… er en delvis genudsendelse fra i går …

… pomfrit, frikadeller ala Peter ( det vil sige med fyld af blandt andet knust stegt bacon og fint revet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Klemens Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Klemens dag og ifølge legenden var han en frigiven slave, der blev omvendt til den rette tro samt døbt af dem allerførste pave, der hed Peter. Senere blev Sankt Klemens selv udnævnt til pave, da han efterfulgte pave Cleteu, der omkom under en omfattende kristenforfølgelse i år cirka 90 efter vores tidsregning.

Det vil altså sige, at Sankt Klemens var pave i Rom, imens byen stadigvæk i hvert fald officielt var hedensk og han blev derfor kort tid efter sin udnævnelse landsforvist til Krim af kejser Trajan. Sankt Klemens prædikede så medrivende for de slaver, der arbejdede i halvøens miner, at den romerske myndighed besluttede at henrette ham. Hvilket man gjorde ved at binde et anker fast til hans hals, hvorefter man kastede ham i havet, hvor han drukende.

Måske er det derfor, at Sankt Klemens sammen med Sankt Nicolaj anses for at være købmændenes og især søfolkenes særlige beskytter samt at især kirker i havnebyer er indviet til Sankt Klemens.

I gamle dag blev Sankt Klemens Dag anset for at væres vinteren officielle startdag og et gammelt vejvers siger følgende …

Sankt Klemens ( det vil sige den 23. november ) vejr os vinteren give,
Sankt Peter ( det vil sige den 22. februar ) vil os våren inddrive,
Sommeren fører Sankt Urban ( det vil sige den 25. maj ),
men høsten Sankt Symforian ( det vil sige den 22. august ).

Et andet gammel vejrvarsel siger … at er Sankt Klemens Dag mild, bliver vinteren det også, så jeg håber, det kommer til at passe.

Så er vi sørme allerede nået til den fjerde og næstsidste mandag i indeværende måned og jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke er imellem dem, der mener, at november er året allerlængste måned. For det er den bestemt ikke. Faktisk vil jeg våge at påstå, at november måned går mindst lige så hurtigt som alle andre af årets elve måneder.

Selvfølgelig ved jeg udemærket godt, at november måned vejrmæssigt som reglen ikke har ret meget andet at byde på end gråvejr og regn, men november måned kan jo bare ikke gøre for, at den fik lov til at være den måned, hvor vejrguderne ikke kan finde på andet, og de få gang, vi så har kunnet nyde solen samt dens smukke op- og nedgange, har så til gengæld indeholdt en endnu større nydelse.

Sådant er det jo som reglen, er der nok af en ting, bliver den taget for givet, er der lidt af en ting, vil den blive nydt 100% fuldt ud.

Min Skat synes bestemt heller ikke, at november måned er spor for lang. Faktisk synes han, er den er alt for kort. Især fordi i år heller ikke bliver året, der kommer til at bekræfte reglen … ar min Skat simpelthen bare altid er mere end over ophængt på sit arbejde i årets sidste kvartal.

Endnu en gang priser jeg mig lykkelig for, at det er muligt for mig at være fuldtidshjemmegående for egen regning takket været min Skats fulde forståelse samt støtte. Da det er ham og kun ham, der er skyld i, at vores økonomi kan hænge nogenlunde fornuftigt sammen, selv om jeg ikke har nogen som helst form for indtægt. For det gør, at jeg kan bruge tiden på at nå langt de fleste af alle de der helt almindelige hverdags ting, som simpelthen bare skal gøres, og som ingen af os ville havde haft overskudet til at udføre under normale omstændigheder, med os begge to på arbejdsmarkedet.

Jeg huske kun alt for tydeligt mine ti år samt især de ti juler indenfor butiks faget, hvor året sidste fem uger ikke var andet end at møde klokken kvalmede om morgen ( læs: klokken 6:00 ) og så ellers være på arbejdet til klokken lort om aften ( læs: tidligst have fri klokken 20:30 ) ugens fem første dage. Lørdagene, søndagene og de tre juledage var til al held en lille bitte smule kortere, og selv om det hed sig, at jeg havde fem dags arbejdsuge, var både min fritorsdage så velsom min frisøndage inddraget uden nogen som helst form for kompensation.

Det var nu ikke lige frem fordi, arbejdsforholdene var bedre de år, jeg var bogholder. Måske var jeg nok ikke på arbejdet i lige så mange timer hver dag, som jeg havde været det, da jeg arbejdet indenfor butiks faget, men til genegæld have jeg arbejdsopgaver med hjem hver aften og hver weekend. Så timemæssigt blev det nok nogenlunde det samme.

Så konklusionen må være … at min Skat og jeg ikke er imellem og vi nok heller aldrig kommer til at være imellem dem, der mener, at november måned er al for lang. For det er den ikke. Efter vores mening kunne november måned faktisk godt have været en hel del længere, for så kunne vi måske også havde fået lidt tid til overs til os selv i løbet af årets elvte måned.

Så er endnu en alt for kort weekend ved at være brugt mere eller mindre helt op og selv om klokken kun er 20:30, så er det næsten lige før, min Skat og jeg så småt begynder at gøre klar til at gå i seng for at sove mindst fem kvarter i timen. Så vi forhåbentligt er bare nogenlunde friske og veludhvilet i morgen tidligt, når vores clockradio går i gang med at larme noget så irriterende, og vi gerne skal være klare til at tage hul på en hel ny arbejdsuge med alt det, den nu har at byde på.

