Solen nåede at gå helt ned, imens min Skat og jeg spiste aftenens menu, men klokken lige præcist 18:57 jeg nåede dog at få et enkel fotografi af dagens så absolutte allersidste solstråler over Køgevej …

… før min Skat og jeg i fællesskab gik i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores aftensmad.

… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, engelskebøffer samt nogle skriver rugbrød.

Vi kan efterhåndens kun alt for godt mærke, at sommeren er blevet afløst af efteråret, for selv om vejret var sommeragtigt i eftermiddags, så bliver det altså senere og senere lyst om morgen samt tidligere og tidligere mørkt om aften.

Så ledelse er solen allerede ved at gå ned over Køgevej, hvilket var så smurt et skue …

… klokken lige præcist 18:35, hvor mit kamera og jeg lige var et hurtigt smut ude på vores altan, før jeg gik i gang med at dække spisebordet, så min Skat og jeg kan sidde ved det, imens vi spiser den mad, han lige nu er i fuld gang med at tilberede.

… i slutningen af september 2010, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil sige altså undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg forsatte med at pakke diverse af de små gaver, min Skat og jeg vil give væk i forbindelse med julen 2010, ind.

Så i løbet af i dag har jeg nået at pakke gaven ind til første søndag i advent samt alle gaverne ind til denne pakkekalender …

… hvis modtager bor i Herlev, og gaven ind til første søndag i advent samt alle gaverne ind til denne pakkekalender …

… hvis modtager bor i Rønnebærparken her i Roskilde og imens jeg var i gang med at pakke ind, fik jeg også lige pakket min venindes julegave samt fødselsdagsgave …

… ind med det sammen.

Lige som i går satte jeg også i dag minuturet i gang og derfor ved jeg, at jeg kom til at bruge lidt over fire timers tid på at pakker de i alt 54 små og mindre gaver ind.

Nej, det er ikke fordi, jeg ikke kan regne eller tælle, for jeg ved udemærket godt at … 2(1+24)+2=52, men min storebrors pakkekalender er nemlig lige som min Skats pakkekalender lidt speciel, fordi de begge to også indeholder en gave til både første og anden juledag, og derfor bliver det til 54 små og mindre gaver, der er blevet pakket ind i dag.

Når septembervejret viser sig fra sin allerbedste side af og det derfor byder på en sol, der skinner fra en høj klar blå samt stort set skyfri himmel, og udendørstemperaturen her i Roskilde lige nu er lige under de tyve plus grader, så gælder det om at både nyde samt udnytte det.

Så derfor står både vingetørrestivet …

… samt det lille tørrestiv …

… lige nu ude på vores altan, så solen og varmen kan tørrer resten af dagens tre maskinefulde nyvasket tøj for mig. Det er jo trods alt både den billigst samt den mest miljøvenlige måde at tørre tøj.

… så er vi sørme allerede nået til den 22. september 2010 og dermed er der rent faktisk kun lige præcist 100 dage tilbage, før vi tager hul på år 2011.

Jeg ved ikke, om det kun er mig, men personligt synes jeg, at sådant et helt kalenderår simpelhen bare går helt vildt hurtigt. For det er jo stort set brugt helt op, før man når at tage hul på det

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mauritius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mauritius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen officer, der var hærfører for en legion med 6.666 mand af udelukkende kristne soldater, der alle som en var blevet rekrutteret i området Theben i det øvre Ægypten og derfor kaldtes legionen for Den Thebanske Legion.

Ifølge legenden så i år 287 nægtede Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater at offer til de hedenske guder og derfor lod kejser Maximian Herculis helt unde nogen som helst form for tøven dem alle som en nedhugge.

Ifølge en anden legende så blev Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater i Den Thebanske Legion sendt ud for at udrydde alle kristne i området, hvortil Sankt Mauritius svarede: "Vi er soldater og ikke mordere", hvorefter han sammen med alle sine soldater nægtede at deltage i nedslagtingen af kristne brødre og søstre, da de ikke mente, de var kejserens fjender.

