Månedsarkiv: november 2009

Med hensyn til …


Hverdagen.

mit indlæg torsdag morgen så tillader jeg mig nu at gør, hvad min psykolog har sagt til mig, at jeg skal gøre i en situation som denne. For jeg skal simpelthen blive meget bedre til at sige fra over for mine omgivelser, da de simpelthen ikke længere skal har lov til at bestemme over mig samt holde mig nede.

Så i steder for at dække mig inde under … at mod dumhed kæmper selv guderne forgæves og når de for længst har opgivet at bruge mere energi, flere kræfter samt mere tid på at ændre på tingenes tilstand, så behøver jeg heller ikke at gøre andet end at ignorere de to kommentarer, jeg ind til videre har modtaget til det omtalte indlæg, så skriver jeg et lille svar til begge kommentatorer samtidigt med jeg tillader mig at uddybe min mening om emnet. For jeg har altså – selv om alle andre nok vil påstod det modsatte – lov til at have en mening lige som jeg også har lov til at holde fast i den.
 
 
@ Fru Møller.

Du har selvfølgelig fuldstændigt ret i, at det bestemt ikke indebærer nogen som helst form for sundhed- og miljømæssig risiko at ryge. Det er jo også lige præcist derfor, vi alle som en er blevet født med et veludviklet forbrændingsanlæg inklusiv skorsten.

Selvfølgelige er det kun en person med en så lav intelligens som min ( bare pudsigt at hver gang jeg har fået målt min intelligens, har jeg fået at vide, at den ligger et pænt stykker over gennemsnittets ), der kan finde på noget så fuldstændigt tåbeligt som at påstå, at et indeklima som det, jeg er vokse op i, kan have haft nogen som helst form for negativ indvirkning på mit helbred, for det har det selvfølgeligt slet ikke haft.

For selvfølgeligt er det sundt endda meget sundt at vokse op i hjem, hvor begge forældre samt alle de familiemedlemmer, der kom på besøg, var storryger. Lige som det bestemt heller ikke har indebåret nogen som helst form for sundhedsrisiko, at der aldrig nogensinde måtte luftet bare en lille bitte smule ud i mit barndomshjem. På grund af den meget simple årsag at hvis bare et eneste af rækkehusets mange vinduer kom til at står bare en lille bitte smule på klem, kunne jo dem, der gik forbi ude på gade, høre, hvad Mor – det eneste normalt begavet menneske på denne jordklode, der for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber – sagde og hun skulle bestem ikke udspioneres af en flok tumper.

Selvfølgelig har det heller ikke indebåret noget som helst form for sundhedsmæssig risiko at vokse op i et hjem, hvor det hele året rundt ikke var muligt at kigge ud af vinduerne, fordi de var fyldt op med vand imellem de to lag glas. Det kan næppe havde været sundhedsskadeligt at vokse op i et hjem, hvor en god blanding af mug og skimmelsvamp voksede på indersiden af samtlige ydervægge samt på bagsiden og undersiden af samtlige møbler.

Selvfølgeligt har det heller ikke indebåret nogen som helst form for sundhedsfare, at vokse op i et hjem, hvor begge forældre havde en så høj personlig hygiejne, at de skiftede deres hvide undertøj, hver gang de gik i bad, hvilket de så maximalt gjorde en gang om ugen og allerhelst kun hver anden uge. For deres sarte hud havde bestemt ikke godt af alt for meget vand og sæbe. Begge mine forældre var for øvrigt også så sparsommelige, at ingen af dem brugte toiletpapir uanset hvad de havde foretaget sig på toilettet. Så når deres hvide undertøj endeligt langt om længe skulle vasket, kunne vaskemaskinen ikke klare at få det rent, og deres hvide undertøj blev derfor nødt til at simre i et døgns tid eller to i en gryde, der ikke måtte lægges låg på, ude på komfuret. I denne gryde hyggede mine forældres hvide undertøj sig så i en god bladning bestående af en del blegevand, en del klorin, en del vand og en del vaskepulver. Hvilket helt sikkert har været enormt sundt og alt andet end sundhedsskadelig at indånde.

Faktisk vil jeg våge at påstår, at det må havde haft krævet et mere end ualmindelige godt helbred både fysik og psykisk, hvis et barn har kunnet overleve at vokse op i så ekstremt usundt indeklima.
 
 
@ Evi.

Min vrede er ikke kun rettet imod mine forældre, men også imod alle de andre vokse mennesker jeg havde kontakt med i løbet min opvækst. For samtlige af dem valgt den helt nemme løsning … nemlig at klapper bagdelen fuldstændigt sammen i stedet for at blade sig bare en lille bitte smule og det er mine forældre samt alle de andre voksne mennesker, som jeg har haft kontakt med under min opvækst, og især deres manglede tankevirksomhed og vilje til at gribe inde, der har været med til at skade mit helbred. Det er jo ikke dem, men derimod mig, der er kommet til at betale prisen for denne enorme mænge af dovenskab, dumhed samt egoisme.

