… pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød.

I dag er helt klart en af de der dage, hvor jeg ikke selv føler, at jeg har nået noget som helst, og hvis jeg så ville begynde – hvilket jeg så ikke lige har tænkt mig at gøre – at liste alle de mange meget forskellige praktisk opgaver op, jeg rent faktisk har nået i løbet af dagen, ville det blive til en meget lang liste over den der slags opgaver, som ingen bemærker, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke lige når dem. I ved nok den der slags opgaver, som man egentligt ikke regner for at været noget og som samtidigt er lige præcist den der slags opgaver, der bare tager en pokkers masse tid at få klaret.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet med efterføgende træning, tog han noget frokost og så satte han sig foran fjernsynet for at finde ud af lidt mere om den eksplosion, der først på eftermiddagen fandt sted i et hotel i det indre af København. Efter han havde set fjernsyn i en lille times tid og vi ikke lige frem var blevet klogere af det, blev vi enige om, at vi lige ville kører en lille tur for at handle ind.

Lige som i fredags, så kørte vi ud til Super Spar i Dommervænget og derfra gik vi så til Netto på Københavnsvej, hvor vi lige fik handlet ind til den næste lille uges tid og jeg lige fik købt to lysegrå 15 liters SmartBokse mere …

… både de fire SmarkBoske, jeg købte i går, samt de to, jeg købte i dag, er allerede blevet øremærket. For jeg skal i gang med at pakke alle mine plyssede ænder ned, så de ikke tager skade i forbindelse med den helt store udskiftning af samtlige faldstammer samt lodrette vandrøre i vores bebyggelse, når håndværkerne en gang går i gang med den del af opgaven, der skal finde sted i vores lejlighed.

Vi gik tilbage til bilen, hvor vi lige anbragte varerne fra Netto i dens bagagerum, før vi handlede ind hos Super Spar, og da vi alligevel kørte næsten lige forbi Fakta i Østervangs Centret, blev vi enige om, at vi lige så godt kunne handle ind der i aften frem for første at gøre det i morgen formiddag.

Da vi kom hjem, satte vi lige alle de nyindkøbte varer på plads, før min Skat gik i gang med at tilberede vores aftensmad og nu har han lige fortalt mig, at lige så snart jeg har dække spisebordet, så er maden klar til at blive spist, så derfor vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang.

Min Skat og jeg sover i det samme værelse, faktisk deles vi om den samme seng, så vi ligger tæt og nogle gange meget tæt på hinanden. Hvordan kan det så være, at en flok sultne myg i løbet af natten i den grad har hold ædegilde på mig samtidigt med han er gået helt fri ?

Her til morgen har jeg et stort rødt fint hævet samt kløende myggestik på min venstre vrist, et på ydesiden samt to på indersiden af min venstre ankel, et på min venstre læg samt et lige under venstre knæ. For ikke at tale om det stort røde fine hævet samt kløende myggestik på min højre storetå og det på indersiden af mit højre underben.

Desværre får jeg altid en form for allergisk reaktion på myggestik, så for eksempel er min venstre ankel så hævet på grund af de tre myggestik, at den næsten har dobbelt størrelse her til morgen, og føler jeg mig helt dårlig samt utilpas. Så jeg håber virkeligt, at myggene har spist nok af mig for i år.

På den anden side så gør det mig faktisk ret så utryk at vide, at så mange hunmyg har forsynet sig med mit blod, fordi jeg ved, de skal bruge det for at få energi og materialer til at producere æg, hvilket vil sige, at der også vil være sultne myg, der nok skal sørger for at gnaske på mig igen til næste år.

🙁

… kogte gulerødder, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegt svinelever samt nogle skriver rugbrød.

Selv om det er begyndt at gå bedre med min ømme højre ankel samt hæl, så betyder det desværre ikke, at jeg kan udfordre dem lige præcist så meget, som jeg har løst til at gøre det.

For eksempel har jeg lige udfordret dem med en gåtur til Netto på Holbækvej, fordi vi dels manglede et frisk majsbrød, så min Skat kan få noget frokost, når han kommer hjem fra arbejdet, og dels fordi en af de sportvarer, de har fra i dag af, er 15 liters SmarkBoske til 35,00 kroner per styk, hvilket er billigt, da de normalt koster 54,95 kroner på styk. Så derfor købte jeg fire af dem …

… jeg fik også lige købt en bakke med friske jordbær samt et par andre småting.

Det var ikke fordi, de købte varer var tunge, men fordi de var uhandy som bare pokker, at jeg undlod at at smutte indenfor hos Aldi på Søndre Ringvej, da jeg gik lige forbi butikken på vej hjem fra Netto, og havde det været for bare et lille års tid siden, havde det heller ikke været noget problem, for så var jeg gået i Aldi umiddelbart lige efter, jeg havde været rundt om vores lejlighed med varerne fra Netto, men i dag er jeg nødt til at holde en pause, før jeg gør det.

