… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med fyld af blandt andet knust stegt bacon, der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.

Det er efterhåndens ved at være en hel del gange i løbet af mit liv, jeg er startet op med at løbe og hver gang jeg er lige ved at nærme mig mit første delmål eller lige efter jeg har passeret mit første delmål, så sker der et eller andet, som gør, at jeg bliver tvunget til at holde en kortere eller længere helt ufrivillig pause, der så igen bevirker, at jeg bliver nødt til at starte mere eller minder helt forfra med mit løberi.

🙁

I 2006 var jeg lige nået op på mit første delmål: 30 minutters løb uden pause, da jeg vrikkede om på den ene fod og dermed beskadige min ene ankel så meget, at jeg ikke kom mere ud at løbe det år.

I 2007 var jeg ikke kun nået mit første delmål, jeg var også i fuld gang med at nå det næste delmål: 45 minutters løb uden pause, da jeg kørte fuldstændigt ned både fysiks og psykisk på grund af overanstrengelse samt stress, at der kom til at gå lidt over et helt års tid, før jeg næste gang var i stand til at prøve med lidt løberi.

I år var jeg nået sådant cirka en tredjedel fra mit første delmål, da jeg faldt og dermed erhvervede jeg mig endnu et lille hold løbeskader. Selv om det var min højre hånd, der var mest medtaget efter dette lille stunt, så havde det også gjort et eller andet ved mit venstre knæ, så det forsatte med at være ømt, hver gang jeg brugte det også længe efter både hunafskrabingen, hævelsen på grund af slaget samt de mange "kønne" farver var på retur.

I dag har jeg så genoptaget mit løberi og selv om jeg nu har været nødt til at hoppe to uger tilbage i mit løbeprogram for hver uge jeg har holdt pause, og jeg derfor kun kom ud at løbe i søllet tolv minutter ( altså kun cirka 1,7 kilometer ), så følelse det nu helt skønt at være i stand til at løbe igen.

🙂

Så er vi sørme allerede nået til den 1. november og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredje del af dette efterår. For man plejer jo at kalde september, oktober og november for de tre efterårs måneder. I dag tager vi for øvrigt også hul på de sidste to måneder af indeværende år.

Sådant et efterår går simpelhen bare næsten lige så hurtigt, som en sommer. Jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver vinter igen, selv om vi jo så småt kan begynde at glæde os til det efterfølgende forår.

Faktisk har vi ind til videre været ret så heldige med vejret i dette efterår og jeg håber, at vejret forsætte med at vise sig fra sin milde og pæne side af ikke kun resten af efteråret, men også meget gerne hele den kommende vinteren.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Alle Helgenes Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om året har 365 dage og skudår har 366 dage, og hver eneste af alle disse mange dage har navn efter en bestemt helgen, så er der langt fra dage nok til, at alle helgenerne kan få en dag helt for sig selv.

Så allerede da den kristne kirke kun var nogle ganske få århundreder gammel, begyndte der at blive helgentrængsel, så omkring år 610 efter Kristi fødsel indførte pave Bonifacius den tredje en helt speciel højtid nemlig Alle Helgens Dag. På denne dag skulle man mindes alle de mange hellige mænd og kvinder, der ikke havde fået en helt personlig dag i den officielle kalender.

I gamle dage markerede overgangen fra oktober til november vinterhalvårets kommen, og mange steder var der skiftedag for tyende. Samtidig besluttede man sig for, hvem der skulle have bytyren i den forstående vinter, og der blev holdt alle helgensgilder rundt omkring i landsbyerne. Om aften samt natten før Alle Helgenes Dag lod man sig spå og de unge spillede forskellige former for spil for at finde ud af hvem, der blev deres tilkommende. Det var den spæde start til det, der senere blev til Halloween, som nogle af os jo fejede i går.

Ved indførelsen af den danske helligdagsreform den 20. oktober 1770 afstraffede Johan Friedrich Struensen dagen som officiel helligdag og han henlagde den til den første søndag i november, senere blev det så ændret til den første november.

I det gamle bondesamfund gik man på Alle Helgenes Dag ud i skoven for at hugge en spån af et bøgetræ, for hvis spånen var våd, ville den kommende vinter bleve præget af meget nedbør i form af regn og sne. Hvis spånen derimod var tør, ville den kommende vinter blev kold samt tør.

Der findes selvfølgelig også forskellige former for varsler for Alle Helgenes Dags blandet andet at hvis der er sol på de nøgne trætoppe, bliver det kommende år et godt oldenår, hvilket vil sige, at det kommende år ville blive godt for de løsgående svin. Falder der sne på Alle Helgenes dag, er det klogt at holde pelsen parat samt er løvet endnu ikke faldet af træerne på Alle Helgenes Dag, så blive vinter lang.