Månedsarkiv: januar 2011

Så er det blevet hverdag igen …


Hverdagen.

… og oven i købet dette års allerførste af slagsen. Det er for øvrigt ret så koldt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde minus 7,6 grader og hvis man skal tror på, at metrologerne får ret, så selv om vi nok får lov til at hilse på solen det meste af i dag, så begynder det at sne i løbet af i morgen og så forsætter det nok med at sne største delen af indeværende uge.

Så er stilen altså lige som allerede lagt … det er januar, det er koldt og det er mørkt. Måske skulle man bare gå i hi og sove lige indtil foråret samt lyset og varmen er vendt tilbage ?

I så fald vil jeg også blive fri for at opleve det kaos inklusiv alle arbejdsopgaverne, besværlighederne samt ubehaget den forestående udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse desværre nok komme til at bringe, når man når til vores blok.

Lige nu er min Skat for første gang i år på vej til sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og bagefter vil jeg prøve på at danne mig et lille overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der skal tilbage til jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum være et lille stykke tid endnu og måske også det meste af hvis ikke hele indeværende år.

Lige som min Skat lige om lidt går i gang med de mange forskelige arbejdsopgaver på hans job, så går jeg også lige om lidt i gang med de mange forskelige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt vores kombinerede jule- og nytårsferie til at vokse sig store, stærke samt næsten uoverskuelige, men før jeg går i gang med dem, vil jeg lige have lov til at se lidt tilbage på vores nu afsluttet ti dage lange skønne kombinerede jule- og nytårsferie.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores ti dage lange kombinerede jule- og nytårsferie, lige så hurtigt er den desværre brugt helt op.

🙁

Den eneste formildne omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fem hverdage til, det igen er weekend og at vi måske får mulighed for at holde nogle få løse fridage og hvis vi er meget heldige måske en hel uges ferie sidste på vinteren eller først på foråret. Den første fridag på grund af en af de såkaldt skæve helligdage får vi først den 21. april, hvor det er skærtorsdag, men hvis vi er meget heldige, får min Skat mulighed for at holde fri eller i hvert fald arbejde hjemmefra i de tre dage før påske.

Der er godt nok alt for lang tid til vores sommerferie, som for øvrigt endnu ikke er planlagt, begynder.

Det har virkeligt været en rigtigt god kombineret jule- og nytårsferie, for selv om vi selvfølgelig har nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en del tøj dog meget langt fra alt det, der er blevet brugt, har vi også nået at bruge masser af tid på "bare" at være kærester.

For eksempel nåede vi at besøge Tivoli anden juledag, hvor vi tog min veninde fra Rønnebærparken med der ind. Vi har nået at gå en tur over til dammen og to gange har vi fordret de meget sultne svømmefugle, der lige for tiden holder til i Folkeparken. Dertil kommer, at vi virkeligt har nydt, at vi stort set hver morgen og hver aften i løbet af de sidste ti dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, man i den meget travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat. Så ved jeg, at han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så må jeg vel også hellere stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i gang med nogle af de mange praktiske opgaver, jeg meget gerne både skal samt især vil nå i løbet af i dag.

Vi kan altså ikke finde den !


Hverdagen.

Selv om min Skat og jeg i den sidste lille times tid har gået rundt i vores lejlighed, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores ti sammenhængende dages lange kombinerede jule- og nytårsferie, har vi desværre endnu ikke fundet den. Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?

Går ti sammenhængende dages kombineret jule- og nytårsferie virkelig så enormt hurtigt ?

Aftenens menu …


Hverdagen.

… er en delvis genudsendelse fra i går

2011/01/02/401.jpg

… kogte babygulerødder samt meget fine ærter, Hasselback kartofler krydret ala Peter, skriver af en helstegt oksemørbrad samt nogle skriver rugbrød.

Ugens sidste solnedgang


Hverdagen.

I formiddags glædede jeg mig over, at det for anden gang i indeværende år var muligt at nyde en smuk solopgang og lige nu glæder jeg mig over, at det ligeledelse for anden gang i indeværende år er muligt at nyde en smuk solnedgang.

🙂

Dagens smukke solnedgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:43 …

2011/01/02/301.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det lukkede vindue i vores arbejdsværelse, hvilket er årsagen til, man lige kan skimte et hjørne af vores lukkede altan, før jeg træk gardinerne for vinduet.

Dagen er for øvrigt tiltaget med ikke mindre end ni minutter og lige nu er der minus 4,4 grader udenfor her i Roskilde. Det er nu ikke fordi, der på nogen som helst måde er nogen som helst form for sammenhæng imellem de to oplysninger.

😉

Det endelige farvel til juletræet


Hverdagen.

I går nåede min Skat og jeg i fællesskab at pille alt pynten af vores juletræ og det blev alt sammen puttet ned i diverse papkasser, der er kommet på plads ovenpå mit klædeskab.

Det vil sige, vi nåede ikke at pille lyskæderne af juletræet, for da vi var nået så langt, så vi kun manglede dem, var vi begge to blevet så trætte, at vi så hurtigt som over hovedet taget muligt ville have noget aftensmad, så vi kunne få aflivet dagens samlet opvask og vi derefter kunne gå i seng.