Min Skat har dog lige nogle småting, han meget gerne vil have nået at ordne via sin computer, før han går i seng, og så kan jeg jo lige godt også ordne lidt via min computer som for eksempel at skrive et indlæg om aftenens menu.

🙂

Nu vil vi begge to gå i seng. Kan I alle som en derude i Blogland sove godt, når det en gang bliver jeres tur til at gå i seng ?

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, frikadeller ala Peter ( det vil sige med fyld af blandt andet knust stegt bacon og fint revet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

… så er der kun lige præcist en uge til, det er første søndag i advent.

Dermed er der kun lige præcist 32 dage til det er juleaften og kun lige præcist 39 dage til det er nytårsaften eller skrevet på en anden måde … på nær seks timer er der nu kun 40 døgn tilbage af det indenværende år samt til vi tager hul på et forhåbentlige både godt og lykkebringende nyt år.

Hvor går sådant et helt år i grunden simpelhen bare hurtigt.

… kogte ris, små tern af kyllingbrystfilletter, løg og en rød peberfrugt i karry samt masser af rugbrød.

Så blev det endeligt langt om længe lørdag og dermed kunne min Skat og jeg endelig langt om længe tage hul på den eftertragtede weekenden.

Hvilket jo ville have været mere end godt, hvis det ikke lige var fordi, vi begge to i den grad er trætte. Han efter en anstrengende arbejdsuge, hvor han desværre også har måtte arbejde hjemmefra hver aften og han kommer for øvrigt også til at skulle arbejde hjemmefra både i dag samt i morgen, og jeg fordi jeg har "hygget" mig med en luftvejs infektion hele indeværende uge.

Min Skat nåede dog at få et par timers søvn i løbet af morgen, efter jeg var stået op, og jeg har til al held også kun hostet mig igennem cirka halvdelen af natten, resten af tiden har jeg sovet. Jeg er udemærket godt klar over, at der nok ikke at nogen, der kan forstå, at jeg er træt og øm i hel kroppen. For jeg har jo stort set sovet det meste af indeværende uge væk, men jeg vil våge at påstå, at man bliver både træt og øm af at ligge i sin seng i så mange timer, som jeg har gjort det i denne uge. Dertil kommer, at jeg også er ret så øm i mellemgulvet på grund af alt mit hosteri.

🙁

Det endte med, at hele formiddagen nåede at gå med, at min Skat arbejdede hjemmefra og jeg hæklede på det igangværende projekt, som skal bruges som en julegave næste år. Efter vi begge to havde spist frokost, blev vi enige om, at vi ville prøve på at nå bare nogle få af alle de mange ting, som vi havde håbet på, at vi kunne nå i løbet af denne weekend, og derfor kørte vi hjemmefra ved 13:30.

Vi startede med at køre ud til Shurgard dels for at stille posen med min Skats julegaver fra familien i både Fakse og Jyderup samt min julegave fra familien i Fakse, posen med de ting til næste års pakkekalendere, som jeg kom til at købe den dag, jeg var i City 2 sammen med min veninde fra Hvidovre, posen med en ting Heidi skal have i julegave næste år samt posen med en ting min Skat skal have i julegave næste år, og dels for at hente posen med Pouls pakkekalender samt posen med hans og Sweethearts julegaver, da vi ville ind til dem med det.

Derefter kørte min Skat og jeg til Bauhaus i Glostrup, for Bauhaus i City 2 i Høje Tåstrup er ved at lukke og derfor fører de ikke længe varerne fra deres tilbudavis. Vi fik købt to grå og en sort SmartBoks på 31 liter, som vi stod og manglede, og så var det jo heldigt, at de i denne uge er på tilbud til 49,95 kroner per styk, når normalprisen er 89,95 kroner per styk. Vi havde dog ikke købt dem på nuværende tidspunkt, hvis de ikke havde været på tilbud, for så havde vi ventet med at købe dem, til de kom på tilbud.

Næste stop var Poul samt Sweetheart og som altid var det dejligt at se dem begge to. Desværre havde vi ikke mulighed for at blive så længe hos dem, da min Skat og jeg havde aftalt, at hvis vi nåede ud at køre i dag, så skulle vi altså også til Johannes Fog i Lyngby, og da butikken lukker klokken 16:00 på lørdagene, havde vi ikke så meget tid at løbe på. Vi nåede til Fog, men de havde kun den ene af de to ting, som vi skulle bruge.

🙁

Derefter kørte vi direkte til Shurgard, hvor vi hentede posen med adventkalenderen til min veninde på Bornholm samt posen med adventkalenderen til … bynavnet er indtil videre hemmeligt, for modtageren skal ikke have noget af vide om denne adventskalender, før vedkommen står med den i sine hænder, posen med fødselsdagsgaverne til den ene tredjedel af familien i Jyderup, posen med fødselsdagsgaven og julegaven til min veninden i Rønnebærparken samt posen med hendes pakkekalender og posen med Heidis pakkekalender. For jeg håber, at jeg kan nå at afsende samt aflevere det hele i løbet af den kommende uge.

Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, for min Skat har lige fortalt mig, at vores aftensmad er meget tæt på at være færdig. Det eneste, der som sådant mangler, er, at jeg lige får dækket spisebordet.

Dagens helt enkelte og dog så smukke solopgang over Holbækmotorvejen, som den så ud henholdvis klokken lige præcist 8:06 ..

… klokken lige præcist 8:12 …

… samt klokken lige præcist 8:18 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det lukkede vindue i vores køkken, samtidtig med jeg frydede mig over, at min Skat og jeg er så heldige, at vi bor et sted, hvorfra vi nogle gang kan opleve en så utrolig smuk udsigt.