… ved at være meget længe siden, vi sidst har haft mulighed for at nyde dagens solopgang over Holbækmotorvejen, og måske lige præcist derfor nød jeg den destro mere i dag.

Dagens solopgang over Holbækmotorvejen klokken henholdvis lige præcist 8:57 …

… samt klokken lige præcist 9:04 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den igennem det lukkende vindue i vores soveværelse og endnu en gang kom der flyvende fugle med på begge billeder.

… at det er den 24. januar i dag samt at det betyder, der så er lige præcist elve måneder ( 335 dage ) til, det igen er juleaften ?

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt medisterpølse, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Når nu min Skat og jeg var kørt ind til Poul for at tjekke om han havde det godt, så synes Poul, at jeg lige så godt kunne få den eller rettere de ekstra julegaver, han havde købt til mig, med hjem i dag og sikke nogle virkelig skønne ting, der var i den pakke.

🙂

Det allerførste, jeg pakkede ud, var dette lille søde keramik hus …

… der simpelhen bare har så mange og så fine dejtaler. Det må virkeligt have taget meget lang tid at fremstille det. Det skal nok komme til at stå til hygge samt pynt et eller andet sted i vores hjem om ikke hele årets rundt så i hvert fald i et af vores snelandskaber.

Det næste, jeg pakkede ud, var hele denne herlige flok røde keramik fluesvampe …

… og selv om jeg indrømmer, at jeg altså bedst kan lide de to små, så synes jeg nu rigtigt godt om dem alle fem og de skal nok kommer til at stå til hygge samt pynte et eller andet sted i vores hjem om ikke hele året rundt så i hvert fald i løbet af efteråret samt til Halloween.

Det mindste af gaverne, jeg pakkede ud, var denne skønne keramik nisse …

… med et meget vildt skæg, en stor næse og en endnu større nissehue. Jeg tror, den er i familien med de to keramik nisser, Poul gav mig i december 2007.

Det allersidste, jeg pakkede ud, var dette dejlige keramik frøpar …

… der nok ikke er helt poliske korrekte. For frøkongen har en pibe ( den er dog ikke tændt ) i sin mund, og frødronningen har røde kysseklare læber. De skal nok komme til at stå frem i hvert ved juletid og nok også til Halloween, for måske er der tale om et forhekset regentpar.

Poul har købt alle de mange skønne keramikting på Nye Vejs julemarked og alle tingede er fremstillet af de dygtige mennesker i stedets keramikværksted.

Der er to mænd, der betyder alt simpelhen alt for mig … den ene er min kæreste og den anden er min storebror. Min Skat kom ind i mit liv for små ti års tid siden og jeg havde aldrig nogen sinde end ikke i min allervildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville kunne komme til at elske et andet menneske så højt, som jeg elsker ham. Poul har altid været en meget central samt yderst elsket person i min tilværelse og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle kunne klare mig uden ham og hans kærlighed samt omsorg, for han har jo altid været der for mig uanset hvad.

Min Skat har jeg boet sammen med i små seks års tid og jeg viste udemærket godt, at når jeg flyttede til Roskilde, ville Poul og jeg ikke komme til at ses lige så tit, som vi havde vandt til at gøre det, imens vi boede kun fem minutters gang fra hinanden, men vi kunne jo stadigvæk tale i telefon sammen lige så tit, vi havde lyst til det.

Poul og jeg taler ikke i telefon samme hver dag, men stort set næsten hver dag og det behøver ikke at være nogen lang samtale, bare den er lige præcist lang nok til, jeg kan få at vide, at alt står vel til hos ham og hans kat, der hedder Sweetheart, samt at de begge to har det godt.

Da Poul og jeg snakkede sammen onsdag aften havde ingen af os rigtigt tid til det, han sad og spillede et computerspil sammen med en af hans nære venner og min Skat samt jeg var på vej ud af døren, da vi skulle til lokalhistorisk aften i den nærliggende kirkes menighedshus. Så Poul og jeg aftalte, at han skulle ringe til mig torsdag aften, når han en gang var nået hjem. Da han endnu ikke havde ringet til mig ved 21:00 tiden, ringede jeg til ham, men da jeg kun fik fat i hans telefonsvarer, gik jeg ud fra, at han nok endnu ikke var nået at komme hjem samt at hans mobiltelefon var løbet tør for strøm, for det er sket før.

