… endnu en hel weekend simpelthen bare alt for hurtigt smuldret væk imellem hænder på os. Det er atter blevet mandag morgen og vi har begge to for længst taget hul på en hel ny arbejdsuge – min Skat på sit arbejde og jeg herhjemme – med alt, hvad sådant en af slagsen nu en gang har at byde på.
Det er godt nok helt vildt utroligt, så hurtigt tiden nogle gange gå og det er altså langt mere end godt, at der "kun" er fem arbejddage til, vi forhåbentligt igen kan komme til at holde weekend.
For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Antonius dag og i følge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var anset samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer.
Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bøn.
Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.
Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipelskare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonitter-munke.
Sankt Antonius død i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.
Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonitter-munke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anset Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.
I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 35 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik.
I det gamle bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af en nærmeste var plaget at kroniske smerter eller sygdom.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag.
Endnu en alt for kort weekend er gået alt for hurtigt og endnu en gang er min Skat og jeg igen nået at blive så trætte, at vi begge to har svært ved at holde os vågne. Så lige så snart vi begge to lige har klaret nogle få praktisk småting via hver sin computer, så går vi i seng.
Da min Skat havde været ude at løbe sin normale søndagtur og jeg havde tørret vand op fra gulvet ude på vores altan, skiftet sengetøj samt vaske to maskinefulde tøj, der var blevet hængt til tørre på dels vingetørrestativet og dels det lille tørrestativ samt vi begge to havde spiste frokost, gik jeg i gang med at vande vores potteplanter, og jeg startede med dem, der står i vores køkken. Når jeg nu alligevel skulle flyttet lidt rundt på potteplanterne, så jeg kunne komme til at nippe visne blade samt blomster af dem, kunne jeg jo lige så godt vaske køkkenbordet foran vinduet af.
Det endte så bare lige med, at min Skat ville hjælpe mig og inden vi fik set os om, havde vi klaret bordet på både kort- samt langsiden af vores køkken og min Skat pudset vinduet, vasket vindues ramme samt kant af, hvorefter han trak vores køleskab ud, så han kunne komme til at støvsuge bag samt under det, samt vaske det af på både bagsiden samt begge sider og når nu han lige var i gang fik væggen både ved side af samt bag køleskabet og gulvet under køleskabet selvfølgeligt også lige en tur.
Så forsatte min Skat med vinduet inde i soveværelset samt derefter vinduet i arbejdsværelset. Jeg flyttede potteplanter med mere, så han kunne komme til, lige som jeg stillede tingene på plads, efterhåndens som han blev færdigt.
Så skulle vi bruge en enkelt ting, der burde ligge i den største af min Skats tre værktøjskasser, det gjorde den så bare ikke, men vi fandt den et andet sted og så var det, at vi kom til at vende bunden i vejret på alle tre værktøjskasser, hvorefter alt deres indhold blev sorteret, før det hele kom på plads. Dermed er det hel nu kommet til at have hver sin faste plads og det betød så også, at alt det, der altid har ligget ved side af eller ovenpå værktøjskaaerne, nu lige pludseligt er forsvundet ( læs: det er kommet på plads ).
Så skulle vi lige ned i vores kælderrum for at sætte nogle få ting derned og inden vi fik set os om, så havde vi rokeret rundt på et hav af ting derned, så vi lige pludseligt fik mere ledig plads.
Sådant har det simpelhen bare været hele denne weekend … hver gang en af os er gået i gang med noget praktisk, der ikke kunne tage mere end maximalt fem minutter, så har det medført, at vi også lige så godt kunne klare en eller rettere en håndfuld andre praktisk opgaver med det sammen og inden vi fik set os om, så var det nået at blive tid til at tilberede aftenens menu.
… er en genudsendelse fra i går …
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, kogt hamburgerryg, samt nogle skriver rugbrød.
Det er næsten lige før, jeg friste til at skrive, at vejret er mildt i dag, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde plus 5,1 grader, og da det har regnet det meste af natten og det for øvrigt stadigvæk regner, så er der ikke noget underligt i, at sneen er begyndt at tø.
Derfor kommer det heller ikke helt bag på min Skat og mig, at vores lukkede altans gulv …
… nu igen står mere eller mindre under vand, men jeg fatter simpelhen bare ikke, at det virkeligt kan være rigtigt at dens tag skal være så utæt, og jeg indrømmer hellere end gerne, at vi er ved at være noget mere end trætte af, at vi skal tørre vand op fra dens gulv, hver gang det regner, samt at vi skal flytte sne fra dens gulv, hver gang det sner.
Da min Skat og jeg havde nydt aftenens menu samt vi i fællesskab havde fået aflivet dagens samlede opvask, forsatte jeg med nedpakningen af nogle af de ting, vi har haft stående fremme i forbindelse med oppyntingen til julen 2010.
Så i løbet af aften har jeg nået at pakke den flade hvide Kassett papkasse med vinterpynt kasse 3 …
… den flade hvide Kassett papkasse med vinterpynt kasse 2 …
… samt den flade hvide Kassett papkasse med vinterpynt kasse 1 …
… og det allerbedste af det hele er, at alle tre flade hvide Kassett kasser allerede er kommet på plads på den øverste hylde i den ene af reolerne inde i arbejdsværelset.
