Tænk så er vi sørme allerede nået til den 1. november 2010 og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredje del af dette efterår. For man plejer jo at kalde september, oktober og november for de tre efterårs måneder. I dag tager vi for øvrigt også hul på de sidste to måneder af indeværende år.

Sådant et efterår går simpelhen bare næsten lige så hurtigt, som et forår og en sommer. Jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver vinter igen, selv om vi jo så så småt kan begynde at glæde os til det efterfølgende forår samt især den efterfølgende sommer.

Faktisk har vi ind til videre været ret så heldige med vejret i dette efterår og jeg håber, at vejret forsætter med at vise sig fra sin milde og pæne side af ikke kun resten af efteråret, men også meget gerne hele den kommende vinteren. For så lang og især kold en vinter, som vinteren 2009-2010 var, kan vi altså efter min mening godt undvære.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Alle Helgenes Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om året har 365 dage og skudår har 366 dage, og hver eneste af alle disse mange dage har navn efter en bestemt helgen, så er der langt fra dage nok til, at alle helgenerne kan få en dag helt for sig selv.

Så allerede da den kristne kirke kun var nogle ganske få århundreder gammel, begyndte der at blive helgentrængsel, så omkring år 610 efter Kristi fødsel indførte pave Bonifacius den tredje en helt speciel højtid nemlig Alle Helgens Dag. På denne dag skulle man mindes alle de mange hellige mænd og kvinder, der ikke havde fået en helt personlig dag i den officielle kalender.

I gamle dage markerede overgangen fra oktober til november vinterhalvårets kommen, og mange steder var der skiftedag for tyende. Samtidig besluttede man sig for, hvem der skulle have bytyren i den forstående vinter, og der blev holdt alle helgensgilder rundt omkring i landsbyerne. Om aften samt natten før Alle Helgenes Dag lod man sig spå og de unge spillede forskellige former for spil for at finde ud af hvem, der blev deres tilkommende. Det var den spæde start til det, der senere blev til Halloween, som nogle af os jo fejede i går.

Ved indførelsen af den danske helligdagsreform den 20. oktober 1770 afstraffede Johan Friedrich Struensen dagen som officiel helligdag og han henlagde den til den første søndag i november, senere blev det så ændret til den første november.

I det gamle bondesamfund gik man på Alle Helgenes Dag ud i skoven for at hugge en spån af et bøgetræ, for hvis spånen var våd, ville den kommende vinter bleve præget af meget nedbør i form af regn og sne. Hvis spånen derimod var tør, ville den kommende vinter blev kold samt tør.

Der findes selvfølgelig også forskellige former for varsler for Alle Helgenes Dags blandet andet at hvis der er sol på de nøgne trætoppe, bliver det kommende år et godt oldenår, hvilket vil sige, at det kommende år ville blive godt for de løsgående svin. Falder der sne på Alle Helgenes dag, er det klogt at holde pelsen parat samt er løvet endnu ikke faldet af træerne på Alle Helgenes Dag, så blive vinter lang.