Jeg ønsker ikke, at bare et eneste barn skal komme til at opleve en så både fysisk og psykisk usund opvækst som min, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min mangt, plus mere for at forhindre det.

En ting har jeg dog indtil videre nået at lære i løbet af mit liv og det er … at samtlige misbruger ( og så er det fuldstændigt lige meget om det er røg, piller eller alkohol, de misbruger ) har en enorm stor og yderst veludviklet evne til at fuldstændig fralægge sig en hver form for ansvar for den negative indvirkning deres destruktive livsførelse kan have og har på alle levende væsener, der befinder sig i deres nærmeste omgivelse, og især på disse individers helbred og trivsel.

Tvært imod ser de sig selv om det helt store offer og når den dag kommer, hvor deres nærmeste pårørende endelige langt om længe giver dem det længe tiltrængt hårde spark i bagdelen, så fatter de ikke, hvorfor de fik det. For det er jo ikke dem, men alle de andre, der er noget galt med, når de ikke længere orker at bruge alt deres energi, alle deres kræfter, hele deres liv samt alt deres tid på at hjælpe nogle ynkelige topegoistsigte kræ.

Jeg har set indtil flere personer i mit sociale netværk, der under deres opvækst har indtaget en daglig kost, der bestod af astmamedicin samt penicillin på grund af den ene luftvejs infektion efter den anden og den dag, personerne er blevet så gamle, at de har kunnet flytte fra det røgfyldte barndomshjem, har de stort set eller helt kunnet undgå at proppe sig med alle disse usunde og sundhedsskadelige piller, men selvfølgelig kan det næppe havde noget med røgen at gøre.

Her vil jeg så tillade mig at oplyse dig om, at jeg i løbet af hele min barndom havde en luftvejs infektion som den, jeg lige for tiden hygger mig, mindst en gang om måneden året rundt. At det årlige antal af luftvejs infektioner blev kraftig reduceret, da jeg flyttet fra mit røgfyldte barndomshjem og at det årlige antal af luftvejs infektioner blev yderlige reduceret, da jeg stoppede på min yderste røgfyldte arbejdsplads, samt at det er over to års tid siden, jeg sidste har haft en luftvejs infektion.

Så jo … det går fremad, selv om jeg desværre stadigvæk er modtagelig for den slags infektioner.

Selv om samtlige ryger ikke fatter det, så dræber rygning og desværre dræber det ikke kun rygerne, for alle i deres omgivelser risikere også at dø på grund at nogle topegoister manglede tankevirksomhed.
 
 
For at vende tilbage til mine 24 timer sammen med min psykolog så har de haft den indvirkning på mig, at jeg er blevet endnu mere bevist om, at det var mine forældre med mere og ikke mig, der mentalt set var og stadigvæk er noget fuldstændigt ravruskende galt med.

Vor Frue Dag – Marias ofring


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag – Marias ofring, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 21. november støder vi så for sjette gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun en tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære forblev jomfru Maria hele livet igennem jomfru på trods af, at hun havde født verdens frelser i form af Jesu.

I 1300tallet ønskede den katolske kirke at tilvejebringe et forbillede for nonnerne og derfor blev legenden om, at Jomfru Maria ikke alene forblev jomfru hele livet på trods af, hun havde født Jesu, men også at hun efter hans død samt opstandelse havde ofret sig til livslang tempeltjeneste.

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets sjette Vor Frue Dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue Dag skal det også blive på den kommende Vor Frue Dag.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… indlæg bliver uden billede, for jeg glemte at fotografere aftenens menu.

Så derfor må I tænke jer til, hvordan kogte baby gulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegte oksesteak samt nogle skiver rugbrød ser ud. Jeg kan dog godt fortælle jer, at det smagte helt vildt godt.

God eftermiddag sol


Hverdagen.

Dagens helt enkelte og meget smukke solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 15:10 …

2009/11/20/101.jpg

… klokken cirka 15:25 …

2009/11/20/102.jpg

… klokken cirka 15:40 …

2009/11/20/103.jpg

… samt klokken cirka 16:00 …

2009/11/20/104.jpg

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den igennem det lukkede vindue i vores arbejdsværelse samtidigt med jeg lige fik vandet alle vores potteplanter i hele lejligheden samt nippet de visne blade og blomster af dem.

Da jeg kan høre, at min seng så vel som min dyne og min hovedpude et begyndte at savne mig lidt for meget, vil jeg gå ind til dem og så vil jeg prøve på at få lidt søvn, så jeg er bare nogenlunde frisk, når min Skat kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning.

