… kunne min Skat og jeg så fejrer, at det nu er seks år siden, vi endeligt langt om længe kunne komme til at flytte sammen.
I den forbindelse var min første tanke … at så er det altså også alt for dårligt, at vi endnu ikke er blevet færdige med istandsættelsen af arbejdsværelset, køkkenet ( hvilket jo kan være lidt lige meget, da vi jo om kort tid skal til at rive om ikke det hele så i hvert fald hele den ene side af det ned i forbindelse med en total renovering af alle faldstammer samt lodrette vandrør ) samt soveværelset.
Det er altså også for dårligt, at vi endnu ikke er kommet i gang med istandsættelsen af badeværeslet, entreen samt stuen ( især badeværeslet komme til at koste kassen og vi skal lige havde sparet penge nok sammen til det, før vi kan gå i gang med det ) samt at vi stadigvæk ikke er blevet færdige med at pakke de sidste flyttekasser ud … men så var det, at jeg gav mig selv lov til at huske på, hvad min Skat og jeg også har måtte klare samt har skulle tages os af i løbet af disse seks års tid, der nu er nået at gå, siden vi flyttede sammen.
I hele perioden har min Skat været mere eller mindre overophængt med arbejdsopgaver med meget korte deadlines, og i flere lange perioder har hans arbejdsuge heddet … mandag, tirsdag, onsdag, torsdag samt fredag fra 6:00 til 18:00 og lørdag samt søndag fra 8:00 til 16:00 eller han har nøjes med at være på arbejdet i de normale otte til ni timer dagligt og så har han ellers arbejdet hjemmefra hver aften samt det meste af weekenderne.
For mit eget vedkommen har jeg dels haft nogle forskellige former for vikariater samt et enkelt fast job. Det længerevarende vikariat hed mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 7:45 til 16:45 samt fredag fra 7:45 til 16:15 og det faste job hed i det sidste halvanden års tid mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 6:00 til 14:00 eller 15:00 samt to til tre timers hjemmearbejde hver aften og 15 til 25 timers hjemmearbejde i løbet af hver weekend. Så måske er det ikke så underligt, at jeg til sidste kørte helt ned på grund af det job.
Hvis man så lægger den tid, der også hver dag blev brugt på at komme til samt fra arbejdsplansen oven i det ugentlige antal arbejdstimer, hvor meget reelt fritid var der så i grunden tilbage til at nå nogle af de overfor nævnte ting, når man lige havde klaret alle de daglige opgaver som at gøre rent, handle ind, tilberede mad samt aflive den medfølgende opvask og vaskningen samt strygningen af tøj ?
Der til kommer, at vi til at starte med passede min Skats farmor hjemme i hendes eget hus, ligesom vi også passede hendes hus samt have. Senere hjalp vi hende med at flytte ind i en plejebolig og vi besøgte hende stort set dagligt samtidigt med vi stadigvæk passede hendes hus samt have i næsten halvandet år, før det så endelige langt om længe blev solgt. Sidste år fik Farmor så endelig fred og vi skulle lige tage os af tømningen af hende plejebolig med alle de medfølgende opgaver.
Så var det, at jeg sådant lige pludseligt sad med en følelse af … hvor er vi i grunden nået langt med vores lejlighed både med hensyn til istandsættelsen af dem samt med at komme på plads i den efter vi er flytte sammen, og især når man sådant tænker på, hvor lidt tid vi i grunden har haft til vores rådighed til at udfører alle opgaverne.
Det kan meget godt være, at andre par var nået længere med deres lejlighed både med hensyn til istandsættelsen af den samt med at komme på plads efter flytingen på seks år, men var de nu også det, hvis de havde haft den sammen mængde arbejdsopgaver både lønnet såvel som ulønnet, som dem vi har haft, og de lige som os ikke havde fået nogen som helst form for hjælp til noget som helst ?
