Jeg er begyndt at udfordre min ømme højre hæl ved at gå en lille bitte tur hver dag og for hver dag øger jeg turens længe med nogle få meter. Indtil videre er det gået rimeligt godt, hvilket skal forståes på denne måde … at godt nok har min højre hæl givet lidt lyd fra sig, men den er til al held holdt op med at brokke sig, lige så snart jeg er kommet hjem samt jeg har sat mig med foden oppe, og efter en lille pause har den så ikke brokket sig mere over dagens lille bitte gåtur resten af den dag.

🙂

Jeg indrømmer gerne, at det er et meget lille fremskridt. For på to måneder er det lykkes for mig, at overbevise min højre hæl om, at den altså godt kan klare at gå cirka 1.000 meter, uden den behøver at brokke sig, men til at starte med kunne den ikke gang klare 50 meter, før den brokkede sig højlydt over det resten af dagen. Så jo, der er tale om et fremskridt selv om der stadigvæk er meget langt fra de 1.000 meter til de seks til ti kilometer, jeg har været vandt til som minimum at gå dagligt, men jeg har endnu ikke opgivet håbet om, at jeg nok skal nå dertil igen.

🙂

Jeg gik ad stamvejen og derefter krydsede jeg Astersvej, før jeg forsatte ad stien langs med skolen på den ene side og et parcelhuskvarter langs den anden side til jeg nåede til skoven, der er et lille grønt åndehul, som er klemt inde imellem dels to parcelhuskvarter, et kolonihaveområde samt Holdbækmotorvejen. Jeg forsatte ad stien og flere steder langs med den så jeg små klynger af hvide anemoner …

… desværre var det overskyet og derfor var ingen at blomsterne åbne, og da solen endelig kigger frem fra sit skjul bag en sky, var det i så kort tid, at anemonerne …

… ikke nåede at reagere på det. Jeg nåede til det sted, hvor stien deler sig i to. Normalt plejer jeg at gå til højre, for så kommer jeg over til dammen og "mine" ænder, men i dag gik jeg til venstre og dermed kom jeg hen til en asfalteret sti, der ligger imellem skolen samt endnu et parcelhuskvarter, men ingen jeg nåede så langt, havde jeg nået at fotografere denne trærod …

… der en gang har siddet på et væltet træ samt et egern …

… der sad helt stille højt oppe i et træ, imens den nøje iagttog mig og især det jeg foretog mig, måske ville den bare helst ikke fotograferes ?

😉

Jeg forsatte ad den asfalterede sti hen til Fakta i Østervangcentret, hvor jeg lige handlede lidt ind, før jeg gik den direkte vej hjemad.

Der findes uger, hvor man synes, at tiden simpelhen bare er gået at for hurtigt, og så findes der uger, hvor man synes, at tiden simpelhen bare har sneglet sig af sted.

Efter min mening har den indeværende uge været af den sidst omtalte slags, men nu er vi så endeligt langt om længe nået til fredag og hvis alt går, som min Skat og jeg håber på, så kan vi tage hul på denne uges weekend, når han sidst på eftermiddagen kommer hjem fra sit arbejde med efterfølgende træning.

Her til morgen har skyerne samt solen udkæmpet en brav kamp om, hvem af dem, der skal hærske over himlen i dag og indtil videre ser det ud til, det bliver skyerne, der kommer til at vinde, men det kan jo være, at solen lige tager sig sammen og kigger frem om ikke lige om lidt så i hvert fald i løbet af dagen.

Dagens dramatiske solopgang over Astersvej klokken henholdsvis cirka 5:45 …

… klokken cirka 5:55 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… samt klokken cirka 6:20 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en noget kølig fornøjelse, da udendørstemperaturen i Roskilde kun lige akkurat er over frysepunktet her til morgen. Det lader dog til, at den kølige og triste morgen ikke kan forhindre småfuglene i at afholde deres skønne morgenkoncert eller også så synger de med håbet om, at de dermed kan lokke solen frem.

I følge DMI kan vi vejrmæssigt forvente en noget blandet dag i dag, der vil byde på både gråvejr, regn samt sol i en skøn blanding og så er dagen for øvrigt tiltaget med ikke mindre end 7 timer og 43 minutter.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Sankt Jørgens Dag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Drengenavnene George samt Jørgen er fordanskninger af det latinske drengenavn Georgius, der for eksempel blev til Jorge på spansk samt Göran på svensk.

Det er godt nok ikke ret meget, man ved om Georgius eller Jørgen, som han jo kom til at hedde på dansk, udover at han blev født i Kappadokien i det nuværende Tyrkiet. Senere blev han officer samt en fornem kriger i Diocletians hær, hvori han vandt stor respekt og dermed fik han indflydelse ved det kejserlige hof. Det lykkedes for ham at omvende kejserinde Alexandra til kristendommen, og dette kan have været en medvirkende årsag til den hidtil temmelig tolerante kejser Diocletian, der regerede fra 284 til 305, indledte sin blodige forfølgelse af de kristne.

I 303 blev Jørgen pågrebet samt torteret og til sidst blev han sammen med kejserinde Alexandra henrettet, hvilket fandt sted udenfor byen Diospolis i Palæstina. Jørgen blev derefter ophøjet til helgen.

Mange ridderordener har gjort Sankt Georgius eller på dansk Sankt Jørgen til deres skytshelgen, men det var først i begyndelsen af 1200-tallet, man begynder at få kendskab til legenden om Sankt Jørgen, som den store dragedræber.

I følge den middelalderlige legende reddede Sankt Jørgen, der var til hest, en hel by inklusiv en jomfru eller prinsesse fra en ondskabsfuld drage. Nogle mener, at denne jomfru eller prinsessen kan have været den hellige Margaretha, men det er ikke noget, man ved med sikkerhed.

Denne legende er af den kristne kirke blevet brugt som et symbol på kirkens og menneskernes kamp mod samt sejr over det onde, da dragen anset som et symbol for selve djævelen.

Lige som med så mange andre af årets højtider samt mærkedage begyndte man også fejringen af Sankt Jørgens Dag aften før. Det sket mange steder ved, at husholdningens madmor sange dette vers …

"Ridder Sankte Jørgen, du est min svend, du skal mit ærinde bortride til Kampadus den store stad imod dragen skal du stride".

Når husbonden i gamle dage så på Sankt Jørgens hest på sin primstav, var det ikke altid fromme tanker om den ædle ridder, der fyldte ham. I første omgang er han nok kommet til at tænke på, at det nu var ved at være på tide at få hestene parret samt sat på græs. For ifølge folkeovertroen så sætter engen græs ved Sankt Jørgen og på denne dag er hvert græsstrå så godt som et havrekorn !

Ligeledelse ifølge folkeovertroen skal det helst ikke være for midt vejr op til Sankt Jørgens Dag, for så længe frøerne kvækker før Sankt Jørgens Dag, lige så længe skal de tid efter den. Da man med andre ord mente, at en varm periode før den 23. april vil blive efterfulgt af en periode med kulde.

Selv om Sankt Jørgen blev smidt ud af den katolske kirkes helgenkalender, er han pudsigt nok ikke mindst her i Norden blevet flittigt anvendt som symbol på Kristus, der sejrer over alt det onde, og han er især meget populær i Rusland, hvor han er Moskvas skytshelgen, ligesom som han bland andet også kan findes i det russiske nationalvåben. Sankt Jørgen er for øvrigt også skytshelgen for både England, Litauen, Lod samt diverse ridderordner og spejderbevægelser.

I Danmark er flere kirker viet til Sankt Jørgen og i middelalderen påkaldte man Sankt Jørgen eller Sankt George mod spedalskhed. Den gang fandtes der udenfor mange danske byer en såkaldt Sankt Jørgens Gård eller et Sankt Jørgens Hospital. Disse to navne – altså Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital – findes stadigvæk i flere byer.

Navnet Sankt Jørgen fra Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital er ligeledes i tidens løb "smittet af" på mange stednavne i de aktuelle lokalområder som for eksempel Sankt Jørgensbjerg her i Roskilde og Sankt Jørgens Sø i København.

… er solen gået ned over Køgevej, hvilket jeg selvfølgeligt sørgede for at både opleve, nyde samt især fotografere klokken henholdsvis cirka 19:55 …

… klokken cirka 20:00 …

… klokken cirka 20:05 …

… klokken cirka 20:10 …

… klokken cirka 20:15 …

… samt klokken cirka 20:20 …

… desværre blev billederne ikke helt så gode, som jeg havde håbet på, de ville blive. Dels fordi de er fotograferet igennem altanens lukkede vinduer og dels fordi det regnede kraftigt under det meste af dagens solnedgang, så det til sidste var meget svært lige at finde en regndråbefri plet på ruderne, jeg så kunne fotografere igennem.

Endnu en gang er det lykkedes for mig at køre mig selv så træt i løbet af en torsdag, hvor jeg stort set ikke har nået ret meget andet end ar rydde lidt mere op i de ting, jeg har hentet ude på Shurgard, vaske og stryge en maskinefuld ( 44 stykker ) tøj. rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, modtage en behandling hos min zoneterapeut samt handle ind hos Netto på Holbækvej og i Aldi på Søndre Ringvej samme med Anne.

Der ud over har jeg nået at sætte de nyindkøbte varer på plads, hækle nogle flere rækker på det igangværende projekt, spise til aften samt aflive den medfølgende opvask. Jeg har godt nok haft det lidt bedre i dag, end jeg havde det i går, men her til aften er jeg så igen begyndt at have det smådårligt, men det hænger nok sammen med behandlingen hos min zoneterapeut, for hun plejer at sætte en hel masse ting i gang i mig, som min krop lige skal arbejde med.