Kejser Maximian Herculis ville ikke finde i sig i denne lydighedsnægtelse og derfor udstedte han en disciplinærstraf gående ud på, at hver tiende soldat i Sankt Mauritius legionen skulle henrettes, men da Mauritius sammen med sine befalingsmænd og menige fortsat trodsede befalingen, gentog dødsstraffen over hver tiende sig indtil alle mand havde lidt martyrdøden.

Lige ledelse ifølge legenden så efter det store blodbad på Sankt Mauritius samt hele Den Thebanske Legion holdt Kejser Maximian Herculis soldater et gilde og under dette gilde kom en gammel afskediget soldat, der hed Viktor, forbi. Han blev indbudt til at slå sig ned samt deltage i festlighederne, men han bebrejdede de festende soldater, at de kunne feste og svire blandt så mange døde.

Da de festende soldater så fortalte Victor, at ofrene kun var kristne, brast han i gråd, hvorefter han tilstod, at han selv var kristen samt at han sørgede over, at han ikke havde delt de andres martyrium, men soldaterne sørgede for, at han meget hurtigt fik sit ønske opfyldt, da han øjeblikkelig blev dræbt.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Mauritius dag.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 7% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… i slutningen af september 2010, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg gik i gang med at pakke diverse af de små gaver, min Skat og jeg vil give væk i forbindelse med julen 2010, ind.

Nogen vil jo så nok mene, at jeg meget mildt skrevet er i rigtigt god tid, men faktum er, at jeg i år er kommet i gang med opgaven sådant cirka rundt regnet lige omkring det tidspunkt af året, hvor jeg normalt plejer at gøre det.

Det vil så også sige, at jeg i år er kommet i gang med opgaven næsten tre uger tidligere, end jeg gjorde det sidste år, men nu har jeg også været lidt halv sent ude af starthullet de sidste fire år.

😉

I løbet af i dag har jeg blandt andet nået at vaske og stryge to maskinefuld ( 36 stykker ) tøj samt at få pakket gaven ind til første søndag i advent samt alle gaverne ind til denne pakkekalender …

… hvis modtager bor Store Valby ved Roskilde, gaven ind til første søndag i advent samt alle gaverne ind til denne pakkekalender …

… hvis modtager bor i Jyderup og gaven ind til første søndag i advent samt alle gaverne ind til denne pakkekalender …

… hvis modtager bor Fakse.

Ja, de glade "offer" har nok allerede gættet, hvem disse tre pakkekalender er til, for de er selvfølgeligt til Anne, Heidi samt Wivi, og som I alle tre kan se, så bliver I altså heller ikke snydt i år, for vi har tænkt på jer.

Nu gider jeg simpelhen heller ikke at pakke flere gaver ind i dag. 75 af slagens må vel også siges at være mere end nok på en enkelt dag ?

For øvrigt så prøvede jeg sådant bare for sjovt skyld at sætte minuturet i gang og dermed fandt jeg ud af, at det tager mig to timers tid at pakke 25 små samt mindre gaver ind eller skrevet på en anden måde … så har jeg i dag brugt seks timer på at pakke diverse første-søndag-i-advents- samt kalendergaver ind.

Lige efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet samt før han løb sin normale tirsdagtur, prøvede han, om han lige som sidste gang kunne genoplive min computers skærm, men da det ikke lykkedes for ham, så valgte han den tunge løsning på problemet … så derfor har jeg nu lånt hans computers gamle skærm, der vejer et kvart tons … nå … ok da så 25 kilo.

Hold da lige helt op hvor fylder den store skærm godt nok helt vildt meget på mit lille skrivebord. Det er jo lige før, der slet ikke er plads til noget som helst andet på det bord, men det gør ikke så meget, for nu, hvor jeg hvis nok har fået det, man med rette kan kalde for close up skærm, kan jeg igen komme til at bruge min computer.