… kogt gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust bacon, chili samt knust hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Igen i dag lykkedes det for den lavt hængende sol at varme luften ude på vores altan lige præcist så meget op, at min Skat og jeg har kunne holde ud at have den ene af de to altandøre stående åbent i næsten tre timers tid, men lige så snart solen så småt begyndte at gå ned, begyndte det at blive alt for koldt at have altandøren stående åbent.

Før jeg lukkede den åbne altandør, nåede jeg lige at fotografere dagens helt enkelte, men dog så smukke solnedgang over Holbækmotorvejen …

… som den så ud klokken lige præcist 16:15 og jeg nåede også lige at prøve zoomfunktionen på mit kamera, hvilket resulterede i dette billede …

… af det samme motiv. Kranen på billedet er den, der lige for tiden bruges til nedrivningen af den en af de to broer, der fører Køgevej over Holbækmotorvejen og som senere skal bruges til bygningen af den ene af de nye broer, der skal fører Køgevej hen over den udvidede Holbækmotorvej.

Det var godt nok meningen, at min veninde fra Borholm skulle have kigget forbi os i går, men desværre blev hun nødt til at ændre lidt på den plan, så derfor kom hun først på besøg i dag. Det gjorde nu ikke spor, for det er altid hyggeligt at se hende også selv om det også denne gang kun blev et af de meget korte besøg.

🙂

Min veninden fra Bornholm hedder faktisk Mette, og vi lærte hinanden at kende i starten af april 2004. Det skete den første dag, jeg kom for at vikariere i receptionen i det firma, hun var ansat i. For det var hende, det stod for min oplæring. Vi faldt i snak og på den måde fandt vi ud af, at vi havde mange fælles interesser samt synspunkter på tilværelseden – alt i alt et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne tale rigtigt godt sammen.

Jeg kom flere gang som vikar i receptionen i det firma og på et tidspunkt havde jeg rent faktisk været mere på arbejdet end hende, jeg afløste, havde været i løbet af de sidste ni måneder.

Efter jeg havde "siddet fast" som vikar i firmaets reception i tre måneder – indtil de havde fået ansat en ny receptionist ( firmaets personalechef havde godt nok spurgt mig, om jeg ville have jobbet, men dels følte jeg ikke, at mine fremmedsprogs kundskaber var gode nok til, at jeg kunne sidde i en receptionen i et firma med mange internationale kunder samt samarbejdsparter og dels var der simpelhen bare ikke udfordringer nok i den stilling til mig ), blev jeg tilbudt et fem måneders vikariat som kontorassistent i firmaets journal.

I de fem måneder kom Mette og jeg til at dele kontor, og i løbet af de fem måneder lærte vi for alvor hinanden rigtigt godt at kende. Hun blev på en eller anden måde min faste daglige fortrolige – hende jeg fortalte og talte med stort set alt om.

Da min tidsbegrænsede kontrakt udløb, blev vi enige om, at vi ville forsætte med at holde kontakt med hinanden, og det har vi da også begge to prøvet på både via breve, e-mail, fødselsdag- og julekort, sms samt telefon og vi har da også nået at se hinanden nogle få gange i løbet af de lidt over fem års tid, der er gået siden vi var daglige kollegaer, men derfor var jeg nu alligevel lidt spændt på, om vi stadigvæk ville have noget at sige til hinanden og hvordan det ville være at ses igen.

Det gik efter min mening over alt forventning. Det føltes som om, vi havde talt sammen på arbejdet i går.

🙂

Mette, tak for orkideen …

… og som du kan se, så havde jeg faktisk en ledig urtepotteskjulere til den. Jeg håber, at du kan bruge indholdet af de fire små advents pakker samt julegaven, du fik med, da du gik. På den måde kom vi til at spare portoen og samtidigt ved vi, at pakkerne rent faktisk er nået frem til dig i god tid.

… at det i dag er den første søndag i november samt at det betyder, at der nu kun er lige præcist tre ugers tid til, det er første søndag i advent ?

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt berberiandebryst samt nogle skriver rugbrød, det er, hvad min Skat og jeg kalder for en forkælende samt yderst lækker lørdags menu.

Igen i dag kunne den lavt hængende sol opvarme luften ude på vores lukkede altan lige præcist så meget, at vi kunne holde ud at have den ene af altandørene stående åbent i næsten tre timers tid, og det gælder jo om at udnytte, at vi har det dejlige uderum, som vores lukkede altan jo er, lige så længe vejret og især udendørstemperatureren er til det også selv om det så kun bliver til et par tre timers tid dagligt.

Desværre så begynder temperaturen ude på altanen at falde ret så kraftig, lige så snart solen så småt begynder at gå ned og derfor har jeg lige flyttet vingetørrestivet, hvorpå dagens eneste maskinefuld nyvasket tøj stadigvæk hænger til tørre, fra altanen og ind i stuen, for selv om tøjet endnu ikke er nået at blive helt tørt, så er det heller ikke så vådt længere.

