Lidt over midnat natten imellem søndag og mandag vågnede min Skat, fordi han lige pludseligt fik ondt i det venstre øre. Faktisk kom det som et uventet lynnedslag fra en klar blå himmel. På grund af smerterne fik han ikke sovet ret meget mere den nat, men på trods af at han var rigtigt godt træt samt meget langt fra udhvilet mandag morgen, gik han altså alligevel på arbejdet i går. I løbet af dagen gjorde det mere og mere ondt i hans venstre øre, og da han i går eftermiddags kom hjem fra arbejdet, var det så slemt, at han ikke havde lyst til at tage til dobbelt træning, men derimod gik han i seng.

Min Skat har helt bestemt ikke sovet særligt godt samt ret meget igen i nat og han har stadigvæk rigtigt godt gammeldags ondt i det venstre øre her til morgen, så derfor er han blevet hjemme fra arbejdet i dag. Det er nu ellers yderst sjældet, at han bliver hjemme fra arbejdet, når han er syg.

Ved 8:00 tiden ringede jeg til min Skat læger ( der er to læger, som dels om en praktisk ), der fremover også er mine læger, da jeg lige har skiftet til dem, og vi fik at vide, at han skulle komme derop i den akutte tid i dag, hvilket vil sige imellem klokken 10:00 og 11:00. Samtidigt har jeg fået lov til også at komme derop i den akutte tid, fordi jeg nu på tredje har "gælde" af at trommehinden står og vibrere i mit højre øre.

Vi er begge to lidt spændte på at få at vide, hvad hver vores øre-problem skyldtes samt om der kan gøres noget ved dem.

… er en delvis genudsendelse fra i går …

… pomfrit, frikadeller ala Peter, det vil sige med blandt andet knus stegt bacon, chili samt finrevet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… for hvis alt går efter de på nuværende tidspunkt lagte planer samt som min Skat og jeg håber på, så tager min elskede Skat hul på sin påskeferie om "kun" fem arbejdsdage. Hvilket vil sige, at når han kommer hjem fra arbejdet samt den efterfølgende træning på fredag, så holder vi vores ti dage lange påskeferie fra og med lørdag den 27. marts 2010 til og med mandag den 4. april 2010.

Så er der efterhåndens også gået ikke mindre end 12 hele uger, siden vi afsluttede vores elve dage lange skønne kombineret jule- og nytårsferie, og så er det vel også ved at være mere end yderst tiltrængt med næsten halvanden uges ferie ?

Her til morgen virker det som om, vejrguderne endeligt langt om længe har fundet ud af, at det rent faktisk er den fjerde mandage ikke kun i marts måned, men også i det indeværende forår. For lige nu er der plus 4,2 grader her i Roskilde og i følge DMI kan vi være så heldige, at udendørstemperaturen nå op omkring de 8 til 12 plus grader i løbet af dagen, der for øvrig vil forblive tør også selv om vi kun kan gøre os håb om at få nogle ganske få glimt af solen.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter, det vil sige med blandt andet knus stegt bacon, chili samt finrevet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… mit indlæg forrige onsdag, hvori jeg jo tillod mig at skrive om mit mildt skrevet meget dårlige forhold til alle dem jeg under et kalder for altuvidende hvidkittelklædte orakler, så har jeg fået nogle anonyme e-mail, hvori der står, at jeg ikke kan tillade mig at skrive … at min fars læge nok har trukket sin autorisation meget billig i en automat. For så dum, som han var, kan ingen simpelhen være, hvis de har nået at læse bare de ti første sider i en hvilket som helst lægebog.

Så er det, at jeg meget gerne vil havde at vide, hvorfor jeg ikke må skrive det, når jeg mener det ?

For klog det var den læge altså ikke, for havde der været bare en lille bitte smule form for omløb på hans første sal, så havde vi nok aldrig oplevet ting som for eksempel det, der forgik nogle få timer efter min far var død …

Klokken lidt over 8:00 om morgen den 20. februar 2003 ringede jeg til min fars læge, der på det tidspunkt havde telefontid fra 8:00 til 9:00 på alle hverdage. Jeg spurgte ham, om han ville komme ud til min fars akutplads på Lærkegården for at skrive min fars dødsattest, dertil svarede min fars læge: "Hvis jeg skal skrive en dødsattest for din far, må han komme til mig. For din far bor i Herlev og min konsultation ligger i Søborg og derfor går jeg ikke ud på sygebesøg !".

Jeg prøvede at fortælle min fars læge, at min far ligesom var død og at han derfor ikke var i stand til at komme til ham, hvor til min fars læge svarede: "Så må du jo køre ham !", hvor til jeg så tillod mig at fortælle min fars læge, at jeg ikke har noget kørekort og dermed har jeg heller ikke nogen bil. Dertil sagde min fars læge: "Så må du jo bare få en anden til det eller også må I benytte jer af en taxa". Så var det, at jeg blev gal og nærmest råbte ind i røret: "Min far er død og han er ikke i stand til at komme til dig, så denne gang skal du komme til ham, for i følge lovgivningen er det ens egen læge, der skal udskrive dødsattesten, når døden er indtruffet på egen bopæl eller noget, der kan sidestilles med egen bopæl, samt der ikke er mistanke om, at en forbrydelse ligger bag dødsfaldet og så er det for øvrigt fuldstændigt lige meget om lægen konsultation ligger i Skagen og afdød bor på Bornholm !".

