Månedsarkiv: januar 2011

Årets femte ups !


Hverdagen.

Da jeg var blevet færdig med dagens bogsold, var jeg lige en tur igennem Føtex for at handle lidt ind, før jeg forsatte ind til Kvickly i Algade, for butikken har nemlig et godt tilbud på bomuldsgarn i denne uge.

Jeg kan nok næppe påstå, at jeg mangler garn, dertil er mit "lille" garnlager vist nok lidt for tungt, men ikke destro mindre var min beholdning af sort bomuldgarn næsten i bund, så derfor benyttede jeg mit af tilbudet samt købte tolv nøgler sorte "ID Bomuldgarn 8/4" …

2011/01/27/201.jpg

… ( 100% bomuld ) med en løbelængde på 170 meter per 50 gram for 99,00 kroener. Jeg har endnu ikke fået nogen god ide til, hvad garnet skal bruges til, men kender jeg mig selv ret, så når det garn nok næppe at ligge på lager ret længe.

Bogudsalg


Hverdagen.

Da jeg havde hængt dagens anden maskinefuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestivet samt strøget de få stykker tøj, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, samt hængt det til eftertørring på det lille tørrestive på døren ind til soveværelset, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne aflevere det brugte batteri, plastikposen med dagrenovation samt diverse reklamer i de rigtige container, før jeg gik ud til Ro´s Torv, hvor jeg besøgte Arnold Busk Boghandel, der jo starter sig udsalg i dag.

Inden jeg gik hjemmefra, havde jeg sat mig for, at der var tre bøger, jeg meget gerne ville have, samt fem bøger, jeg lige ville kigge på, før jeg tog beslutningen om, hvorvidt de skal købes eller ej. Den ene af de sidste fem bøger, var endnu ikke ankommet til butikken og de fire andre var ikke helt så spændende, da jeg først fik dem i hænderne, så dermed sparede jeg lige 250,00 kroner.

De to af de tre bøger, jeg meget gerne vil have, ankommer nok først til butikken i løbet af i morgen, så det endte med, det kun var den ene af de i alt otte bøger, jeg havde skrevet på min indkøbsliste, jeg kunne få fat på, men så kom jeg lige til at foretage et par impulskøb, da jeg kom til se lidt på bøgerne i butikken rodekasse. Det endte med, jeg kom til at solde for 139,85 kroner eller skrevet på en anden måde, jeg kom hjem med disse tre bøger …

2011/01/27/101.jpg

… jeg har flere af Maria Hellebergs bøger og dem af dem, jeg har nået at læse, har været gode, så når jeg nu kunne få hendes bog om Dagmar Maria Feodorovna for kun 39,95 kroner havde jeg selvfølgelig skrevet den på min indkøbsliste.

Jeg holder meget af musik og især den rytmiske af slagsen altså det mange nok vil kalde for pop og rock musik, det var jo også en af grundene til, jeg var yderst lokalradioaktiv fra efteråret 1991 til efteråret 2000, derfor var det også at friste mig over evne, at man havde sat Kristoffer Hegnsvads og Sofie Maegaards bog "Husker du – dansk rock gennem 50 år" ned fra 299,95 kroner til 49,95 kroner, så derfor kom jeg til at købe den. Jeg er for øvrigt allerede gået i gang med at læse i den og den behandler emnet både informativ samt spændende.

Jeg holder meget af dyr og jeg kan godt lide at læse biografier og derfor købte jeg bogen om Dewey bibliotekskatten, der ændrede verden, den er skrevet af Vicky Myron samt Bret Witter og den var sat ned fra 149,95 kroner til 49,95 kroner.

Så nu har jeg lige tre bøger mere, jeg skal have læst, før de kan komme på plads, spørgsmålet er så bare lige, hvor har vi plads til dem ?

Ugens midterste solopgang


Hverdagen.

Dagens smukke solopgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:19 …

2011/01/27/001.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det lukkede vindue i vores soveværelse.

🙂

Nu vil jeg tømme vores vaskemaskine, så dagens anden samt sidste maskinefuld nyvasket tøj, kan blive hængt til tørre på vingetørrestativet og derefter vil jeg gå en tur ud til Ro´s Torv samt derefter rundt om Roskildes centrum for at handle lidt ind.

Lige midt i ugen


Hverdagen.

Så er vi nået til indeværende måneds samt års fjerde torsdag og dermed er vi nået til denne uges fjerde samt midterste dag og forhåbentligt også denne uges fjerde samt næstsidste arbejdsdag, før vi kan tage hul på den kommende weekend.

Min Skat og jeg har for længst taget hul på denne kolde torsdag, hvor udendørstemperaturen lige nu er minus 10,9 grader her i Roskilde, han på sit arbejde og jeg herhjemme, hvor jeg lige om lidt vil forsætte med nedpakningen af mine ænder.

Hæklet snemænd


Hverdagen, Håndarbejde.

Lige for tiden er jeg desværre igen inde i en af de der rigtigt dumme og irriterende perioder, hvor jeg simpelhen bare ikke rigtigt har det i mig, der skal tid, for at jeg kan nå ret meget mere end bare lige det så absolut allermest nødvendige i det daglige og det gør så desværre også, at jeg heller ikke rigtigt har overskudet til at være kreativ.