Ingen jeg lukkede den åbne altandør, kunne jeg ikke dy mig for at fotografere dagens solnedgang over Holbækmotorvejen, hvilket var dette flotte skue …

… klokken lige præcist 15:59, og endnu en gang tillader jeg mig at gælde mig over, at vi bor et sted, hvorfra vi har mulighed for at nyde solens daglige op- og nedturer.

… i starten af november 2010, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg gik i gang med indpakningen af de fem julegaver …

… jeg nåede at købe i går, da Heidi og jeg var på fælles julegave-power-shoppingtur i Roskildes centrum. Dermed er jeg så også allerede nu, hvor der stadigvæk er 48 dage til juleaften, nået så langt, så jeg rent faktisk kun mangler at pakke julegaverne til min Skats mor, søster samt svoger og så fødselsdagsgaverne samt julegaverne til min Skat fra familien i Jyderup ind, men dem pakker jeg nok først ind på mandag, imens han er til dobbelt træning, så han ikke får mulighed for at se, hvad de indeholder før til henholdsvis hans fødselsdag og juleaften.

Onsdag den 6. oktober i år nedlade vores vaskemaskine arbejdet som i jeg vil simpelhen ikke vaske mere tøj for jer. Om eftermiddagen lykkedes det til al held for min Skat at overtale vores vaskemaskine til at genoptage arbejdet ved at han lovede den, at den nok skulle få to nye motorkul lige så hurtigt, som de kunne bliver skaffet hjem.

Derfor ringede jeg til butikken, hvor vi har købt vores vaskemaskine, og de lovede os at skaffe et par nye motorkul hjem så hurtigt som muligt. Allerede den efterfølgende ondsag blev der ringet fra butikken for at fortælle os, at de nye motorkul var kommet hjem, men desværre viste det sig, at det ikke var den model af motorkul, der passer til vores vaskemaskinen, og derfor blev de nu nødt til at bestille dem direkte fra den fabrik, der har fremstillet vores vaskemaskine, og dermed blev de også en hel del dyrere.

Så som jeg skrev lidt om i det forrige indlæg, så afsluttede min Skat og jeg dagens indkøbstur med at smutte rundt om El-Plus i Gullandsstræde for at hente de to motorkul til vores vaskemaskine, de endelige langt om længe havde fået hjem, og tænk sådant to små stykker reservedele …

… kostede 500,00 kroner. Det, syntes vi godt nok begge to, er dyrt, selv om det jo stadigvæk er billigere end en helt ny vaskemaskine, og så håber vi ellers på, at der går mindst to år, før vores vaskemaskine igen gerne vil have en udskiftet en del.

I sidste uge var jeg om tirsdagen en tur til Waves altså det tidligere Hundige Storcenter og imens jeg stod og ventede på bussen, der skulle fragte mig fra Roskilde til Hundige, talte jeg i mobiltelefon med min veninde på Bornholm. Det viste sig, at hun rent faktisk kom til fastlandet i form af Sjælland i går og da hun skal tilbage til Bornholm allerede igen i morgen, har hun jo ikke lige frem for meget tid til at se nogle af alle dem, hun kender herover, men hun mente, at hun godt lige kunne nå et meget hurtigt smut rundt om min Skat og mig i løbet af formiddagen i dag.

Så for at vi er hjemme, hvis hun får tid til at kigge forbi i dag, kørte min Skat og hjemmefra allerede ved 9:00 tiden for at klare dagens indkøb med mere. Vi startede med at køre over til Aldi på Søndre Ringvej for at købe en god håndfuld af diverse helt almindelige hverdagsting, og derfra kørte vi ud til Silvan for at se, om vi kunne få en lille lampe magen til de to små lamper, vi har hængende over vores seng, så vi kan få et noget bedre lys ude i vores entre, og det kunne vi godt.

Da vi kom ud fra Silvan, lagde vi lige den lille lampe ind i bilens bagegerum før vi gik over til Biva, fordi jeg havde set nogle forskellige små pyntegenstande i deres katalog, jeg gerne ville se lidt nærmere på og det endte da også med, at jeg kom til at købe fire af dem plus lidt mere, der skal bruges til næstens års pakkekalendere. For jeg kom til at købe denne keramik svamp …

… der er 12,00 centimeter høj og den kostede 19,00 kroner, samt disse tre forskellige keramik svampe …

… der er 8,00 centimeter høje og de kostede en rund tier per styk. Vi gik tilbage til bilen, hvor vi anbragte de nyindkøbte varer og så kørte vi lige hen til Shurgard, hvor vi hentede nogle forskellige ting, før vi forsatte til Netto på Københavnsvej samt til El-Plus i Gullandsstræde, men det kommer der lidt mere om i det næste indlæg.