… blev meget langt fra, som min Skat og jeg havde planlagt, at den skulle blive, og meget tyder på, at sådant ender det nok med at gå med resten af dagen.

Min Skat har taget en flex-fridag i dag. For vores bil skal til det årlige serviceeftersyn og den skal derfor afleveres på værkstedet klokken 7:30. Selvfølgelig kunne min Skat godt været taget på arbejdet med de offentlige transportmidler bagefter, men sådant en tur tager cirka to timer og dermed ville han først kunne nå at møde til tidligst klokken cirka 9:30 og på det tidspunkt er næsten halvdelen af hans normale arbejdsdag allerede gået, og så skal han jo så også lige bruge yderligere to timer på at tager hjem igen. Så derfor valgte han at flexe ud i dag.

Vores plan var så, at vi skulle stå op til normalt tid her til morgen, for så kunne min Skat nå at arbejde hjemmefra i nogle timer, før han skulle køre vores bil til værkstedet. Når han så kom hjem derfra, skulle han forsætte med at arbejde hjemmefra i nogle timer og så skulle han og jeg i fællesskab, imens det er lyst og vi derfor kan se, hvad det er, vi fortager os, have hængt årets juledekorationer op ude på vores altan.

Jeg indrømmer heller end gerne, at det bestemt ikke er første gang og at det nok heller ikke bliver den sidste gang, jeg kommer ind på, at det simpelhen ikke kan betale sig for os at lægge planer. For hver gang vi gør det, så kommer der altid et eller andet i vejen og det er der altså også gjort denne gang. For jeg er stadigvæk syg og selv om feberen er på retur, så både hoster og nyser jeg stort set konstant, lige som jeg er så snottet, at jeg stort set slet ikke kan trække vejret igennem næsen. Dertil kommer, at jeg stadigvæk har det allerbedst, når jeg ligge i min seng og sover.

Jeg har mere eller mindre holdt min Skat vågen det meste af natten med mit hosteri og derfor kunne han ikke klare at stå op til normaltid her til morgen, men derimod var han nødt til at sove til 6:30. Dermed fik han ikke lige tid til at arbejde hjemmefra i løbet af morgen. Da jeg ikke har det særligt godt, faktisk føler jeg mig alt andet end på toppen, så er der altså ikke det i mig, der skal til, for at vi kan pynte op ude på altanen i dag. Så det er indtil videre udsat til den kommende weekend.

Nu er min Skat lige kørt hjemmefra og når han kommer tilbage, efter han har afleveret bilen på værkstedet, sætter han sig at arbejde hjemmefra, og jeg går tilbage til min seng. For jeg kan stadigvæk godt mærke, at den samt min dyne og min hovedpude heller end gerne vil have mit selskab, så det får de selvfølgeligt.

… hurtigt pande ala Peter ( læs: godt krydret hakket oksekød, som er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet gul peberfrugt ), samt kogte grønne bønner og crispy majs, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… det er lige præcist det, jeg har haft i dag. Godt nok stod jeg op sammen med min Skat til normal tid i morges, og godt nok tog jeg også min morgenmad og min morgenthe med ind til min computer, lige så snart min Skat var gået hjemmefra, så jeg kunne skrive et meget lille indlæg på min blog, imens jeg spiste min morgenmad og drak min morgenthe, men lige så snart jeg havde modtaget en lille e-mail fra min Skat, hvori han fortalte mig, at nu var han nået vel frem til sit job, så gik jeg i seng igen.

Jeg nåede at sove i lidt under en times tid, før jeg stod op igen og jeg fik sat vaskemaskinen i gang med en kulørt finvask, før jeg selv gik i bad. Hvorefter jeg tømte vaskemaskinen og jeg hængte det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet samt jeg også lige fik sat vaskemaskinen i gang med en hvid finvask, før jeg gik i seng igen.

