… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, panerede skinkeschnitzeller samt nogle skriver rugbrød.

… to hele år samt tre mindst lige så hele måneder, siden jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet samt blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller retter min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget beskedne opsparing, der har forsørget mig samt betalt alle min faste udgifter i hele perioden, og det er en beslutning, jeg på ingen som helt form for måde fortrudt !!!

Da jeg i morges kom i tanke om overstående, så forsatte jeg med at tænke følgende …

Kan det virkeligt passe, at der allerede er nået at gå så lang tid og hvis der er, hvordan kan det så være, at jeg endnu ikke er kommet dertil, hvor jeg savner det "at have et arbejde og dermed en identitet" ?

For skal jeg været 100% ærlig over for mig selv, så savner jeg altså ikke lige frem det "at have et arbejde" og jeg har slet ikke behov for at have et arbejde og dermed en eller anden titel for at have en identitet. Jeg er jo mig selv uanset om jeg er er fuldtids hjemmegående eller fuldtids udearbejdenede og dog … for i min periode som fuldtids hjemmegående har jeg rent faktisk haft tid til at realisere nogle af mine drømme og dermed har jeg også haft mulighed for at være lige præcist den person, jeg rent faktisk inderst inde er, og ikke en eller anden form for tilpasset person for at kunne begå mig med en bestem gruppe mennesker.

Jeg har været på rigtigt mange forskellige arbejdspladser og jeg har haft rigtigt mange forskellige titler i løbet af den erhvervsaktive del af mit liv, men det er dog kun de to gange, jeg har været ansat samt arbejdet som receptionist, jeg er blevet accepteret samt respekteret som den person, jeg rent faktisk er, og jeg dermed ikke har skulle tilpasse mig for at meget nådigt ar få lov til at være en person i yderkredsen af en gruppe på den pågældende arbejdsplads.

Pudsigt nok er det også fra de to arbejdspladser, hvor jeg var ansat som receptionist, jeg stadigvæk har kontakt med flere af mine kollegaer og nogle af disse er blevet nære veninder. Dertil kommer jo så lige den lille "sløjfe", at der var på den første arbejdsplads, jeg var ansat som receptionist, jeg mødte min elskede Skat, men det er en hel anden historie, jeg ikke vil komme nærmere ind på lige her og nu.

De første to hele år samt tre mindst lige så hele måneder som 100% fuldtidshjemmegående er langt fra blevet sådant, som jeg havde håbet på, de ville bliver. For jeg havde desvære glemt at tage højde for alle de helbredsmæssige problemer jeg har haft i løbet af perioden.

Det var simpelhen bare ikke med i min planlægning, at mit sind ville kræve så meget hvile og ro, som det gjorde det den sidste halvdel af forrige år. Jeg havde heller ikke lige frem beregnet, at jeg skulle have en løbeskad, en omgang influenza og derefter en luftvejs infektion, der varede i over to måneder, samt at min virus på balancenerven ville bryde ud igen og denne gang med endnu støre kraft end de to forrige gange, jeg har haft "glæde" af den. Jeg havde heller ikke lige taget højde for alle de begrænsninger i mine daglige udfoldelser min ømme højre ankel samt hæl ville bringe med sig.

På den anden side er jeg yderst dybt taknemmeligt for, at jeg samtidigt med, jeg har sloges med alle disse helbredsmæssige problemer, ikke også har skulle diskutere med en chef og nogle kollegaer eller med min a-kasse og det lokale JobCenter om, hvorvidt jeg rent faktisk var syg og jeg dermed var ude af stand til at passe mit arbejde eller om der kun var tale om rent hysteri samt simpelt pjæk.

Så sent som for kun en lille måneds tid siden gennemgik min Skat og jeg vores økonomi, og lige så længe den kan hænge nogenlunde fornuftig sammen uden nogen som helst form for røde tal på bundlinjen samtidigt med hverken min Skat eller jeg har problemer med, at jeg er fuldtidshjemmegående samt bliver forsøget af ham, så ser ingen af os altså ikke nogen som helst form for grund til at ændre på det. Så derfor forbiliver jeg indtil videre på ubestemt tid 100% fuldtidshjemmegående for min Skats regning.

… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, helstegte lammemørbrader samt nogle skriver rugbrød.