Dertil svarede min fars læge: "Hvorfor tror du, at dig far er død ?", "Fordi han er holdt op med at trække vejret, der er intet hjerteslag eller puls, han er ved at blive kold samt stiv" svarede jeg, hvortil min fars læge så spurgte: "Burde du så ikke ringe til en læge, der kan tilse ham ?". Hvad fanden var det lige, jeg foretog mig ?

Cirka fire måneder tidligere havde fars læge vist, hvor god han var til anatomi. Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg aldrig selv har læst hverken anatomi eller medicin, men ikke destromindre kunne jeg udemærket godt se, at det råd, min far lige havde fået af sin læge, aldrig ville kommer til at virke …

Min far ringede til sin læge i hans telefontid en mandag, på det tidspunk havde min far ikke kunnet komme af med vandet siden søndag formiddag – altså i næsten i døgns tid, hvilket min far fortælte sin læge. Min far fortælte også sin læge, at han fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag kun havde kunnet presse nogle ganske få dråber urin ud ved hver vandladning samt at han følte sig udspilet og at han havde meget ondt. Min far var altså ikke lige frem typen, der piv uden grund. Dertil svarede min fars læge: "Prøv at tage noget Laktulose ( læs: et håndkøbs afføringsmiddel ) og har det ikke hjulpet på dit vandladningproblem i løbet af ugen, så ring til mig igen på fredag, så må jeg udskrive et andet afføringmiddel til dig på recept".

Jeg var meget mildt skrevet chokeret over min fars læge "gode" råd og derfor tillod jeg mig at ringe til skadestuen på Herlev Syghus, hvor jeg fik lov til at tale med en sygeplejeske, der efter hun havde hørt om min fars symptomer sagde: "Jeg sender en ambulance med det samme". Hvilket hun også gjorde, den ankom med fuld udrykning.

Da min far ankom til Herlev Sygehus, blev han undersøgt samt behandlet lige med det samme. Det viste sig, at det var en urinvejsten, der havde sat sig fast og som derfor blokerede for hans vandladning. Det viste sig også, at hans urinblære var så udspilet, at det var lige før, den var perforeret og hvis det var sket, var min far død.

Hvis jeg ikke havde ringet efter hjælp til min far i denne situation, var jeg blevet dømt for drab, imens min fars læge var gået helt fri. For han kunne jo ikke gøre for, at hans "gode" råd ikke havde hjulpet og han kunne jo slet ikke gøre for, at et afføringsmiddel lige som ikke har nogen som helst form for effekt i forhold til et vandladningproblem.

Så uanset hvor mange e-mail, kommentarer med mere jeg fremover modtager og så er det fuldstændigt lige meget, om de er anonyme eller ej, så vil jeg resten af mit liv tillade mig at mene, at min fars læge simpelhen bare ikke var sin stillig værdi. Det var i hvert fald ikke hans skyld, at min far trods alt overlevede så længe, at han lige nåede at få sin 81 års fødseldag med fem dag før han døde.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Benedicts samt Sankt Bendts dag og dagen er officiel mindedag for Europas værnehelgen Sankt Benedicts altså den hellige Benedict, der levede fra cirka år 480 til cirka år 547. Han blev født i byen Nursia i Italien.

Ifølge legenden så i år 529 slog Sankt Benedict sammen en lille flok munke sig ned i byen Cassino, der ligger imellem Napoli og Rom i Italien, hvor de grundlagde Vesteuropas allerførste kloster samt stiftede benediktinerordenen og nedskrev benediktinernes ordensregel altså den så kaldte Benedikts Regel.

Sankt Benedict klosterregler var imidlertid så stange, at man flere gange dog uden held prøvede at forgifte ham og derfor er en giftslange hans helgensymbol.

Lige som med mange andre af vores helgener fik også Sankt Benedict et mere nordisk klingende navn og derfor bliver han også kaldt Sankt Bendt.

I gamle dage lagde man meget stor vægt på, hvordan vejret arter sig på lige præcist dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at lade våren tage over, og om Sankt Bendt samt Sankt Gertrud plejede man at sige .. "At Sankt Gertrud gerne vil holde fast i vinteren, imens Sankt Bendt gerne ser, at foråret nu får overtaget", "At ingen skal af vinteren prale, før både Sankt Gertrud og Sankt Bendt har rystet deres hale" samt "At blander Sankt Gertrud ikke, så blander Sankt Bendt og så bliver han ved hele foråret".