Jeg nåede at sove i cirka en times tid, før jeg vågende og derefter tømte jeg vaskemaskinen og jeg hængte det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet samt jeg også lige fik sat vaskemaskinen i gang med en kulørt bomuldsvask, før jeg gik i seng igen

Jeg nåede at sove i lidt under to timers tid, før jeg vågende, så tømte jeg vaskemaskinen og jeg hængte det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet, hvorefter jeg smurte samt spise min frokost, imens jeg lige fik tjekket mail, og så gik jeg tilbage i seng igen, hvor jeg faldt i søvn lige med det samme og jeg sov lige ind til min Skat vækkede mig, da han kom hjem fra arbejdet.

Jeg var lige oppe, så jeg kunne nå at snakke lidt med min Skat, imens han skiftede til løbetøj og imens han var ude at løbe, nåede jeg at stryge de tre maskinefulde ( 61 stykker ) tøj, jeg nåede at vaske i løbet af formiddagen, så tøjet kunne komme på plads i diverse skabe og skuffer, før jeg lige fik ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost.

Derefter satte jeg mig ind til computeren for at skrive dette lille indelæg og lige om lidt, så vil jeg gå i seng igen. Jeg kan nemmelig stadigvæk godt mærke, at min seng såvel som min dyne og min hovedpude heller end gerne vil have mit selskab og hvorfor skulle jeg så skuffe dem ?

Dagens smukke og spændende solnedgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:33 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse, lige før jeg træk gardinerne for.

Feberen, som til al held aldrig nåede at blive særlig høj, er så småt på retur, det sammen er den ret så ubehagelige ru følelse i halsen, men til gengæld er jeg blevet meget mere snottet, for næsen løber mere eller mindre konstankt samtidigt med jeg er begyndt at hoste ret så meget, hvilket i særdeleshed forstyrer ikke kun min, men så sandeligt også min Skats ( skønheds) søvn.

Jeg har det stadigvæk allerbedst, når jeg sover, så det bliver nok også det, jeg kommer til at bruge det allermest af tiden på igen i dag.

… er en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs …

… pomfrit, kogt hamburgerryg samt nogle skiver rugbrød.

… det er lige præcist det, jeg har haft i dag. Godt nok stod jeg op sammen med min Skat til normal tid i morges, og godt nok tog jeg også min morgenmad og min morgenthe med ind til min computer, lige så snart min Skat var gået hjemmefra, så jeg kunne skrive et lille indlæg på min blog, imens jeg spiste min morgenmad og drak min morgenthe, men lige så snart jeg havde modtaget en lille e-mail fra min Skat, hvori han fortalte mig, at nu var han nået vel frem til sit job, så gik jeg i seng igen.

Jeg nåede at sove i lidt over to timers tid, før jeg stod op igen og jeg fik sat vaskemaskinen i gang med en kulørt finvask, før jeg selv gik i bad. Jeg nåede at ringe til Anne samt at tale lidt i mobiltelefon med hende, lige som jeg også nåede at ringe til Wivi og tale lidt i mobiltelefon med hende, før jeg tømte vaskemaskinen og jeg hængte det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet samt jeg også lige fik strøget det, der bliver pænest, når det bliver strøget i våd tilstand, før jeg gik i seng igen.

Jeg nåede at sove i lidt under to timers tid, før jeg vågende og jeg derefter smurte samt spise jeg min frokost, imens jeg lige fik tjekket mail samt besvaret en enkelt mail og så gik jeg tilbage i seng igen, hvor jeg faldt i søvn lige med det samme og jeg sov lige ind til Min Skat vækkede mig, da han kom hjem fra arbejdet.

Jeg var lige oppe, så jeg kunne nå at snakke lidt med min Skat, imens han spiste sin frokost samt før han kørte til dobbelt træning og derefter fik jeg strøget resten af den maskinefuld kulørt finvask, jeg nåede at vaske i formiddags, så tøjet kunne komme på plads i diverse skabe og skuffer, før jeg lige fik ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter min Skats og min morgenmad samt frokost.

Derefter satte jeg mig ind til computeren for at skrive dette lille indelæg og lige om lidt, så vil jeg gå i seng igen. Jeg kan nemmelig godt mærke, at min seng såvel som min dyne og min hovedpude heller end gerne vil have mit selskab og hvorfor skulle jeg så skuffe dem ?

