Månedsarkiv: januar 2010

Januar måned synes åbenbart …


Hverdagen.

… at den skal holde stilen, så derfor vågnede vi i morges til snevejr og det sner for øvrigt stadigvæk.

Jeg håber, at snevejret meget hurtigt holder op igen samt at der ikke når at falde så meget sne, som DMI har lovet, der vil gøre. Sne er godt nok kønt, lige når det er faldet, men det er koldt samt meget besværligt at færdes i og det bliver meget hurtigt beskidt samt grimt at beskue, når det kommer i kontakt med askfald og grus. Hvilket ikke kan undgås i byerne og på vejene.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… burritos ( læs: majspandekager ) …

2010/01/04/101.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød, en fint snittet gul peberfrugt samt en stor håndfuld fint snitte cherrytomater …

2010/01/04/102.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det generer en minimal opvask.

Det var næsten årets allerførste hverdag


Hverdagen.

Imens min Skat er ved at tilberede vores aftensmad, sidder jeg endnu en gang foran min computer samtidigt med jeg tænker lidt over, hvad der i grunden er blevet af tiden i dag ?

Jeg føler, at dagen simpelhen bare er fløjet af sted og at jeg stort set ikke har nået noget som helst ud over, at jeg er blevet rigtigt godt gammeldags træt.

Egentligt er det kun blevet til, at jeg har nået at vaske og stryge to maskinefulde finvask ( 37 stykker ) tøj, som jeg har fået hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Dermed har jeg nået at arbejde mig igennem den øverste femtedel af bunken med vasketøj.

Jeg har nået at rydde op i alt det, som efterhåndens var kommet til at ligge på vores sofabord, imens det ventede på, at jeg tog mig sammen til at kigge det igennem og derefter smide stort set det hele ud.

Jeg har været en tur rundt om containerne med brugte batterier, dagrenovation samt papir, rundt om containeren med glas, rundt om containeren med pap, rundt om postkassen med et brev, til min læge efter en henvisningen til en fysioterapeut og derfra en tur i Aldi. Jeg fik lige ryddet op i vores køleskab samtidigt med, jeg fik sat de nyindkøbte madvarer på plads i det.

Jeg har nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost. Jeg har nået at vande alle vores potteplanter samt nippe visne blade og blomster af dem. Jeg har også nået at tale i mobiltelefon med både Anne og Wivi cirka en halv times tid med dem hver.

Da min Skat ikke følte sig helt på toppen i morges, ville han kun til halvdelen af hans normale mandags træning og derfor kørte han direkte til træning, da han kørte fra arbejdet. Det har så også bevirket, at han kom noget tidligere hjem i dag, end hvad han normalt gør på en mandag. Det kommer så til at betyde, at vi kan spise næste halvanden time tidligere og så kan det være, at vi måske lige kan nå at have lidt glæde af hinanden i en times tid, før vi skal i seng for at sove. Så vi kan være bare nogenlunde friske i morgen, når vi skal op igen til en hel ny arbejdsdag.

Ugens allerførste solnedgang


Hverdagen, Oplevelser.

Ugens allerførste solnedgang over Holbækmotorvejen var en både enkelt og køn en af slagsen. Det var i hvert fald sådant jeg oplevede, nød og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse klokken cirka 15:15 …

2010/01/04/001.jpg

… klokken cirka 15:30 …

2010/01/04/002.jpg

… klokken cirka 15.45 …

2010/01/04/003.jpg

… klokken cirka 16:00 …

2010/01/04/004.jpg

… samt klokken lige præcist 16:07, hvor jeg tog det sidste billede …

2010/01/04/005.jpg

… lige før jeg trak gardinerne for arbejdsværelset vindue.

Så er det allerede hverdag igen …


Hverdagen.

… og oven i købet dette års allerførste af slagsen. Det er for øvrigt ret så koldt her til morgen, for udenfor er der lige nu minus 6,2 grader her i Roskilde og hvis man skal tror på, at metrologerne får ret, så begynder det at sne i løbet af morgen eller formiddagen. Så stilen er altså lige som allerede lagt … det er januar, det er koldt og det er mørkt. Måske skulle man man bare gå i hi og sove lige indtil foråret samt lyset og varmen er tilbage ?

Min Skat er på vej til sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt morgenthe, imens jeg skriver lidt på min mildt skrevet ret så forsømte blog. Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, som skal tilbage til jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum være et lille stykke tid endnu og måske også det meste af hvis ikke hele året.

Lige som min Skat lige om lidt går i gang med de mange forskelige arbejdsopgaver på hans job, så går jeg også lige om lidt i gang med de mange forskelige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt juleferien til at vokse sig store, stærke og næsten uoverskuelige, men før jeg går i gang med dem, vil jeg lige have lov til at se lidt tilbage på vores nu afsluttet elve dage lange skønne juleferie.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores elve dage lange juleferie, lige så hurtigt er den desværre brugt helt op.

🙁

Den eneste formildne omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fem hverdage til, det igen er weekend og at vi måske får mulighed for at holde nogle få løse fridage og hvis vi er meget heldige måske en hel uges ferie i løbet af vinteren eller foråret. Den første fridag på grund af en af de såkaldt skæve helligdage får vi først den 1. april, hvor det er skærtorsdag, men hvis vi er meget heldige, får min Skat mulighed for at holde fri eller i hvert fald arbejde hjemmefra i de tre dage før påske.

