… burritos ( læs: majspandekager ) …

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød, en fint snittet rød peberfrugt samt en stor håndfuld fint snitte cherrytomater …

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det generer en minimal opvask.

… var det fredag sidst på eftermiddagen, min elskede Skat var lige kommet hjem fra arbejdet med efterfølgende træning og vi havde lige taget hul på den så længe ventede weekend.

Det andet øjeblik er det mandag morgen, min Skat er lige kørt hjemmefra og vi har lige taget hul på en hel ny lang arbejdsuge – han på sit job og jeg herhjemme – med helt nye arbejdsopgaver samt muligheder.

Åh … hvor går tiden og især vores weekender simpelhen bare alt for hurtigt lige for tiden.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, masser af blød løg, oksemedaljoner samt nogle skriver rugbrød.

Tænk at der virkeligt skulle komme til at gå et helt års tid, før jeg i søndags fik taget mig sammen til at udvælge billederne til de tre indlæg, som jeg har skrevet på i løbet af denne uge og jeg så endeligt har postet her til morgen. Det er jo godt nok utroligt, men ikke desto mindre er det sandt.

Faktisk er de ældste af de mange indlæg, jeg stadigvæk mangler at skrive på min blog, fra august 2007, ikke fordi det på nogen som helt måde gør det bedre.

I søndags var det lige præcist et helt års tid siden, min Skat og jeg sørgede for at få en rigtigt god en på opleveren. For vi kørte en tur til Helsingør, hvor vi startede med at besøge Helsingør Bymuseum, derefter gik vi en meget kort lille tur rundt i den gamle hyggelige købstad på egen hånd, før vi kørte op til Øresundsakvariet. Efter et par hyggelige timer der, satte vi atter kursen hjem ad og som man plejer at sige: "Ude er godt, men hjemme er dog bedst".

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Antonius dag og i følge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var anset samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer.

Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bøn.

Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.

Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipelskare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonitter-munke.

Sankt Antonius død i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.

Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonitter-munke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anset Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.

I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 34 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik.

I det gamle bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af en nærmeste var plaget at kroniske smerter eller sygdom.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag.

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, fyldte peberfrugter ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… så er vi altså nået til den 16. januar 2010 og dermed er den første halvdel af denne måned sørme allerede brugt helt op.

Der betyder så også, at det i dag er 19 måneder siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet eller skrevet på en anden måned … så har jeg nu været 100% fuldtidshjemmegående for min Skats regning i et helt år samt syv mindst lige så hele måneder og jeg indrømmer heller end gerne, at jeg virkeligt har nydt det samt at jeg slet ikke savner det at have et job.

… frugtesalat ala Tine, kogte kartofler, stegt berberiandebryst samt nogle skriver rugbrød. Det smagte mindst lige så godt, som det så ud til at gøre.

… og om sådant cirka rundt regnet tolv timers tid kan min Skat og jeg forhåbentlig tage hul på årets tredje weekend.

Den kommende weekend skal nok også blive nydt i fulde drag, selv om vi nok ikke kommer til at have ret meget overskud til at foretage os ret meget i løbet af den, for desværre er vi begge to stadigvæk syge. Min Skat har nu haft ondt i halsen samt været meget snottet i tre uger tids og jeg har selv hostet mig igennem de sidste syv ugers tid lige som min ømme hæl heller ikke har fået det bedre, men bare det, at vi har lidt tid sammen herhjemme, er nok til, det ser ud til at blive en god weekend på trods af alt det andet.

Nu er der så for øvrigt "kun" ti ugers tid tilbage, før min Skat og jeg forhåbentlig kan komme til at tage hul på vores ti dage lange påskeferie. Hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller han bare i det mindste kan arbejde hjemmefra de tre første hverdagen i selv påskeugen.