Dagsarkiv: tirsdag, 17. november 2009, 19:00

Aftenens menu …


Hverdagen.

2009/11/17/101.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( læs: godt krydret hakket oksekød, som er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet gul peberfrugt ), samt kogte grønne bønner og crispy majs, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

En rigtigt “ude af drift ” dag mere …


Hverdagen.

… det er lige præcist det, jeg har haft i dag. Godt nok stod jeg op sammen med min Skat til normal tid i morges, og godt nok tog jeg også min morgenmad og min morgenthe med ind til min computer, lige så snart min Skat var gået hjemmefra, så jeg kunne skrive et meget lille indlæg på min blog, imens jeg spiste min morgenmad og drak min morgenthe, men lige så snart jeg havde modtaget en lille e-mail fra min Skat, hvori han fortalte mig, at nu var han nået vel frem til sit job, så gik jeg i seng igen.

Jeg nåede at sove i lidt under en times tid, før jeg stod op igen og jeg fik sat vaskemaskinen i gang med en kulørt finvask, før jeg selv gik i bad. Hvorefter jeg tømte vaskemaskinen og jeg hængte det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet samt jeg også lige fik sat vaskemaskinen i gang med en hvid finvask, før jeg gik i seng igen.

Jeg nåede at sove i cirka en times tid, før jeg vågende og derefter tømte jeg vaskemaskinen og jeg hængte det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet samt jeg også lige fik sat vaskemaskinen i gang med en kulørt bomuldsvask, før jeg gik i seng igen

Jeg nåede at sove i lidt under to timers tid, før jeg vågende, så tømte jeg vaskemaskinen og jeg hængte det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet, hvorefter jeg smurte samt spise min frokost, imens jeg lige fik tjekket mail, og så gik jeg tilbage i seng igen, hvor jeg faldt i søvn lige med det samme og jeg sov lige ind til min Skat vækkede mig, da han kom hjem fra arbejdet.

Jeg var lige oppe, så jeg kunne nå at snakke lidt med min Skat, imens han skiftede til løbetøj og imens han var ude at løbe, nåede jeg at stryge de tre maskinefulde ( 61 stykker ) tøj, jeg nåede at vaske i løbet af formiddagen, så tøjet kunne komme på plads i diverse skabe og skuffer, før jeg lige fik ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost.

Derefter satte jeg mig ind til computeren for at skrive dette lille indelæg og lige om lidt, så vil jeg gå i seng igen. Jeg kan nemmelig stadigvæk godt mærke, at min seng såvel som min dyne og min hovedpude heller end gerne vil have mit selskab og hvorfor skulle jeg så skuffe dem ?

Lav sol


Hverdagen.

Dagens smukke og spændende solnedgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:33 …

2009/11/17/001.jpg

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse, lige før jeg træk gardinerne for.

En situationsrapport


Hverdagen.

Feberen, som til al held aldrig nåede at blive særlig høj, er så småt på retur, det sammen er den ret så ubehagelige ru følelse i halsen, men til gengæld er jeg blevet meget mere snottet, for næsen løber mere eller mindre konstankt samtidigt med jeg er begyndt at hoste ret så meget, hvilket i særdeleshed forstyrer ikke kun min, men så sandeligt også min Skats ( skønheds) søvn.

Jeg har det stadigvæk allerbedst, når jeg sover, så det bliver nok også det, jeg kommer til at bruge det allermest af tiden på igen i dag.