Der er godt nok alt for lang tid til vores sommerferie, som for øvrigt endnu ikke er planlagt, begynder.

Selv om vi begge to har været syge i hele vores juleferie og min Skat for øvrigt går på arbejdet den første arbejdsdag i det nye år selv om han er godt snottet og har ondt i halsen, har vi haft en god juleferie. Godt nok blev vi nødt til at droppe alle vores drømmer, planer og ønsker for de elve dage, men vi prøvede begge to på og det lykkedes også ret godt for os at få det bedste mulige ud af disse elve fridage.

Selvfølgelig har vi nået langt de fleste af alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en hel del tøj dog langt fra alt det, der er blevet brugt, men vi har også nået at bruge masser af tid på "bare" at være kærester.

For vi nåede at besøge Tivoli samt Roskildes allermest julepyntet hus 2. juledag og vi har virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og aften i løbet af de sidste elve dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, som man i den meget travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, som er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat. Så ved jeg, at han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så må jeg vel også hellere stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i gang med nogle af de mange praktiske opgaver, som jeg meget gerne både skal og især vil nå i løbet af i dag.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… er en delvis genudsendelse fra i går

2010/01/03/401.jpg

… pomfrit, frikadeller ala Peter( det vil sige med blandt andet knust stegt bacon, knust chili samt fint revet gul peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Ugens sidste solnedgang


Hverdagen.

Solen er så småt ved at gå ned hen over Holbækmotorvejen, hvilket så sådant ud fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse henholdsvis klokken lige præcist 15:15 …

2010/01/03/301.jpg

… samt klokken lige præcist 15:18 …

2010/01/03/302.jpg

min Skat og jeg sidder foran hver sin computer, imens vi begge to prøver på at få lidt styr på nogle forskellige småting. I morgen er det så allerede hverdag igen og dermed er vores så længe ventet elve dage lange juleferie desværre også allerede brugt helt op.

Vi har haft en god jul, lige som vi også har haft en god juleferie også selv om det ikke lige var med i vores planer for hverken julen eller juleferien, at vi begge to skulle være syge, men vi kunne nu godt havde haft brugt mindst en hel uges ferie mere, før det igen er hevdag. For ingen af os har nået at blive raske og min Skat har ikke nået at lade så op, at han er klare til en ny omgang dagligt arbejde.

Det endelige farvel til juletræet anno 2009


Hverdagen.

I går nåede min Skat og jeg i fællesskab at tage alt pynten af juletræet samt få det hele lagt på plads i diverse små æsker, der så blev fordel over otte papkasser. Her til formiddag nåede min skat at tage de fem lyskæder af juletræet samt på dem puslet ned i hver deres æske, og nu er han så lige gået i gang med at klippe juletræet i mindre stykker …

2010/01/03/201.jpg

… så det kan være i en stor stort plastik affaldssæk …

2010/01/03/202.jpg

… så det er nemmere at bære ned af opgangens trappe, uden vi kommer til at efterlade et spor af løse grannåle. For i år har vi lovet vores underunderbo, at han må få vores juletræ, så han kan bruge det til afdækningen af roserne i hans kolonihave.

Nu mangler vi kun lige at tømme juletræsfoden …

2010/01/03/203.jpg

… samt komme af med alle de mange løse grannåle, der ligger på juletræstæppet, for dem ville vores underunderbo sjovt nok ikke have. Så kan vi ( læs: min Skat ) for allerførste gang i år komme i gang med at støvsuge.

Der ligger dog langt fra lige så mange løse grannåle efter juletræet anno 2009, som der lå efter juletræet anno 2008.

Halvanden times tid senere


Hverdagen.

Nu har min Skat nået at pusle de fem forskellige lyskæder, der pyntede på vores juletræ julen anno 2009, ned i hver sin æske og jeg har nået at pusle de fem æsker ned i den papkasser, der rummer lyskæderne samt juletræstæppe, når tingene ikke er i brug.

Selv har jeg nået at løse den "hyggelige" lille udviklingsopgave med at skille alle de sammenfiltrede kroge ad. Nu er de så ikke kun blevet skilt ad, de er også blevet sorteret …

2010/01/03/101.jpg

… da de store kroge er blevet lagt ned i små klare lynlåsplastikposer med 50 kroge i hver og de små kroge er blevet lagt ned i små klare lynlåsplastikposer med 75 stykker i hver.

Da jeg jo skulle foretage mig et eller andet, imens jeg sad og skilte disse kroge ad, kom jeg til at tælle dem samtidigt med de blev lagt ned i diverse små klare lynlåsplastikposer og dermed fandt jeg så ud af, hvor "få" ting, der i grunden har været på vores juletræ anno 2009, hvor stort se alle vores totalt 179 store og 553 små kroge var i brug.

Så kan jeg virkeligt godt forstå, at vi brugte det meste af en dag på at pynte vores juletræ og at vi brugte stort set næsten lige så lang tid på at tage pynten af juletræet. For det er jo ikke alt pynten, der har hængt på årets juletræ, der er hængt op ved hjælp at en krog, mange ting har jo en snor, de hænger i.