I går kom jeg ikke til at opleve dagens solopgang, fordi det sneede, i forgårs kom jeg ikke til at opleve dagens solopgang, fordi jeg sov, da jeg var syg og i tirsdags kom jeg ikke til at opleve dagens solopgang, fordi det var overskyet, men i dag fik jeg lov til et opleve endnu en helt enkelt og dog så smuk solopgang.

🙂

Dagens solopgang over Holbækmotorvejen klokke lige præcist 8:58 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelse. For øvrigt så har vi lige nu inden udendørstemperatur her i Roskilde, da den ifølge DMI lige nu er lige præcist hverken mere eller mindre end nul grader.

At tiden virkeligt går meget hurtigt, er der nok ingen form for tvivl om i hvert fald ikke hos min Skat og mig. For så ledelse er vi allerede nået til årets allerførste fredag og dermed er året allerførst hele samt helt normale arbejdsuge allerede ved at være brugt næsten helt op.

Det betyder så også, at det er næsten lige før, vi kan komme til at tage hul på årets anden weekend og den har vi i den grad set frem. Den kommende weekend skal nok også blive nydt i fulde drag, selv om vi nok ikke kommer til at have ret meget overskud til at foretage os ret meget i løbet af den. For desværre tror jeg, at vi begge to vil være trætte, men bare det at vi har lidt tid sammen herhjemme, er nok til, det ser ud til at blive en god weekend på trods af alt andet.

Min Skat og jeg har allerede for længst tage hul på denne næste halvlune fredag ( hvor det lige nu er plus 0,6 grader og dermed tøvejr her i Roskilde ), der forhåbentligt bliver denne uges allersidste arbejdsdag. Min Skat på sit arbejde, hvor han allerede er gået i gang mad dagens mange opgaver og jeg herhjemme, hvor jeg stadigvæk sidder foran min computer, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog samt nyder min morgenmad og min morgenthe, men om en lille times tid så skal jeg nok gå i gang med de af de mange forskellige praktiske huslige opgaver, jeg altså som absolut minimum skal have klaret i løbet af denne fredag, så min Skat og jeg har de færre opgaver, vi skal løse i fællesskab i løbet af den kommende weekend.

Nu er der så for øvrigt "kun" fjorten hele uger samt en enkelt arbejdsdags tid tilbage, før min Skat og jeg forhåbentlig kan komme til at tage hul på vores ti dage lange påskeferie. Hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller bare i det mindste at arbejde hjemmefra de tre første hverdagen i selv påskeugen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagen efter Hellig Tre Konger er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for, at straffe røvere og tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sig til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

Hvis man ikke har nået at sige: "Det endelige farvel" til julen på Hellig Tre Konger, så er Sankt Knud Lavards dag den allersidste rettidig frisk, for Sankt Knud pisker julen ud !

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar samt den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Tilsyneladende synes vejrguderne, at vi trænger til at få lidt mere sne …

… det pynter selvfølgeligt også lidt på den grå og kedelige farve sneen efterhåndens havde fået …

… men personligt ville jeg nu hellere have haft tøvejr, så vi kunne være kommet af med sneen.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg efter seks uger med sne samt snevejr er ved at være træt af begge dele og jeg er i især ved at være langt mere end træt af, at det sner ind på vores altan …

… det er jo lige før der efterhåndens er kommet sne nok til …

… jeg kan give den lysende acryl snemand selskab af en snemand fremstillet af ægte sne.

Jeg er udemærket godt klat over, at vi ikke kan forvente, at vores lukkede altan er 100% tæt, men nu er der så bare lige det ved det, at sneen ikke kommer ind af sprækkerne imellem vinduerne, men derimod ind af sprækkerne, der ikke burde være der, i altans lofts samlinger.

Vi har flere gang med udførlig billeddokumentation klaget over, det både regner og sner ind på vores altan, men endnu har det ikke hjulpet spor, da vi hver gange har fået at vide, at både regnen og sneen kommer ind af sprækkerne imellem vinduerne, hvad der så bare ikke lige er tilfældet, for havde det været det, have både vand og sne ligget andre steder end der, hvor det rent faktisk ligger.

Når det en gang er holdt op med at sne, kan jeg gå ud på vores altan og rydde den for sne samt tørre gulvet, så det ikke kommer til at tage skade af at ligge under vand.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige Tre Konger, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Hellige Tre Konger eller Trettende Dag Jul, som man sagde i gamle dage. Det vil sige den trettende dag efter første juledag og helt frem til den danske helligdagsreform i år 1770 var denne dag officielt en helligdag.

Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved den danske kirkereform i år 350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene … Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor sort, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.

Helt frem til cirka år 1890 drog der på Hellige Tre Kongers dag et efter vores nutidigt opfattelse ret så sælsomt optog igennem landsbyerne …

Forrest gik de tre hellige konger og Balthazar var sværtet helt sort i ansigtet og på hænderne ved hjælp af kul. Alle kongerne var iklædt lange hvide bomulds skjorter over deres normale tøj, på hovedet bar de en spids hue, der var overstrøget med kulørte glasperler, kulørte bånd samt guldpapir, og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne, hvori der var sat et tændt tregrenet stearinlys, det såkaldte kongelys.

Efter kongerne fulgte et mindre følge bestående af en lille hest, hvorpå der sad en køn bondepige, der skulle forstille at være Jomfru Maria. Hun bar en lille sivvugge med en dukke, der skulle forstille Jesus barnet. Ved hendes side gik en bondedreng, der skulle forestille Josef. Derefter fulgte Herodes, bedsteforældrene, det vil sige Simeon og Anna, samt alle kongernes svende.

