Hverken min elskede Skat eller jeg har nogen som helst former for faste og løse traditioner med fra vores respektive barndomshjem, som vi lige frem ønsker at holde liv i og så er det jo mere end godt, at vi begge to er fuld ud i stand til at skabe vores egne fælles af slagens.

En af vores samlinger af faste ny opfundet fælles traditioner omhandler Tivoli, som jeg for øvrigt aldrig nogensiden tidligere i mit liv havde besøgt, før jeg var der allerførste gang sammen med min Skat lørdag den 4. august 2007.

Det var for øvrigt en rigtigt dejlig dag, hvor vi startede med at besøge Botanisk Have samt Botanisk Museum, før vi gik en lille tur i det indre København, og endelig afsluttede vi dagen med et besøg i Tivoli, hvor jeg købte fire små metal ænder og en lille flad glas and, før vi atter satte kursen samt næserne hjemad mod Roskilde.

Da jeg sad og læste de fem overfor nævnte indlæg, kom jeg bare endnu mere til at ærgrer mig over, at jeg stadigvæk har lidt over 300 indlæg, jeg mangler at finde det fornødne overskud samt den nødvendige tid til at skrive på min blog. For hold da lige helt op hvor var det altså bare noget så dejligt samt hyggeligt sådant via min blog at få lov til at genopleve en af de mange virkelige dejlige ture, min Skat og jeg har været på.

Nå … det var da godt nok noget af et sidespring, jeg der kom til at fortage, for det her indlæg handler jo ikke om nostalgi, men der imod om dagens sold, så nu må jeg nok heller se at komme tilbage til emnet.

😉

En af vores faste traditioner, som vi simpelhen overholder ikke kun hver, men derimod hver eneste gang vi besøger Tivoli, er, at vi skal et smut i Illums Bolighus, så det var vi selvfølgelige også i dag. Jeg havde håbet på, at jeg i dag kunne få den mini badeand, jeg havde sat mig for, jeg ville have sidste gang, vi besøgte Illums Bolighus i Tivoli, men det kunne jeg så bare stadigvæk ikke.

Faktisk var Illums Bolighus udvalg af badeænder ret så begrænset i dag og det så mest af alt ud som om, de ikke længere ønsker at føre samt sælge den slags, især fordi de gav 50% rabat på det lille udvalg, de havde tilbage.

Det endte dog med, selv om udvalget var yders begrænset, at jeg alligevel kom til at købe en lille ny badeand, der oven i købet har sin egen nøglering …

… dens normalpris er 39,00 kroner, men der var jo 50% rabat og derfor så fik jeg den for 19,50 kroner. Nøgleringen med den lille badeand er fra Designroom Gruop nærmere bestemt deres Bud serie med nøgleringe, der også indeholder en masse meget forskellige badeænder, og det kommer vel næppe bag på nogen af jer, at jeg faktisk godt kunne tænke min nogle flere af deres mange nøgleringe med sjove, spændende og søde badeænder ?

Det ændrer dog intet på, at jeg stadigvæk allerhelst vil havde de små badeænder fra Bud, fordi de ikke fylder så meget og jeg dermed har plads til at give mange flere af dem et nyt kærligt hjem.

🙂

Imens vi gik den første runde igennem den hyggelige uhyggelige Halloween pyntet gamle havde, nåede vi at besøge stort set alle de mange opstillede boder og vi nåede også at finde ud af, at det i år rent faktisk kun var i en af boderne, vi gerne vil solde lidt. Første gang vi besøgte boden, fik vi øje på nogle virkelige flotte keramik græskar og da de kun kostede en rund tier per styk, blev vi enige om, at dem må vi simpelhen bare købe nogle stykker af, men så var det, at det begyndte at blive svært meget svært enda, for hvilke af dem skulle vi vælge til og hvilke af dem skulle vi vælge fra ?

Åh … hvor var det altså svært, for det høje grønne keramik græskar var jo flot og det lave grønne keramik græskar var jo kønt og så var der det grønne keramik græskar med lysegrønne striber og så var der jo alle de forskellige orange keramik græskar … Nej, hvor var det altså simpel bare svært sådant at skulle vælge til og fra.

Så var det, at jeg fik øje på en stor flettet kurv, der stod på gulvet ved siden af det lille bord, hvor skålen med de mange meget forskellige flotte keramik græskar stod. I den kurv lå der tre åbne træ kasser med tolv små rum og i hver af disse små rum lå der et af de kulørte keramik græskar …

… vi ønskede at købe. Dermed fandt vi ud af, at der var tolv forskellige kulørte keramik græskar at vælge imellem samt at hvis vi købte en åben træ kasse med et af dem hver, kostede den kun 100,00 kroner. Se så var det lige pludseligt ikke længere så svært at vælge hvilke af de tolv kulørte keramik græskar, vil skulle købe, for vi købte da bare en åben trækasse med indhold.

