Dagsarkiv: lørdag, 7. august 2010, 21:45

Den sjette dag …


Hverdagen.

… i den tredje samt allersidste uge af vores tre uger lange sommerferie er så småt ved at være ved vejs ende og dermed er der desværre kun en enkelt dag tilbage af årets sommerferie.

I dag har på mange måder været en helt almindelig lørdag, for min Skat og jeg har nået alle de der helt almindelige praktisk huslige opgaver, vi normalt når om lørdagene. Dertil kommer, at vi forsatte med se diverse bunker med papirer igennem, så der er blevet både ryddet op samt sorteret i en hel del mere af den slags i dag.

Midt på eftermiddagen blev vi enige om, at hele denne lørdag ikke kun skal være aflivning af diverse arbejdsopgaver samt hængepartier, så derfor gik vi en tur over til dammen, så vi lige kunne hilse på "vores" ænder samt blishøns og på trods af jeg rent faktisk havde taget mit kamera med mig, så fik jeg ikke fotograferet et eneste billed under hele turen.

Da vi havde spist aftenens menu samt vi havde nået at aflive den opvask, der havde haft hele dagen til at vokse sig både stor og næsten uoverkommelig, fulgt skraldespanden ned samt vandet alle de alt andet end små plantepusser ude på altanen, fik jeg den "geniale" ide at tømme tre af de lave kommodeskuffer i reolsystemet inde i stuen. Det endte med, vi fik smidt en hel del ud og resten kom på plads sammen med en helt masse andet, sådant at det, der hører sammen, nu rent faktisk også ligger sammen.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2010/08/07/101.jpg

… kogte gulerødder, kogte nye danske kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust bacon, chili, knust hvidløg samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Så smuk


Hverdagen.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad og samtidigt med jeg selv lige fik vandet alle de alt andet end små plantepusser ude på altanen samt dækket spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi spiser til aften, så nåede jeg også lige at fotograferede, nyde samt opleve dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:40 …

2010/08/07/001.jpg

… klokken cirka 20:45 …

2010/08/07/002.jpg

… klokken cirka 20:50 …

2010/08/07/003.jpg

… klokken cirka 20:55 …

2010/08/07/004.jpg

… samt klokken cirka 21.00 …

2010/08/07/005.jpg

… hvor solen stort set var gået helt ned.

Vi kan altså ikke finde den !


Hverdagen.

Min Skat og jeg har brugt det meste af denne uge til at rydde op samt sortere i den hel masse meget forskellige ting dog primært diverse former for papirer, hvor af en meget stor del stammer fra Farmor.

Det siges: "At den største kunst med hensyn til at rydde op er, at man får lagt tingene, så man kan finde dem, næste gang man skal bruge dem, samt at man ikke får smidt noget ud, det så lidt senere viser sig, at man skal bruge" og lige præcist der er der nok et eller andet, der er gået helt galt for os. For her til morgen har min Skat og jeg gået rundt i hele vores lejlighed, imens vi har ledt både højt samt lavt efter vores tre uger lange sommerferie og vi kan altså simpelhen bare ikke finde den.

For det kan der ikke passe, at den allerede er brugt helt op eller kan det ?

Går tre ugers tid virkelig så enormt hurtigt ?