God formiddag sol


Hverdagen.

Dagens helt enkelte og meget smukke solopgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 8:00 …

2009/11/20/001.jpg

… klokken cirka 8:05 …

2009/11/20/002.jpg

… klokken cirka 8:10 …

2009/11/20/003.jpg

… klokken cirka 8:15 …

2009/11/20/004.jpg

… klokken cirka 8:20 …

2009/11/20/005.jpg

… klokken cirka 8:25 …

2009/11/20/006.jpg

… samt klokken cirka 8:35 …

2009/11/20/007.jpg

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den igennem det lukkede vindue i vores soveværelse samtidigt med jeg prøvede på at skrive et lille indlæg på blog.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg brugte meget mere tid på at nyde dagens solopgang end jeg brugte på at skive indlægget, og derfor er skrivingen af det omtalte indlæg blevet udsat på ubestemt tid.

Nogle fredag morgen tanker


Hverdagen.

I dag er det så lige præcist en uges tid siden, jeg mærkede de alleførste symptomer på denne omgang sygdom. Jeg nåede dog at overholder min aftale med Wivi i fredags samtidig med jeg også nåede alle de planlagte aktiviteter både fredag, lørdag og søndag, men så blev jeg desværre også nødt til at overgive mig, og derfor kravlede jeg i seng søndag eftermiddag, hvor jeg så stort set har opholdt mig i mere eller mindre sovende tilstand indtil i går, hvor jeg så småt begyndte at have det lidt bedre.

Lige som min lille løbeskade i slutningen af september måned i år var en rigtigt øjenåbner, der fortalte mig, hvor meget jeg rent faktisk når at foretage mig i løbet af hver dag – hvilket jeg jo meget hurtigt fandt ud af, da jeg ikke var i stand til at foretage mig ret mange af alle de mange forskellige ting på grund af min løbeskadet hånd – så har også denne uges sygdom været en rigtigt øjenåbner for mig. For via den har jeg endnu en gang fået bekræftet, at den beslutning jeg ikke kun traf, men som jeg også førte ud i livet den 16. juni sidste år, var den eneste og helt rigtigt beslutning at træffe for mit vedkommen.

I mandags var det et helt år og fem mindst lige så hele måneders tid siden, jeg meldte mig ud af erhvervslivet og derfor var jeg heller ikke tvunget til at skulle ringe til min arbejdsplads for at melde mig syg i mandags. Dermed blev jeg også helt fri for at skulle lægge ører til diverse ondskabsfulde og spydige bemærkning fra min chefs og mine kollegaers side af som for eksempel "God bedring, hvid det skulle lykkes for dig at blive syg", "Man bliver ikke hjemme kun på grund af en forkølelse eller en influenza" og "Man får altså ikke høj feber på grund af en forkølelse eller en influenza".

Jeg var også helt frit for, at jeg i går på fjerde dagen for mit fraværd skulle ringe til min læge for at få skrevet en lægeattest som bevist på, at jeg rent faktisk er syg og at jeg rent faktisk er ude af stand til at kravle på arbejdet. Lige som jeg i hele denne uge har været fri for at føle mig tvunget til at gå med til at få alle mine daglige arbejdsopgaver bragt hjem, så jeg lige kunne klare at passe mit daglige arbejde, imens jeg spiller syg.

Jeg er også helt fri for at skulle kravle på arbejdet i dag eller så absolut allersenest på mandag, selv om min krop slet ikke er klar til det, og jeg er i særdeleshed fri for i de næste par dage og måske op til en uges tid at skulle lægge ører til diverse ondskabsfulde og spydige bemærkning fra min chefs og mine kollegaers side af som for eksempel "Hold op med at skab dig !", "Sådant en hoste kan jeg også godt frembringe, hvis det kan give mig en uges ferie !" og "Nok er du en lille lort, men ingen voksne får falsk strubehoste !"

Faktisk har det været rigtigt skønt, at jeg i denne uge har kunnet tillade mig at lytte til min krop samt især til dens behov og så her jeg ellers med god samvittighed og helt uden at jeg har skulle lægge ører til diverse ondskabsfulde og spydige bemærkning fra min chefs og mine kollegaers side af kunne rette mig efter min krops ønsker samt give den det, som den i bund og grand har haft allermest brug for … nemlig søvn, søvn og endnu mere søvn.

Så endnu en gang takker jeg min elskede Skat for hans 100% fulde forståelse og opbakning. For godt nok har jeg selv været i stand til at finansiere hele mit allerførste år som 100% fuldtidshjemmegående for egen regning uden nogen som helst form for tilskud fra det offentliges side af takket været min meget lille opsparing, som jeg i den grad har været ved at knogle mig selv helt ihjel for at tjene, men derefter har det været min Skat og kun ham, der har forsøget mig, og en større kærlighedserklæring kan man næppe få … tænk at han virkelig elsker mig så meget, at han ønsker at give mig den frihed, som min krop og jeg har så hårdt brug for.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2009/11/19/001.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, godt krydderede svinekoteletter svøbt i bacon samt nogle skiver rugbrød.