En naragtigt påklædt figur bagerst i optoget skulle forestille Judas, han bar en pengekat ( læs: en pung ).

Alle børnene i hele landsbyen var lidt bange for dette optog, men ventede dog alligevel med stor spænding på dets ankomst. Angsten gjaldt nok især den sort sværtede Balthazar, for så mørklødede mennesker var man jo ikke vant til at se på den tid.

Optoget drog hele landsbyen rundt, og overalt, hvor det kom frem, skænkede husbonden brændevin for majestæterne, og husmoderen lagde en lille skærv i Judas pengekat. Når gaverne var vel modtaget, istemte alle som en i optoget en gammel vise, der lyder som følgende …

"God dag, god dag, både mand og kvind, husbod med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår, fra al ulykke eder Gud bevår"

Lige som bonden Hellig Tre Kongers aften kunne få et varslet angående året høst af bønner og ærter, kunne han på Hellig tre Kongers dag få et varsel om året høst, for Hellig Tre Kongers tø er bedre end 100 læs hø.

Hellige Tre Konger var som allerede nævnt julens sidste officielle helligdag, men nogle prøvede på at strække højtiden endnu længere, ved at synge følgende vers …

"Ved kørmisse knude, er julen ude, men ingen kan laste den, der holder jul til faste."

Mange steder den dag i dag holder man fast ved julen lige til og med Hellige Tre Konger, samt at al julepynten inklusiv juletræet derfor først bliver pakket væk den 6. januar eller dagen efter.

Apropos kørmisse … så har den ingen bestemt dato og den har slet intet med Kyndelmisse at gøre. Oprindeligt blev kørmisse også kaldt for brokkemisse eller bryggemisse og på landet var kørmisse simpelthen den dag, hvor man spiste alle levningerne af flæsk og kød fra julens mange helligdage. Alt dette flæsk og kød blev så skrået ud i små blokke eller som vi nok ville skrive det i dag i tern og derefter blev det brugt til en salgs hachis, der er en sammenkogt ret med sovs, hvor kødet er findelt lige som i for eksempel millionbøf.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter fremstillet af hakket kalve- og svinekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Godt nok havde jeg sat mig for, at jeg ville tage den lidt med ro og derfor ville jeg sørger for, at i dag blev en stille dag, men jeg havde altså ikke regnet med, at jeg skulle komme til at bruge hele dagen i seng.

🙁

Rent faktisk var jeg så sløj i morges, at min Skat valgte at tage en flex-fridag., så han er i nærheden af mig bare sådant for en sikkerhedsnål skyld.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige Tre Kongers aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I morgen er det Hellige Tre Konger eller Trettende Dag Jul, som man sagde i gamle dage. Det vil sige den trettende dag efter første juledag og helt frem til den danske helligdagsreform i år 1770 var denne dag officielt en helligdag.

Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved den danske kirkereform i år 350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene … Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor sort, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.

I gamle dage blev julen officielt afsluttet aften før Hellige Tre Kongers dag altså den 5. januar, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys, som blev stillet på bordet, hvorefter man spiste et ekstra godt måltid mad, ligesom man gjorde det på både juleaften og nytårsaften. Disse tregrenede kongelys var børnenes helt store glæde, for der hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt, når vægerne så brændte ned til stammen, lød der et mægtigt knald, som samtidigt puste lyset og dermed julen helt ud. Det var den tids nytårs kineser.

I gamle dage ude på landet når man gik i seng på Hellige Tre Kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De kæmpede for at holde sig vågne, så de kunne stå op ved midnatstid, hvor de så gik tre gange rundt om huset eller gården og det skulle være denne samme vej som Solen, imens de hver gang fremsagde et vers, der lyder som følgende …

"Jeg beder jer hellige konger tre, at I i nat vil lade mig se,
hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være, hvis navn jeg skal bære med ære".

Derefter gik de unge piger til ro i deres senge, men inden de lagde sig, placerede de et spejl under deres hovedpude. Dette spejl skulle sikre, at de fik den tilkommende at se i deres drømme.

Nu ville det jo samtidigt være rart at få lidt at vide om hans økonomiske stilling, og det kunne de da også godt få et godt varsel om. Så skulle pigen bare stille tre kopper på et lille bord ved siden af hendes seng, og hun skulle sørge for at fylde vand i den ene kop, mælk i den anden kop og øl eller vin i den tredje kop.

Om morgen på Hellige Tre Kongers dag skulle pigen så se efter, om der var drukket af en af kopperne. Var det sunket i koppen med vand, betød det, at den tilkommende ville være fattig, var det sunket i koppen med mælk, betød det, at den tilkommende ville være nogenlunde velstående, og var det sunket i koppen med øl eller vin, betød det, at den tilkommende ville være rig eller i hvert fald godt velstående. Enhver ung pige ønskede sig naturligvis, at den kommende ægtemand var velhavende.

Inden bonden gik i seng Hellige Tre Kongers aften, smuttede han lige ud for at se op på nattehimlen. Det skulle allerhelst være stjerneklart, for hvis det var overskyet, ville det nemlig ikke blive noget særligt godt år for bønnerne og ærterne, da de så ville blive små og mislykkede.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, godt krydrede strimler af kyllingbrystfileter, der endnu ikke var nået at "hoppe" fra fadet over til min tallerken, da jeg tog billedet, samt nogle skriver rugbrød.