Det er, hvad min Skat og jeg kalder for middagsguf på en helt almindelig blæsende og regnfuld onsdag.

… at det er den 15. september i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 100 dage til juleaften ?

… æggekage ala Peter med fyld af stegt bacon, finsnittet rød peberfrugt samt fintklippet purløg, der er pyntet med lidt ketchup, nogle tomater af egen avl samt nogle skriver rugbrød.

Da jeg forlod min tandlæge, startede jeg med at gå rund om Netto samt Kvickly i Algade, hvor jeg lige købte nogle forskellige helt almindelige hverdagsting, før jeg forsatte ud til Ro´s Torv, så jeg kunne komme rundt om en af Panduro Hobbys butikker. I den fik jeg dels købt nogle forskellige hobbyartkikler, der skal bruges som julegave til den ene tredjedel af familien i Jyderup, og dels kom jeg også lige til at lade mig friste lidt, hvilket endte med, at jeg købte ni poser med 50 gram tjekkiske Rocaillesperler …

… der alle som en var sat ned fra 34,00 kroner per pose til en rund tier per pose. Det er ikke fordi, farverne er udgået eller er ved at udgå, med fordi vores lokale Panduro Hobby butiks vareudvalg bare skal være endnu mindre i fremtiden, end det er i forvejen.

🙁

På den anden side så fik jeg mulighed for at købe nogle rimelig billige rocaillesperler og dermed fik jeg dels fat i nogle af de farver, jeg bruger mest, og dels nogle af de farver, jeg håber på at få brug for, når jeg en gang forhåbentligt ikke så forfærdeligt langt ude i fremtid igen får både det fysiske og psykiske overstud samt tiden, der skal til, for at jeg kan komme i gang med at fremstille perlefigurer.

🙂

Jeg gik den direkte vej hjemad ud fra Ro´s Torv og nu, hvor min ømme højre ankel samt hæl har fået lov til at holde en pause, imens jeg skrev dette samt det forrige indlæg på min blog, vil jeg udfordre dem begge to med en lille gåtur mere i dag, så jeg kan komme i Aldi på Søndre Ringvej efter kakaomælk til min Skat. Jeg ved, han gerne vil have et glas kakaomælk, når han har overstået dagens løbetur i regnvej og det er i orden, hvis han ikke kan få det, fordi Aldi ikke har noget kakaomælk, men i min verden er det altså ikke orden, hvis han ikke kan få, bare fordi jeg ikke gad at gå i Aldi i regnvejr.

Hm … er det ikke det, man kalder for kærlighed ? … at jeg i regnvej udfordre min ømme højre ankel samt hæl med at gå en tur til Aldi kun for at købe kakaomælk til min Skat ?

Så er dagens udgave af det kvartårlige eftersyn hos min tandlæge vel overstået og det kan meget kort og præcist beskrives på denne måde … nul huller, masser af tandsten, der nu er fjernet, samt en faktura på 711,00 kroner.

… det ikke er mere end nok til om ikke at ydelægge denne tirsdag så i hvert fald til at trække den lidt ned, at jeg har en aftale med min tandlægeklinik, der går ud på, at jeg lige skal smutte rundt om dem for at få foretaget det kvartårlige eftersyn i dag, så har vejrguderne sørget for, at det blæser kraftig samtidigt med regnen næsten står ned i tykke torve her til morgen.

🙁

Nå … jeg kan jo så altid glæde mig over, det ikke også er den 13. i dag samt det dog trods alt kun er regn og ikke sne.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Høst Korsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Høst Korsmesse er fra meget tidligere tider en kirkefest til minde om kejser Herakleios genoprejsning eller retter ophøjelse af det kors, Jesu blev korsfæstet på, hvilket fandt sted på Golgatha den 14. september år 629. På det tidspunkt havde kejser Herakleios netop lige tilbageerobret korset, der 303 år tidligere var blevet fundet af kejser Konstantin den stores mor, der hed Helena, fra perser.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Høst korsmesse.

Dagens solopgang var ikke særlig spændende, fordi det regnede det meste af morgen, men til gengæld var dagens solnedgang flot i hvert over vores område af Roskilde.

🙂

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:20 …

… klokken cirka 19:25 …

… hvor en luftballon fløj over området, hvilket jeg prøvede at zome ind på …

… klokken cirka 19:30 …

… samt klokken cirka 19:35 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra vores altan.