🙂

Inden vi gik hen til disken for at betale for vores tolv kulørte keramik græskar, ville min Skat lige set lidt nærmere på nogle små keramik lygter i form af græskar med spøgelser, der stod på et bord ved siden af butikkens udgang og det endte med, at han valgte denne her …

… der kostede 39,00 kroner og det vil nok fremover komme til at have en fremtrædende plads, hver gang jeg pynter op til Halloween. Den lygte er nu også bare så sød med det lille spøgelse, der sidder der i sit udhulet græskar, imens det holder sin lille lygte i den ene hånd.

Vores lille bil nåede at holde pause på parkeringspladsen foran vores opgang i under et kvarters tid, før min Skat og jeg atter sad i den, så vi kunne sætte kursen mod København, hvor vi ville besøge det hyggelige uhyggelige Halloween pyntede Tivoli.

Min Skat og jeg startede med at køre langs med blokken og derfra ad stamvejen og Køgevej for at komme hen til tilkørslen til Holbækmotorvejen i indadgående retning.

Min Skat kører jo ad Holbækmotorvejen hver dag, når han skal til samt fra sit arbejde, og da det et mørkt, når han kører hjemmefra om morgen samtidigt med der altid er rigtigt meget tæt traftik på Holbækmotorvejen stort set døgnet rundt, så når han ikke rigtigt at se, hvor langt man er nået med byggeriet i forbindelse med dens udvidelse, men jeg kommer her jo kun, når vi skal til København og derfor kan jeg udemærket godt se, hvordan arbejdet langsomt, men sikkert skrider fremad.

Her mangler der for eksempel den bro …

… der normalt fører trafikken fra Roskilde til Vindige, og efter Roskilde samt før Fløng …

… mangler der de meget højre træer, der før stod på begge sider af Holbækmotorvejen.

Igen i dag fordelte min Skat og jeg opgaverne imellem os sådant, at han styrede bilen og jeg hæklede på et kommende grydelappeprojekt, imens vi kørte i retning mod København …

… og i løbet af lidt over en halv times tid, var vi nået til Gammel Kongevej.

Igen i dag blev vores lille bil forkælet, så derfor fik den lov til at hygge sig i den både oplyste samt opvarmede parkeringskælder under Codanhus, imens vi hyggede os udenfor i kulden i det hyggelige uhyggelige Halloween pyntede Tivoli. Det koster godt nok tyve kroner per påbegyndt time at parkere unde Codanhus, men de penge er givet rigtigt godt ud, fordi bilen står nogenlunde i sikkerhed for blandt andre hærværkslystne personen samt vejrguderne lunefuldheder.

Da min Skat og jeg forlod vores bil i parkeringskælderen under Codanhus, startede vi med at krydse Vodroffsvej, derefter gik vi op ad trappen til Sankt Jørgens Sø, hvor en mor og hendes to døtre var ved at fordre nogle af kvarterets mange fugle …

… det så ret så sjovt ud, for duerne, der jo ikke kan svømme, holdt sig til landjorden, imens ænderne svømmede rundt ude i vandet og mågerne fløj rundt hen over hovederne på dem alle sammen …

Min Skat og jeg forsatte langs med Sankt Jørgens Sø og inden af os kunne modstå fristelsen til at fotografere svanen …

… der svømmede forbi søens springvand. Vi forsatte forbi Planetariet …

… hvis rigtigt navn egentligt er Tycho Brahe Planetarium. Endnu har min Skat og jeg ikke nået at besøge det, men sådant et besøg er blandt de ting, der står øverst på vores efterhåndes meget lange "vil gerne have lov til at opleve samt se sammen"-liste, ligesom der også er flere af deres både IMAX 2D samt Digital 3D-film, vi godt kunne tænke os at se.

Vi forsatte ad Ved Vesterport og lidt efter kom vi forbi den farveglade bygning …

… der huser Palads. Derefter gik vi forbi Cirkusbygningen …

… samt tvært hen over Axeltorv, hvorfra der er denne gode udsigt til Tivolis hovedindgang …

Vi krydsede Vesterbrogade for at komme over til Tivolis hovedindgang og da vi begge to har årskort dertil, så blev vi fri for at skulle stå i kø ved billetsalget. For vi kunne nøjes med at køre hver sit magnetkort igennem maskinen, før porten blev åbnet for os og vi stod i den hyggelige uhyggelige Halloween pyntet gamle have, hvilket der kommer meget mere om i det næste indlæg eller retter i de to næste indlæg, for jeg kom også til at solde lidt under besøget.