Dagsarkiv: lørdag, 22. januar 2011, 21:00

Hæklet halstørklæde med snemænd – Version 2


Håndarbejde.

Her til aften har jeg så nået at hækle samt hæfter ender på de ti små sorte halstørklæder, der skulle bruges til dette hæklede halstørklæde med snemænd …

2011/01/22/501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, da det jo er den slags, jeg allerhelst vil bruge min tid på at fremstille, og jeg har brugt tre nøgler hvidt ( farve nummer 502014 ) og et nøgle sort ( farve nummer 502000 ) "ID Bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark samt 10 lyserøde og 50 sorte plastikperler med en diameter på 5 millimeter fra Tiger.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2011/01/22/401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, Hasselback kartofler krydret ala Peter, masser af bløde løg, en rosastegt engelskbøf samt nogle skriver rugbrød.

Forkælelse


Hverdagen.

Det havde godt nok været min Skats og min mening, at vi ville køre ud til Shurgard samt rundt om Netto på Københavnsvej for at handle ind i går aftes, men da min Skat kom hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, var vi begge to så trætte, at ingen af os orkede at gøre det.

Så i formiddags da min Skat havde været hos sin frisør, hvilket resulterede i, han nu igen er meget korthåret, så kørte vi ud til Shurgard for dels at anbringe den del af julepynten, der plejer at står derude, og dels for at hente kasserne til resten af julepynten samt nogle flyttekasser, jeg skal til at pakke nogle af mine ænder ned i.

Derefter kørte vi lige rundt om Netto på Københavnsvej for at handle ind, før vi kørte hjem og vi fik båret det hele op i vores lille lejlighed, Da vi havde sat alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tog vi begge to noget frokost og derefter nåede jeg lige at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad samt frokost, før min Skat gik i gang med at røre dejen til den omgang chokolademuffins med romsmag …

2011/01/22/201.jpg

… der lige nu hygger sig inde i den varme ovn, og kommer de til at smage mindst lige så godt, som de lige nu lugter, så bliver de virkelige gode.

Tåget


Hverdagen.

I dag var morgengryet præcist lige så gråt og kedeligt, som det var det i går, men i går nåede det jo at klare op i løbet af formiddagen og om eftermiddagen fik vi lov til at nyde en flot solnedgang, så måske er vi lige så heldige i dag.

🙂

Dagens triste solopgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:56 …

2011/01/22/101.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en kølig fornøjelse, da udendørstemperaturen her i Roskilde lige nu er plus 0,5 grader.

Se hvad vi kan – Del 3


Hverdagen.

Her til morgen og for tredje gang i denne uge var der så igen en glædelige overraskelse til min Skat og mig, for der var en lignende overraskelse til os både i tirsdags og i torsdag, da den ene af de af vores mini-orkideer…

2011/01/22/001.jpg

… der står på køkkenbordet foran vinduet, har ladet dens anden knop folde sig ud …

2011/01/22/002.jpg

… i løbet af natten og selvfølgelig skulle vi begge to fotografere den nytilkomne skønhed, lige som vi også lige skulle fotografere denne skønhed …

2011/01/22/003.jpg

… der stadigvæk har fem flotte blomster samt en knop, der for øvrigt vokser sig større og større for hver dag, der går.

Sankt Vincents dag


Hverdagen, Håndarbejde.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Vincents dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Vincents dag og ifølge legenden blev han født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien, hvor han blev uddannelse hos biskop Valerius af Saragossa, der senere viede ham til diakon.

Legenden fortæller end videre, at Sankt Vincent på grund af sin kristne tror blev udsat for de allermest frygtelige former for totur. For først blev han fængslet og imens han var taget til fange, nægtede man ham mad for at svække ham. Så blev han befalet til at ofre sig til de romerske guder, hvilket han selvfølgelig nægtede, hvorefter han blev bundet til et træ og stukket med lanser, hans arme samt ben blev trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Derefter blev han lagt på en glødende jernrist og det fortælles, at imens han lå der, fik han gnedet salt ind i sårene, men på trods af alt dette fik man ham ikke til at opgive sin kristne tro.

Så derfor blev han slæbt tilbage til fangehulet, hvor han blev lagt på et leje af potteskår, der rev alle hans sår endnu mere op, men så skete der et mirakel, for et himmelsk lys strømmede ind i hans fangehul og hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, hvorefter en engel kom og trøstede ham.

Sankt Vincents fangevogter blev omvendt fra den romerske tro til den kristne tro, da han så Sankt Vincent badet i lys, imens han talte med Gud.

Byens kristne fik lov til at besøge Sankt Vincent og de sørgede for kærlig pleje af alle hans sår, men den frygtelige tortur og de forfærdelige sår, den havde medført, gjorde, at han efter kort tid døde.

Sankt Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og jagede alle dyrene, der prøvede på at spise af hans lig, bort. Derefter prøvede man at kaste Sankt Vincents lig i havet med en kværnsten om halsen, men hans lig flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil stranden. Derfor fik de kristne lov for at begrave Sankt Vincent, hvilket ifølge legenden skete den 22. januar 304.

I gamle dage håbede bønderne på, at Sankt Vincents dag vil blive solfyldt, for så vil vinteren meget snart være slut.