Jeg prøvede at ringe til Poul flere gange i løbet af i går aftes og hver gang fik jeg kun fat i hans mobiltelefons telefonsvarer og for hver gang blev jeg mere og mere urolig for, om der mon var sket ham noget. Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke har sovet overvælgende godt i nat og at hver gang, jeg har været vågen, har jeg tænk på, hvordan Poul havde det, men jeg beroligede mig selv med, at når jeg ville ringe til ham i løbet af morgen eller formiddagen, ville hans mobiltelefon atter være opladet og jeg ville få fat i ham. Det fik jeg så bare ikke, da jeg ringede til ham ved 7:30 og uden nogen som helst former for betænkningstid, besluttede min Skat og jeg derfor, at nu kører vi altså til Herlev, for at se om der er noget galt hos Poul og om han har brug for vores hjælp.

Vi var inde hos Poul ved 8:05 tiden og allerede da jeg ringede på dørklokken første gang, kunne jeg høre Sweetheart miave, næsten gang jeg ringede på dørklokken, kunne jeg høre, at Poul var på vej ud for at åbne døren og jeg var bare så glad samt endnu mere lettet, da han åbnede hoveddøren og jeg kunne se, at han var helt frisk samt især i live.

Poul var ked af, at han ikke havde ringet til mig hverken i går eller i forgårs, men hans mobiltelefon var løbet tør for strøm torsdag eftermiddag og da han fik den opladet igen, kunne han ikke huske sin pinkode, så efter tre forkerte forsøg var telefoner derfor blevet spæret og han skal så finde sin pukkode, som han ikke lige kan huske, hvor han har lagt. Samtidigt med det, så har han kun alle de vigtigste telefonnummer liggende i mobiltelefonens telefonbog og ikke nogen som helst andre steder, og han kunne derfor ikke bare låne en anden telefon for at ringe til mig og fortælle mig, at hans mobiltelefon er ude af drift.

Først blev Poul ked af, at min Skat og jeg var kørte fra Roskilde til Herlev på grund af ham, men bagefter blev han glad for det. For det kan vel kun siges at være en form for kærlighedserklæring fra han lillesøsters side af, at hun og hende kæret sådan farer ind til ham for at tjekke, hvordan han har det, når de ikke har hørt fra ham og de ikke har kunnet komme i kontakt med ham i nogle dage.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegte kyllingbrystfiletter samt nogle skriver rugbrød.

Igen i dag var Anne så sød, at hun ikke alene hentede mig samt kørte mig ud til Fysiocenter Roskilde, hvor jeg havde en aftale med min fysioterapeut klokken 12:30, men hun blev også sidende i centerets forhal, imens hun ventede på, jeg blev færdigt, så hun kunne køre mig hjem igen og oven i købet så hanlede vi ind på hjemvejen. Hun er altså bare så sød over for mig.

Da Anne og jeg kørte fra Fysiocenter Roskilde, startede vi med at køre rundt om Shurgard, hvor vi hentede Heidis fødselsdagsgaver, for hun og Brian kigger forbi mig mandag eftermiddag for at hente dem. Derefter kørte Anne og jeg hen til Ro´s Torv, hvor vi parkerede på den åbne parkeringsplads, imens vi dels var i Maxi Zoo for at købe det katteguf, som jeg har lovet Poul at tage med ind til ham, næste gang vi ses, samt i Føtex på Ro´s Torv. Derfra kørte vi hen til parkeringpladsen bag Kvickly og så var vi først hende hos Stasig Uhrlager, hvor jeg fik sat et nyt batteri i mit armbåndsur, derfra i Netto og så til sidst i Kvickly, hvor jeg kom til at solde lidt …

… det blev til fem nøgle hvidt og fem nøgler rødt "8/4 ID bomuld" ( 100% bomuld ) med en løbelængde på 170 meter per 50 gram. De var på tilbud, så i stedet for at give 12,95 kroner per nøgle garn, fik jeg fem nøgler for en halvtredser eller rettere alle ti nøgler for en hund.

Anne og jeg var lige rundt om Aldi på Søndreringvej, før hun kørte mig hjem og det er bare så dejligt, at vi kunne handle ind sammen, for så bliver min Skat og jeg helt fri for at skulle tænke på at handle ind i løbet af i morgen.

Anne, endnu en gang tusinden tak for hjælpen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Vincents dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Vincents dag og ifølge legenden blev han født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien, hvor han blev uddannelse hos biskop Valerius af Saragossa, der senere viede ham til diakon.

Legenden fortæller end videre, at Sankt Vincent på grund af sin kristne tror blev udsat for de allermest frygtelige former for totur. For først blev han fængslet og imens han var taget til fange, nægtede man ham mad for at svække ham. Så blev han befalet til at ofre sig til de romerske guder, hvilket han selvfølgelig nægtede, hvorefter han blev bundet til et træ og stukket med lanser, hans arme samt ben blev trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Derefter blev han lagt på en glødende jernrist og det fortælles, at imens han lå der, fik han gnedet salt ind i sårene, men på trods af alt dette fik man ham ikke til at opgive sin kristne tro.