Det skyldes dels at min ømme højre ankel samt hæl har behov for det og dels fordi min gåform, efter jeg ikke har kunnet gå mine normale daglige ture i lidt over trekvart gås tid, er meget mildt skrevet elendig. I dag er jeg simpelhen mere fysisk træt efter en gåtur på kun små fire kilometer, end jeg var det efter en gåtur på mindst tolv kilometer for et års tid siden.

🙁

Vi kan desværre godt mærke, at den lyse halvdel af året er overstået for i år, for solen står senere og senere op hver morgen samtidigt med den går tidligere og tidligere ned hver aften, men det betyder jo så også, at vi kan begynde at glæde os over, den lyse halvdel af året kommer tilbage igen allerede om et lille halvt års tid.

🙂

En lille billedserie af dagens solopgang over Astersvej klokken henholdsvis cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… klokken cirka 6:20 …

… klokken cirka 6:25 …

… klokken cirka 6:30 …

… samt klokken cirka 6:35 …

… som jeg oplevede, nød samt især fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse og selv om det blæser kraftig ret så kraftig, så er det lunt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde plus 14,5 grader.

… burgerboller …

… der er fyldt med kyllingburger, som er smagt til med peber og salt, samt skiver af en sød salatagurk af eget avl og købte cherrytomater samt en købt rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup …

… nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask, og hvis man lige ser bort fra, at burgerbollerne er fremstillet af hvedemel, så er resten af det faktisk ret så sundt ikke kun for os, men også for det globale miljø.

… er Roskildes postnummer og 4.000 er antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste fire år, fem måneder samt otte dage har nået at skrive på min blog.

Da jeg havde skrevet det forrige indlæg, gav jeg mig bare sådant for sjov skyld til at læse lidt tilbage i min Skats og mit liv ved via min blog at finde ud af, hvad vi foretog os den 8. september sidste år, forrige år, året før samt i 2006, og for sjov skyld trykkede jeg efterfølgende på knappen Statistik. Dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 4.000 indlæg. Hvilket jo så betyder, at dette indlæg er nummer 4.001 i rækken af indlæg på denne blog.

🙂

Jeg kan lige så tydeligt huske, at da jeg skrev indlæg nummer 4, spurgte jeg mig selv om, det ikke var ret så dumt af mig at begynde at skrive på en blog, når jeg i forvejen ikke lige frem følte, at jeg havde tid til at gøre bare nogle ganske få af alle de mange ting, jeg havde lyst til at foretage mig.

Jeg kan også lige så tydeligt huske, at da jeg skrev indlæg nummer 40, syntes jeg, det var helt vildt, jeg allerede havde nået at skrive så mange indlæg på min blog i løbet af kun tre måneders tid.

Jeg kan ikke huske, om jeg over hovedet taget nåede at opdage, at det var indlæg nummer 400, jeg var i gang med at skrive, da jeg skrev det. For det er nok blevet skrevet lige omkring det tidpunkt, hvor jeg kørte helt ned eller lige efter, men jeg kan huske, jeg syntes, det var helt vildt, jeg havde nået at skrive 242 indlæg, da min blog fyldte et år, og jeg var ikke mindre forbavset over at opdage, jeg havde nået at skrive 784 indlæg, da den fyldte to år.

Hvor mange flere indlæg jeg i fremtiden når at skrive på min blog, aner jeg til al held ikke noget om. Til gengæld ved jeg, at jeg ikke lige frem har planer om at holde op med blogge og jeg ved også, jeg har en liste med lidt over 250 indlæg, jeg stadigvæk "mangler" at skrive om nogle af alle de mange dejlige ture, min Skat og jeg har været på i løbet af de sidste tre års tid.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Vor Frue Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 8. september størder vi så for femte gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun to tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året. Denne gang er det så hendes fødselsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

Joakim havde været gift med Anna i tyve år og selv om de begge to levede et yderst gudfrygtelig og retskaffent liv, så var de aldrig blevet beriget med børn, hvilket de begge to var meget kede af for på dette tidspunkt af menneskehedens historie kunne det jo ikke tænkes, at man kunne danne par, hvis ikke det var for at få børn.

Joakim gik derfor ud i ørken, hvor han fastede i de næste fyrretyve dage, imens han bad til Gud. Pludseligt fik han øje på en engel og den sagde til ham: "Drag til dit hjem og gå igennem den byport i Jerusalem, der bliver kaldt for "Den Gyldne Port", der vil du møde Anna, og hun vil så ni måneder senere føde jeres datter, som i skal kalde for Maria, og hun vil så en dag, når tiden er til det, føde verdens frelser".

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets femte Vor Frue Dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue Dag skal det også blive på den kommende Vor Frue Dag samt at flot vejr med solskin fra en høj klar blå himmel varsler et mildt efterår, så lad os håbe på, det virkeligt passer.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund forsvinder alle svalerne på denne dag, fordi de søger ned til bunden af moser og søer, hvor de vil sove deres vintersøvn lige ind til Mariæ bebudelses dag, det vil sige den 25. marts, hvor de så vil vise sig igen. På dette tidspunkt var man nemlig ikke klar over, at svalerne lige som så mange andre af de fugle, vi har haft glæde af i løbet af sommeren, trækker sydpå og dermed bort fra os, når kulden begynder at komme.