… er en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs …

… pomfrit, kogt hamburgerryg, samt nogle skriver rugbrød.

Jeg har været dårlig samt træt hele dagen, men på trods af det er det nu alligevel lykkes for mig at nå at vaske samt stryge en maskinfuld ( 23 stykker ) tøj, gå rundt om containerne med batterier, dagrenovation samt papir, rundt om containeren med pap samt ind til Roskildes centrum, hvor jeg nåede at handle ind hos både Kort & Godt ved stationen samt Føtex i Roskildes Stations Center.

Da jeg kom hjem, puttede jeg lige de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg overgav mig og derfor gik jeg i seng samt sov i næsten to timers tid, hvorefter jeg stod op samt tog noget frokost.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, tog han noget lynhurtigt frokost, hvorefter han kørte til dobbelt træning og jeg gik i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores begge tos morgenmad samt frokost. Derefter fik jeg lige vandet alle vores potteplanter samt nippet visne blade og blomster af dem, før jeg satte mig ind i sofaen.

I virkeligheden havde jeg haft allermeste lyst til at krave i seng for at sove lidt mere, men det nytter bare ikke noget, for det eneste jeg opnår på den måde er, at jeg kun kommer endnu længere bagud med alle de mange meget forskellige praktiske opgaver, der skal løses, før håndværkerne skal i gang med den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør, der skal finde sted i vores lejlighed, og derfor så tog jeg mig sammen, ganske som jeg har gjort det utallige mange gange før i mit liv og så pressede jeg mig selv til at komme videre med opgaverne.

Jeg gik i gang med at pakke resten af julepynten ned i diverse papkasser og da nogle af papkasserne plejer at stå ude hos Shurgard, så blev det de papkasser, jeg gik i gang med at pakke, for så kan de bliver kørte derud og så har vi det mindre stående i vores lille lejlighed.

Jeg nåede at pakke tre af store papkasser …

… samt en af de små papkasser …

… fra posthuset. Det vil sige, de to lyskæder, der hænger ude på altanen, skal ned i den midterste af de store papkasser, før den er klar til at blive kørt ud til Shurgard.

Selvfølgelig har jeg oprettet et regneark til hver af de fire papkasser, hvori jeg har skrevet, hvad der ligger i den enkelte papkasse.

… endnu en hel weekend simpelthen bare alt for hurtigt smuldret væk imellem hænder på os. Det er atter blevet mandag morgen og vi har begge to for længst taget hul på en hel ny arbejdsuge – min Skat på sit arbejde og jeg herhjemme – med alt, hvad sådant en af slagsen nu en gang har at byde på.

Det er godt nok helt vildt utroligt, så hurtigt tiden nogle gange gå og det er altså langt mere end godt, at der "kun" er fem arbejddage til, vi forhåbentligt igen kan komme til at holde weekend.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Antonius dag og i følge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var anset samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer.

Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bøn.

Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.

Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipelskare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonitter-munke.

Sankt Antonius død i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.

Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonitter-munke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anset Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.

I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 35 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik.

I det gamle bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af en nærmeste var plaget at kroniske smerter eller sygdom.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag.