For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud den Helliges dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Knud den Helliges dag og dagen er officiel mindedag for Knud den anden, der var Danmarks konge fra år 1080 samt til år 1086.

Sankt Knud den Hellige er for øvrigt sammen med Ansgar Danmarks nationalhelgen, men i virkeligheden var Knud den anden nok ikke lige frem nogen særligt from konge, for han prøvede at indføre tungen tiende altså en beskatningsform, hvor alle bønderne skulle betale en tiendedel af deres høst til kirken, og dermed blev han naturligvis populær hos landet præster, men altså ikke hos den i forvejen meget fattige befolkning, der primært levede af landbrug.

Knud den anden fik dog aldrig gennemført indførelsen af tiendeafgiften altså den tvungne skat til kirke og i det hele taget blev han stadigvæk mere og mere upopulær hos både landets bønder samt stormænd.

I foråret 1086 ankom Knud den anden til kongsgården i Vendsyssel for at sætte gang i et sort planlagt plyndringstogt til England, der var blevet udskudte, men han blev ikke som forventet mødt af kampklare soldater, men derimod af en rasende menneskeskare, der drev ham på flugt gennem Jylland og Fyn.

Knud den anden nåede at flygte til Odense, hvor han gemte sig i Sankt Albani Kirke altså den daværende domkirke, der kun var en meget simpel lille trækirke og foran hvis altan han ved højlys dag blev dræbt den 11. juli 1086.

Efter Knud den andens død kom der kraftig misvækst i hele landet og alle fattige samt rige sultede, da præsterne så begyndte af fortælle om de undrer, der skete ved kongens grav, blev befolkning overbevist om, at modet på Knud den anden nok havde været en frygtelig fejltagelse og derfor ansøgte man paven om lov til at helgenkåre ham, hvilket fandt sted ved en stor højtidelighed i Rom i år 1101.

Som bekendt så fosætter høbjærgningen jo i juli måned og har foråret været meget mildt, så kan den først rug godt være moden allerede nu, derfor sagde man meget håbfuldt i det gamle bondesamfund: "Sankt Knud kører bonden med leen ud" eller "På bondeknud begynder høsten", men rugen eller i hvert fald de øvrige kornsorte skal jo gerne vokse lidt endnu og derfor sagde man også "Sankt Knud tørke gør bondens tanker mørke".

Billedet af den allersidste rest af dagens smukke solnedgang over Køge vej er fotograferede fra vores altan klokken lige præcist 21:58 …

… lige efter jeg var blevet færdigt med at vande alle vores alt andet end små plantepusser både ude på altanen samt inde i lejligheden.

… pomfrit, sprødbagte torskeloins samt nogle skriver rugbrød.

Så er det endeligt langt om længe blevet fredag morgen og dermed er vi nået til ugens femte samt for min Skats og mit vedkommen forhåbentligt også allersidste arbejdsdag i denne uge eller skrevet på en lidt andet måde … nu er det sådant cirka lige før, vi så småt ikke kun kan få øje på, men vi også kan tage hul på denne uges weekend.

🙂

Dagen starter med at være overskyet, men til al held regner det ikke, så derfor er det ikke ret meget af solen på et eneste af billederne af dagens solopgang over Astersvej fra klokken henholdsvis cirka 4:45 …

… klokken cirka 4:50 …

… klokken cirka 4:55 …

… klokken cirka 5:00 …

… klokken cirka 5:05 …

… klokken cirka 5:10 …

… samt klokken cirka 5:15 …

… men selv om det er overskyet, er det alligevel lunt her til morgen. For lige nu er der plus 16,1 grader uden for her i Roskilde og ifølge DMI vil solen bryde igennem syerne i løbet af morgen eller formiddagen og dermed er der mulighed for, at temperaturen vil nå op omkring de 25 til 28 grader i løbet af eftermiddage. Hvis de gør det, så skal det godt nok nyde både med en lille gåtur samt i selskab med den igangværende bog eller det igangværende hækleprojekt ude på altanen.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte nye danske kartofler, masser af bløde løg, stegte oksemedaljoner samt nogle skriver rugbrød.

Imodsætning til det store toneangivende flertal, der er lige ved at dø af hedeslag samt det, der er meget værre, bare udendørstemperaturen når op over de tyve grader, så nyder jeg det fuldt ud lige så længe det varer ved og for min skyld må det gode solrige samt varme sommervejr meget gerne forsætte mindste resten af denne samt hele næste måned med.

Imodsætning til det store toneangivende flertal, der ikke kan foretage sig andet end at flade helt ud, imens de højlydt beklager sig over varmen, så nyder jeg den, imens jeg er aktiv og derfor blev jeg enige med mig selv om, at jeg i dag ville udfordre min ømme højre ankel og hel samt min svimmelhed ved at gå en tur ind til Roskildes centrum samt hjem igen.

Jeg har godt nok været der inde af mange gange i år, men de første mange gange blev jeg både kørte der ind samt hjem der inde fra, og de sidste mange gang er jeg enten blevet kørt der ind og så er jeg selv gået hjem der inde fra eller jeg er selv gået der ind og så er jeg blevet kørt der inde fra. Så det var allerførste gang i år, jeg ikke var afhængig af nogen, der skulle køre mig enten den ene eller begge veje, og det var noget, jeg nød stort under hele turen.

Jeg er udemærket godt klar over, at jeg ikke skal udfordre hverken min ømme højre ankel og hæl eller min svimmelhed alt for meget og derfor valgte jeg også at gå den mest direkte og der med også den korteste vej både der ind så vel som hjem der inde fra.

Derfor gik jeg langs med blokken, til jeg nåede til stamvejen, og derefter gik jeg via den til Køgevej, indtil jeg nåede til rundkølersen bag stationen. Så gik jeg via tunnellen under stationen over til Jernbanegade, som jeg forsatte ad hen til Roskilde Station, hvor jeg lige hentede det sidste nye nummer af Ud og se, før jeg krydsede Hestetorvet, så jeg kunne forsætte ad Algade hen til både Tiger samt Netto, hvor jeg lige fik handlet lidt ind, før jeg forsatte mod Stændertorvet.

Lige før jeg nåede til Stændertovet, holdt jeg en kort pause foran Natulig, imens jeg kiggede på butikkens vinduer og da jeg så, der hang tre små glasænder på en gren, gik jeg ind i butikken for at finde ud af, hvad de kostede. Det endte med, jeg kom til at købe dem alle tre også selv om det kun er den ene af dem, der kan ses på dette billede …

… de kostede en rund tyver per styk og de vil helt sikker fremover have hver deres faste plads på vores troldegrene inde i stuen.

Jeg forsatte ned ad Algade samt tværs hen over Stændertovet, det vil sige, jeg var lige et lille smurt inde hos vores Turistbureau, hvor jeg hentede et par opdaterede brochurer over seværdigheder i vores lokalområde, før jeg forsatte ad Skomagergade, så jeg lige kunne handle lidt ind hos Super Best samt TP Musik, før jeg forsatte via Schmeltz Plads, Borchsgade, Gullandsstræde, Bredgade, Allerhelgengade samt Jernbanegade op til Roskilde Stations Center, hvor jeg lige handlede lidt ind hos Føtex, før jeg gik hjemad via Køgevej og derefter stamvejen.

Min ømme højre ankel begyndte at give lyd fra sig, da jeg var nået til Roskilde Rådhus, og den forsatte med at brokke sig mere og mere højrøstet jo tætter jeg nåede på mit hjem. Nu har den så fået lov til at hvile sig, imens jeg spiste min frokost samt skrev lidt på min blog, men så er min ømme højre hæl også begyndte at brokke sig lidt. De to er altså simpelhen bare ikke nemme at gøre til pas.

Det er ikke kun er mig, der nyder, det endeligt langt om længe er blevet sommer med lange solrige dages samt lune lyse nætter, for det gør de voksblomster …

… vi har stående inde i soveværeset også, og igen i år har de valgt at glæde os med den ene flotte blomsterklase efter den anden.

🙂

Årets allerførste blomsterklase på den voksblomst, der står til højre, er desværre helt afblomstret og dens blomster er mere eller minde allerede faldet af den, men lige ved siden af sidder der sørme en helt ny blomsterklase …

… der er ved at vokse sig stor nok til, den kan springe ud. Det samme gør der ved siden af dens anden blomsterklase …

… der stadigvæk er frisk. End videre sidder der yderlige en blomsterklase …

… der er ved at vokse sig stor nok til, de kan springe ud på den.

Den voksblomst, der står til venstre, valgte at lade dens første blomsterklase …

… i anden omgang, der jo rent faktisk er den årets sjette blomsterklase på den plante, springe ud i går aftes og her til morgen er den anden blomsterklase …

… i denne omgang ved at åbne sig, og både over så vel som under samt ved siden af den sidder der yderligere en blomsterklase …

… der er ved at vokse sig store nok til, de også kan springe ud og dermed kommer til at glæde samt overraske os med deres skønhed.

… er næsten lige begyndt og endnu en gang fik min Skat og jeg lov til at fryde samt glæde os over en smuk solopgang over Astersvej, som jeg selvfølgelig sørgerede for at opleve samt nyde samme med mit kamera via det lukkede vindue i vores soveværelse.

