… pomfrit, sprødbagte torskeloins samt nogle skriver rugbrød.

Lige nu, hvor klokken er 6:46, er himlen over vores del af Roskilde bare noget så fantastisk flot …

… så derfor måtte jeg simpelhen bare hænge ud af det åbne vindue i vores badeværelse, så jeg kunne komme til at fotografere himlen over os både mod nordøst …

… mod øst …

… samt mod sydøst …

… lige nu skinner solen og hvis vejret holder, hvad det lige nu lover, så vil min Skat og jeg tage en tur i Tivoli i eftermiddag. Han har nemlig taget en flexfridag i dag, fordi han kom alt for sent i seng i går aftes og derfor vil han ud at træne i løbet af formiddagen, imens jeg besøger min zoneterapeut.

I dag er det så lige præcist et helt års tid siden, jeg sådant helt åbent samt 100% ærligt indrømmede, at jeg nok med 100% sikkerhed er det, man med rette vil kunne kalde for en rigtigt dårlig datter. For i stedet for at mere eller mindre at græde mine øjne ud af sorg samt skrive et langt tårevældet indlæg på min blog i anledningen af årsdagen for min mors død, hvori jeg udpenslelede min store dyb sorg over min mors død, så tillod jeg mig at forholde mig kritisk, men dog 100% saglig til både hende samt især hendes væremåde over for mig.

I det forløbende års tid har jeg talt meget både min psykolog, min Skat samt en håndfuld meget nære veninder, lige som jeg også har brugt mange rigtigt mange timer på at tænke over mit forhold både til min mor og på hendes indflydelse på både mig samt min barndom, og selv om det nok efter alle andres mening burde være ganske andreledelse, så har intet af det ændre på mit dårlige forhold til samt min opfattelse af min mor. Jeg har simpelhen ikke rykket mig så meget som bare en lille bitte brøkdel af en millimeter væk fra det synpunkt, jeg havde for et års tid siden.

Min psykolog har sat et par håndfulde psykiske diagnoser på min mor og selv om jeg af den vej er blevet klar over, at min mor ikke kun var en dybt alkoholisteret pillemisbrugenede egocentret anorektiker, men at hun også var alvor psykisk syg med adskillige diagnoser som om en ikke havde være mere end nok. At min mor rent faktisk var så syg, at min psykolog kom til at sige: "Hun var jo sindsyg. Hun skulle være spæret inde på den lukkede afdeling på Sankt Hans og hun skulle aldrig nogen siden været blevet lukke ud igen, for hun var til farer for alle, hun var i nærheden af", så har det godt nok været med til at forklarer, hvorfor hun behandlede mig, som hun gjorde, men det har desvære på ingen som helst måde været i stand til at legaliseret det og det har slet ikke været i stand til at forklare eller legalisere, at der ikke var så meget som bare en eneste person hverken i min familien eller udenfor, der på nogen som helt måde foretog sig noget som helst for at ændre på situationen.

Så derfor erkender jeg helt ud at skamme mig, at jeg nok forsat er det, man med rette vil kunne kalde for en rigtigt dårlig datter og at jeg på ingen som helst måde er flov over at være det. For skal jeg tror på min psykolog og hvorfor skulle hun lyve for mig ?, så har jeg været alt for sød og nuttet ( læs: alt for god af mig ) over for min mor og jeg har i den grad gjort samt været meget mere for hende, end hun havde fortjent også selv om man tager i betregning, at hun var dybt alvorligt psykisk syg med mindst et par håndfulde diagnoser.

Jeg var lige ved at skrive de så absolut allersidste ord i et længere indlæg på min blog, da min computers skærm lige pludseligt blinkede to gange, hvorefter den blev sort sådant helt sort.

🙁

På trods af diverse genoplivningsforsøg har jeg endnu ikke haft held nok til at få den til at virke igen. Så hvis min Skat ikke er mere heldig end mig, når han går i gang med at genoplive min computers skærm, må jeg nok desværre bare nøjes med at konstatere, at så holdt samarbejdet imellem min computer og dens skærm ikke længere.

🙁

Så indtil jeg har fået enten genoplivet min computers skærm eller anskaffet en anden skærm til min computer, så er det nok ret så begrænset hvor meget, der bliver skrevet på min blog, da det så skal foregår via min Skats computer, men jeg skal nok vende tilbage, lige så snart jeg igen har en computerskærm, der virker eller har lånt mig til en anden computer.

Jeg havde håbet på, at efterårets allerførste solnedgang ville blive mindst lige så flot, som efterårets allerførste solopgang var det, men desværre så havde vejrguderne en lidt anden mening om den sag.

Aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:45 …

… klokken cirka 19:50 …

… klokken cirka 19:55 …

… klokken cirka 20:00 …

… samt klokken cirka 20:10 …

… hvor solen stort set var gået helt ned og skyerne havde overtaget himlen, som jeg oplevede, nød samt fotograferede den fra det åbne vindue på vores altan.

… er i den grad det, vi kalder for "klar dig selv føde". For lige nu hygger min Skat sig sammen med en god håndfuld af hans kollegaer under aftens udgave af årets DHL Stafet, og derfor skal der kun tilberedes middagsmad til en – nemlig mig – i dag. Så jeg valgt den så absolut helt hurtige løsning …

… to skriver rugbrød med rejer og da jeg er alene hjemme i aften, vil jeg nyde min aftensmad foran min computer, for så kan jeg måske nå at skrive lidt på min blog, imens jeg spiser. Det gælder jo om at udnytte tiden så optimalt som over hovedet taget muligt.

😉