Ajourføring af min blog – Uge 46 år 2009


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Jeg er desværre stadigvæk så dårlig og træt, at jeg stort set sover det meste af tiden, og selv om jeg godt ved, at det ser underligt ud, så er jeg ved at være mere end træt af at ligge i min seng. Min krop er mere eller mindre øm af alt dette liggeri.

I dag har jeg prøvet at være lidt mere oppe og selv om jeg ikke rigtigt har været i stand til at foretage mig noget egentligt fornuftigt, så har jeg dog prøvet at siddet lidt ved min computer, imens jeg så har fået klaret en god håndfuld af diverse praktiske gøremål, der inkludere den.

I løbet af dagen har jeg også nået at skrive en lille håndfuld af de indlæg, som jeg havde haft vildt meget lyst til at skrive i løbet af sidste uge, men som jeg bare aldrig nåede at finde hverken energien, overskudet eller tiden til.

Så hvis der findes bare en eneste, der gerne vil have at vide, hvilket små indlæg jeg har fået skrevet i løbet af dagen, så har dagens skriverier resulteret i de følgende otte små indlæg …

Onsdag den 11.11.2009 …
Nisseby
En dansende plys and

Torsdag den 12.11.2009 …
Lysende pakker

Fredag den 13.11.2009 …
Et sjovt lys
En rap nøglering

Lørdag den 14.11.2009 …
Sol ?

Søndag den 15.11.2009 …
Smukke
På vej ned

Skulle der være bare en eneste, som kunne tænke sig at læse bare et enkelt af indlægene, kan dets titel bruges som et direkte link.

Lidt torsdag morgen brok


Hverdagen.

Min meget mildt skrevet meget trætte Skat er lige kørt hjemmefra og jeg har det mere end dårligt med at sende ham af sted. For han har stort set ikke sovet i nat, da jeg har holdt ham vågen med mit hosteri. Dertil kommer, at han i forvejen er meget ophængt på sit arbejde på grund af en meget stor opgave med en meget kort deadline, der simpelhen bare skal være færdigt til tiden og meget gerne før den aftalte tid. Så der er ikke noget at sige til, at min Skat er rigtigt træt lige for tiden.

Selv hoster jeg mere eller mindre konstant. Den helt sikkert ret så banale luftvejs infektion, som jeg har redet mig, har nemlig endnu en gang sat sig rigtigt godt til rette inde i mig, hvilket har bevirket, at det har udviklet sig til en rigtigt sejlivet omgang falsk strubehoste.

Det sidste kan jeg så takke mine "meget kærlige og helt sikkert meget omsorgsfulde" forældre for. For på grund af deres totale mangle på tankevirksomhed og især deres topegoisme, voksede jeg op i noget, der meste af alt meget kort kan beskrives som en muggen og fuldstændige tilrøget storsten. Hvilket desværre har ødelagt mine luftveje og gjort dem mere sarte og modtagelige end gennemsnittets.

Det er simpelhen for dårligt, men jeg, der aldrig nogensiden i hele mit liv har røget så meget som bare et eneste hiv af en cigaret eller af nogen som helst anden form for tobak, har luftveje, der er mere ødelagte af røg end langt de fleste storrøgers luftveje er.

Så folk, der ryger, skal bestemt ikke tror, at jeg kan finde bare en minimal brugbar undskyldning for, at de udsætte alle i deres omgivelser for en kæmpe stor sundhedsrisiko, bare fordi de selv mentalt set endnu ikke er vokset ud af fosterstadiet og de derfor stadigvæk har behov for at have noget i munden i form af deres forbandende ligkistepinde.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at skrive … at personer, der ryger, skulle lige på stedet frakendes deres ret til at blive og være forældre, der de udgør en kæmpe sundhedsrisiko for alle levende væsener i deres omgivelser. For en ting er, at de ødelægger deres eget heldbred, og det er de selvfølgeligt i deres fulde ret til at gøre – de kan ryge af helvede til, hvis det er det, de ønsker at gøre, men de ødelægger også andres heldbred og der har de bestemt ingen ret til at gøre.

De har selv valgt at ryge og selvfølgelig skal vi andre pænt respektere deres valg, imens de ikke behøver at respektere vores andres valg, når vi har valgt ikke at ryge. For vi skal da selvfølgeligt bare pænt finde os i deres sundhedsskadelig røg, når de ikke kan undvære deres osende ligkistepinde.