🙂

Dagens smukke solopgang over Astersvej klokken henholdsvis cirka 4:45 …

… klokken cirka 4:50 …

… klokken cirka 4:55 …

… klokken cirka 5:00 …

… klokken cirka 5:05 …

… klokken cirka 5:10 …

… klokken cirka 5:15 …

… klokken cirka 5:20 …

… klokken cirka 5:25 …

… klokken cirka 5:30 …

… klokken cirka 5:35 …

… samt klokken cirka 5:45 …

… hvor solen og skyerne stadigvæk legede med med hinanden.

🙂

Det er relativt lunt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen plus 14,8 grader her i Roskilde og ifølge DMI er der stor mulighed for, vi vejrmæssigt får endnu en dejlig lun sommerdag i dag.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Kjelds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er der rent faktisk lidt rod i navene, for i virkeligheden er det en helgen, der hedder Sankt Kilian, der har helgendag i dag, men her i Danmark er der det altså vores egen Sankt Kjeld, der har fået tildelt den 8. juli som helgendag også selv om det egentlige burde være den 11. juli, der er datoen for hans kanonisering, eller den 27. september, der er hans dødsdato.

For at vende tilbage til Sankt Kjeld så ifølge legende blev han født i begyndelsen af 1100-tallet og han voksede op på Randersegnen, hvor hans forældre, der var velstående, boede på en gård.

Da Kjeld var en meget gudfrygtig dreng, blev det allerede tidligt i hans liv besluttet, at han skulle have en fremtid inden for kirken og han blev derfor sendt til Viborg, hvor han blev optaget i domkapitlet ved domkirken, hvor han kom til at trives.

Kjeld blev senere valgt som leder af domkapitlets skole og omkring år 1145 blev han valgt til provst af de øvrige kannikker.

I Sankt Kjelds helgenbiografi fortælles det, at da Viborg by i år 1145 var truet af en brand, løb Kjeld op i domkirkens tårn, hvor han bad inderligt til Gud om at skåne både byen og kirken, hvorefter brandens rasen dæmpedes mærkbart.

Kjeld var tilsyneladende en meget barmhjertig, gavmild samt omsorgsfuld person og han gav alt det, han kunne, til de fattige, nødlidende samt syge.

På trods af at kannikkerne jo rent faktisk selv havde udvalgt Kjeld til at være deres provst, kom det meget snart til stridigheder mellem dem og ham, højst sandsynligt fordi de ikke brød sig om hans store gavmilde uddeling af domkapitlets midler til de fattige, nødlidende samt syge og kannikkerne valgte derfor en ny provst, hvorefter Kjeld flyttede til Ålborg, hvor han boede i et stykke tid.

Selvom Kjeld også blev populær i Ålborg, længtes han efter at udbrede den kristne tro samtidigt med han så en muligheden for at opnå et martyrium blandt venderne. Derfor begav Kjeld sig på en pilgrimsfærd til Rom, hvor han besøgte apostlenes grave samt fik foretræde for pave Eugenius den tredje, der var pave fra og med år 1145 samt til og med år 1153.

Kjeld bad pave Eugenius den tredje om tilladelse til at drage på mission blandt venderne, men selv om paven gav ham denne tilladelse, udtrykte paven, at han altså hellere så, at Kjeld vendte hjem til Viborg for at fortsatte sit arbejde som provst ved domkapitlet. Derfor skrev pave Eugenius den tredje til Viborgs domkapitlet, der så måtte bøje sig for paven ønske samt tage Kjeld tilbage, men allerede den 27. september 1150 altså kort tid efter Kjeld var vendt tilbage til Viborg, døde han og han blev efterfølgende gravsat i byens domkirke.

Nogen tid efter Kjeld gravsætning i Viborg domkirke begyndte diverse fortællinger om mirakler ved hans grav at florere. For syge blev tilsyneladende raske efter et besøg ved han grav og især synes blinde at have gavn af et besøg ved graven, for ifølge den officielle helgen-biografi havde mindst tolv blinde mennesker fået synet tilbage efter et besøg ved Kjelds grav. På grund af disse mirakler ønskede de kirkelige myndigheder i Danmark at få Kjeld kanoniseret og de sendte derfor en ansøgning herom til paven i Rom.

I år 1188 tillod pave Clemens den tredje, der var pave fra og med år 1187 samt til og med år 1191, at den danske ærkebiskop Absalon gav Kjeld en lokal helgenkåring, hvilket skete den 11. juli 1189.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund … så skoldes byggen, hvis der er megen sol på Sankt Kjelds dag og derfor kaldes dagen også for Kjeld Sviebyg.