor jeg meget genre skulle nå dels at aflive en god håndefuld af diverse små og mindre hængepartier i ugens løb, og dels at klare så mange som muligt af alle de der helt almindelige kedelige hverdagsting, som ingen ligger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem, så vi har så lidt som over hovedet taget muligt af den slags, vi skal tage os af, når vi en gang endeligt langt om længe kan komme til at tage hul på den kommende weekend.

Jeg tror derfor, at der kommer til at være lidt mere end stille her på bloggen i den kommende uges tid, da jeg primært vil koncentrer mig om vores hjem i stedet for. Så må bloggen bliver ajourført på et senere tidspunkt. Hvilket så nok kommer til at betyde, at jeg på et eller andet tidspunkt hiver om ikke en hel så i hvert fald det meste af en dag ud af kalenderen og bruger den til blogskrivning.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt frisk kværnet peber, frikadeller ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.

… og det er så næsten også kun det eneste positive, jeg er i stand til at skrive om vejret lige nu, hvor himlen er deprimerende grå og trist at se på. Det er overskyet og der blæser en køligt efterårartig vind, der mere eller mindre rusker i buskenes og især i træernes blade. Selv om langt de fleste af bladende stadigvæk er grønne, så er der allerede begyndt at komme både gule, rød samt brune af slagsen og mange af disse blade er blæst af i løbet af de sidste par døgn og ligger nu på jorden.

Jo, der er hvis ikke ret meget tvivl længere, efteråret er så småt begyndt og det samme er denne søndag. Min Skat og jeg er allerede på nuværende tidspunkt af dagen blevet helt enige om, hvad vi skal bruge denne søndag til. For det ender jo nok med, den bliver brugt på lige præcist den samme måde som set alle vores andre søndage indtil videre er blevet brugt. Hvilket vil sige, at den kommer til at gå med, at der bliver lagt rent sengetøj på vores seng og det sengetøj, der bliver taget af den, bliver vasket og strøget i løbet af dagen. Vi får støvsuget samt tørre støv af i hele lejligheden inklusiv altanen og måske får vi også lige klaret et enkelt eller to af alle vores mange små og mindre samt større og store hængepartier.

Der til kommer, at vi gerne skulle nå ud at løbe begge to, og hvis vi skulle være så heldige, at vejret bliver pænere i løbet af dagen, vil vi gå en lille tur igennem skoven og over til dammen for at hilse på "vores" ænder samt hjemad via kolonihaveområdet.

Så mon ikke denne søndag meget hurtigt er vel overstået og helt brugt op for vores vedkommen, men ingen vi går i gang med at udføre alle vores mange planlagte aktiviteter for denne søndag, så vil jeg gerne indlede den med at ønske jer alle sammen der ude i Blogland en rigtigt dejlig søndag.

Så er det helt op til jer selv, hvordan I vælger at bruge eller misbruge den, men sørg nu for at I også når at nyde livet i løbet af dagen, for det er jo trods alt derfor, man holder fri fra dagligdagens faste tummerum.

… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, stegte oksemedaljoner og dertil nogle skiver rugbrød. Det er, hvad min Skat og jeg kalder for en forkælende lørdags menu.