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så går frosten af jorden på Sankt Bendts dag og ormene vågner. For nu skal det gerne være blevet bare en lille bitte smule forår og vejret skal allerhelst være så lunt samt mildt, at man kan give soen tre rituelle slag på ryggen med en tør bynkestilk, hvorefter man kan lade den klare sig selv ude i det fri.

Jeg har brugt det meste af indeværende uge til at rydde op og sortere i indholdet af en enkelt flyttekasse, der dermed er blevet tømt. Det ser selvfølgeligt ikke ud af så meget, men da den kun indeholdte mange meget små ting som for eksempel knapper, perler og lignende, så er det rent faktisk rigtigt mange små ting, der har været igennem min hænder, før de så forhåbentlig endeligt langt om længe er kommet på plads og de dermed fremover vil være meget nemmere at finde frem samt få fat på, når jeg skal bruge dem.

Jeg håber, at når jeg en gang forhåbentlig ikke så forfærdigligt ret meget længere ude i fremtiden har fået alle mine kreative materialer puttet rigtigt på plads, at jeg så også får mulighed for at komme i gang med at bruge dem.

I mandags fandt jeg to nøgle blåt ( farve nummer 9 ) Bianca ( 100% merceriseret bomuld ) fra Marks & Kattens Garner samt opskriften, der var årsagen til, jeg tillod mig at købe garnet. Ideen er bare aldrig nogenside blevet ført ud i livet, for min mor, der jo i hvert fald efter hendes egen mening, var det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber, kunne ikke lide garnets farve og hun kunne slet ikke lide modellen, jeg havde tænkt mig at bruge det til. For øvrigt havde jeg heller ikke tid til at fremstille noget til mig selv, for der var altid et eller andet, jeg lige skulle fremstille for eller til hende.

For øvrigt skulle jeg igen efter Mors – det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber – mening heller ikke spille min tid på at hækle det, der var årsagen til, jeg havde købt garnet. For jeg ville aldrig nogenside komme til at bruge det, fordi det kun er billige liderlige tøser, som kun er ude på at bliver voldtaget af så mange mænd som over hovedet taget muligt, der går med kjoler eller nederdele.

Så det kom til at gå med disse to nøgler blåt garn lige som med de sytten nøgler tyndt hvidt garn, jeg i løbet af efteråret hæklede små runde mellemlægsservietter af.

Til al held er min mor – det eneste normalt begavede menneske, der nogenside har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lalleende tåber – for længst død, det gjorde hun for 16½ år siden, og selv om jeg jo helst ikke må indrømme det samt udtale mig om min barndom offentligt, så er jeg faktisk glad for det. Om ikke af andre årsager så ene og alene fordi, hun ikke længere kan forhindre mig i udfolde mig kreativt samt i at være den pige, jeg rent faktisk inderinde er.

Så jeg tog granet samt opskriften og så gik jeg ellers i gang med at hækle dette bærestykke …

… der skal bruges som toppen på en kjole, samt dette mellemværk …

… der skal bruges i tallen på den samme kjole. Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg omdanner det til et bælte. Det er så meningen af selv kjolen skal sys af et stykke matchende stof. Jeg har bare endnu ikke fundet eller købt stoffet, der skal bruges dertil, for jeg kan ikke helt blive enige med mig selv om, det skal være ensfarvet eller småmønstret.

Bærestykket samt mellemværket er designet af Ellinor Abenth og opskriften har været bragt i Familie Journalen nummer 29. Jeg kan bare ikke finde ud af i hvilket år, for det står der ikke noget om, men jeg vil tror, at det har været en gang i slutningen af 1980erne, og bort set fra jeg endnu en gang har måtte tilpasse en opskrift efter min egen ringe størrelse og at jeg har tilføjet tungekanten forneden, i halsen samt i begge ærmegab, så har jeg ikke foretaget yderligere ændringer.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, bagte kartofler, stegte oksemedaljoner svøbt i bacon samt nogle skriver rugbrød. Det smagte mindst lige så godt, som det så ud til at gøre.

Da min Skat og jeg var blevet helt færdige med dagens køb hos Build A Bear, hvilket havde taget under en halv times tid, forsatte vi lige hen til Panduro Hobby, hvor jeg købte nogle små lynlåsposer, da jeg var udgået for den slags under min oprydning. Bagefter kørte vi ud til Netto på Holbækvej, hvor vi fik handlet godt ind til den næste lille uges tid samtidigt med jeg fik soldet lidt …

… for jeg kom til at købe fire blanke metal hårspænder, de kostede en rund tier, tolv små høje plastik hatte, de kostede en runde tyver, samt to gang tolv små spidse plastik hatte, de kostede en rund tyver per hold. Jeg har allerede nogle ideer med hensyn til, hvad jeg skal bruge det hele til.

Til sidste afsluttede vi indkøbsturen med at handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, satte vi lige de nyindkøbte varer på plads i fællesskab, og lige om lidt så skal vi begge to have noget frokost.