🙂
Nu vil jeg ikke pakke mere af hverken julepynten eller tingene fra vores snelandskaber ned i aften, for klokken er ved at være så mange og jeg er ved at være så træt, at det er på høje tid, jeg kommer i seng.
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, kogt hamburgerryg, samt nogle skriver rugbrød.
I torsdag fik vi så den ventede oplysning om, hvornår man går i gang med den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt samtlige lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed. Dermed ved vi nu, at de går i gang med opgaven mandag den 14. februar 2011 klokken 7:00, men hvor omfattende ødelæggelserne bliver samt hvor stor en del af vores køkken vi skal rive ned, samt hvor længe vi ikke har adgang til brugsvand samt bade- og toiletforholdet andet end i en opsat uopvarmet skurvogn for enden af vores blok, har vi endnu ikke fået noget at vide om.
Det er, som vi havde forventet, det ville være, for i denne bebyggelse er holdningen … at dem, der allersidste skal have noget at vide, hvis de ellers får noget at vide, er beboerne, der jo trods kun skal lægge lejligheder samt pengepunge til alle de gode ideer, vores “geniale” bestyrelse får.
Så på nuværende tidspunkt ved min Skat og jeg kun, at der vil være syn af vores lejlighed mandag den 7. februar 2011 imellem klokken 12:00 og 16:00 samt at vi senest den dag skal aflevere en nøgle til vores varmemester, hvilket vi så under ingen som helst former for omstændigheder har tænkt os at gøre !
For godt nok er vi forpligtet til at lukke håndværkerne ind i vores lejlighed, men det er så absolut alt andet end ensbetydende med, at de skal have en nøgle til vores lejlighed og hvis håndværkerne befinde sig på et så lavt udviklingsmæssigt stadium, at de ikke kan finde ud af at aktivere en dørklokke for at komme ind i en lejlighed, så kan de nok heller ikke finde ud af at fortage sig noget fornuftigt, hvis de bliver lukket ind i den pågældende lejlighed.
Så selv om jeg ikke havde lyst til at gøre det allerede nu, så da min Skat og jeg havde spist vores frokost, gik jeg i gang med at pakke noget af julepynten ned, hvilket var meget nemt at komme i gang med.
For forrige år nåede jeg jo at rydde op i noget af vores julepynt og dermed nåede jeg også at oprette et regneark, hvori jeg har skrevet, hvad der lå i den pågældende kasse, til nogle af kasserne.
I dag var det så bare lige at tage en kasse samt dens tilhørerne regneark af gangen og så finde de ting frem, der ifølge regnearket skal ligge i den pågældende. Derefter kunne jeg så finde ud af, hvilket af årets nyheder, der så også kan ligge i den enkelte kasse, og så lige skrive dem ind i det tilhørende regneark, og på den måde har jeg i løbet af eftermiddagen nået af pakke den flade hvide Kassett kasse med julepynt papkasse 3 …
… den flade hvide Kassett papkasse med julepynt kasse 2 …
… den flade hvide Kassett papkasse med julepynt kasse 1 …
… den flade hvide Kassett papkasse med Juliusnisser …
… den flade hvide Kassett papkasse med Nisse Langeben samt nogle af de virkeligt skønne keramik ting, Poul gav mig sidste år …
… den flade hvide Kassett papkasse med alle dyrene, grantæerne, træskubbene med mere …
… jeg bruger sammen med alle mine baby-tumle-nisser til at fremstille snelandskaberne ovenpå vores reoler inde i stuen, og det allerbedste af det hele er, at alle seks flade hvide Kassett kasser allerede er kommet på plads på den øverste hylde i den ene af reolerne inde i arbejdsværelset.
🙂
Min Skat har lige fortalt mig, at det er lige før, vores aftensmad er klar til at blive spist, så nu vil jeg holde en pause i nedpakningen af julen 2010, så jeg kan komme i gang med at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi nyder aftenens menu.
Officielt varer vinteren ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man plejer at sige, at vinteren begynder den 1. december samt slutte den 28. februar og i skudår den 29. februar året efter. Dermed varer vinteren 90 dag i normale år og 91 dage i skudår.
Da vi i dag er nået til den 15. januar, betyder det så, at vi i dag i hvert fald officielt ifølge kalenderen har taget hul på denne vinters sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er nu nået halvvejs igennem denne vinter.
🙂
Nu ved jeg udemærket godt, at vinteren ikke har en kalender samt at den ikke hverken ankommer til eller forsvinder igen fra vores bredegrader på en bestemt dato hvert år, men jeg er bare så tilpas naiv, at jeg håber på, at når vinteren ankom til vores bredgrader sådant cirka rundt regnet en halv måneds tid for tidligt, da vi jo fik denne vinters allerførste sne allerede den 19. november sidste år, at vinteren måske også vil forsvinde fra vores breddegrader tilsvarende tidligt i år.
Det vil i hvert flad efter min mening ikke gøre spor, hvis vi får et meget tidligt samt især meget mildt og solrigt forår i år.
… pomfrit, fiskefiletter samt nogle skriver rugbrød.