Så derfor er jeg faktisk ret så stolt af mig selv, fordi jeg i løbet af de sidste fire dages tid har nået at hækle fire buttede snemænd, hvoraf den ene kan ses her …

2011/01/26/101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, da det jo er den slags, jeg allerhelst vil bruge min tid på at fremstille, og jeg har brugt et nøgle hvidt ( farve nummer 502014 ) og et kvart nøgle sort ( farve nummer 502000 ) "ID Bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark samt 4 lyserøde og 20 sorte plastikperler med en diameter på 5 millimeter fra Tiger.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2011/01/26/001.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, masser af bløde løg, hakkebøffer, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Ajourføring af min blog – Julen 2010


Hverdagen.

Tænk så er vi allerede nået til den 26. januar 2011 og dermed er indeværende års alleførste måned ved at nærme sig sin slutning. Det betyder så også, at det nu er en hel måneds tid siden, det var anden juledag 2010. Hvor går tiden altså simpelhen bare helt vildt hurtigt.

Her til morgen har jeg hygget mig med at skrive to af de stadigvæk tre manglede indlæg fra …

Søndag den 26.12.2010 …
Mod København
Jul i Tivoli 2010
Flere nye baby-tumle-nisser

… hvor min Skat og jeg gav min veninde i Rønnebærparken en ekstra lille fødselsdagsgave i form af en hyggelig tur i Tivoli sammen med os.

Jeg mangler stadigvæk at skrive om selve turen rundt i Tivoli, der var pyntet ret så hyggeligt op til jul, og jeg har ikke en gang nået at hygge mig med at gennemse alle de mange billeder, min Skat og jeg nåede at fotografere under turen, men forhåbentlig får jeg snart mulighed for at gøre.

Det bliver så bare ikke i dag, for lige så snart jeg har været bad samt jeg har nået at hænge dagens første maskinefuld nyvasket tøj til tørre, så skal jeg i gang med at pakke flere af mine ænder ned, så de ikke kommer til at tage skade under den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2011/01/25/201.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter, der er fremstillet af hakket kyllingkød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Nedpakningen af mine ænder


Hverdagen, Ænder.

Der er praktisk opgaver, man udfører med glæde, og så er der praktiske opgaver, man udfører med alt andet end gælde, og til den sidste kategori hører så absolut den opgave, jeg har brugt en del timer på i løbet af denne tirsdag.

For det er absolut ikke fordi, jeg er blevet ked eller træt af alle mine dejlige ænder, der efterhåndens fylder godt op i vores lille lejlighed, at jeg er begyndt at pakke dem væk, men lige for tiden er håndværker i fuld gang med at udskifte samtlige faldstammer, lunestrenger samt lodrette vandrør i hele vores bebyggelse, hvilket ikke kun er en dyr, men også en både besværligt samt langsommelig affære.

Da jeg ved, at det nok ender med, at vi skal rive om ikke hele vores køkken så i hvert fald det halve af det ned, da vi ikke har det oprindelige køkken, fordi vi i forbindelse med en selv betalt renovering af vores køkken i 2003 valgte at investere i et helt nyt af slagens, og håndværkerne kun kan garantere for, at det eksisterende køkken ikke komme til at lide overlast samt tage skade i forbindelse med deres arbejde i den enkelte lejlighed, hvis det er det oprindelige køkken, der er i lejligheden, så ved jeg også allerede nu, at vi inden den 14. februar 2011, hvor håndværkerne går i gang i vores lejlighed, skal have tømt samtlige skabe og skuffer i vores køkken, så vi kan rive det helt eller delvis ned.

Da jeg samtidigt også ved, at håndværkerne skal bryde igennem væggen imellem vores køkken og badeværelse, samt at denne væg er fremstillet af pudset koks, og jeg kun alt for godt kan huske, hvor meget det støvede samt på andre måder svinede, da vores bliktud gik igennem den samme væg i forbindelse med renoveringen af vores køkken, så vil jeg have pakket alle mine dejlige ænder væk, før der bliver taget hul på opgaven, så de ikke kommer noget til.

Der skal næppe ret meget fantasi til at forstille sig, hvordan især de hvide og gule plys ænder vil komme til at se ud, efter de er blevet udsat for en omgang fritflyvende koksstøv.

Det stikker godt nok rigtigt hårdt i mit hjerte ved tanken om, at jeg skal i gang med at pakke alle mine vidunderlige ænder ned og jeg ville heller aldrig nogensiden have haft gået i gang med opgaven, hvis ikke det lige akkurat var fordi, jeg håber på, jeg ved at pakke dem ned kan forhindre, de kommer noget til samt tager skade under den forstående udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores lejlighed.

Det er med den omtalte opgave altså nedpakningen af alle mine skønne ænder lige som med alle andre former for opgaver, at lige når man står overfor den, så ser den måske noget nær uoverkommelig ud, men hvis man så deler opgaven op i små bider eller etaper, så bliver den lige pludselige meget nemmere at komme igennem.