I dag har min Skat så nået at pille de seks lyskæder af juletræet samt putte dem ned i deres æsker, og derefter gik han i gang med at klippe vores juletræ i stykker …

2011/01/02/201.jpg

… efterhåndens som han klippede grenene af det, blev de lagt på en klar plastik affaldssæk …

2011/01/02/202.jpg

… der var blevet klippet op i både bunden samt den ene side, så den fyldte lidt mere af gulvtæppet og vi dermed fik lidt færre løse grannåle på gulvtæppet.

Da først min Skat kom i gang med opgaven …

2011/01/02/203.jpg

… tog den ikke ret mange minutter …

2011/01/02/204.jpg

… og nu er resten af sidste års juletræ lige kommet ned i en klar plastik affaldssæk, som min Skat lige nu er ved at bære ned til vore garage, hvor den kan stå, indtil vi næste gang køre ud til Kara.

Ugens sidste solopgang


Hverdagen.

Det er jo lige før, jeg fristes til at skrive, at det er fantastisk, at dagens solopgang i dag er mindste lige så smuk, som dagens solopgang i går. Tænk to smukke solopgange lige efter hinanden.

🙂

Dagens smukke solopgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:52 …

2011/01/02/001.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det åbne vindue i vores badeværelse. Tøvejret er for øvrigt slut for denne gang, for lige nu er det minus 3,3 grader udenfor her i Roskilde.

Snor i


Hverdagen, Håndarbejde.

Desværre sker det tit, at der kommer til at gå lang tid og nogle gange er der tale om flere år, fra jeg har fået en kreativ ide og til jeg får den ført ud i livet.

Så ledelse fik jeg ideen om, at sætte snore i disse brunkagefigurer …

2011/01/02/101.jpg

… der er fremstillet af filt, allerede da jeg fik dem i min pakkekalender forrige år, men det er altså først i dag, jeg har taget mig sammen til at føre ideen ud i livet samt udstyre de to gang seks forskellige filt kagefigurer med hver sin snor, så de kan blive hængt op på årets juletræ.

Anden til sjette nytårsdag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg stadigvæk boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om anden til sjette nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Nu til dags betrakte vi anden januar samt de fem efterfælgende dage som helt almindelige hverdage, men i gamle dage hed de stadigvæk niende dag jul, tiende dag jul, elvte dag jul, tolvte dag jul samt trettende dag jul, der jo også er Hellig Tre Konger, altså henholdsvis den 9., 10., 11., 12. samt 13. dag efter 1. juledag. Rent faktisk blev også disse fem dag betragte som julehelligdage og altså dermed værende i forlængelse af helligdagene før nytår.

Efter nytårsdag var man dog ikke helt så nøjeregnede med hensyn til overholdsen af helligdagene for der var jo mange daglige pligter, der bare skulle klares, men som reglen afsluttede man arbejdsdagene lidt tidligere end normalt og om aftener morede man sig og det var så nok især børnene samt de helt unge med forskellige former for leg samt underholdning i de såkaldte julestuer rundt omkring på gårdene.

Der er pudsig nok ikke tilknyttet nogen som helst former for varseler heller ikke for vejret i forbindelse med disse allersidste juledage.

Hvidt hæklet sengetæppe


Hverdagen, Håndarbejde.

Egentlig er det vel på en måde lidt snyd, når jeg påstår, at der er tale om årets så absolutte allerførste stykke færdigt håndarbejde. For i virkeligheden har jeg været i gang med dette hækleprojekt i de sidste små to måneders tid af det gamle år, hvor jeg har hæklet lidt på det, hver gang jeg har haft det fornødne overskud og den nødvendige tid til det, men da det først er i løbet af i morges samt i aften, jeg har nået at hæfte de allersidste af de i alt 58 hæfteender, der var på dette hvide hæklede sengetæppe til vores dobbeltseng …

2011/01/01/501.jpg

… så bliver det altså fremvist som værende årets allerførste stykke færdigt håndarbejde fra min side af.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, det er nu en gang den slags, jeg er allerbedst til at fremstille, og jeg har kun brugt 29 af de i alt 120 nøgler hvidt ( farvenummer 1 ) Baby Bear ( 100% soft acryl ) med en løbelængde på 230 meter per 50 gram, jeg købte hos Stof & Stil unders deres januarudslag i staten af sidste år.

Det har været et rigtigt hyggeligt, men også til sidste et rigtigt tung projekt at sidde med, for det er hæklet i et stykke, men samtidigt har det været en kæmpestor fordel, at det er hæklet af tyndt acrylgarn. For rent faktisk vejer det ikke mere end 1.428,00 gram. Samtidigt med det er der jo også den fordel ved det, at når det er hæklet af tyndt acrylgarn bliver det hurtigt tørt, når det bliver vasket.

Jeg vil ikke afvise, at jeg kommer til at hækle mindst et mere af slagsen, for rent faktisk har jeg mere end lyst til at gå i gang med det næste sengetæppe lige med det samme, men da jeg kun har nok garn af det hvide og da jeg ikke vil have to helt ens sengetæpper, så kommer jeg enten til vente til, jeg har fundet et andet motiv til det næste hvide sengetæppe eller til jeg kan få fat i en tilsvarende garnkvalitet i en anden helst lyesegul eller lyseblå farve til et sengetæppe med det samme motiv.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2011/01/01/401.jpg

… kogte gulerødder, Hasselback kartofler krydret ala Peter, skriver af en helstegt oksemørbrad samt nogle skriver rugbrød.