… klokken er "kun" 7:06 og solen er allerede ved at stod op …

… så måske er foråret og dermed den dejlige lyse samt varme tid alligevel på vej ?

… for nu er vi endeligt langt om længe nået til denne uges fredag, der jo også er både forårets samt marts måned allerførste af slagsen. Der er nu bare ikke ret meget forår over denne fredag lige nu, hvor udendørstemperaturen her i Roskilde er minus 8,9 grader og det hele er pænt dækket af et tyndt lag rimfrost. Til genglæd kan vi så glæde os over, det er stjerneklart samt at solsorten allerede er begyndt at synge denne morgen kønne sange.

Min Skat er allerede kørt hjemmefra og lige om lidt så møder han på sit job, hvor han så går i gang med denne dags mange opgaver. Lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe samtidigt med jeg har skrevet lidt på min blog, så vil jeg også selv gå i gang med denne dags opgaver, der blandt andet kommer til at byde på aflivningen af vasketøjsbunken samt forsætte med at rydde lidt mere op i samt sortere lidt mere i alle min hobbymaterialer, så de kan kommer på plads, så de dermed bliver lettere at finde samt nemmere at bruge.

🙂

Nu er der så for øvrigt "kun" tre ugers tid tilbage, før min Skat og jeg forhåbentlig kan komme til at tage hul på vores ti dage lange påskeferie. Hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller han bare i det mindste kan arbejde hjemmefra de tre første hverdagen i selv påskeugen.

… er en delvis genudsendelse fra i går …

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

… eller rettere nu er den faktisk gået helt op.

🙂

Da dagens solnedgang over Holbækmotorvejen var et rigtigt flot skue, kommer der her en lille billedeserie af den, som jeg oplevede, nød og især fotograferede den via det lukkede vindue i vores arbejdsværelse klokken cirka 17:35 …

… klokken cirka 17:40 …

… klokken cirka 17:45 …

.. klokken cirka 17:50 …

… klokken cirka 17:55 …

… samt klokken cirka 18:00 …

… hvor det var blevet så mørkt, at jeg trak gardinerne for vinduet.

… eller rettere nu er den faktisk stået helt op.

🙂

Da dagens solopgang over Holbækmotorvejen var et rigtigt flot skue, kommer der her en lille billedeserie af den, som jeg oplevede, nød og især fotograferede den via det lukkede vindue i vores soveværelse klokken cirka 7:10 …

… klokken cirka 7:20 …

… samt klokken cirka 7:25 …

… så alle jer, der sov længe her til morgen, rigtigt kan se, hvad I gik glib af.

Det er meget muligt, at vi er nået til den 4. marts 2010 og at vi dermed i hvert fald i følge kalenderen er nået til dette forårs fjerde dag, men efter min mening er der nu ikke meget forår over det. Lige nu, hvor solsorten igen synger sin kønne morgensang, er der minus 5,6 grader her i Roskilde og det hele er dækket af et pænt lag rimfrost.

Min Skat er allerede kørt hjemmefra og lige om lidt så møder han på sit job, hvor han så vil tage fat på dagens mange arbejdsopgaver. Selv er jeg lige nu i fuld gang med at spise min morgenmad samt drikke min morgenthe og lige om lidt så forsætter jeg med at rydde lidt mere op i mine hobbymaterialer, så jeg kan få nogle flere af dem på plads, så de dermed bliver lettere at finde samt nemmere at bruge af.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lucius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Lucius dag og rent faktisk ved man ikke ret meget om ham udover at han var pave fra år 253 til år 254 samt at han led martyrdøden under en kristenforfølgelse. Uden for Danmarks grænser var samt er Sankt Lucius stort set ukendt, og den eneste grundt til, han er kendt i Danmark, er, fordi han er værnehelgen for Roskilde Domkirke, hvori man også finders hans relikvier i form af hans hjerneskal og ifølge legenden, der med meget stor sandsynlighed blev skrevet i Roskilde, foregik hjembringelsen af Sankt Lucius hjerneskal på følgende måde …

To af Tre-enigheds-kirkens altså den nuværende Roskilde Domkirkes kanniker blev en gang i løbet af 1100-tallet sendt til Rom for at hente et kraftfuldt relikvie efter en romersk martyr, der kunne kaste glans over både Tre-enigheds-kirken, byen samt dens opland.

Da de to udsendte kanniker trådte ind i Sankt Cæcilie Kirken i Den Hellige Stad, fandt de Sankt Lucius hjerneskal, der lyste og strålende som selveste solen, hvilket de antog for at være et helt sikkert tegn på, at dette var det rette relikvie og derfor erhvervede de straks det fantastike relikvie, hvorefter de begav sig hjemad.

Da skibet med blandt andet de to udsendte kanniker, der havde hente Sankt Lucius hjerneskal i Rom, var nået til Roskilde Fjor, blev fjordens vand pludseligt meget uroligt og et stor søuhyre eller trold ( det komme lidt an på hvem, der fortæller legenden ) steg op af det, monstret forlagte, at en af skibens passager skulle ofre sig, så det kunne få noget at spise, for ellers ville det sænke hele skibet og alle ombor på det ville drukne.

Man besluttede derfor at kaste en af de to kanniker overbor, men da han ramte vandet sammen med Sankt Lucius hjerneskal, lagde uvejret sig og monsteret forsvandt ned i dybet og det har indtil videre aldrig nogensinde vist sig igen.

I Roskilde Domkirke findes der for øvrigt et kalkmaleriet, hvorpå man kan se, hvordan Sankt Lucius træder uhyret under fode.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lucius dag, hverken den i dag eller den den 25. august.

… kogte kartofler, kogte rosenkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Det er i hvert fald ikke kun mig, der nyder, at solen lige nu skinner fra en høj flot klar blå himmel, for det gør vores potteplanter også. Det vil sige, det er nu kun dem af dem, der står i vores køkken samt i vores soveværelse, men de står så til gengæld også næsten på rødder, så de rigtigt kan nyde det der underlige lyse og varme noget, der lige nu strømmer ind af vinduerne til dem …

… faktisk nyder den ene af vores to julekaktuser det der underlige lyse og varme noget så meget, at den er begyndt at sætte et hav af små røde knopper …

… der bliver størrere og størrere for hver dag, der går, og jeg glæder mig til det skønne skue, det bliver, når de er sprunget ud.