Den 17. september sidste år nåede jeg at pakke alle mine badeænder samt ænder til bad ned i fire sorte 15 liters SmartBokse og den 14. december sidste år nåede jeg at pakke alle mine genbrugs plys ænder ned. Det vil sige, jeg mangler at pakke de aromatisk badeænder samt badeænderne og ænderne til bad, der gemte sig i min pakkekalder og mine julegaver, væk.

Så i formiddags besluttede jeg, at da jeg jo skal starte et eller andet sted, så ville jeg begynde med at finde de syv lysegrå 15 liters SmartBokse, der er blevet indkøbt til formålet, og så begyndte jeg at pakke mine små og minde keramik samt porcelæns ænder ned i dem. Jeg kom så til at putte nogle af mine små og mindre plys samt stof ænder med ned i kasserne. For de tager ikke skade af at ligge imellem de andre og de sørger samtidigt for, at holde lidt på de andre ænder, sådant at inden af dem kommer til at lide overlast.

Jeg blev ikke færdig med opgaven i dag, men jeg nåede at pakke fire af de syv lysegrå 15 liters SmartBokse …

2011/01/25/101.jpg

2011/01/25/102.jpg

2011/01/25/103.jpg

2011/01/25/104.jpg

… og det er trods alt en form for begyndelse.

🙂

Ganske typisk og helt normalt for mig, så har jeg selvfølge sat et lille nummer på hvert af de fire lysegrå 15 liters SmartBokse, lige som jeg også har oprettet et regneark til dem hver på min computer. I disse regneark har jeg en kolonne til antal, en kolonne til en kort beskrivelse af anden / ænderne, en kolonne til pris samt en kolonne til diverse små bemærkninger som for eksempel hvem jeg har fået den pågældende and af eller hvor jeg har købt den samt hvad jeg har givet for den.

Det er desværre ikke alle mine ænder, jeg kan huske, hvem jeg har fået dem af eller hvor jeg købt dem samt hvad jeg har givet for dem, så de to sidste kolonner er lettere manglefulde.

Alle mine ænder altså både alle dem, der allerede er blevet pakke ned, samt alle dem, der endnu ikke er blevet pakket ned, er godt nok noget utrygge ved det, jeg lige nu er i fuld gang med at foretage mig, men jeg prøver, så godt som jeg kan, at berolige dem alle sammen med, at der ikke kommer til at ske dem noget ondt, at det ikke kommer til at gøre ondt på dem og at jeg rent faktisk pakker dem ned, for at de ikke skal komme noget til samt at de, lige så snart vi har overstået den del af den forstående udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrær i vore bebyggelse samt genskabningen af vores badeværelse og køkken, vil blive pakke ud igen.

Om jeg så også komme til at kunne holde det, jeg har lovet dem, ved jeg ikke, for min Skat og jeg har talte om, at vi skal have moderniseret vores badeværelse og sat vores entre samt stue i stand og på et eller andet plan, vil det vel være mest smart ikke at pakke ænderne ud, før disse opgaver er vel overstået.

På den anden side er jeg så bare slet ikke sikkert på, at jeg virkeligt kan klare at skulle undvære alle mine dejlige skønne ænder i så mange år, det helt sikkert vil komme til at dreje sig om, da vi jo skal bruge både energi, tid samt penge til at løse opgaverne, og inden af delene jo lige frem hænger til fri anvendelse ude på de nærmeste træer.

Poulsmesse – Pouls omvendelsesdag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Poulsmesse – Pouls omvendelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Poulsmesse eller Pouls omvendelsesdag og dagen er officielt mindedag for apostelen Paulus omvendelse til kristendommen.

I det gamle bondesamfund var Poulsmesse en overordentligt vigtigt vejrvarseldag, for bønderne plejede at sige: "Poulsmesse driver alle julemærkerne", hvilket vil sige, at vejret på Poulsmesse dag langt mere sikkert end juledagenes vejr vil kunne forudsige, hvordan vejret vil blive i løbet af året resterende elve måneder.

Derude over var der også knyttet et hav af andre former for varsler til Poulsmesse, for eksempel så må det ikke blæse på Poulsmesse dag, for det betyder trusler om krig og ufred.

Hvis det er klart vejr med solskin på Poulsmesse dag, så varsler det et godt vækstår, men er det derimod gråvejr og overskyet på Poulsmesse dag, så varsler det et dårligt vækstår.

Det siges: at hvis lærken er ankommet og den er begyndt at synge før Poulsmesse, så vil den tie stille lige så mange dage efter kyndelmisse, hvilket altså med andre ord vil sige, at der desværre vil komme en periode med dårligt samt koldt vejr.

I gamle dage sagde man: "At Poul kasser den kolde sten i vandet, så bække og åer fryser til", for nu var man jo cirka halvvejs igennem vinteren.

I gamle dage sagde man også, at når Poul lægger bro altså is, så brækker Per, det vil sige Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, samt at hvis Poul er god, så bliver Per det også, men hvis Poul er vred, så bliver Per Værre.