… endte med at blive to vidt forskellige retter, da min Skat og jeg tog en omgang klar-dig-selv-føde. Derfor fik han …

… kogt pasta med kødsovs samt nogle skriver rugbrød, og jeg fik …

… to forårsruller samt nogle skriver rugbrød.

Der er morgner, hvor man nærmest springer ud af sengen, fordi man er springfyldt med masser af energi samt gå-på-mod, og så er der morgner, hvor man mere eller mindre skal sparke sig selv ud af sengen, fordi man er så træt samt uoplagt, at man simpelhen bare har allermest lyst til at blive liggende.

Jeg har på fornemmelse, at solen denne morgen har en af den sidste slags morgner, den har i hvert fald svært ved at trænge igennem skyerne.

😉

Dagens spændende solopgang over Astersvej klokken henholdsvis cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… klokken cirka 6:20 …

… klokken cirka 6:30 …

… klokken cirka 6:35 …

… samt klokken cirka 6:40 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en ret så kold fornøjelse, da udendørstemperaturen her i Roskilde kun lige akkurat er over frysepunktet her til morgen.

Nu må jeg nok hellere stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i gang med nogle af de mange forskellige opgaver, jeg har sat mig for, jeg skal nå at klare i løbet af denne torsdag. Jeg kan jo altid starte med at sætte vaskemaskinen i gang med en sort finvask, som den så kan hygge sig med, imens jeg blandt andet når i bad samt skrive dagens huskeseddel.

… så derfor så min morgenmad for allerførste gang i år sådant ud …

… desværre er de to stykker allerede spist, men der er stadigvæk en halv bakke friske ærter tilbage, så jeg kan jo altid lige spise et par stykker mere.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Jordens dag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For at gøre opmærksom på verdens mere og mere tiltagende miljøproblemer startede man traditionen med Jordens Dag op i USA den 22. april 1970, hvilket er årsagen til, man lige siden har markeret Jordens Dag på netop denne dato hver år.

I Danmark blev der taget forskellige former for initiativer i forbindelse med Jordens Dag i løbet af 1980erne og nogle af disse initiativer blev genoptaget i slutningen af 1990erne.

Hele grundideen bag Jordens dag er, at vi alle som en denne ene dag om året skal stoppe op samt tænke over, om vi nu rent faktisk også gør nok for at medvirke til vi allesammen får en fremtid uden de helt store miljømæssige problemer samt om vi er i stand til at ændre så meget på vores vaner, at vi helt kan undgå at disse miljømæssige problemer opstår.

Bortset fra, jeg synes, det er noget, vi alle som en burde handle ud fra i det daglige og ikke kun en gang om året, så er det jo en virkelig god ide. For vi skal alle som en huske på, at når det gælder miljøet … så skal man altid huske at tænke globalt samt sørger for at handle lokalt.

Vejrmæssigt har denne onsdag virkeligt været blandet, for den har budt på både hagl, regn, slud samt sne og her til aften fik vi så lige lov til at hilse på solen, før den gik ned. Så egentlig mangler vi vel bare en omgang tordenvejr, så har vi stort set været igennem hele vejrgudernes repertoire, men tordenvejr kan vi efter min mening altså godt undvære.

På det personlige plan har denne onsdag også været noget blandet, for på den ene side har jeg følt mig smådårlig, træt samt uoplagt og på den anden side så har jeg blandt andet nået at vaske samt stryge tre maskinfulde ( 81 stykker ) tøj, udfordre min højre hæl med at gå en lille omvej både på vejen over så vel som på vejen hjem fra Fakta i Østervangs Centret, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, rydde lidt mere op i nogle af de mange forskellige ting, jeg har taget hjem ude fra Shurgard, så de dermed enten er kommet på plads eller er blevet smidt ud, og så videre og så videre.

Her til aften, imens min Skat og jeg spiste vore aftensmad, begyndte vejret så at klare lidt op, og da vi nu ikke har haft mulighed for at nyde solen i løbet af dagen, tillod jeg mig at nyde den her til aften.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken henholdsvis cirka 19:45 …

… klokken cirka 19:50 …

… klokken cirka 20:00 …

… klokken cirka 20:05 …

… klokken cirka 20:10 …

… klokken cirka 20:15 …

… samt klokken cirka 20:20 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den via de lukkede vinduer på vores altan, og nu tror jeg, at jeg vil gå i seng og så håber jeg, at jeg har det en hel del bedre i morgen, end jeg har haft det i dag.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, godt krydderede strimler af kyllingbrystfilletter, der er svøbt i bacon, samt nogle skriver rugbrød.