… et helt år plus fem mindst lige så hele måneder, siden jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet og det er en beslutning, som jeg bestemt ikke har fortrudt !!!

Snare tværtimod for jeg kan faktisk stadigvæk kun alt for godt mærke, at der er kommet en eller anden form for ro og især tryghed over mig, som jeg egentligt aldrig før i hele mit liv har følt. Måske fordi jeg altid har været samt stadigvæk er alt for omsorgsfuld samt pligtopfyldende og derfor har jeg konstant mere eller mindre dårlig samvittighed over at slappe af samt fortage mig noget af simpel lyst. Det var jo nok også det, som var en af årsagerne og nok også hovedårsagen til, at jeg kørte helt ned i slutningen af oktober måned forrige år.

I løbet af den periode jeg har været 100% fuldtids hjemmegående for egen regning, har jeg så fundet ud af samt fået at vide, at der er flere af personerne i min Skats og min daglige omgangskreds ( det vil sige i blandt vores familiers medlemmer, vores kollegaer og eks kollegaer, vores venner og veninder ) der har kendskab til en meget stor del af alle de mange forskellige negative ting, som jeg desværre har oplevet i diverse arbejdsforhold både som fastansat, ansat med en tidsbegrænset kontrakt eller som vikar. Det er nu ikke lige frem kommet som den helt store overraskelse for mig. For det har fremgået og fremgår stadigvæk i al tydelighed, hver gang jeg har kontakt med dem, uanset om det er via skrift eller tale.

Derimod glæder det mig rigtigt meget, at efter jeg er blevet 100% fuldtids hjemmegående, er der flere af dem i vores daglige omgangskreds, der nu tør står ærligt frem og dermed helt åbent tør indrømme, at de hellere end gerne for et kortere eller længere stykke tid valgte den samme livsform, som den min Skat og jeg har valgt lige for tiden, hvis de altså bare kunne få muligheden og især økonomien til at gøre det.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg simpelhen ikke fatter, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i sytten måneder. For det var bestemt ikke min mening, at jeg skulle være hjemmegående i så lang tid. Tiden er simpelhen bare fløjet af sted og jeg har haft mere end svært ved at følge med den samt med at få den til at række til alle de ting, jeg gerne har villet foretage mig.

Godt nok har jeg ikke nået bare tilnærmelsesvis halvdelen af alle de mange forskellige ting, som jeg havde håbet på, at jeg skulle nå, imens jeg var 100% fuldtids hjemmegående, men til gengæld har jeg fundet eller måske rettere genfundet mig selv, og det har nok været langt bedre og sundere for mig, end hvis jeg rent faktisk havde nået at få klaret alle de der mange forskellige praktiske ting, som jeg havde sat mig for, at jeg ville nå.

Så bort set fra at jeg simpelhen ikke kan fatte, at der allerede er nået at gå fem hele måneders tid siden, jeg i forbindelse med, jeg på daværende tidspunkt havde været 100% fuldtidshjemmegående i et helt års tid, gjorde fuldstændig status over min nuværende livform, så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg stadigvæk nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående fuldt ud hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtids hjemmegående i et så langt stykke tid mere, som det overhovedet taget er muligt og meget gerne som minimum året ud.

Det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg en gang begynder at arbejde igen.

Jeg er bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og jeg stadigvæk har min Skats 100% fulde opbakning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtids hjemmegående. For uden hans forståelse og støtte havde jeg simpelhen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtid hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning. Da det lige for tiden kun er ham, som arbejder samt tjener penge, og dermed er det også ham og kun ham, som forsøger os begge to.

Både min Skat og jeg er for øvrigt stadigvæk 100% fløjtende ligeglade med, hvad andre mener om os og især vores nuværende valg af livsform. For det er nu en gang vores liv og ikke deres liv, vi skal leve, og det har vi altså tænkt os at forsætte med at gøre !

… er en genudsendelse fra i går …

… kogte gulerødder, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skiver rugbrød.