Så derfor blev han slæbt tilbage til fangehulet, hvor han blev lagt på et leje af potteskår, der rev alle hans sår endnu mere op, men så skete der et mirakel, for et himmelsk lys strømmede ind i hans fangehul og hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, hvorefter en engel kom og trøstede ham.

Sankt Vincents fangevogter blev omvendt fra den romerske tro til den kristne tro, da han så Sankt Vincent badet i lys, imens han talte med Gud.

Byens kristne fik lov til at besøge Sankt Vincent og de sørgede for kærlig pleje af alle hans sår, men den frygtelige tortur og de forfærdelige sår, den havde medført, gjorde, at han efter kort tid døde.

Sankt Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og jagede alle dyrene, der prøvede på at spise af hans lig, bort. Derefter prøvede man at kaste Sankt Vincents lig i havet med en kværnsten om halsen, men hans lig flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil stranden. Derfor fik de kristne lov for at begrave Sankt Vincent, hvilket ifølge legenden skete den 22. januar 304.

I gamle dage håbede bønderne på, at Sankt Vincents dag vil blive solfyldt, for så vil vinteren meget snart være slut.

… endeligt langt om længe blevet fredag. Min Skat og jeg har lige taget hul på, hvad der forhåbentligt bliver denne uges allersidste arbejdsdag. Hvilket så bydertyder, at vi begge to om sådant cirka rundt regnet små tolv timers tid kan tage hul på årets fjerde weekend.

Den kommende weekend skal nok også blive nydt i fulde drag, selv om vi nok heller ikke i denne uge kommer til at have ret meget overskud til at foretage os så forfærdeligt meget andet end lige præcist det allermeste nødvendige i løbet af den. For desværre er vi begge to stadigvæk syge. Min Skat har nu haft ondt i halsen samt været meget snottet siden begyndelsen af vores juleferie og jeg har selv hostet mig igennem de sidste otte ugers tid lige som min ømme hæl heller ikke har fået det bedre, men bare det, at vi har lidt tid sammen herhjemme, er nok til, det ser ud til at blive en god weekend på trods af alt det andet.

Nu er der så for øvrigt "kun" ni ugers tid tilbage, før min Skat og jeg forhåbentlig kan komme til at tage hul på vores ti dage lange påskeferie. Hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller han bare i det mindste kan arbejde hjemmefra de tre første hverdagen i selv påskeugen.

Sidste år blev min oppyntning til både Halloween og jul desværre slet ikke, som jeg harve drømt om eller som den plejer at være. For rent faktisk endte det til begge højtider med, at det kun blev årets nyheder, der kom frem på vores reoler inde i stuen, og der blev slet ikke pyntet op til hverken Halloween eller jul nogen som helst andre steder i vores lejlighed.

Normalt plejer jeg jo at lade vores snelandskaber overleve til en gang i løbet af februar måned. Så ledelse blev de sidste år pakket ned den 5. februar og forrige år den 28. februar, for jeg tillader mig at holde på, at når det er vinter, er det også vinterpynt ( læs: snelandskaber ), der skal hygge på vores reoler, og foråret starter jo først i hvert fald efter kalenderen den 1. marts.

Så rent faktisk er jeg jo ret så tidlig på den i år, når jeg allerede i formiddags gik i gang med at pakke tingene fra vores snelandskab samt de øvrige nyeindkøbte juleting væk. Selv om det ikke drejede sig om ret mange ting, der skulle pakkes væk, så har jeg nu alligevel haft fat i næsten alle vores kasser samt æsker med julepynt dog ikke dem, hvori pynten til juletræet ligger, dem gennemgår jeg på et senere tidspunkt, for vores julepynt er sorteret sådant, at de ting, der høre sammen, også ligger sammen.

Så ledelse ligger Juliusnisserne i en æske for sig selv og babynisserne gør det samme, de fylder for øvrigt efterhåndens næsten seks æsker, selv om den sidste af de seks æsker kun er fyldt halvt op …

… men der skal jo også være lidt ledig plads, så der er mulighed for at udvide samlingen.

🙂

Nu har jeg så lige fået sat den allersidste af de flade hvide æsker med jule- og vinterpynt på plads og lige om lidt, vil jeg gå i seng, men igen jeg gør det, vil jeg lige nå at strikke nogle ganske få pinde på det igangværende projekt, der gerne skulle blive en sommerlig bluse i en varm gul farve.